Nye arter til slæt og afgræsning

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Aktuel nyt om dyrkning af græs og kløver
Advertisements

Aktuelt nyt om dyrkning af græs og grønne afgrøder
DJF Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Planteproduktion Kvælstofanvendelse.
Martin Mikkelsen Planteproduktion
Lexus ® & Absolute ® 5 Strategi 2009 Thomas Ory Nielsen, DuPont -mod problemukrudt i vintersæd.
Afgræsning og bedre N-udnyttelse
Hvor stor forenkling vil koen acceptere?
N-fiksering Hvordan og hvor meget?
Praktiske erfaringer med mellemafgrøder fra projekt under Landcentret efterår 2009 v. Planteavlskonsulent. Hanne K. Kristensen Agri Nord.
Erfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin
Planteproduktion og miljø på store økologiske kvægbrug Jørgen Eriksen, Margrethe Askegaard, Karen Søegaard & Elly Møller Hansen A A R H U S U N I V E R.
Markedsrestaurationen tirsdag den 9. februar 2010
Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen.
Sidste nyt inden for fodring med majsensilage
Landbrugets Rådgivningscenter Dansk Kvæg S:\SUNDFODE\OEA\PowerPoint\Grovfoderseminar 2003.ppt Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem.
Almindelig rajgræs Kvælstof Vækstregulering Svampesygdomme Skadedyr Foto: Jens Tønnesen.
V/Karsten A. Nielsen Husdyrgødning på kvægbedrifter i Danmark og i udlandet Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter.
Artsvalg og etablering af kløvergræs
Landbrugets Rådgivningscenter Betydning af grovfoderets fordøjelighed +1%-enhed i fordøjelighed af NDF i grovfoder: +0,17 kg tørstof i foderoptagelse +0,25.
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Græsprognose for for afgræsning og slæt afgræsning og slæt Karen Søegaard Afd. for.
Nye udlægningsmetoder til udlæg af kløvergræs
Flere års avl på samme udlæg almindelig rajgræs og strandsvingel Birte Boelt, Lise C. Deleuran og René Gislum Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter.
Dagens menu Arter af græs- og græsmarksbælgplanter til slæt på slætniveau. Græsmarksblandinger på slætniveau. Helplante-høst af foderroer og samensilering.
Er der flere penge i frø end i korn og raps?
Sydvestjysk Landboforening Varde Græsplanlægning - et praktisk værktøj til planlægning af slæt og afgræsning ved Søren Greve Olesen, Sydvestjysk Landboforening.
Sidste nyt om ensilering
Kæl for din græsmark Landskonsulent Karsten Attermann Nielsen
Valg af græssorter og dæksæd for nyt udlæg
Udsædsmængder og såtidspunkt i vinterbyg
Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter
Aktuelt om fodring med majs
v/landskonsulent Karsten A. Nielsen
Aktuelt nyt fra landsforsøgene om dyrkning af græs Ved Souschef og planteavlskonsulent Bent H. Hedegaard Heden & Fjorden.
Guf og søde sager til højtydende malkekøer
Landskonsulent Christian Haldrup
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Bag om Landsforsøgene - sortsafprøvningen - sorter - isåning v/ Karsten A. Nielsen.
Kvalitet og slætantal i kløvergræs Karsten A. Nielsen VFL, Planteproduktion.
Suppleringsfoderets sammensætning
Behov og muligheder for bekæmpelse af sygdomme i rajgræs og strandsvingel Ghita Cordsen Nielsen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Eksport af økologiske markfrø
Landskonsulent Karsten A. Nielsen Strategi for valg af kløvergræsblanding sammen med kvælstofgødskning Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for.
Verdens-, Eu’s- og det danske marked for frø Sekretariatschef Ole Bech Bondesen.
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Indpasning af korn- og proteinafgrøder i foderforsyningen på økologiske malkekvægbrug.
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Konkurrenceevne og kvalitet i rajsvingel, rødkløver og lucerne Karen Søegaard, Martin.
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Ukrudtsbekæmpelse og vækstregulering af frøgræs – nye resultater fra DJF Solvejg.
Aktuelt nyt om majs Sorter Plantetal Rækkeafstande Gødskning
– konkurrenceforhold og cellevægskarakteristika
Vækstregulering af alm. rajgræs, skal - skal ikke? Landskonsulent Christian Haldrup Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Vægt og volumen Rødsvingel, 1000 kg råvare med 18 pct. affald Meget let affald Let affald.
Hvad koster Vandmiljøplan II landmanden? Landskonsulent Leif Knudsen.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning René Gislum Nr Hvordan udnyttes kvælstof bedst i alm. rajgræs og strandsvingel?
Landboforeningen Gefion Bekæmpelse af græsukrudt - behov og muligheder v/ Kenneth Svensson Planteavlskonsulent
Majsdyrkning til ensilering og modenhed
Forsøg med kornarterne 2009
Vækstregulering og kvælstof I frøafgrøderne Stig Oddershede
Landskonsulent Michael Tersbøl Landscentret, Planteavl
Brancheudvalget for Frø EU-import/eksport af græsfrø Nov
Udvikling af frøblandinger til efterafgrøder Ole Grønbæk.
Græssorter med høj FK NDF Ole Grønbæk. Kvalitet af fodergræs.
PERSPECTIVES IN RELATION TO DANISH CONDITIONS KARSTEN ATTERMANN NIELSEN LANDSKONSULENT, SEGES.
Sådan skal de nye græsblandinger høstes og gødskes
Er der flere penge i frø end i korn og raps?
Resultater fra Landsforsøgene med ukrudtsbekæmpelse i markfrø
Afgræsningsmarker med længere holdbarhed
Valg af græssorter og dæksæd for nyt udlæg
Udbyttetrend i græs Ca. 300 FE pr. ha årlig. Udbyttetrend i græs Ca. 300 FE pr. ha årlig.
Nyt om dyrkning af kløvergræs
Sådan for du både et højt majsudbytte og en effektiv efterafgrøde
Søften d Karen Søegaard, AU Torben S. Frandsen, SEGES
LMO, Søften Tirsdag den 20. oktober 2015 Rudolf Thøgersen, Kvæg
Præsentationens transcript:

Nye arter til slæt og afgræsning Grovfoderseminar 2003 v/Karsten A. Nielsen

Faktorer, som har betydning for foderoptagelse under afgræsning Græssets struktur Den mængde græs, der er til rådighed ”Et godt tilbud, som koen ikke kan afslå” Dyrenes afgræsnings-adfærd Foderværdi

Græssets struktur Blad stængel/stængel forhold Stænglens længde Bladmassen Skudtæthed

Græssets morfologi

”Et godt tilbud, som koen ikke kan afslå”

Dyrenes adfærd

Afgrødens foderværdi Fordøjelighed Sukker (Protein)

De ”nye” arter Rajsvingel Engsvingel x ital. rajgræs = fremstår som kraftig ital. rajgræs Strandsvingel x ital. rajgræs = dækker typer fra kraftig ital. rajgræs til meget grove typer, der ligner strandsvingel. Hybridrajgræs Alm. rajgræs x ital. rajgræs, opdeles i slæt- og afgræsningstyper.

Tabel 1. Eksempler på sorter rangeret efter egnethed til afgræsning Struktur Total udbytte Foderværdi Tæthed Samlet ”Græstæppe” Ranking Ranking Ranking Ranking Ranking Sort +1 til 1 +5 til -5 +2 til 2 +1 til -1 + 9 til -9 Calibra (T) midd.t. 1 4 2 7 AberToch (T) tidlig 1 2 5 Navan (T) sildig 1 3 2 -1 5 Foxtrot sildig 1 2 Tetramax (T) ) tidlig 1 Choice sildig -1 1 Millennium (T) sildig 1 -1 AberDart midd.t. -1 -2 2 1 Missouri (T) midd.t. 1 -1 Frances tidlig -1 -2 1 -4 Sambin tidlig -1 -4 -2 1 -6 Merbo midd.t. -1 -3 -2 -6 T.J. Gilliand (2002) Fedetyper er afprøvet i Danmark

