Er der økonomi i reduceret jordbearbejdning? v. Maskinkonsulent Kurt Mortensen Vildbjerg.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvor lidt jordbearbejning skal der til? Hvad kan der spares?
Advertisements

Den er bare stor.... Nu kan den vist ikke dreje mere…
Fokus på brændstof ! ”En hest er ikke bare en hest ” !!
Hvordan bliver toget bedre end sit rygte?
Større mejetærsker eller tørring!
Driftsleder Niels Haaning Libergreen HSH Agro I/S
Størrelsesøkonomi i et nyt lys
Tjene penge på at pleje naturen og vildtet?
26.2 Kapacitetsomkostninger
Erfaringer fra SAMBA-projektet
En selvkørende radrenserrobot
Levering eller afhentning ? Logistik: Direkte fra producent til forbruger! Bedste indkøb ved hele træk Mulighed for selv-afhentning Levering fra 5-30.
Økonomi og arbejde ved et godt sædskifte
Hvad er en god mekaniserings strategi?
AgroTech A/S – forener viden om biologi og teknologi til et nyt vækstområde Teknik til gyllenedfældning i vintersæd Jens J. Høy.
Omlægning til faste kørespor Erfaringer fra Danmark
Sorø - Slagelse Landboforening Frøavl m. afkoblet støtte?
Hvordan udnyttes maskinparken optimalt?
Hvor mange traktorer er nødvendige? - en tommelfingerregel !
Etablering af virksomhed
Landscentret, Byggeri og Teknik
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Byggeri og Teknik Græs fra mark til lager Hvor klemmer skoen? Carl Høj Laursen & Kim Brodersen Maskinkonsulenterne.
Maskinkonsulent Karl Jørgen Nielsen, Byggeri & Teknik I/S, Randers
Optimeret jordbearbejdning
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Byggeri og Teknik Er der økonomi i majs til modenhed? Landskonsulent Erik Maegaard Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret,
Faktorer for optimeret kørsel med maskiner – specifikt gylleudbringning Claus Grøn Sørensen Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Bygholm Kongres:
Gevinster ved multifunktionelt jordbrug v. Jesper S. Schou Cand agro, Ph.D. DMU - afdeling for Systemanalyse Hvad er multifunktionelt jordbrug? Gevinster.
Maskinstrategi og planteavlsrådgivning
Værktøjer til registrering i markbruget
Arbejdstid i markbruget og på bedriften
Rettidighed og værdisætning af den rettidige indsats – gevinster og omkostninger Af: Konsulent Thyge Lauge Jørgensen Plantefaglig specialviden.
Vurdering af nye redskaber til kvikbekæmpelse (Kvikkiller og Kvik-Up)
Markteknik 3,1 Præcisionsjordbrug Autostyring – nøjagtighed og de første danske erfaringer Konsulent Hans Henrik Pedersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret,
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Nedfældning af gylle i vintersæd Tavs Nyord Institut for Jordbrugsteknologi.
Omkostningsstyring og valg af mekanisering?
Nedfældning af gylle i vintersæd: - s ådan får man et godt resultat i praksis Specialkonsulent Torkild Birkmose, Landscentret og Landskonsulent Jens Johnsen.
Randers, Viborg og Vildbjerg Hvordan opnås den optimale maskinstrategi? Af Maskin og Teknikrådgiver Flemming Hedegaard BYGGERI & TEKNIK I/S.
Reduceret jordbearbejdning
Resultater fra flere års forsøg med reduceret jordbearbejdning
Hvorfor er det så svært i vintersæd? Slangeudlægning er effektivt!
Vinterraps i markplanen 2007/08
Mine erfaringer med reduceret jordbearbejdning
Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Foulum
Faste kørespor i Australien Konsulent Hans Henrik Pedersen Landscentret, Byggeri og Teknik Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Byggeri og Teknik.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Økonomi og Jura Risikostyring med finansielle instrumenter og handel med råvarer Landmand, cand.agro. Hans Luunbjerg,
Hvorfor faste kørespor?
Virkning af forsuret gylle på udbytte og kvalitet
LandboFyn tlf Mekaniseringsstrategi i praksis Af gårdejer og driftsleder Torben Jensen Gelsted foderforsyning og Projektmanager Mads Birk.
AgroTech A/S – forener viden om biologi og teknologi til et nyt vækstområde Danske og udenlandske resultater med etablering af vinterraps Jens J. Høy.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Rapsdag 2007 Jordbearbejdning og økonomi. Jacob Winther Nymand Landscenter Planteproduktion.
Den der tvivler kan se på strukturudviklingen.
Majsdyrkning til ensilering og modenhed
Håndtering af gylle og økonomi Konsulent Torkild Birkmose.
Maskinfællesskaber i praksis
FREMTIDIGE MULIGHEDER FOR STYRET DRÆNING I DANMARK SØREN KOLIND HVID SEGES – PLANTE & MILJØ.
Er der økonomi i reduceret jordbearbejdning?
Special-session 27 Energiproduktion i landbruget Tekniske løsninger ved minikraftvarmeanlæg Konsulent Jørgen Pedersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret,
Skårlægning og rivning -af grønafgrøder uden sand
Septoriamodel med vejrdata versus en septoria timer i afgrøden
Årets forsøg med reduceret jordbearbejdning
12 forsøg med minkgylle til vinterhvede, Pct. rå-protein Udbytte, hkg kerne Værdi-tal 1. 0 N 8,6 45, N 10,8 82, N.
Vurdering af nye redskaber til kvikbekæmpelse (Kvikkiller og Kvik-Up)
Hvor mange traktorer er nødvendige? - en tommelfingerregel !
Evt. titel på præsentation
Ny målrettet regulering
Claus Grøn Sørensen Danmarks JordbrugsForskning
Fokus på brændstof ! ”En hest er ikke bare en hest ” !!
Egentlige punktkilder vil sjældent kunne opstå under selve udsprøjtningen. I en række situationer vil der dog kunne ske transport af pesticid, som vil.
Økonomi i dyrkning af hestebønner 2018
Præsentationens transcript:

Er der økonomi i reduceret jordbearbejdning? v. Maskinkonsulent Kurt Mortensen Vildbjerg

Tidsbesparelse –Udjævning af spidsbelastninger –Større arbejdshastighed –Større arbejdsbredder –En mand passer et større areal Evt. at kunne spare en traktor væk –Mindre kapitalbinding pr. ha Den mulige økonomiske gevinst ligger 2 steder:

Arbejdsprofiler

Kapacitet er bestemt af: Hastighed Arbejdsbredde Arbejdseffektivitet Eksempel: 9 km/h x 5 m x 80 % x 1000 m/km = 3,6 ha/time m2/ha

Tidsbesparelse OpgaveKapacitettimer/hatimer v. 300 ha 6-furet plov +j.p.1,37 ha/time0,73219 timer 4 m. kombisæt1,98 ha/time0,51152 timer I alt1,24371 timer 5 m. stubharve4,28 ha/time0,2370 timer Sprøjtning 24 m8,77 ha/time0,1134 timer Såning 4 m.3,38 ha/time0,3089 timer I alt0,64193 timer Besparelse, timer0,60178 timer

Kapaciteter målt hos landmænd Maskinebredde km/timeha/time anvendt effekt Horsch4 m.13,03,3147 kW Väderstad rapid4 m.14,02,7242 kW Väderstad rapid4 m.10,22,5147 kW Köckerling4 m.12,83,7183 kW DR kultiseeder4 m.10,72,392 kW Kilde: Forskningscenter Bygholm, Villy Nielsen

Hvor meget kan man nå? Eksempel 4 m. såmaskine: Dage til rådighed til såarbejde, brutto25 Heraf udnytbare dage med såvejr65 % Timer pr. dag12 kapacitet3,3 ha/time Areal, der kan nås644 ha Mange har en 4 meter maskine til det halve areal. Det giver en udnyttelsesgrad af maskinen på 50 procent. Øges timetallet til 16 i døgnet i stedet for de 12 timer i eksemplet, kan der i stedet nås: 16/12 x 644 = 858 ha.

Trækkraftforbrug (1.) Når hastighed stiger, stiger trækkraft i 2. potens. Mange maskiner til reduceret jordbearbejdning hævdes at have effektforbrug på 30 hk/m. Så skulle fx en 4 m. vingeskær såmaskine kun kræve 120 hk. Det holder ikke!

Trækkraftforbrug (2.) Til lette forhold, regn med 40 – 45 hk pr. m. arbejdsbredde til vinge- og skiveskærs redskaber der skal arbejde med store hastigheder. Når forholdene er vanskelige, stor jordmodstand og/eller kuperet terræn, regn da med mindst 50 hk/m. Når traktoren skal være stor, er det vigtigt, at den bliver udnyttet godt.

Økonomien i besparelser 0,6 mandstimer pr. ha a´ 150 kr. 0,6 traktortimer pr. ha a´ 200 kr kr. pr. ha sparet i traktorinvestering Mandstimer90 kr./ha Traktortimer120 kr./ha Sparet traktor150 kr./ha I alt360 kr./ha = 4 hkg a´ 90 kr. Ved 300 ha er det kr.!

Besparelserne forudsætter at: De opstillede kapaciteter kan holdes, altså at traktoren er stor nok Der ikke bindes flere penge i maskiner til reduceret jordbearbejdning, end der er bundet i det bestående maskinsæt. Der skal være mange ha at køre over Døgnets timer udnyttes fuldt ud i sæsonerne, evt. v.h.a. skiftehold

Regn på det Man skal være nøgtern i sit valg af forudsætninger Man skal kunne tåle tab Man skal have mulighed for flexibilitet i mandskabet i sæsonerne Den gode økonomi ligger i, at udbyttet fastholdes eller øges, og at det samme mandskab kan passe mere areal, uden større kapitalbinding