Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning René Gislum Nr 13.1.2 Hvordan udnyttes kvælstof bedst i alm. rajgræs og strandsvingel?

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Gødskning efter Yara-N-Sensor
Advertisements

DJF Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Planteproduktion Kvælstofanvendelse.
Efterafgrøder og miljøet
Martin Mikkelsen Planteproduktion
Resultater af forsøg med handelsgødning samt mellem- og efterafgrøder
Fintuning af gødskning
Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug
Afgræsning og bedre N-udnyttelse
Anvendelse af N-les III til beregning af kvælstofudvaskningen
Satellit- og flybilleder som udgangspunkt for omfordeling af kvælstof
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Ilse A. Rasmussen Sortsvalg – BAROF Netværksmøde Risø Sortsegenskaber.
Sorø - Slagelse Landboforening Frøavl m. afkoblet støtte?
Indlæg ved Planteavls-efterårskonferencen oktober 2001
Plantekongres 2005 – Indlæg 1,2,2. S. Mathiassen Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Er to behandlinger med halv.
DJF Beregning af behov for eftergødskning med DAISY Tove Heidmann, Hans S. Østergaard og Iver Thysen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. f. Planteproduktion.
Hvorfor stagnerer udbyttet i alm. rajgræs og hvad kan vi gøre? Specialkonsulent Barthold Feidenhans’l.
HENRIK MØLLER Danmarks JordbrugsForskning Afdeling for Jordbrugsteknik
V/Karsten A. Nielsen Husdyrgødning på kvægbedrifter i Danmark og i udlandet Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter.
Effekt af tidlig såning af vintersæd på kvælstofudvaskningen
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Græsprognose for for afgræsning og slæt afgræsning og slæt Karen Søegaard Afd. for.
Plantekongres januar 2015 Herning
Omfordeling af kvælstof i vinterhvede baseret på sensormålinger
Flere års avl på samme udlæg almindelig rajgræs og strandsvingel Birte Boelt, Lise C. Deleuran og René Gislum Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter.
Regler for gødskning i Danmark og vore nabolande
Efterårskonference 2. Oktober, 2001 Birte Boelt Danmarks JordbrugsForskning.
Nyt fra sortsforsøg i korn og dyrkning af rajgræs
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Ukrudtsmidler til frøgræs og udlæg af frøafgrøder Poul Henning Petersen.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Kartoflers rodsystem: 1. Dybde og udbredelse 2. Betydning af jordtype Rødders.
Demonstration af efterafgrøder med dybt rodnet
Optimal udnyttelse af vandingsvandet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Mathias N. Andersen.
Optimal gødskning af strandsvingel R. Gislum, B. Boelt og L.C. Deleuran, Danmarks JordbrugsForskning, Forskningscenter Flakkebjerg.
for kløversnudebiller
Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Foulum
Landskonsulent Karsten A. Nielsen Strategi for valg af kløvergræsblanding sammen med kvælstofgødskning Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for.
Podning af lupin – hvor meget betyder det?
Nr.1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Birte Boelt Havefrø i tunneler Birte Boelt, Lise C. Deleuran & Anne Mette.
Afgrødefølge og rodvækst i et kornbaseret sædskifte
Efterafgrøder i konventionelt landbrug – chikaneafgrøder eller et værdifuldt dyrkningstiltag? Elly Møller Hansen Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø,
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning GMO-sameksistens, næringsstofudnyttelse og beslutningsstøttesystemer Søren A.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Kvælstofoptagelse ved gødningsplacering - i afgrøde og ukrudt - fra handels-
1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Skal strobiluriner fortsat bruges i hvede? Danske og udenlandske erfaringer.
Roddybde af efterafgrøder
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Ukrudtsbekæmpelse og vækstregulering af frøgræs – nye resultater fra DJF Solvejg.
Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Ministriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Jørgen E. Olesen, Margrethe.
LandboCentrum Session: 11.1 Topudbytter i rajgræs og strandsvingel i frø Kontrol med græsukrudt i alm. rajgræs v/Kenneth Svensson Planteavlskonsulent
– konkurrenceforhold og cellevægskarakteristika
Vækstregulering af alm. rajgræs, skal - skal ikke? Landskonsulent Christian Haldrup Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Hvad koster Vandmiljøplan II landmanden? Landskonsulent Leif Knudsen.
Bekæmpelse af græsukrudt
Landboforeningen Gefion Bekæmpelse af græsukrudt - behov og muligheder v/ Kenneth Svensson Planteavlskonsulent
Fuldgødsk med væskefraktionen Torkild Birkmose. Udnyttelse af kvælstof i væskefraktion Landsforsøg, Vårbyg, nedfældet Vårbyg, slangeudlagt.
Nyt om bælgsæd Inger Bertelsen Souschef VFL, Økologi Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for.
Hvad bestemmer afgrøders roddybde, - og hvordan kan vi bruge det til at opnå bedre udnyttelse af kvælstof? Arter vækstperiode Rodfordeling N behov Kristian.
Vækstregulering Christian Haldrup Landskonsulent Sektion for Korn, Frø og Industriafgrøder, Planteavl.
Vækstregulering og kvælstof I frøafgrøderne Stig Oddershede
Nr kg hvidkløver pr. ha! Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Birte Boelt kg hvidkløver pr. ha! Er.
Landskonsulent Michael Tersbøl Landscentret, Planteavl
Positionsbestemt Plantedyrkning
Specialiserede driftsformer og jordens indhold af organisk stof
Udsædsmængder og såtidspunkt i vinterbyg
Sådan skal de nye græsblandinger høstes og gødskes
Er der flere penge i frø end i korn og raps?
Udbyttetrend i græs Ca. 300 FE pr. ha årlig. Udbyttetrend i græs Ca. 300 FE pr. ha årlig.
Nyt om dyrkning af kløvergræs
Demonstration af efterafgrøder med dybt rodnet
Konsulent Hans Spelling Østergaard
Kaliumtal og kaliumbalancer som redskaber i planteproduktionen
Kombinationseffekter af pesticider
Høst topudbytter i rødsvingel
Hvordan påvirker jordbearbejdning jordens frugtbarhed og
Præsentationens transcript:

