Nye resultater med jordbearbejdning

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvor lidt jordbearbejning skal der til? Hvad kan der spares?
Advertisements

Forsøg med Direkte såning
Kvælstofudnyttelse og –tab i vintersæds-baserede sædskifter
Konsulent Ole Møller Hansen
Praktiske erfaringer med efterafgrøder
Resultater af forsøg med handelsgødning samt mellem- og efterafgrøder
Specialkonsulent Søren Kolind Hvid Landscentret, Planteproduktion
Fintuning af gødskning
Resultater af forsøg med stigende mængder kvælstof
Bælgsæd som en økonomisk attraktiv afgrøde
Vesthimmerlands Landboforening
Martin Mikkelsen Landscentret Planteproduktion
Hvad skal vi gøre bedre i 2007?
Det økonomiske øko- sædskifte
Af Landskonsulent Morten Haastrup Dyrkningsfaktorernes betydning for udbyttets udvikling Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af.
Etablering og vækstregulering af vinterraps
Forsøg med husdyrgødning
Hvordan udnyttes maskinparken optimalt?
Har hvedegalmyg betydning i Danmark ?
Hvordan er det gået med økologisk vinterraps i 2003? Konsulent Peter Mejnertsen Landscentret Planteavl Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Beretning Gdr. Henrik Høegh, Holeby Landsudvalget for Planteavl.
Effekt af tidlig såning af vintersæd på kvælstofudvaskningen
Landscentret, Byggeri og Teknik
Etablering af raps og valg af sort
Radrensning – en del af strategien mod ukrudt i majs
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Økonomi og Jura Økonomien i omlægning til økologisk planteavl Planteavlskongres 2007 v/økologikonsulent Peter.
Nye udlægningsmetoder til udlæg af kløvergræs
Kvælstofbalancer på kvægbrug Konsulent Søren Kolind Hvid Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Planteproduktion 2004 Dansk Landbrugsrådgivning.
Pløjefri dyrkning - er det en mulighed i økologisk jordbrug ?
Virkning af forsuret gylle i praksis  Hvordan måles kvælstofudnyttelse  Forsøg med forsuret/beluftet gylle  Betydning i marken  Økonomisk betragtning.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Byggeri og Teknik Er der økonomi i majs til modenhed? Landskonsulent Erik Maegaard Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret,
Erfaringer med kvikbekæmpelse på Jyndevad Forsøgsstation Ilse A. Rasmussen Henning Thomsen Bo Melander Danmarks JordbrugsForskning.
Fødevareøkonomisk Institut, KU
Pesticidhandlingsplan II Landskonsulent Poul Henning Petersen og Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen Landskonsulent Poul Henning Petersen og Landskonsulent.
Maskinstrategi og planteavlsrådgivning
Udsædsmængder og såtidspunkt i vinterbyg
Dyrkning af hestebønne og lupin
Hvordan kan vi øge kulstofindholdet i landbrugsjorden ?
Jordbearbejdning og trafik Effekt på jordstruktur og jordens funktion
Hvordan styrer jeg vandingen optimalt – og hvad siger økonomien? Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen.
Ukrudtsbekæmpelse i vinter- og vårsæd – resultater fra landsforsøgene
Erfaringer med reduceret jordbearbejdning
Reduceret jordbearbejdning
Demonstration af efterafgrøder med dybt rodnet
Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet
Landskonsulent Christian Haldrup
1 Forskellige jordbearbejdningssystemer Effekt på jordbundsforhold, udbyttepotentiale, vandforsyning, erosion m.v. Af: Carsten Petersen Inst. for Jordbrugsvidenskab,
Resultater fra flere års forsøg med reduceret jordbearbejdning
Årets forsøg med reduceret jordbearbejdning
Behov for eftergødskning belyst på baggrund af forsøgsresultater
Vinterraps i markplanen 2007/08
Hvordan praktiseres optimal svampebekæmpelse i korn? Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteavl Dansk Landbrugsrådgivning.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Rodukrudt – nye forsøg og erfaringer Poul Henning Petersen.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Hvordan klarer vi de stigende problemer med græsukrudt? Specialkonsulent Jens Erik Jensen & Landskonsulent.
Hvorfor faste kørespor?
Nyeste erfaringer med sneglebekæmpelse – er varsling en mulighed ?
10 års erfaringer med pløjefri dyrkning
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Kan udbytte og kvælstofudnyttelse opretholdes ved reduceret jordbearbejdning? Elly.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Rapsdag 2007 Jordbearbejdning og økonomi. Jacob Winther Nymand Landscenter Planteproduktion.
Rodukrudt i forsøg og i praksis Økologikonsulent Inger Bertelsen, Landscentret Planteavl Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Planteproduktion.
God jordstruktur i praksis – erfaringer med jordløsning
Majsdyrkning til ensilering og modenhed
Økologisk Planteproduktion
TATION AARHUS UNIVERSITY Hvor gode er efterafgrøder til at forbedre jordstrukturen og reparare pakningsskader? Lars J. Munkholm 1.
HESTEBØNNER – SORTER OG DYRKNING CHEFKONSULENT INGER BERTELSEN, SEGES ØKOLOGI.
Etablering af raps og valg af sort
Udsædsmængder og såtidspunkt i vinterbyg
Nye forsøg med gødning Torkild Birkmose, SEGES.
Årets forsøg med reduceret jordbearbejdning
Demonstration af efterafgrøder med dybt rodnet
Præsentationens transcript:

