KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion

Veluddannede mænd kan se frem til at leve over syv år længere end 30-årige med en kort uddannelse, ligesom veluddannede kan se frem til flere år uden alvorlige sygdomme end dårligt uddannede. Ugeskrift for Læger, 10.januar 2005

Hvilke faktorer kan forklare, at mænd med kort uddannelse lever 7 år kortere end mænd med lang uddannelse?

Kost Rygning Alkohol Motion

Ifølge WHO vil livsstilsfaktorer være ansvarlige for 70% af alle sygdomme i år 2020 – kan vi knække kurven?

Udviklingen i diabetes og svangerskabsdiabetes hos voksne amerikanere, BRFSS 1993-94 No Data <4% 4%-6% 6%-8% 8%-10% >10% Mokdad AH, Ford ES, Bowman BA, et al. Prevalence of obesity, diabetes, and other obesity-related health risk factors, 2001. JAMA 2003 Jan 1;289(1).

Udviklingen i diabetes og svangerskabsdiabetes hos voksne amerikanere, BRFSS 1995-96 No Data <4% 4%-6% 6%-8% 8%-10% >10% Mokdad AH, Ford ES, Bowman BA, et al. Prevalence of obesity, diabetes, and other obesity-related health risk factors, 2001. JAMA 2003 Jan 1;289(1).

Udviklingen i diabetes og svangerskabsdiabetes hos voksne amerikanere, BRFSS 1997-98 No Data <4% 4%-6% 6%-8% 8%-10% >10% Mokdad AH, Ford ES, Bowman BA, et al. Prevalence of obesity, diabetes, and other obesity-related health risk factors, 2001. JAMA 2003 Jan 1;289(1).

Udviklingen i diabetes og svangerskabsdiabetes hos voksne amerikanere, BRFSS 1999 No Data <4% 4%-6% 6%-8% 8%-10% >10% Mokdad AH, Ford ES, Bowman BA, et al. Prevalence of obesity, diabetes, and other obesity-related health risk factors, 2001. JAMA 2003 Jan 1;289(1).

Udviklingen i diabetes og svangerskabsdiabetes hos voksne amerikanere, BRFSS 2000 No Data <4% 4%-6% 6%-8% 8%-10% >10% Mokdad AH, Ford ES, Bowman BA, et al. Prevalence of obesity, diabetes, and other obesity-related health risk factors, 2001. JAMA 2003 Jan 1;289(1).

Udviklingen i diabetes og svangerskabsdiabetes hos voksne amerikanere, BRFSS 2001 No Data <4% 4%-6% 6%-8% 8%-10% >10% Mokdad AH, Ford ES, Bowman BA, et al. Prevalence of obesity, diabetes, and other obesity-related health risk factors, 2001. JAMA 2003 Jan 1;289(1).

Hvad er årsagen?

Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 1985 (*BMI ≥30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% 10%–14%

Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 1986 (*BMI ≥30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% 10%–14%

Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 1987 (*BMI ≥30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% 10%–14%

Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 1988 (*BMI ≥30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% 10%–14%

Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 1989 (*BMI ≥30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% 10%–14%

Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 1990 (*BMI ≥30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% 10%–14%

Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 1991 (*BMI ≥30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% 10%–14% 15%–19%

Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 1992 (*BMI ≥30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% 10%–14% 15%–19%

Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 1993 (*BMI ≥30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% 10%–14% 15%–19%

Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 1994 (*BMI ≥30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% 10%–14% 15%–19%

Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 1995 (*BMI ≥30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% 10%–14% 15%–19%

Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 1996 (*BMI ≥30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% 10%–14% 15%–19%

Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 1997 (*BMI ≥30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% 10%–14% 15%–19% ≥20%

Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 1998 (*BMI ≥30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% 10%–14% 15%–19% ≥20%

Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 1999 (*BMI ≥30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% 10%–14% 15%–19% ≥20%

Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 2000 (*BMI ≥30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% 10%–14% 15%–19% ≥20%

Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 2001 (*BMI ≥30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% 10%–14% 15%–19% 20%–24% ≥25%

Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 2002 (*BMI ≥30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% 10%–14% 15%–19% 20%–24% ≥25%

Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 2003 (*BMI ≥30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% 10%–14% 15%–19% 20%–24% ≥25%

Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 2004 (*BMI ≥30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) We have never had an epidemic like this that we have been able to track so thoroughly and see. As I told you, this is conservative. About 60 million adults, or 30 percent of the adult population, are now obese, which represents a doubling of the rate since 1980. No Data <10% 10%–14% 15%–19% 20%–24% ≥25%

Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 2005 (*BMI ≥30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) We have never had an epidemic like this that we have been able to track so thoroughly and see. As I told you, this is conservative. About 60 million adults, or 30 percent of the adult population, are now obese, which represents a doubling of the rate since 1980. No Data <10% 10%–14% 15%–19% 20%–24% 25%–29% ≥30%

Hvad er årsagen?

