Social software og sociale medier i netværkslæring Thomas Ryberg Ph.d studerende e-Learning Lab, Institut for Kommunikation Aalborg Universitet Made with Web 2.0 Logo-creator: This work is published under a Creative Commons license: Attribution-ShareAlike 2.5

Metaforen netværkslæring Netværkslæring – ikke en samlet teori mere et perspektiv: B“Networked learning is learning in which information and communication technology (C&IT) is used to promote connections: between one learner and other learners, between learners and tutors; between a learning community and its learning resources”. The Centre for Studies of Advanced Learning Technology (CSALT) group at Lancaster University Ikke knyttet til en bestemt pædagogik eller didaktik Indeholder ikke normative præferencer for kollaborativ læring eller social organisering i f.eks. praksisfællesskaber (CoPs) Kollaborativ læring og CoPs bygger specielt på stærke relationer (ties) ml. Deltagerne (gruppe, tæt samarbejde, collaboration) – netværkslæring ønsker at sætte fokus på de svage relationer (løst knyttede netværk, blogrings, maillister) Associeret med ‘networked individualism’ (Castells) – dualitet ml. Personalisering/individualisering og samtidig forbundethed og afhængighed af ens netværk

Kaster ikke gruppe eller CoP væk - men giver et ændret fokus: Fra ”Social bounded” spaces til flydende netværk og relationer mellem aktører i netværket CoPs – grupper bliver fortolkningsrammer eller fortolkningsfællesskaber for appropriering af ’viden’ (min fortolkning – mind you :-) Skift i fokus fra interne processer til boundary work Samme fænomen – ændret fokus

Wenger, 2005 Udvikling af identitet og læring sker gennem multiple medlemskaber i overlappende, modstridende, praksisfællesskaber over tid. “This simultaneous focus on constellations of communities of practice and individual trajectories will place emphasis on aspects of the theory that have not received as much attention as communities of practice per se: boundary structures, multimembership, cross-community trajectories, various modes of belonging, and large-scale properties of composite systems” (Wenger, 2005 – Learning for a Small Planet) Picture from Wenger, 2005

Social software – Web 2.0 What’s the fuzz – is it Buzz?? Det er nok også ved at være indgroet nu…. BWeb 2.0 refers to a second generation of services available on the internet that let people collaborate, and share information online. They often allow for mass publishing (web-based social software). The term may include blogs and wikis. To some extent Web 2.0 is a buzzword, incorporating whatever is newly popular on the Web (such as tags and podcasts), and its meaning is still in flux. Adapted from: Måske en masse Buzz – men det er buzz der bliver taget op og udviklet af Google, Yahoo og Microsoft…og samtlige danske medier – DR, TV2, EB, Politiken, Information etc. Det kan være et generations- eller paradigmeskift I hvordan vi konceptualiserer viden, deling, kollaboration og ejerskab – men det kan også bare blive et nyt marketingsværktøj og marked for de store spillere – indre spænding mellem græsrodsbevægelse og corporate world.

Del.icio.us, furl, Bibsonomy, CiteULike Youtube, Revver, Flickr, Riya Digg, technorati, craigslist Plazes, Myspace, arto, dodgeball, hi5 Live, Yahoo360, Google Podcasting, Wikis, Blogs Folksonomies, Architecture of participation, bottom- up User driven innovation & design, citizen journalism Collective intelligence, sharing, exchanging Aggregation, distribution Hackability, Widgetality Copy-left Rich internet apps, Web-office/desktops Livewriter, writely, reader, Flockr IM-integration, Calendars Google Earth, Yahoo Maps etc. “Standards” Open Source, OpenAPI RSS, CSS, XML, FOAF, XFN AJAX Mash-ups Services Web 2.0 and SoSo Conceptual “Software” RIA Technologies

Nogle metaforer og udviklinger på nettet Individuel bruger: Browse centralt producerede webpages eller konstruere sådanne webpages (informations-siloer) Fællesskaber: Med stærke bånd/relationer og delte mål/foretagender– usenet, online communities (Communities of Practice) – Soap Opera, Computer Games – interessegrupper etc. Netværksindividualisme/Networked Individualism: Konstant bevægelse mellem forskellige typer af netværk med både stærke og svage relationer (ties). Konstruere et individuelt men dybt relationelt netværk gennem blog-rolls, tagging, social bookmarking. Aggregere og distribuere mikroindhold via RSS – social networking sites er blevet gradvis mere populære: Hi5.com, Friendster, MySpace, Arto.dk

Services!

