A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Ukrudtsbekæmpelse og vækstregulering af frøgræs – nye resultater fra DJF Solvejg K. Mathiassen, Mette Rabølle, Birte Boelt & Per Kudsk Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr

Screening af herbiciders skånsomhed Formål  At udvikle en model som udfra herbicidets egenskaber og potteforsøg kan identificere herbicider med potentiel anvendelse i frøafgrøder  Viden som giver grundlag for større grad af generalisering

Skånsomhed af herbicider  Tolerancen undersøges i sideløbende mark- og semifieldforsøg  I markforsøg foretages logaritmesprøjtning (dosering varieres fra 1 N til 1/10 N over 25 m)  Semifieldforsøg med flere doseringer og virkningsparametre

Logaritmesprøjtning

Logaritmesprøjtning i udlæg alm. rajgræs og engsvingel HerbicidDosering (1 N) Udviklings- trin Hussar OD0,0125 l/ha3-4 blade Ally ST4 / 2 g/ha3-4 blade Express ST30/ 15 g/ha3-4 blade Harmony20/ 10 g/ha3-4 blade Gratil40 g/ha3-4 blade Primera S1,6 l/ha1-2 blade Stomp4 l/ha1-2 blade DFF0,25 l/ha1-2 blade DFF + Oxitril0,25 + 0,5 l/ha1-2 blade Ubehandlet--

Skånsomhed/engsvingel Max. dos. i vårbyg

Potteforsøg Skånsomhed af samme behandlinger som i markforsøg Supplerende forsøg for Stomp og DFF: Betydning af sådybde regn efter sprøjtning udviklingstrin blad- og jordoptagelse blanding

Betydning af sådybde og regn Stomp/engsvingel (2 blade) Ingen regn 5 mm 1 DAT

Betydning af udviklingstrin Stomp/engsvingel

Betydning af blad og jordopt. Stomp/engsvingel (1-2 blade)

Sammenligning af resultater Er der overensstemmelse mellem skånsomhed i potteforsøg og logaritmeforsøg? Kan variationer i skånsomhed under markforhold ’fanges’ ved hjælp af potteforsøg, som målrettes på baggrund af viden om herbicidets iboende egenskaber?

Sammenligning af resultater Markfsg. Pottefsg. DFF0 0 DFF+Oxitril (0,2/ha)0 0-20% Stomp (3 l/ha)00-90% 1 Primera (1 l/ha)00-40% 2 1) Afhængig af art, udviklingstrin, sådybde og jordfugtighed 2) Afhængig af art og udviklingstrin

Klima forår 2006

Skånsomhed af sulfonylureamidler Engsvingel, mark Engsvingel, potte 1 BI g a.s./ha ED50 Max. dos. i vårbyg

Potteforsøg Supplerende forsøg med sulfonylureamidler: Betydning af udviklingstrin blad- og jordoptagelse additivtilsætning klima

Betydning af additiv- engsvingel

Total og bladeffekt af Hussar + Renol/engsvingel

Sammenligning af resultater  Engsvingel: God overensstemmelse mellem skånsomhed i mark- og potteforsøg  Alm. rajgræs: Større skånsomhed i markforsøg

Betydende virkningsparametre  Jordoptagelse væsentlig for Hussar og Ally på tidlige udviklingstrin.  Additiv af stor betydning for effekt af Hussar  Engsvingel generelt mere følsom end alm. rajgræs (dog ikke Hussar)  Udviklingstrin påvirker ikke skånsomheden væsentligt

Vækstregulering af rødsvingel med Moddus M

Vækstregulering af rødsvingel Rødsvingel kan give pæne merudbytter for vækstregulering, men ofte ses varierende effekter Behov for viden om under hvilke vækstforhold der opnås størst effekt Dosering, udviklingstrin, klima og sort vurderes at have betydning for effekten

Vækstregulering af rødsvingel Formål:  Mere viden om forskellige faktorers indflydelse på effekt af Moddus M Metode:  Kombinere klimakammer- og markforsøg

Markforsøget Maxima udlagt i vårbyg i kg N efterår, 50 kg N forår Doseringer af Moddus:  0, 0.4, 0.8, 1.2, 1.6 l/ha og 2 x 0.8 l/ha Udviklingstrin:  St (d. 5. Maj, 20 0 C)  St (d. 11. Maj, 15 0 C)  St (d. 24. Maj, 10 0 C)

Klima i maj 2006

Markforsøg - udbytte LSD 95

Enkelt contra splitbehandling (1,6 l/ha)

Markforsøg - konklusion  Merudbytter på kg/ha  Øget merudbytte med stigende dosering  Tendens til øget merudbytte med stigende udviklingstrin  Temperaturen har mindre betydning end afgrødens udviklingstrin?

Klimakammerforsøget

 Planteprøver afklippet ved jordoverfladen i midten af juli  Måling af strålængde, akslængde og internodielængder  Ikke muligt at måle frøudbytte

Behandling st. 32

Behandling st

Gns. temperatur 20 0 C, 80% RH

Effekt af 0,8 l/ha Moddus M 8 o C 20 o C bc b cd bc a f

Klimakammerforsøg - konklusioner  Signifikant stråforkortning ved 1.2 og 1.6 l/ha (op til cm)  Høj temperatur virker stråforkortende (5-10 cm)  Størst stråforkortning opnået på st og høj temperatur

Konklusioner  Resultater af 1 års forsøg tyder på, at vækstregulering med Moddus bør udføres forholdsvis sent  Høj temperatur fremmer effekten  Behov for flere erfaringer - forsøgene fortsætter i 2007