Læring i skolen. Baggrunds- viden udfordring Åbne fase Kvalificering s -fase Kvalificeri ngs- og lukkefase Åbne fase Løsning fremlæg- ges Evaluering Lokalforankret.

Præsentationer af emnet: "Læring i skolen. Baggrunds- viden udfordring Åbne fase Kvalificering s -fase Kvalificeri ngs- og lukkefase Åbne fase Løsning fremlæg- ges Evaluering Lokalforankret."— Præsentationens transcript:

1 Læring i skolen

2 Baggrunds- viden udfordring Åbne fase Kvalificering s -fase Kvalificeri ngs- og lukkefase Åbne fase Løsning fremlæg- ges Evaluering Lokalforankret problemstilling – tænk kreativt Anvendelse af faglig viden på problemstillingen udvalgt Evt. undersøgelse af problemstillingens udbredelse lokalt Lokalforankret løsning – tænk kreativt Begrundelse af løsning med inddragelse af faglig viden. Evt. undersøgelse af løsningens virkning lokalt Overordnet problemstilling og benspænd præsenteres Læring i skolen Innovationsforløb

3 Baggrundsviden Hukommelse – Klassiske eksperimenter – Flerlagermodellen – Hukommelsesteknikker, erindring og glemsel – Amnesi Opmærksomhed – Selektiv opmærksomhed – Kontrollerede eller automatiske processer – Ydre styret eller indre styret Læring – Tavs viden og sproglig viden – Behavioristisk læringsteori – Kognitiv læringsteori – Social læringsteori – Meterlære Motivation – Ydre og indre motivation Intelligens – To intelligensforståelser – Spearman (G-faktor) og Gardner (mange intelligenser) – Arv eller miljø?

4 Hukommelse klassiske eksperimenter

5 Tag en blyant og et papir. Skriv et eksempel på et ord til hver kategori, som MW nævner…

6 Læs Åndernes krig s. 157

7 Læs en lodret liste igennem. Nedskriv herefter så mange stavelser, som du kan huske. TipBelZipGot NirZipRauLar NonMetJomIlk SelRymNusSun SakJufJycMar RofHipDicByf teigotlanNur

8 Lyt og husk

9 Tag et papir frem: nedskriv så mange af ordene, som du nedskrev i starten af første time.

10 Åndernes krig Genskriv historien ud fra hukommelsen

11 Kan du huske det vigtigste fra dagens undervisning? – Ebbingshaus – Det magiske syvtal – Bartlett – Kognitive skemaer – Klumpning – Genkaldelsescues – Mnemoteknikker

12 Hvordan hænger hukommelses eksperimenterne sammen med læring i skolen?

13 Hukommelse Flerlagermodellen

14 Kan du huske det vigtigste fra sidste gangs undervisning? – Ebbingshaus – Det magiske syvtal – Bartlett – Kognitive skemaer – Klumpning – Genkaldelsescues – Begyndelseseffekt – Nylighedseffekt

15 Billede af 9 genstande – find på nettet Billedliste

16 Sensorisk hukommelse Korttids- hukommelse Langtids- hukommelse Eksplicit hukommelse Implicit hukommelse Episodisk Hukommelse Semantisk hukommelse Procedure Hukommelse Perceptuel hukommelse Hukommelse For emotionelle reaktioner Lav illustrative tegninger til hvert lager i modellen 30 min.

17 Abstrakt eller konkret

18 Ordliste A 1. Gensyn 2. Aktivering 3. Betingelse 4. Talent 5. Niveau 6. Håb 7. Modul 8. Ironi 9. Værdighed 10. Indlevelse 11. Forstyrrelse 12. Ligegyldighed 13. Frihed 14. Vrede

19 Ordliste B 1. Vindue 2. Bil 3. Kirke 4. Mus 5. Lineal 6. Cykel 7. Sofa 8. Bog 9. Bus 10. Fjernsyn 11. Taske 12. Dreng 13. Svane 14. Rullegardin

20 Kan du huske det vigtigste fra dagens undervisning? – Atkinsons og Shiffrins flerlagermodel – Sensorisk hukommelse – Korttidshukommelse – Langtidshukommelse – Eksplicit hukommelse – Implicit hukommelse – Episodisk hukommelse – Semantisk hukommelse – Procedurehukommelse – Perceptuelhukommelse – Hukommelse for emotionelle reaktioner – Dobbeltkodet