1960 Maksimal iltoptagelse, ml  kg-1  min-1 20 30 40 50

1960 Maksimal iltoptagelse, ml  kg-1  min-1 20 30 40 50 2000

Maksimal iltoptagelse, ml  kg-1  min-1 20 30 40 50 300 200 100 Risiko

1960 Maksimal iltoptagelse, ml  kg-1  min-1 20 30 40 50 300 200 100 Risiko 2000

Kost Rygning Alkohol Motion

Kost Rygning Alkohol Motion

Rygning – tab i danskernes middellevetid 3,5 år for mænd 3 år for kvinder

Rygning Storrygere dør 8–10 år for tidligt.

Rygning Rygere, der dør på grund af deres rygning, mister 15 års levetid.

Rygning Storrygere får 10 færre leveår uden sygdom.

Rygning 150.000 hospitals-indlæggelser er relateret til rygning.

Rygning 2,5 mio. ekstra kontakter til praktiserende læge 2,5 mio. ekstra fraværsdage

Rygning 5.000 tilfælde af førtidspension

Rygning Merforbrug i Sundhedsvæsenet: 4.456 mio. kr. årligt Besparelse pga. tidlig død: 1.084 mio. kr. Netto: 3.372 mio. kr.

Ny viden

Passiv rygning – ifølge hvidbogen Mere kræft Mere hjertekarsygdom Mere luftvejssygdom

Passiv rygning – ifølge hvidbogen Lavere fødselsvægt For tidlig fødsel Flere aborter

Passiv rygning – ifølge hvidbogen Mindre børn Dummere børn Vuggedøde børn Syge børn

Hovedparten af børn i dag er i institution før skolealderen – børnene er reelt ikke beskyttet ved lov mod passiv rygning i institutionerne.

I vuggestuen og i børnehaven Rygerum beskytter ikke børnene. Når de lugter af røg efter en dag i børnehaven, så er det fordi, de har været udsat for passiv rygning !!

Det lille barn kan ikke kravle væk fra røgen.

… men udsættes helt lovligt for et miljø, der giver risiko for astma, lungebetændelse, mellemørebetændelse, hoste, bronkitis.

… og helt efter loven udsættes børnene for passiv rygning, selvom der er mistanke om, at det øger risikoen for kræft i barndommen og kræft som voksen.

Massiv social slagside ved udsættelse for passiv rygning Faglærte og ufaglærte: 38% Højere funktionærer: 19%

Passiv rygning – ny viden Man kan ikke lufte sig ud af det. Man kan ikke isolere sig ud af det.

Passiv rygning – ny viden Man kan ikke lufte sig ud af det. Man kan ikke isolere sig ud af det.

Hvem vil du helst dele kontor med? En Ford Mondeo i tomgang? Eller en ryger?

En Ford Mondeo 2.0 turbodiesel stod med motoren i tomgang i en lukket garage, mens en computer målte luftens kvalitet hvert andet minut. Garagen blev derefter luftet ud i fire timer.

Næste forsøgspunkt var at lade tre filtercigaretter antænde, en hvert tiende minut i den næste halve time.

Computerens målinger viste, at 10 gange så mange forurenende partikler blev frigivet af cigaretrøgen i forhold til diesel-osen.

Hvem vil du helst dele kontor med? En Ford Mondeo i tomgang? Eller en ryger?

Alkohol 3.000 dødsfald svarer til 5% af alle døde.

Alkohol Personer, der dør pga. alkohol, mister 23-24 års levetid.

Alkohol 28.000 hospitalsindlæggelser 10.000 skadestuebesøg 72.000 ambulante besøg 150.000 ekstra besøg hos praktiserende læge

Alkohol 325.000 ekstra sygefraværsdage 500 tilfælde af pension

Alkohol Merforbrug i sundhedsvæsenet: 947 mio. kr. årligt Besparelse pga. tidlig død: 350 mio. kr. Netto: 597 mio. kr.

Svær overvægt – tab i middellevetid 3 måneder for mænd og 8 måneder for kvinder

Svær overvægt Svært over-vægtige dør 2-3 år for tidligt.

Svær overvægt Personer, der dør pga. deres overvægt, mister 25 års levetid.

