At være søskende… At være søskende i en familie med et anderledes, sygt eller handicappet barn. At være søskende til et barn med AD/HD.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Tema 4: Regulering af følelser Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Advertisements

Tab og traumer 1: Hvilke patienter drejer det sig om?
Gammelheds-Philosophy
KONFLIKTHÅNDTERING Velkommen! Dias.
Hej. Jeg hedder Ronja, og jeg har fået en gynge i julegave.
Et stykke med sødt, surt og skørt... - botilbuddet Stefanshjemmet evaluerer deres udbytte af projekt Implementering af Teknologi (IAT) 2011.
At bruge disse to ord rigtigt
PS Landsforening medlemsmøde oktober 2009 "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser“ Psykolog Susanne Bargmann
Set i forældreperspektiv
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne beskriver og italesætter ofte sig selv med de ord, som voksne brugte om dem, da de var børn. Mange.
Hvem er vi? Martin Dahl Karin Dam Nielsen
Nonne historie.
Verber/Sagnir Hvordan bøjes de?.
Ved egen kraft Marte Meo En udviklingsstøttende metode
©Jenny Bohr – Til underviserne Her er valgt at vise filmen ”et liv i kaos”. Hvis kursisterne er unge, kan man vælge en anden film eks. ”det.
Processuelle netværksmøder – et psykologisk perspektiv på samarbejde i praksis Af Rikke Kann, cand. psych. Speciale ved Institut for Psykologi, Københavns.
Det svære liv i en sportstaske
Den svære ungdom Om unge i gråzonen.
Læringsstile og lektier
Afrejsebriefing 2013 Mødet med det fremmede
Læringsmiljø på hhx; kvaliteter og udfordringer Temaoplæg 2: IKT i undervisningen på hhx DEA, 13. Oktober 2010 Ph.d.-stipendiat, Arnt Louw Vestergaard.
Vi hører altid om kvinders “regler”, her er så mændenes regler.
Fra en børneforkæmpers perspektiv. Børns sorg er et voksent ansvar OmSorg.
Den urolige chef kigger på uret,
Pronominer/Stedord (Fornöfn).
Bokstav børn.
Sofies dejlige dag.
Børn og sorg - og sprældøde døde
Min hobby Fornuftig og relevant tekst af emnet:
BØRNEMORDERN CHRISTIAN XENIA OG NEEL. Denne dias er sponsoreret af at Vi nægter at fortælle noget med mindre I bestikker os. I må helst ikke smække med.
Taktil – Røre børnene Jeg er god til at huske noget, hvis jeg tegner, mens jeg får det forklaret Jeg er god til at lytte, hvis jeg må pille ved noget imens.
VOFF konference april 2011 Hvad sker der i klasserummet? De sociale og faglige relationers betydning for fastholdelse 27. April 2011 Susanne.
Nissen på tur På loftet sidder nissen med sin julegrød,
Den lille forskel - der gør så stor forskel Kære familie og venner Selvom I alle kender til Daniels diagnose, så ved vi at det kan være svært helt at forstå.
Hvem kommer på Perron 3 Hvilken profil har de? Hvad har fået dem til at komme?
- Et dagbehandlingstilbud til unge hashmisbrugere
”Men ved Jesu kors”.. Joh.19:25 Hvem blev ved Jesu kors?
For nydlig kl foran hoveddøren. En fyr følger sin veninde hjem. Lige ankommet og udveksling af godnatkys, får ham til at føle sig en smule opstemt.
mine observationer Filmanalyse af OK Gloser til filmen
Kapitel 6 – nogle citater og overvejelser.
Amy følte sig ikke rask, da hun gik i skole
Overgang fra børnehave til skole/fritidshjem Hyltebjerg Skole
Bevar håbet – fra Pension til arbejde og det der imellem & & Kirsten Kallesøe i dag
forældre og klassens sociale liv.
Michael og Julie Hvad vil DU gøre? (Klik for at komme videre)
Tema 5: Relationer og kommunikation Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
»En mand havde to sønner
Du ønskes en rigtig glædelig jul
Børn og unge som er pårørende til selvmordsadfærd eller som er efterladte efter selvmord. Hvordan hjælper vi dem? Ved Elene Fleischer, PhD
Børn og unge med handicap siger deres mening
Tema 5 Hverdagsliv i familien
Det nationale ICS og DUBU superbrugerseminar 13
Den fortabte søn »En mand havde to sønner. Den yngste sagde til faderen: Far, giv mig den del af formuen, som tilkommer mig. Så delte han sin ejendom imellem.
At tale om sexualitet.
Tema 6 Samvær og fælles aktiviteter
Disposition Præsentation af emne Mobning
Chefen ser fortvivlet på sit ur og opdager at hans underordnede ikke er kommet til tiden for at holde et meget vigtigt seminar på en konference som netop.
Anne Mette Rosendahl Rasmussen
Enhed. Klynge/ Netværk Vidnefortælling (anvendes på Område- og BUF-niveau) En fortælling om de ledelsesmæssige faglige overvejelser og nye handlingsperspektiver.
HJÆLP TIL FAMILIER Lavet af: Sofie, Daniel G, Amr, Sophia.
Søskende til børn med AD/HD
Hvad kan vi gøre for at hjælpe søskende??
Inklusion for alle – Illusion eller virkelighed?
Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far
Normalt Brundt hår men er farvet rødt Tøjstil er normalt det samme, men det går an på om det er i skolen eller efter skole. Går altid med smykker af en.
Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF - Midtjylland. Forældrekursus COACHING Herning Badminton Klub 29.september 2008.
Når det perfekte bliver det normale Niels Ulrik Sørensen Brandbjerg Højskole 18. marts 2016.
”Jeg kommer ud med mine følelser hos nogen, der ved, hvordan det er” - Gruppetilbud til unge, hvis forældre eller søskende har en psykisk sygdom.
Unge og mobning Sarah Amann Mortensen 1.
Præsentationens transcript:

At være søskende… At være søskende i en familie med et anderledes, sygt eller handicappet barn. At være søskende til et barn med AD/HD

Følelsesdiagram Glad Vred Bekymret Ked af det Jaloux 2

At være barn i en familie med en ”anderledes” bror eller søster Savn efter opmærksomhed fra forældrene Loyalitet/ambivalens overfor forældrene og ens bror eller søster Søskende kan komme til at føle sig ensomme i familien

”…nogle gange bliver jeg så gal på min lillesøster, og så kommer jeg til at skælde hende ud og skubbe og slå hende. Bagefter bliver jeg så ked af det. Hvad skal jeg gøre, for hun hører ikke efter hvad jeg siger?”

”Min store bror bestemmer over mig jeg får aldrig lov til at bestemme ”Min store bror bestemmer over mig jeg får aldrig lov til at bestemme. Min mor har sjældent tid til mig…”

”…min bror bor ude på hans skole og når han ikke er hjemme er jeg god nok. Men når han så kommer hjem føler jeg de glemmer mig. De spørger altid ham først, hvad han vil og hvis jeg så siger, at jeg føler mig usynlig, siger de ”pjat”. Jeg håber ikke jeg er den eneste, der har det sådan. Men nu hvor jeg tænker over det er det måske rigtigt, at jeg plejer at være den, der får alt opmærksomheden, og så kommer han. Men han skal jo også have lov til at være her”.

Reaktioner fra omgivelserne Konfronteres med reaktioner fra omgivelserne på skolen, vejen, blandt kammerater, i det offentlige rum mm. Konfrontationerne afføder flovhed, vrede, frustration og afmagt Søskende skammer sig over skammen Søskende kan føle sig ensomme og anderledes blandt deres kammerater

”Hvorfor kan min søster ikke bare gøre nogle ting selv?” ”Hvorfor står nogle børn og glor så mærkeligt på min søster?” ”Hvorfor kan min søster ikke bare gøre nogle ting selv?”

”Jeg kan ikke lide når min bror tisser i haven ”Jeg kan ikke lide når min bror tisser i haven. Hvordan kan jeg få mine gæster til at forstå, at han ikke er som normale søskende?”

Socialt samvær med ens bror/søster Søskende ofte splittet i to grupper: Dem der har et socialt samvær med bror/søster Dem der ikke har et socialt samvær

At være søskende til et barn med AD/HD Socialt samvær: Det sociale samvær er ofte meget ensidigt Det kan være vanskeligt at tolke og forstå ens bror eller søsters adfærd Søskende er ofte ”et let offer” for deres bror eller søster Søskende udsættes for verbal og fysisk vrede

Hvordan skal jeg blive glad igen?” ”Når min storebror slår mig, kan jeg godt begynde at græde, og så griner de af mig begge to. Jeg synes de må meget mere end mig, og det er altid mig, der får skæld ud af far og mor. Hvordan skal jeg blive glad igen?”

”Det er irriterende når min lillesøster ignorerer mig når jeg siger noget til hende. Det er som om hun ikke hører mig. Hvad skal jeg gøre?”

”Har vores autistiske lillesøster mentalt brug for os ??”

”Jeg er en pige på 10 år. Min lillebror er autist ”Jeg er en pige på 10 år. Min lillebror er autist. Nogle gange er han voldsom f.eks. har han skubbet mig ned af trappen. Hvad kan man gøre ved det?”

At være søskende til et barn med AD/HD Viden om handicappet: Kender ikke til deres bror eller søsters diagnose Kender diagnosen men ikke betydningen af symptomerne Bygger stort set alt deres viden på egne oplevelser og erfaringer Har vanskeligt ved at fortælle andre om deres søskendes vanskeligheder

”Hvorfor snakker min lillebror hele tiden, når han spiller spil? Hvorfor er min bror autist? Min mor og far har fortalt mig det, men jeg synes det er svært at forstå.”

Når jeg snakker med far og mor, snakker hun altid oven i. ”Jeg synes det er træls hun gør alle de samme ting som jeg gør bl.a. bevægelser. Når jeg snakker med far og mor, snakker hun altid oven i. Og hver gang hun ikke får sin vilje citerer hun. Hvordan får jeg hende til at lade være?”

Hvordan oplever vi søskendes reaktioner? Der er mange måder at reagere på – alle børn er forskellige!! Vi oplever både udadvendte og indadvendte børn Nogle børn takler situationen i hjemmet bedre end andre Børn, der har alenetid med forældrene opleves mindre pressede Vi oplever dog, en del triste børn – børn, der har mange ubesvarede spørgsmål og som føler sig pressede hjemme