21 Hvordan hænger flerlagermodellen sammen med læring i skolen?

22 Hukommelse Amnesi og glemsel

23 Kan du huske det vigtigste fra sidste gangs undervisning? – Atkinsons og Shiffrins flerlagermodel – Sensorisk hukommelse – Korttidshukommelse – Langtidshukommelse Eksplicit hukommelse – Episodisk hukommelse – Semantisk hukommelse Implicit hukommelse – Procedurehukommelse – Perceptuelhukommelse – Hukommelse for emotionelle reaktioner – Dobbeltkodet

24 Clive Englænderen Clive Wearing har en hukommelse på ca. 30 sekunder.

25 Arbejdsspørgsmål 1.Hvordan er et liv med hukommelse på meget kort tid? 2.Hvad betyder amnesi? Brug Clive som eksempel. Find også et andet eksempel ved at søge på nettet. 3.Brug flerlagermodellen i en forklaring af Clives amnesi 4.Hvad kan psykologer som forsker i hukommelse ’bruge’ cases som Clive til? 5.På hvilke måder kan vi glemme? Se Psykologiens veje s. 174-177 6.Hvad kan vi gøre for at undgå glemsel – brug figuren: Gensyn og hukommelse 7.Hvad er fortrængning? Og hvilke forskere taler for det og hvem taler imod det? Brug Psykologiens veje s. 174-177

26

27 Kan du huske det vigtigste fra dagens undervisning? – Glemsel Manglende cues Manglende repetition At informationer interfererer – Fortrængning – Amnesi

28 Hvordan hænger glemsel sammen med læring i skolen?

29 Opmærk- somhed

30 Kan du huske det vigtigste fra sidste gangs undervisning? – Glemsel Manglende cues Manglende repetition At informationer interfererer – Fortrængning – Amnesi

31 Andet sjov – shh, hvis I kender den

32 Besvar arbejdsspørgsmålene på kopiarket

33 Cocktailparty-effekten

34 Læs om cocktailpartyeffekten og udfyld modellen nederst. Hvilke af begreberne fra begrebslisten er relevante i forhold hertil? Lav øvelsen med Stroop-effekten. Hvilke af begreberne fra begrebslisten er relevante i forhold hertil?

35 Hvordan hænger opmærksomhed sammen med læring i skolen?

36 Har du styr på de vigtigste begreber fra sidste undervisningsgang? – Selektiv opmærksomhed – Indre faktorer – Ydre faktorer – Automatiske processer – Kontrollerede processer – Stroop-effekten – Cocktailparty-effekten

37 Lærings- teorier

38 Billede 1

39 Billede 2

40 Læring – tegning (10 min.) Tegn hvordan du lærer bedst?

41 Læringsteorien - diskutér og notér (25 min.) Læringsteoriens navn Hvad går læringsteorien overordnet set ud på? Vigtige teoretikere – hvem? Vigtige begreber - forklaring og eksempler Find på eksempler på læringsteorien i praksis i skolen Billedindsættes… Hvordan forholder læringsteorien sig til billedet? I grupper besvares skemaet til læringsteorien. I skal efter 25 min. holde et minioplæg om teorien i grupperne: Behaviorisme (201-204) Piagets kognitive læringsteori (s. 83-83 og s.204-204) = dem som ikke har læst til i dag Samspilsprocesser og zonen for nærmeste udvikling (s. 209-210) Mesterlære (s. 210-211)

42 Læringsteorier - opsamling 30 min. i alt. Grupperne fremlægger på skift deres læringsteori. Lytterne stiller spørgsmål (mindst 5 i alt) 10 min. Billedquiz Pause 25 min. Motivation: arbejdsspørgsmål 25 min. Gæt en motivation.

43 Billed 1

44 Billed 2

45 Billed 3

46 Billed 4

47 Billed 5

48 Motivation Hvad er indre motivation? Hvilke undertyper af indre motivation taler bogen om? Lav et eksempel på hver af disse undertyper – hvert eksempel skal skrives på sin egen lap papir, og det må ikke være et eksempel fra bogen. Hvad er ydre motivation? Hvilke undertyper af ydre motivation taler bogen om? Lav et eksempel på hver af disse undertyper – hvert eksempel skal skrives på sin egen lap papir, og det må ikke være et eksempel fra bogen.