Nye resultater med jordbearbejdning Konsulent Erik Sandal Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl

HUSK! Det er udbyttet der tæller Så lidt som muligt men så meget som nødvendigt Men derfor må det gerne se godt ud!

Hvad sker der i praksis ved reduceret jordbeabejdning? Der harves 2,1 gange før vintersæd Der harves 2,3 gange før vårsæd (ofte om efteråret) Intensiv harvning: Gør etableringen nemmere Øger omkostningerne Øger risikoen for nitratudvaskning Ødelægger jordstrukturen

Husk! God jordstruktur skabes ikke med jern, men med hjernen!

Indhold Harvestrategier ved pløjefri etablering af vårbyg Ekstensiv etablering af korn Kan der pløjes af og til i et pløjefrit system? Pløjefri etablering af sukkerroer

Pløjefri etablering af vårsæd Skal der harves om efteråret? Hvor dybt skal der harves om foråret?

Pløjefri etablering af vårbyg 2004 Hkg pr. ha

Pløjefri etablering af vårbyg Hkg pr. ha

Konklusion På lerjord altid harvning om foråret Harvning i 8-10 cm en fordel på lerjord På sandjord med god struktur er harvning unødvendig, hvis tandskærsåmaskine og forhold i orden Normalt ingen harvning om efteråret Risiko for strukturskade på lerjord ved sen harvning Øget risiko for N-udvaskning på sandjord Kun aktuelt på svær lerjord, Evt. som led i ukrudtsbekæmpelse på stærkt ukrudtsfyldte arealer

1-7 forskellige stubbearbejdninger på langs Discount såning 1-7 forskellige stubbearbejdninger på langs Såning på tværs a =Skiveskærsåmaskine b= Bredspredning c= Tandskærsåmaskine

Resultater med discountetablering 2004 Vinterhvede: I syv forsøg er der i gennemsnit tabt 2,3 hkg pr. ha i forhold til såning med tandskærsåmaskine Vårbyg I to forsøg er der i gennemnsit tabt 2,8 hkg pr. ha i forhold til såning og pløjning

Hvad spares der ved discountetablering? Investering i ny såmaskine Eks. 275.000 kr. 6 % rente gns. over 8 år Årlig omk. ved 300 ha ca. 130 kr. pr ha. Tid til såning, men der bruges tid til bredspredning og en ekstra harvning Bredspredning 0,1 time pr. ha Stubharvning 0,25 time pr. ha I alt 0,35 time pr. ha Såning Tandskær 0,33 time pr. ha

