Uddannelse, kompetencer og opgavefordeling Mette Worsøe 1. reservelæge medicinsk afdeling, SHF Svendborg Formand for Yngre Læger mette.worsoe@dadlnet.dk Uddannelse er afgørende, hvis vi skal ændre noget på de medicinske afdelinger. Det handler nemlig ikke bare om at gøre det godt nu, men i høj grad om også at gøre det godt i fremtiden. Man kan ikke lære nogen det rigtige ved at vise dem det forkerte. Det handler i høj grad om, hvad vi lærer de unge mennesker – hvilke værdier, normer og forestillinger, vi gerne vil give dem. De skal se og opleve fokuseringen på patientforløb. Det er faktisk dobbelt vigtigt at gøre det rigtige. Såfremt vi før det forkert nu er der skadevirkninger både på kort og langt sigt. Og det er faktisk ikke så let. Det er ikke en Toyota fabrik vi taler om, men medicinske afdelinger med kompliceret produktion. Jeg vil vædde på, at hvis man tidligere havde haft erkendelse af, hvad man lærte folk af unoder og uvaner og hvilke konsekvenser det fik for systemet, havde man gjort det anderledes. Mange er uddannet med en masse uvaner og forældede værdier – vi er desværre ikke uddannet med patienten i centrum, men med udgangspunkt i vores egen profession og dens traditioner, normer og værdier – og det gælder såvel læger som sygeplejersker og det øvrige sundhedspersonale. Det er først inden for de sidste år, der er kommet en erkendelse af, at en speciallæge bør have ikke 2, men 7 kompetencer. At god klinisk opdragelse for en mediciner kan være nok så god og vigtig som en ph.d.

Fru Jensen En indlæggelse på en medicinsk afdeling – en ganske almindelig patient på en ganske almindelig dag i det danske sundhedsvæsen Fru Jensen indlægges med åndenød på en tilfældig medicinsk afdeling i landet. Ved indlæggelsen mødes hun af yngste læge, der optager journal og bestiller blodprøver til samme dag og røntgenundersøgelse af hjerte- og lunger samt hjertescanning og lungefunktionsundersøgelse til den følgende dag. Der gives vanlig medicin og suppleres med en enkelt vanddrivende pille. En sygeplejerske indhenter supplerende oplysninger, giver medicin, sørger for de pårørende informeres samt at de ordinerede blodprøver bliver taget og undersøgelserne til næste dag bliver bestilt. En lægesekretær skriver journalen, men det oplever Fru Jensen dog ikke selv på nærmeste hold, hun holder sig i sengen fraset en enkelt tur ud på toilettet på gangen. En SOSU assistent kommer med aftenkaffe, en småkage og frisk vand til natten. Herefter er der ro til kl. 7.00, hvor morgenholdet møder. Nå ja, helt ro er det svært at få på en tresengsstue, hvor der kommer en ny patient kl. 3 om natten. Den unge læge og plejepersonalet er gået hjem og er erstattet af friske folk. I løbet af dagen ser Fru Jensen en del nyt plejepersonale – en assistentelev sørger for morgentoilette, en sygeplejestuderende kommer med morgenmedicinen sammen med en sygeplejerske. Til stuegang kommer de tilbage sammen med en ny læge – der er næsten lige så grøn som lægen i går aftes. Der er kommet svar på blodprøverne, men endnu ikke på de andre undersøgelser, der faktisk heller ikke bliver udført før op ad dagen. Da klokken bliver 15.45 er alle undersøgelser i hus og Fru Jensen har set flere etager af sygehuset – men dagpersonalet gået hjem. Beskeden lyder:”Det er nok også bedst Fru Jensen bliver, til medicinen virker og hun er på ret køl igen” – fru Jensen selv synes dog det går helt godt, ” men de ved nok bedst”.

Medicinsk afdeling M Nøgletal ca. 10.000 indlæggelser om året 5.000 ambulante patienter 50.000 ambulante besøg 3.000-5.000 besøg i den medicinske skadestue årligt 123 senge ca. 450 ansatte, heraf 81 læger Speciallæger inden for alle 9 intern medicinske specialer Gennemgå kort tallene

Medicinsk afdeling M Uddannelsesopgaven 51 læger under videreuddannelse 58 sygeplejestuderende 68 SOSU assistentelever 2 radiografstuderende 5 lægesekretærelever 31 Falckreddere 40 medicinstuderende 10 biomekanikstuderende Fælles for disse 289 mennesker er, at de skal uddannes og at uddannelsen foregår som en del af den kliniske hverdag. Der er meget især læger er uenige om, men vi er enige om, at man ikke kan lære lægekunst på et teoretisk kursus – det skal læres i den kliniske hverdag. Blandt patienterne og det øvrige personale. Det samme gælder for plejepersonalet – den teoretiske uddannelse kan ikke stå alene, men skal suppleres med patientkontakt og patientforløb

Den kaotiske virkelighed Forældede læringsmål og læringsmetoder Mange steder er læringsmål, –metoder og –strategier ikke opdaterede Professionshierarkier Det vi lærer er ikke at samarbejde om at løse en opgave, men i højere grad at forstå det eksisterende professionshieraki og den traditionelle skarpe arbejdsdeling mellem faggrupperne. Fragmenteret uddannelse Uddannelsen er mest af alt præget af specialet og ekspertfunktionen. Som i casen følges der ikke op på egne undersøgelser og ordinationer, det tænkes ikke i forløb. Læring er koncentreret om patients sygdom frem for teamet og helheden og patientforløbet. Og teamet er det personale, der tilfældigvis møder op sammen om morgen – ikke en fasttømret gruppe, der kender hinandens kompetencer, styrker og svagheder Learning by doing Lærer man det rigtige ved ustruktureret at få væltet opgaver i hovedet? Uden skelen til kompetenceniveau og læringsbehov. Forfejlede mål og værdier Det gælder også i Sundhedsvæsnet at man lærer af det man ser, og ikke det, der bliver sagt. Kulturen og opdragelsen bliver som systemet – og er ikke fulgt med udviklingen.

Den gode cirkel Afdelings-kultur

Hvor svært kan det være? Det der er godt for patienterne er godt for uddannelsen og omvendt Hvad skal vi have – den kaotiske hverdag eller den gode cirkel? Den kaotiske hverdag har vi afprøvet. Lad os tage fat på den nye. Det er på tide at komme i gang. Og nej, man kan ikke slutte fra, at hvis man lærer folk det forkerte i en dårlig virkelighed, så kommer det gode automatisk, hvis man sender folk ind og ser på det gode. Det gode kommer ikke af sig selv. Det kræver prioritering af uddannelse og af kulturprojektet – såvel ledelsesmæssigt som økonomisk. Kun derved skabes et bedre sundhedsvæsen. Men det der er godt for patienterne er godt for uddannelsen og omvendt det der er godt for uddannelsen bliver godt for patienterne Hvor svært kan det være?