49 Intelligens

50 Opsamling: Ydre eller indre motivation? Det er lige mig at sidde og tegne Er det her med i testen? Nu forstår jeg det… Får jeg nu et klistermærke som belønning? Er det her nok til at bestå? Det er da mærkeligt, at nogen husker bedre end andre Hvordan kan jeg at lære mere? Hvordan kommer jeg videre til den næste, mere udfordrende opgave? På Stenhus har vi de bedste faglokaler

51 Gruppearbejde (25 min.) I skal i grupperne fremlægge jeres besvarelse for resten af holdet Gruppe 1 – en intelligens – Hvad mener Spearman om intelligens? (I skal have fat i begrebet G-faktor og IK) – Hvad mener Binet og Simon er intelligens? – Hvordan mener Binet og Simon at intelligens kan testes? Inddrag eksemplet s. 241 (I skal have fat i Standford-Binet prøven og intelligensalder) – Hvordan kan disse intelligenstest anvendes i skolesammenhæng? Gruppe 2 – en intelligens – Hvad mener Wechsler er intelligens? – Hvordan mener Wechsler at intelligens kan testes? Inddrag eksemplet s. 244 (I skal have fat i WISC og WAIS samt normeret undersøgelse) – Hvordan kan disse intelligenstest anvendes i skolesammenhæng? Gruppe 3 – flere intelligenser – Hvad mener Gardner om intelligens? (I skal have fat i de 7 multiple intelligenser) – Hvordan mener Gardner at intelligens kan testes? Søg på nettet og find eksempler på tests. – Hvordan kan disse intelligenstest anvendes i skolesammenhæng?

52 What makes us smart– vi ser 30 min. Jeg skriver lidt fokusstikord på tavlen – I må skrive noter til stikordene

53 Walk and talk Hvilke forskellige syn på intelligens kommer til udtryk i filmen? Hvilke typer af intelligenstest bruges i filmen – og har den enkelte test mest tilfælles med Standford-Binet-prøven, WAIS eller test af multiple intelligenser?

54 Gruppearbejde (30 min.) –> matrix og diskussion (evt. rollespil) Gruppe 1 – arv -Hvilke teoretikere i Psykologiens veje mener, at intelligens er arv? -Hvad bruger de som dokumentation (undersøgelser) for at intelligens er bestemt af arv? -Find evt. flere argumenter ved at søge på nettet – videnskabelige undersøgelser, som taler for, at intelligens er bestemt af arv Gruppe 2 – miljø -Hvilke teoretikere i Psykologiens veje mener, at intelligens er arv? -Hvad bruger de som dokumentation (undersøgelser) for at intelligens er bestemt af miljø? -Find evt. flere argumenter ved at søge på nettet – videnskabelige undersøgelser, som taler for, at intelligens er bestemt af miljø Gruppe 3 – miljø og arv -Hvilke teoretikere i Psykologiens veje mener, at intelligens både er bestemt af arv og miljø? -Hvad bruger de som dokumentation (undersøgelser) for at intelligens er bestemt af miljø og arv? -Find evt. flere argumenter ved at søge på nettet – videnskabelige undersøgelser, som taler for, at intelligens er bestemt af miljø og arv

55 Hvordan hænger intelligens sammen med læring i skolen?

56 Feedback på psykologiprøver 0-3 point for besvarelse af hvert spørgsmål. 3 point tilstrækkeligt og præcist svar Point i alt (max 108 point) 76-108 Sådan! 60-75 Godt 45-59 Udmærket! 30-44 Udmærket 20-29 Ok, men! 0-19 Skal arbejdes hårdere for det!

57 Baggrunds- viden udfordring Åbne fase Kvalificering s -fase Kvalificeri ngs- og lukkefase Åbne fase Løsning fremlæg- ges Evaluering Lokalforankret problemstilling – tænk kreativt Anvendelse af faglig viden på problemstillingen udvalgt Evt. undersøgelse af problemstillingens udbredelse lokalt Lokalforankret løsning – tænk kreativt Begrundelse af løsning med inddragelse af faglig viden. Evt. undersøgelse af løsningens virkning lokalt Overordnet problemstilling og benspænd præsenteres Læring i skolen Innovationsforløb

58 Udfordring I skal undersøge læring i skolen, og hvilke problemer som kan være forbundet hermed.

59 Baggrunds- viden udfordring Åbne fase Kvalificering og overbliksfase Kvalificeri ng og lukkefase Åbne fase Løsning Fremlæg- ges Evaluering Lokalforankret problemstilling – tænk kreativt Anvendelse af faglig viden på problemstillingen udvalgt Evt. undersøgelse af problemstillingens udbredelse lokalt Lokalforankret løsning – tænk kreativt Begrundelse af løsning med inddragelse af faglig viden. Evt. undersøgelse af løsningens virkning lokalt Overordnet problemstilling og benspænd præsenteres

