Kontrol af kultur- og ukrudtsgræs i sædskifter med græsfrø

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Grasp 40SC – nyt græsmiddel mod bl.a. flyvehavre og rajgræs i korn
Advertisements

Jens Erik Jensen Reduceret jordbearbejdning og ukrudtshåndtering Kom i gang med reduceret jordbearbejdning, LMO, 25/ Jens Erik Jensen.
Poul Erik Lærke Institut for Jordbrugsproduktion og miljø, Foulum
Planteproduktion – 14 Januar 2004, Herning Kongrescenter Ukrudtsproblemer ved reduceret jordbearbejdning Bo Melander & Niels Holst Danmarks JordbrugsForskning,
Forsøg med bekæmpelse af græsukrudt
Ally ST, Express ST, CDQ ST & Harmony Plus
Alm. rapgræs som græsukrudt
Lexus ® & Absolute ® 5 Strategi 2009 Thomas Ory Nielsen, DuPont -mod problemukrudt i vintersæd.
Praktiske erfaringer med efterafgrøder
Langsigtet balance i ukrudtsbestanden
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.
Vesthimmerlands Landboforening
Hvad skal vi gøre bedre i 2007?
Det økonomiske øko- sædskifte
Plantekongres 2005 – Indlæg 1,2,2. S. Mathiassen Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Er to behandlinger med halv.
Spildfrø af vinterraps – er det et problem for økologerne? Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Flakkebjerg.
Jordbearbejdningssystemets betydning for ukrudtsbekæmpelsen
Kan sædskiftet løse planteværnproblemer ved reduceret jordbearbejdning? Bo Melander, Lise N. Jørgensen, Elly M. Hansen & Jørgen E. Olesen Plantekongres.
Radrensning – en del af strategien mod ukrudt i majs
Flere års avl på samme udlæg almindelig rajgræs og strandsvingel Birte Boelt, Lise C. Deleuran og René Gislum Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter.
Topudbytter i rødsvingel
Kemisk bekæmpelse – herunder resultater fra Landsforsøgene
Pløjefri dyrkning - er det en mulighed i økologisk jordbrug ?
B1.1 Bekæmpelse i etableringsåret Landskonsulent Jens Erik Jensen og i sædskiftet.
Hvorfor nåede demonstrationslandbrugene ikke ned på 1,7? Jens Erik Jensen.
Græsukrudt - spredningsbiologi og populationsdynamik Torben Heisel & Per Kudsk 1 Forskergruppe for Ukrudtsøkologi 1 Forskergruppe for Pesticider Danmarks.
Udsædsmængder og såtidspunkt i vinterbyg
Hvordan kan vi øge kulstofindholdet i landbrugsjorden ?
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Ukrudtsmidler til frøgræs og udlæg af frøafgrøder Poul Henning Petersen.
Etablering af kløvergræs – set fra maskinsiden
Strategi for ukrudtsbekæmpelse i vinterhvede Specialkonsulent Jens Erik Jensen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Planteproduktion 2004.
Miljø- og natureffekt af mekanisk ukrudtsbekæmpelse v. Jørgen Aagaard Axelsen Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Terrestrisk Økologi.
Bekæmpelse af rodukrudt i landbrugsafgrøder
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Rodukrudt – nye forsøg og erfaringer Poul Henning Petersen.
Eksport af økologiske markfrø
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Hvordan klarer vi de stigende problemer med græsukrudt? Specialkonsulent Jens Erik Jensen & Landskonsulent.
Sædskifte og kulturteknik som hjælpere mod ukrudt – herunder erfaringer fra nabolande Landskonsulent Poul Henning Petersen.
Der er noget nyt på vej....
Kløver- og græsfrøproduktion til eksport er et fokusområde i Sverige Thorsten Rahbek Pedersen Regional rådgivare Jordbruksverket
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Kan udbytte og kvælstofudnyttelse opretholdes ved reduceret jordbearbejdning? Elly.
Roddybde af efterafgrøder
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Ukrudtsbekæmpelse og vækstregulering af frøgræs – nye resultater fra DJF Solvejg.
Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Ministriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Jørgen E. Olesen, Margrethe.
LandboCentrum Session: 11.1 Topudbytter i rajgræs og strandsvingel i frø Kontrol med græsukrudt i alm. rajgræs v/Kenneth Svensson Planteavlskonsulent
DJF Forskningscenter Flakkebjerg Ukrudt – sidste nyt fra Danmarks JordbrugsForskning S.K. Mathiassen, P. Kudsk, P.E. Jensen & K.J. Fertin Danmarks JordbrugsForskning.
Planteproduktion – 14 Januar 2004, Herning Kongrescenter Ukrudtsbekæmpelse med rækkedampning Bo Melander Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Vægt og volumen Rødsvingel, 1000 kg råvare med 18 pct. affald Meget let affald Let affald.
Bekæmpelse af græsukrudt
Rodukrudt i forsøg og i praksis Økologikonsulent Inger Bertelsen, Landscentret Planteavl Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Planteproduktion.
Landboforeningen Gefion Bekæmpelse af græsukrudt - behov og muligheder v/ Kenneth Svensson Planteavlskonsulent
Hvad bestemmer afgrøders roddybde, - og hvordan kan vi bruge det til at opnå bedre udnyttelse af kvælstof? Arter vækstperiode Rodfordeling N behov Kristian.
Vækstregulering og kvælstof I frøafgrøderne Stig Oddershede
Landskonsulent Michael Tersbøl Landscentret, Planteavl
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Strategier for ukrudtsbekæmpelse Korn, vinterraps, frøgræs, majs Jens Erik Jensen og Poul Henning.
Brancheudvalget for Frø EU-import/eksport af græsfrø Nov
TATION AARHUS UNIVERSITY Hvor gode er efterafgrøder til at forbedre jordstrukturen og reparare pakningsskader? Lars J. Munkholm 1.
HERBICIDRESISTENS I PRAKSIS Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen Koldkærgaard, 22. oktober 2015.
STRATEGIER TIL AT FÅ STYR PÅ GRÆSUKRUDT Poul Henning Petersen, Planter & Miljø Plantekongressen 2016.
1 A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Temadag Få succes med efterafgrøder 27. oktober 2015 Institut for Agroøkologi.
Etablering af Efterafgrøder V. Kasper Holm Kristensen LMO
SENESTE RESULTATER FRA LANDSFORSØGENE VEDR. UKRUDT JENS ERIK JENSEN, SEGES.
Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light 3. NOVEMBER 2016 SENIORFORSKER LARS JUHL MUNKHOLM AARHUS UNIVERSITET AU JORDSTRUKTUR EFFEKTER AF JORDBEARBEJDNING,
Atlantis® - ganske enkelt stærk
Årets forsøg med reduceret jordbearbejdning
Planteproduktion – 14 Januar 2004, Herning Kongrescenter
Resultater fra Landsforsøgene med ukrudtsbekæmpelse i markfrø
Demonstration af efterafgrøder med dybt rodnet
Sådan for du både et højt majsudbytte og en effektiv efterafgrøde
Høst topudbytter i rødsvingel
Kulturgræsser i sædskiftet – med vægt på kemisk bekæmpelse
Præsentationens transcript:

Kontrol af kultur- og ukrudtsgræs i sædskifter med græsfrø Peter Kryger Jensen Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

Græsserne i sædskiftet omfatter både kultur- og ukrudtsgræsser

Græsser i frøgræs afgrøder Bekæmpelse i frøgræs er begrænset eller umulig i en række tilfælde Mange kombinationer er svære eller umulige at frarense Indhold af fremmed art giver prisreduktion Forebyggelse og effektiv bekæmpelse i vekselafgrøderne er en væsentlig forudsætning for et ren frøgræs afgrøde

Forebyggelse af græsser i sædskifter med græsfrø Omfatter perioden fra lige efter høst af en frøgræs afgrøde og frem til etablering af et nyt udlæg på arealet Spildfrø (kulturfrø) på jordoverfladen efter frøgræshøst Spildfrø (frø af kultur- og ukrudts-græsser) på jordoverfladen efter vekselafgrøder med mislykket/manglende bekæmpelse af græsser Frøbank af græsser indarbejdet i pløjelaget

Forsøg Frøprøver af nyhøstet frø med kendt antal frø udsættes i marken for konsekvenserne af simulerede mulige/relevante behandlinger

Fremspiring af engrapgræs fra frøprøver (200 pr prøve) udlagt på jordoverfladen ved høst og derefter nedgravet på forskellige tider i 25 cm dybde svarende til pløjning. Følgende efterår er alle prøver gravet op og spiretestet

Fremspiring af alm. rajgræs fra frøprøver (200 pr prøve) udlagt på jordoverfladen ved høst og derefter nedgravet på forskellige tider i 25 cm dybde svarende til pløjning. Følgende efterår er alle prøver gravet op og spiretestet

Fremspiring af alm rapgræs fra frøprøver (200 pr prøve) udlagt på jordoverfladen juli ved høst og derefter nedgravet på forskellige tider i 25 cm dybde svarende til pløjning. Det følgende efterår er alle prøver gravet op og spiretestet

Spiredygtige frø af agerrævehale i frøprøver, der har været placeret i de angivene dybder fra straks efter høst til det efterfølgende efterår.

Fremspiring af alm rapgræs fra frøprøver (100 pr prøve) placeret på den angivne måde i perioden fra juli til medio september samme år. Derefter er frøprøverne spiretestet.

Fremspiring af væselhale fra frøprøver (100 pr prøve) placeret på den angivne måde i perioden fra juli til medio september samme år. Derefter er frøprøverne spiretestet.

Fremspiring af alm rapgræs fra frøprøver (200 pr prøve) nedgravet 25 cm dybde i juli. I det efterfølgende efterår er prøver gravet op og lagt på jordoverfladen på de angivne tider. Ved sidste optagning er prøverne taget ind og spiretestet

Konklusioner Græsfrø har generelt begrænset levedygtighed på/ved jordoverfladen og levedygtigheden nedsættes markant hvis frøet blot efterlades urørt til efter en fugtig periode (Gold Hejre er en undtagelse) Lille effekt af halmhåndtering på nykastet frø Meget markant reduktion i levedygtighed af frø hvis det blot efterlades urørt på jorden frem til midt i september de fleste år

Konklusioner Falsk såbed forud for udlæg på et areal kan reducere forekomst af andre græsser Frø af alm rapgræs og timote har længere levedygtighed i jorden end de øvrige betydende græsser Bekæmpelse i vekselafgrøder så frøproduktion undgås har stor betydning for forekomst af græsser med frø med begrænset levedygtighed i jord