Pløjning af og til? For at modvirke opformering af græsukrudt For at løsne jorden I kritiske situationer (eks. vådt efterår) For at forhindre angreb af fusarium

Udvikling i forholdet mellem pløjet og ikke pløjet 130 120 110 Forholdstal 100 90 80 70 1999 2000 2001 2002 2003 2004 Pløjet Upløjet, Svinninge Upløjet, Nakskov Upløjet, Bygholm Upløjet, Ringsted

Pløjning af og til? 160 140 120 100 Forholdstal for udbytte 80 60 40 Upløjet 2003, Pløjet 2004 Pløjet efterår 2002 160 140 120 100 Forholdstal for udbytte 80 60 40 20 Vinterraps Vinterhvede Vinterraps Vårbyg Pløjning hvert år Ingen pløjning Pløjning hvert andet år

Vinterraps er meget følsom overfor dårlig jordstruktur Upløjet Pløjet

Svenske forsøg med pløjning af og til 108 106 104 102 100 Forholdstal for udbytte 98 96 94 92 90 JB 6 JB 7 JB 8 Pløjning hvert år Pløjning af og til Ingen pløjning

Pløjning af og til? Ingen konsekvent udvikling i udbytte- forholdet mellem pløjning og ikke pløjning Jord med stort indhold af grovsand kan blive meget kompakt Græsukrudt breder sig ved reduceret jordbearbejdning Forsøgsmæssigt gode erfaringer

Pløjning af og til? Fundamentalist eller pragmatiker? Det er en forbrydelse at pløje i et system med reduceret jordbearbejdning Et system med pløjning af og til efter behov kan være en god løsning

Pløjefri etablering af roer Kan der etableres en god plantebestand? Trives roerne i den upløjede jord? Hvad kan der spares af omkostninger? Hvilke andre fordele/ulemper indebærer systemet?

Pløjefri etablering af roer Pløjning og normal såbedstilberedning Efterår harvet 8 cm, Forår harvet 4 cm Efterår harvet 4 cm, Forår harvet 8 cm Efterår harvet 4 cm, Forår harvet 4 cm Gulsennep efterår, Forår harvet 4 cm

Pløjefri etablering af sukkerroer Led Pl. Best-and Karakter for udvikling 0-100 3/6 29/6 28/7 Udb. og merudbytte hkg sukker 1 89 100 126,8 2 80 87 84 97 -12,7 3 75 98 96 -4,3 4 85 83 -10,0 5 70 73 71 92 -16,8

Upløjet led 5 Pløjet

Tyske forsøg med pløjefri dyrkning af sukkerroer 1000 900 800 700 600 Udbytte hkg pr. ha 500 400 300 200 100 2001 2002 2003 Pløjning Muldsåning uden løsning Muldsåning med løsning Direkte såning

Pløjefri etablering af sukkerroer Muligt at opnå samme udbytte Mindre risiko for jorderosion og slemning Kræver en god jordstruktur Opvarmning af såbed om foråret ved harvning i 8-10 cm dybde System med Gul sennep skal videreudvikles, men virker interessant

Besparelse ved pløjefri etablering af sukker roer Omkostning til pløjning spares. 2 såbedsharvninger erstattes af 2-3 stubbearbejdninger Omkostning og tid til såning den samme Pløjning sker uden for højsæson – marginalomkostning Senere såning? Der er ikke råd til at miste udbytte

Generel konklusion Jorbearbejdning skal ske målrettet og efter behov Der skal ofte mindre til end det ser ud til På kort sigt: Mulig besparelse på 50-150 kr. pr. ha På langt sigt: Mulig besparelse på 200-400 kr. pr. ha

Så lidt som muligt, men så meget som nødvendigt Husk det nu: Så lidt som muligt, men så meget som nødvendigt