60 Lokalforankret problemstilling: åbnefase I skal undersøge læring i skolen, og hvilke problemer som kan være forbundet hermed. Benspænd: – Det problem I opstiller, skal være et problem for dig / dine studiekammerater – Det problem I opstiller, skal være af psykologisk karakter – Det problem I opstiller, skal være et problem, som også gælder for psykologiundervisningen. – Problemet skal formuleres som et spørgsmål alle ideer er gode, positiv stemning, ingen kritik eller begrænsninger

61 Baggrunds- viden udfordring Åbne fase Kvalificering og overbliksfase Kvalificeri ng og lukkefase Åbne fase Løsning Fremlæg- ges Evaluering Lokalforankret problemstilling – tænk kreativt Anvendelse af faglig viden på problemstillingen udvalgt Evt. undersøgelse af problemstillingens udbredelse lokalt Lokalforankret løsning – tænk kreativt Begrundelse af løsning med inddragelse af faglig viden. Evt. undersøgelse af løsningens virkning lokalt Overordnet problemstilling og benspænd præsenteres

62 Lokalforankret problemstilling: Kvalificering – del 1 Undersøg udbredelsen af jeres problem på holdet ved at lave en minispørgeskemaundersøgelse. (Brug bogen Psykologiske feltundersøgelser som hjælp) – Brug 1 time på at udfærdige ca. 10 spørgsmål til en spørgeskemaundersøgelse. Husk et afsluttende åbent spørgsmål, hvor respondenterne kan nedskrive kritik. Spørgeskemaet skal godkendes af mig. – Print spørgeskemaet til holdet og lad holdet besvare. – Undersøg besvarelserne: lav statistik på besvarelserne af spørgsmålene. Konkludér på undersøgelsen i forhold til udbredelsen af jeres problem. Er der et problem? Hvis: hvor udbredt er det? Kritiser jeres egen undersøgelse. – Husk at skrive stikord til metode, undersøgelsesdesign, resultater og kritik af undersøgelsen.

63 Lokalforankret problemstilling: Kvalificering – del 2 Inddrag psykologifaglig viden (teorier og undersøgelser), som uddyber og bidrager til forståelse af jeres opstillede problem. Brug teorier og undersøgelser gennemgået i timerne. Vær kritisk. – Kan I bruge viden om hukommelse? – Kan I bruge viden om opmærksomhed? – Kan I bruge viden om motivation? – Kan I bruge viden om læringsteorier? – Kan I bruge viden om intelligens? Nedskriv i stikord, hvordan denne viden kan bruges.

64 Baggrunds- viden udfordring Åbne fase Kvalificering og overbliksfase Kvalificeri ng og lukkefase Åbne fase Løsning Fremlæg- ges Evaluering Lokalforankret problemstilling – tænk kreativt Anvendelse af faglig viden på problemstillingen udvalgt Evt. undersøgelse af problemstillingens udbredelse lokalt Lokalforankret løsning – tænk kreativt Begrundelse af løsning med inddragelse af faglig viden. Evt. undersøgelse af løsningens virkning lokalt Overordnet problemstilling og benspænd præsenteres

65 Løsning – åbne fase Omvendt brainstorming (10 min.): – Find et papir og skriv jeres problem (spørgsmål) i midten. – Brainstorm løsninger: benspænd find på de værste og mest håbløse forslag til løsning af jeres problem

66 Løsning – åbne fase brainstorming (10 min.): – tag et nyt papir og skriv jeres problem (spørgsmål) i midten. – Skift til at trække en rolle og find ud fra rollen på en løsning til jeres problem. Benspænd: de andre i gruppen må ikke diskutere løsningen, men må godt komme med positive tilkendegivelser, som ”godt”, ”alletiders” mv.

67 Løsning – åbne fase brainstorming (15 min.): – tag et nyt papir og skriv jeres problem (spørgsmål) i midten. – Skift til at trække et billede (først bunke A så bunke B) og find ud fra billedet på en løsning til jeres problem. Benspænd: de andre i gruppen må ikke diskutere løsningen, men må godt komme med positive tilkendegivelser, som ”godt”, ”alletiders” mv.