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning René Gislum Nr Hvordan udnyttes kvælstof bedst i alm. rajgræs og strandsvingel? René Gislum, Kristian Kristensen og Birte Boelt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning René Gislum Nr Kvælstofoptagelse gennem efterårsvækstsæsonen  Stimulere tidlig skuddannelse og udvikling  Almindelig rajgræs:  Efterårstilførsel kun nødvendig i begrænset omfang  Strandsvingel:  Danske forsøgsresultaterne viser en positiv effekt  Resultater fra Oregon viser ingen effekt af efterårstilførsel

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning René Gislum Nr Kvælstof i efteråret til alm. rajgræs  Markforsøg, 5 lokaliteter ~1500 parceller  Otte sorter  Foder - plæne typer  Tidlige – sene typer  Tre forskellige kvælstofmængder efterår  0, 30 eller 60 kg ha -1  Elleve forskellige kvælstofmængder i foråret  0, 45, 50, 70, 90, 100, 120, 130, 135, 140, 180 kg ha -1  Priser  Frø 7 kr. kg -1, Kvælstof 5,6 kr. kg -1, tilførsel 120 kr. ha -1

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning René Gislum Nr Kvælstof i efteråret til alm. rajgræs, resultater Vigtige resultater Statistisk sikker effekt af: kvælstof tilført i foråret vekselvirkning mellem kvælstof tilført i efteråret og i foråret vekselvirkning mellem kvælstof tilført i efteråret og sort udbytte stigning ved højere gennemsnitstemperatur 14 dage før høst stigning i vinterens gennemsnitstemperatur med 1 o C frøudbytte ~100 kg ha -1

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning René Gislum Nr Økonomisk optimal kvælstoftilførsel i efteråret til alm. rajgræs, resultater

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning René Gislum Nr Kvælstofoptagelse gennem forårssæsonen Lav kvælstofoptagelse Høj kvælstofoptagelse Lav kvælstofoptagelse

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning René Gislum Nr Kvælstofoptagelse gennem forårssæsonen STRÆKNINGSFASEN Almindelig rajgræs: Tetraploide typer har større biomasse og større kvælstof- optag sammenlignet med diploide typer Strandsvingel: Efterårstilførsel nødvendigt pga. skuddannelse. Biomasse akkumulering og kvælstofoptag sammenlignelig med tetraploide typer af almindelig rajgræs

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning René Gislum Nr Datagrundlag for beregning af økonomisk optimal kvælstofmængde Markforsøg udført ved Danmarks JordbrugsForskning og Dansk Landbrugsrådgivning  Almindelig rajgræs (2n) –475 observationer –97 kombinationer  Almindelig rajgræs (4n) –39 observationer –9 kombinationer  Strandsvingel –280 observationer –29 kombinationer

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning René Gislum Nr Økonomisk optimal kvælstofmængde (kg ha -1 ) Alm. rajgræs (2 n) Antal observationer 475 Priser på frø9,106,60 N efterår-- N forår N i alt163160

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning René Gislum Nr Økonomisk optimal kvælstofmængde (kg ha -1 ) Alm. rajgræs (2 n) Alm. rajgræs (4 n) Antal observationer Priser på frø9,106,607,304,80 N efterår---- N forår N i alt

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning René Gislum Nr Økonomisk optimal kvælstofmængde (kg ha -1 ) Alm. rajgræs (2 n) Alm. rajgræs (4 n) Strandsvingel Antal observationer Priser på frø9,106,607,304,809,106,60 N efterår N forår N i alt

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning René Gislum Nr Konklusion Alm. rajgræs N-efterår: kun ved plantebestande under optimal eller over optimal eventuelt i enkelte sorter N-forår: kvittere for N….. specielt de tetra-ploide typer Strandsvingel N-efterår: 60 – 90 kg ha -1 N-forår: kvittere for N……

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning René Gislum Nr Forskningsprogram Frøavl – et nyt spring fremad Emner Kvælstof, forbedret udnyttelse i frøgræsafgrøder. Fruktan, optimering af indlejring gennem efteråret i frøafgrøder. Frøproduktion af græs og kløver, forbedret udnyttelse af de udbyttedannende komponenter. Tidlig identifikation af herbicider med anvendelsesmuligheder i frøafgrøder. Frøkvalitet, forbedret sundhed i grønsagsfrø. DJF Direktoratet for FødevareErhverv Frøavlerne