Services Sharing links, bookmarks, references Folksonomy – information architecture “designed” by users Search, tags, archives – relies on the power of weak ties, networks of interests and trust – “collective intelligence” emerges RSS, Refer, Bibtex, Endnote Aggregation, distribution

Services Sharing, exchanging, watching, rating, commenting User generated content: video, pictures, audio Search, tags, clusters, popularity, mass, picture search (face recognition) Distribute, aggregate through widgets, RSS, links, Java-scripts

Services Rating, sharing, commenting, hot/not, promotion, electronic billboard Search, tags, power of weak ties, location (DK, US), placeness User driven rating and content, mass, popularity, no center Distribute, RSS, widgets, blogrolls

Services Networking, profiles, interests, strong and weak ties, communication, discussion, identity, sharing Closeness, placeness, locality discovering, networking Heavily widgetised, and mediatised – audio, video Distribute, aggregate, convergence, GPS, OpenAPIs, SMS, mobility

“Software” Like regular apps – but they’re online – web-office, calendar, news reader, Web OS etc. Also stand alone apps – Google Earth Discover, search, location, placeness, closeness Collaborative editing, sharing calendars, Social networks – sharing placemarks, layers Integration with maps, wikipedia, external sites

Aggregering, distribution, Hackability Agg/Distr: interoperabilitet mellem systemer. F.eks. hive indhold fra mange sider ind på sin egen side via RSS/XML/Javascript. Flickr billeder, sports-resultater, nyheder etc. man kan lave en bricolage af mikro-indhold Hackability: Åbne API’er der gør at man kan lave services, der trækker på Google Maps (Findvej.dk). Profiler på Arto og Myspace understøtter HTML, javascript og man kan ændre udseendet, importere video fra youtube, bookmarks fra del.icio.us, lave tag-clouds osv. Også ved at finde vej til gadgets og OS’er – man kan pille med kodning, hardware og kreere nye services eller funktioner (Chumby, Xbox, MacOS, Vista er fyldte med widgets) Widgets er den nemme måde – mashups er lidt sværere, men virkelig sjove :-D (I’m a nerd baby – so why don’t you kill me)

Widgetality A Web Widget is a portable chunk of code that can be installed and executed within any separate html-based web page by an end user without requiring additional compilation. They are akin to plugins or extensions in desktop applications. Other terms used to describe a Web Widget include Gadget, Badge, Module, Capsule, Snippet, Mini and Flake. Web Widgets often but not always use Adobe Flash or JavaScript programming languages.

MashUps

Nogle webtrends Fællesskaber til netværksstrukturer (Social Networking Sites, blogs, Wikis, tagging) Fra central defineret indhold og statiske sider til brugerdreven konstruktion, aggregering og distribution gennem (Blogs, Wikis, Flickr, Wikipedia) – Demokratisering af Viden Potentiel Demokratisering, de-centralisering og anarki – “back to the future” – den originale ide med nettet f.eks. Creative Commons alternative copyright licenser, Open Source Bevægelsen Distribution, Aggregering og tagging af forskellige medier og indhold – fra hierarkiske “directories” og centralt ejerskab til distribuerede, brugerdrevne “folksonomier” Fra forbrugere til producenter: En undersøgelse fra PEW internet research konkluderer at 57% af Amerikanske unge producerer indhold til web af forskellige typer (blogs, fan-fiction etc.). Hvis arto- profiler tæller som at producere indhold så ca. 85% af danske unge! Hvordan passer det med mange af vores online læring systemer!?

QuickPlace

Moodle

Hvordan passer dette med vores læringssystemer? LMS’erne er ofte upersonlige, hierarkisk strukturerede og ‘walled gardens’ – mere Non-Personal Learning Environments end PLE’er Person, identitet og ressourcer over tid ikke repræsenteret – organiseret omkring semestre og ikke-forbundne projektgrupper – ikke noget personligt miljø, der over tid ‘limer’ de studerendes interesser og interaktioner sammen Ingen overlap med andre aspekter af livet – social book-marking, abonnement på blogs, nyheder, jobs udenfor universitetet, ingen synlige forbindelser til andre fakulteter, uddannelser – eller andre studerende No PLE Wider World

Et eksempel på et SoSo system Elgg: Elgg er et open source system, der kaldes et social learning landscape eller e-portfolio I mine øjne er Elgg et system, der inkarnerer SoSo og metaforen om netværkslæring Elgg er kendetegnet ved at være et a-hierarkisk system, der er bygget op omkring brugere snarere end f.eks. Uddannelse, semester, kursus Selve systemet kan findes på elgg.org, mens vi kan se systemet i brug på University of Brighton har implementeret dette system for brugere

Networked Individualism – deltagerbaner, grænsekrydsning Bibsonomy Bloglines Flickr MySpace YouTube Furl Dodgeball Librarything Et system der limer services sammen

Opsummering Det er værd at overveje – hvordan online læringssystemer og kurser ville se ud hvis: BDe tog udgangspunkt i lærende og underviseres netværk, interessegrupper og projekter og ikke kun pensum og kurser BHvis lærende og undervisere kunne give et mere nuanceret billede af deres relationer til andre netværk og gøremål – man kan både være underviser, mor, WoW spiller, socialist og interesseret i strikning BHvilke typer af identiteter og relationer ville dukke op og hvordan kunne det danne bro mellem forskellige netværk, miljøer og folk BHvordan ville online lærings-systemer se ud hvis de virkelig var bygget på netværksmetafor – hvordan kan vi forberede os på en generation af unge som er vant til social networking sites? BHvordan ville social networking sites, kollaborativ tagging, bookmark sharing, wikis og blogs påvirke vidensproduktionen i uddannelsessammenhænge og erhvervsliv? BMåske erfaringer fra Brighton vil kunne fortælle os mere i fremtiden – vi er kun ved at se en spæd begyndelse!