68 A En række billeder, fx af elektronik, af leg mv.

69 B En række billeder, fx af en mark, en fodboldkamp osv.

70 Baggrunds- viden udfordring Åbne fase Kvalificering og overbliksfase Kvalificeri ng og lukkefase Åbne fase Løsning Fremlæg- ges Evaluering Lokalforankret problemstilling – tænk kreativt Anvendelse af faglig viden på problemstillingen udvalgt Evt. undersøgelse af problemstillingens udbredelse lokalt Lokalforankret løsning – tænk kreativt Begrundelse af løsning med inddragelse af faglig viden. Evt. undersøgelse af løsningens virkning lokalt Overordnet problemstilling og benspænd præsenteres

71 Løsning – lukke og kvalificeringsfase 20 min. Lav et skema efter nedenstående model. Skriv i venstre kolonne, de 2x3 bedste løsninger fra mandagens brainstormingøvelser. Sæt kryds ud fra, hvad I mener om løsningen. Ide til løsning Grøn: vil kunne realiseres i undervisningen i psykologi og er noget vi har prøvet i undervisningen før Blå: vil kunne realiseres i undervisningen i psykologi og er IKKE noget, som vi har prøvet i undervisningen før i nogen fag (selvom det måske ligner lidt). Rød: vil ikke kunne realiseres i undervisningen i psykologi 1. 2. 3. 4. 5. 6.

72 Løsning – lukke og kvalificeringsfase 55 min. Udvælg en løsning, som skal konkretiseres Blå løsninger: hvis I har nogle af disse blå, så diskutér hvilken af de løsninger, som I synes er bedst og mest nytænkende i forhold til at løse jeres problem. Det nytænkende er vigtigt, for det er jo et innovationsforløb, som vi har gang i Hvis I ingen blå løsninger har, så kig på de grønne løsninger: diskutér, hvilken af de løsninger, som I synes er bedst. Kunne I gøre den lidt mere ny og anderledes i forhold til, hvad I har prøvet før i undervisningssammenhæng. Tilføj rigtig gerne et nyt element. Det nytænkende er vigtigt, for det er jo et innovationsforløb, som vi har gang i Konkretisér den valgte løsning. Gør det så konkret, at I kan beskrive: – Hvordan kunne en time se ud efter denne løsning? – Hvilke arbejdsformer og undervisningsmaterialer?

73 Løsning – lukke og kvalificeringsfase 55 min. Inddrag psykologifaglig viden (teorier og undersøgelser), som kan forsvare/begrunde jeres konkrete løsning. Udvælg kun relevant viden i jeres begrundelse. – Kan viden om hukommelse bruges til at forsvare/begrunde jeres konkrete løsning? Hvis, hvordan? – Kan viden om opmærksomhed bruges til at forsvare/begrunde jeres konkrete løsning? Hvis, hvordan? – Kan viden om motivation bruges til at forsvare/begrunde jeres konkrete løsning? Hvis, hvordan? – Kan viden om læringsteorier bruges til at forsvare/begrunde jeres konkrete løsning? Hvis, hvordan? – Kan viden om intelligens bruges til at forsvare/begrunde jeres konkrete løsning? Hvis, hvordan? Nedskriv i stikord, hvordan denne viden kan bruges.

74 Fremlæggelser med poster. Evalueringer fra lærer mundtligt og skriftligt fra eleverne – både til de andres oplæg og til forløbet generelt.

75 Evaluering af: Hvor godt synes du gruppen – Formidler forståeligt? – Uddyb hvorfor – Anvender viden om metoder? – Uddyb hvorfor – Anvender begreber og faglig viden (om hukommelse, opmærksomhed, motivation, læringsteorier og intelligens) – Uddyb hvorfor Dårligt !  1 234  Godt! 5 Dårligt !  1 234  Godt! 5 Dårligt !  1 234  Godt! 5

76 Baggrunds- viden udfordring Åbne fase Kvalificering og overbliksfase Kvalificeri ng og lukkefase Åbne fase Løsning Fremlæg- ges Evaluering Lokalforankret problemstilling – tænk kreativt Anvendelse af faglig viden på problemstillingen udvalgt Evt. undersøgelse af problemstillingens udbredelse lokalt Lokalforankret løsning – tænk kreativt Begrundelse af løsning med inddragelse af faglig viden. Evt. undersøgelse af løsningens virkning lokalt Overordnet problemstilling og benspænd præsenteres Hvad har været fedt ved forløbet? Hvad har været mindre fedt ved forløbet?