Svær overvægt 55.000 hospitals-indlæggelser 1.1 mio. kontakter til praktiserende læge 1.8 mio. fraværsdage

Svær overvægt 1.100 tilfælde af førtidspension

Svær overvægt Merforbrug i Sundhedsvæsenet: 1.625 mio. kr. årligt Besparelse pga. tidlig død: 152 mio. kr. Netto: 1.473 mio. kr.

Fysisk inaktivitet Hvert år er 4.500 dødsfald relateret til fysisk inaktivitet. Det svarer til 7-8% af alle dødsfald.

Fysisk inaktivitet – tab i middellevetid Fysisk inaktivitet er relateret til et tab i danskernes middellevetid på 9-10 måneder for både mænd og kvinder.

Fysisk inaktivitet Fysisk inaktive dør 5-6 år tidligere end fysisk aktive.

Fysisk inaktivitet Personer, der dør pga. fysisk inaktivitet, mister 11-12 års levetid.

Fysisk inaktivitet Fysisk inaktive kan forvente 8-10 færre leveår uden langvarig belastende sygdom end fysisk aktive.

Fysisk inaktivitet Hvert år er 100.000 hospitals-indlæggelser relateret til fysisk inaktivitet.

Fysisk inaktivitet 2,6 mio. ekstra kontakter til praktiserende læge 3,1 mio.ekstra fraværsdage 1.200 tilfælde af førtidspension

Fysisk inaktivitet Merforbrug i sundhedsvæsenet: 3.109 mio. kr. årligt Besparelse pga. tidlig død: 226 mio. kr. Netto: 2.883 mio. kr.

Mangel på motion er en risikofaktor.

73.743 raske kvinder Hvad betyder det at gå? – risiko for hjertesygdom? Manson et al, N Engl J Med. 2002 Sep 5;347(10):716-25

68.497 raske kvinder 6 års opfølgning- risiko for diabetes Hu et al JAMA. 2003;289:1785-1791 Ser på fjernsyn 0-1 2-5 6-20 21-40 >40 timer per uge

Reduceret risiko for død af alle årsager ved at bruge cyklen som transportmiddel i forhold til ikke at bruge cyklen

Graviditet og Motion Sørensen TK et al Hypertension 2003

Risiko for svangerskabsdiabetes Dempsey et al Am J Epidemiol 2004

Risiko for svangerskabsforgiftning Sørensen TK et al Hypertension 2003

Risiko for svangerskabsforgiftning – set i forhold til intensitet af fysisk aktivitet Sørensen TK et al Hypertension 2003

Risiko for svangerskabsforgiftning – set i forhold til mængde af fysisk aktivitet Sørensen TK et al Hypertension 2003

Risiko for svangerskabsforgiftning – set i forhold til antal bestegne etager

Fysisk aktivitet i fritiden – mindst 2 gange om ugen Lancet Neurology, Oktober 2005

Motion forebygger dårligt humør og depression

http://www.kram-undersoegelsen.dk KRAM-undersøgelsen gennemføres af SIF og sponsoreres af TrygFonden og Indenrigs- og Sundhedsministeriet

KRAM-undersøgelsen

At skabe opmærksomhed Postkort Plakater KRAM-bussen Bannere

September 2007 Sønderborg Oktober 2007 Hillerød November 2007 Struer Januar 2008 Næstved Februar 2008 Guldborgsund April 2008 Brøndby og Albertslund Maj 2008 Faaborg-Midtfyn Juni 2008 Ærø August 2008 Silkeborg September 2008 Frederiksberg Oktober 2008 Varde

Frederiksberg Brøndby/Albertslund

Ifølge WHO vil livsstilsfaktorer være ansvarlige for 70% af alle sygdomme i år 2020 – kan vi knække kurven?

Kommunen bør have en handlingsplan for KRAM.

Slide-showet bygger på en litteraturgennemgang, der er nedskrevet i følgende publikationer: Risikofaktorer og Folkesundhed i Danmark udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af Knud Juel et al, SIF Fysisk Aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling af Bente Klarlund Pedersen og Bengt Saltin, udgivet af Sundhedsstyrelsen Recept på motion - motion som forebyggelse af Bente Klarlund Pedersen, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck Motion på recept – motion som behandling af Bente Klarlund Pedersen, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck Graviditet og Motion af Bente Klarlund Pedersen, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck Børn og Motion af Bente Klarlund Pedersen, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck

aktivsundhed.dk Udarbejdelse af slides: Bente Klarlund Pedersen Fotograf: Ernst Tobisch, Casper Dalhoff (Rygerne på Riget), Reimar Juul (Grand Old Masters) Sponsorering: TrygFonden aktivsundhed.dk