Stadig mere kvik – bekæmper vi rigtigt? Per Kudsk & Solvejg K. Mathiassen DJF Forskningscenter Flakkebjerg Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr DJF

Glyphosatforbrug i DK Behandlingshyppighed DJF (Bekæmpelsesmiddelstatistikker)

Udbyttetab og kvikskud før høst Kvikskud pr. m 2 før høst Udbyttetab i pct. Kilde: Landsforsøg % udbyttetab ved meget stor kvikbestand. 0,7% udbyttetab pr. kvikskud ved lille bestand. DJF

Udbyttetab i forskellige afgrøder DJF (Melander, 1984)

Udvikling af kvik i byg (Permin, 1982) Høst DJF

Udvikling af kvik i byg (Permin, 1982) DJF Høst

Udvikling af kvikknopper (Permin, 1982) DJF

Biologi Vækst af udløbere starter, når planten har 3 blade Nye skud afsættes, når planten har 4 blade Udløberne sætter nye overjordiske skud i slutningen af juni Tørstofminimum når nye skud har 2 blade I løbet af en vækstsæson kan udløberne af 1 plante spredes over en diameter på 3.3 m, udløbernes længde 135 m, 206 nye overjordiske skud, 232 vækstpunkter DJF

Mål med jordbearbejdning At afbryde kvikkens vækst At svække udløberne ved udtørring udsultning At pløje udløberne langt ned DJF

Udtørring Faldende spireprocent med antal timer ved en RH lavere end 50% og ved en temperatur på 20 0 C Udtørring i timer reducerer spireprocenten med 50% Er udløberne svækket efter udtørring bliver spirerne svage, og mange når ikke jordoverfladen efter dækning med 10 cm jord DJF Frisk opharvede kvikrødder7-10 dage senere

Effekt af forskellige harvetyper (Permin, 1972) DJF

Effekt af pløjning (Tørresen et al, 2003) DJF

Effekt af harvetidspunkt (Tørresen et al, 2003) DJF

Planteegenskaber Formulering Additiver Vandkvalitet Sprøjteteknik Klimatiske forhold – Temperatur og luftfugtighed – Tidspunkt på dagen – Regn – Dug Faktorer som påvirker effekten af glyphosat DJF

Planteegenskaber Udviklingstrin – enårigt ukrudt ED90 (g/ha glyphosate) Udv. 1: 1-2 blade Udv. 2: 4-8 blade Udv. 3: cm DJF

Planteegenskaber Udviklingstrin – alm. kvik Procent effekt på udløbere (Claus & Behrens, 1976) DJF

Transport af glyphosat 80% effekt 0% effekt (Rioux et al.,1974) DJF

Planteegenskaber Udviklingstrin – alm. kvik l/ha Roundup Bio DJF % effekt på genvækst i juli året efter behandling (Markforsøg ved DJF)

Planteegenskaber Udløberlængde – alm. kvik Procent effekt på udlønbere (Claus & Behrens, 1976) DJF

Kvik i vinterhvede 3 forsøg 2004 Ubehandlet12,5 g Monitor 18,75 g Monitor Kvik biomasse før høst Kvikskud pr. m2 efter høst Oversigten 2004 side 69 DJF

Planteegenskaber Udviklingstrin - genvækst og effekt på udløbere Procent effekt (Rioux et al.,1974) Glyphosat dosering: 1,12 kg vs/ha DJF

Transport af glyphosat Procent effekt på udløberknopper (Claus & Behens,1974) kg/ha kg/ha % Effekt Knop nr. DJF

Placering på bladpladen 16% effekt 70% effekt 0% effekt 69% effekt 0% effekt 78% effekt 51% effekt 80% effekt 52% effekt 80% effekt 73% effekt 76% effekt 0.25 kg vs/ha 0.5 kg vs/ha (Coupland et al., 1978) DJF

Glyphosat syre –HO-CO-CH 2 -NH-CH 2 -PO H Glyphosat isopropylamine (IPA) salt –HO-CO-CH 2 -NH-CH 2 -PO H 3 N-CH-(CH 3 ) 2 Glyphosat trimesium (TMS) salt –HO-CO-CH 2 -NH-CH 2 -PO S-(CH 3 ) 3 Formulering DJF

Formulering ED90 g glyphosat/ha DJF

Vandkvalitet DJF - AMS+1% AMS

Vandkvalitet Hårdhedsgrad 20:20 g CaO/100l vand= 14 g Ca +2 /100 l vand= 0.35 mol/100 l vand Effekt på glyphosat:0.35 mol glyphosat/100 l vand= 59 g glyphosat (0.35 x 169) Der inaktiveres altså 59 g glyphosat (~0,164 l Roundup Bio) pr. 100 l sprøjtevæske DJF

Vandkvalitet og formulering DJF ED90 g glyphosat/ha

Sprøjteteknik Væskemængde DJF ED50 g glyphosat/ha

Sprøjteteknik Dysetype Relative dosering (fladsprede=100) Hvidmelet gåsefod Snerle-pileurt Hanespore DJF *

Klimaforhold Luftfugtighed og additiver ED80 dosering (g /ha) Roundup Roundup + 2,5% AMS+0,1% Lissapol 20°C, lav luftfugtighed 20°C, høj luftfugtighed DJF

Effekt af klimaparametre på glyphosattransport Coupland & Caseley, 1981 DJF

Årstid DJF

Klimaforhold Dug Friskvægt (g/potte) 150 l/ha 300 l/ha Gul sennep Byg DJF

Regn Alm. rajgræs kg/ha glyphosate DJF Antal nye skud (ubeh.=217)

At problemerne med kvik ikke er mindre end tidligere skal primært tilskrives: –mere vintersæd i sædskiftet –før høst behandlinger er erstattet af efter høst behandlinger –mindre jordbearbejdning dels som følge af efterafgrøder og dels fordi der ikke længere stubharves (pløjefri dyrkning vil yderligere forværre de potentielle problemer med kvik) –doseringer afpasses ikke efter sprøjtefrekvens Konklusioner DJF