Tabel 2. Forskellige sorter og egenskaber, udbytte og foderværdi afgræsningsforsøg 1. brugsår, 2002. Middeltidlig Sort Citeliac AberExcel Felopa Perun Hykor måleblanding Arter alm. rajgræs hybrid- rajgræs hybrid- rajgræs raj- svingel raj- svingel raj- svingel Type alm. rajgræs Ital. rajgræs Ital. rajgræs Ital. rajgræs Ital. rajgræs Strand- svingel Tæthed delvis åben delvis åben delvis åben åben åben meget åben Stængeldannelse* 5 4 Oprethed * 9 8 7 Kar. for kløver* 5 4 6 Enårig rap, g. pl. pr. m2 18 40 24 29 48 Kronrust pct. dækn. 14 13 9 7 3 Kar, vraggræs* 2 3 *) 0 – 10, 10 = mest stængeldanne, -opret, - vraggræs og 100 pct. dækning af kløver.

Tabel 2. Forskellige sorter og egenskaber, udbytte og foderværdi afgræsningsforsøg 1. brugsår, 2002. Middeltidlig Sort Citeliac AberExcel Felopa Perun Hykor måleblanding Udbytte og merudb., 1. slæt 3.420 120 20 480 340 -570 Kg ts. pr. FE, 1. slæt 1,06 1,09 1,1 1,12 1,14 1,25 Pct. sukker 22,7 23,9 27,5 19,6 21 11,6 Udbytte og merudb, total 10.910 240 -210 290 260 -1200 Kg ts. pr. FE, total 1,17 1,18 1,21 Pct. sukker 11,5 11,8 11,3 10,6 11,5, 6,5 Kronrust pct. dækn. 14 13 9 7 3 Vraggræs hkg/ha 1,9 -0,1 -0,6 -0,8 0,2 -0,3 *) 0 – 10, 10 = mest stængeldanne, -opret, - vraggræs og 100 pct. dækning af kløver.

Tystofte den 5. April, 2002 Alm. rajgræs Hykor Felopa

Tystofte den 5. April, 2002 Perun Hykor Alm. rajgræs

Tystofte den 5. April, 2002 Perun Hykor

Hvordan skal græsset være? Slættyper Afgræsningstyper Produktion Stor i foråret Moderat i foråret Vækstform Åben og opret Tæt med god jorddækning Over for kløver Tolerant Total udbyttet Høj Fordøjelighed

De ”nye” arter/ midd.t. rajgræs Det vi ved: Rajsvingel (type ital.rajgræs) Tidlig forårsvækst Lidt større produktion ved 1. slæt Lidt laver foderværdi ved 1. Slæt Lidt lavere sukkerindhold Mere opret til slæt Skånsom over for kløver Mindre modtagelig over for rust Ikke større total produktion

De ”nye” arter/ midd.t. rajgræs Rajsvingel Hybridrajgræs Tørke resistens Bedre Det samme Udnyttelse af kvælstof Overvintring Lidt dårlige Det vi ikke ved:

Konklusion /Græsser med høj sukkerindhold Sukker sikre ædelysten Sukker sikre en god ensilering Et højt sukkerindhold kan medføre en lidt lavere proteinindhold – men ikke altid De meget sukkerige sorter anvendes i blandinger, hvor der først tages slæt. Vi har forsat fokus på græsser med et højt sukkerindhold til afgræsning Der bør være fokus på, hvordan klimadata anvendes til at forudsige græssets sukkerindhold og foderværdi.

Konklusion/afgræsning Stor daglig foderoptagelse og moderat belægningsgrad Høj belægningsgrad og god styring af afgræsningsforløbet Bedre udnyttelse midtsommer og efterår Sildige sorter evt. med lidt midd.t. sorter eller hybridrajgræs Tidlige- og middeltidlig typer og hybridrajgræs står stærkt og kan indgå i blandingen Stor andel af tetraploide sorter

Hvor anvendes de”nye” Rajsvingel (typen ital.rajgræs) Felopa og Perun (typen strandsvingel) Hykor Hybridrajgræs AberExcel, Ceteliac og Storm I slæt blandinger og i bl. hvor der først tages slæt Er meget tidlig, kan bruges i renbestand eller blanding med rødkløver I afgræsningsbl. hvor styringen er god og i slætblabdinger