Friedrich August von Hayek ( ) Otto Brøns-Petersen Cepos-forelæsning 13. november 2006

Hayeks udgangspunkt Subjektiv, imperfekt viden, Begrænset rationalitet Ikke-fuldkommen konkurrence Fundamental forskel på naturvidenskab og samfundsvidenskab Østrigsk skole

Centralt i Hayeks arbejder Individuel viden og individuelle planer Koordinering Orden Ikke bevidst skabte institutioner og normer Social evolution Den konstruktivistiske kontinentale vs. den kritisk-rationalistiske angelsaksiske tradition

Karriere til 1931: Wien : London/Cambridge : Chicago : Freiburg 1974: Nobelprisen i Økonomi

Udvalgte værker: Prices and Production, 1931 Monetary Theory and the Trade Cycle, 1933 Profits, Interest and Investment, 1939 The Pure Theory of Capital, 1941 The Road to Serfdom (Vejen til trældom), 1944 Individualism and Economic Order, 1948 The Sensory Order, 1952 The Counter-Revolution of Science, 1952 The Constitution of Liberty, 1960 Studies in Philosophy, Politics and Economics, 1967 Law, Legislation and Liberty I-III, 1973, 1976, 1979 New Studies, 1978 The Fatal Conceit, 1988

“[N]obody can be a great economist who is only an economist – and I am even tempted to add that the economist who is only an economist is likely to become a nuisance if not a positive danger” (Hayek, The Dilemma of Specialisation, 1956)

Konjunkturteorien: Kapitalens struktur og den naturlige rente vs. pengerente Monetært chok: Iværksættelse af irreversible overinvesteringer Betydningen af relative priser (Cantillion- effekten) vs. inflation Tilbageslagets uundgåelighed

Hayeks socialismekritik: socialisme ikke progressivt, men regressivt instinkter fra jæger/samlersamfund jo mere komplekst et samfundssystem, desto større behov for markedet til at koordinere spredt viden et planlagt samfund må være meget primitivt eller bryde sammen (de indbyggede modsigelser skaber behov for stærke mænd, ”praktiske” løsninger)

Hayek og markedets funktion hvordan kan decentraliseret viden koordineres, så det skaber en spontan orden? – markedspriser som effektivt kommunikationssystem – markedet som en opdagelsesproces – entreprenører

Hayek – regler, love og normer regler, normer og institutioner som formidlere af ”tavs viden” avancerede regler kan kun udvikles evolutionært, ikke designes. lov og lovgivning domstolene og common law

Det frie samfund Frihed: Fravær af tvang, dvs. underkastet nogens arbitrære vilje Lovens suverænitet – forudsigelighed planlægning og regulering uforenelige dermed En liberal forfatning Demokrati: Regeringens form Liberalisme: Regeringens omfang

Hayek og den moderne velfærdsstat ”social retfærdighed” har ingen mening i et moderne samfund Interventionismens logik Inflationsproblemet og statens monopol på pengeudstedelse Sikkerhedsnet og minimal regulering

Hayek og samfundsvidenskabernes metode: Kritikken af “scientism” Kritikken af “historicisme” Poppers indflydelse Mønsterprediktioner vs konkrete forudsigelser

Hayek og moderne økonomisk teori: makroteori evolutionær økonomisk teori eksperimentaløkonomi og neuroøkonomi kapitalteori socialismekritikken – er den forstået? videnskabsteori Hayek og velfærdsøkonomi?

En kritik: Incitamenter – Er verden virkelig regeret af ideer? – Er Hayeks institutioner nok til at sikre friheden? Spændet mellem evolution og liberale institutioner – Hvor konservativ er Hayek? – Er Hayeks frihedsbegreb godt nok?

”Hayek’s publication strategy was probably the only practical thing at the time. Had he been as uncompromising as Mises and the libertarians, he could never have made such a worldwide impact” (G. Radnitzky, “Hayek on the role of the state: A radical libertarian critique, 2000)