Effekt af præventive og kurative sprøjtninger i korn og frøgræs Kursus d. 6. sept. 2012 Lise Nistrup Jørgensen

Erfaringer fra mange markforsøg

Hvilke fungicider bruges mest i verden? (Kuck & Gisi 2006) fungicidgrupper Procent DMI fungiciders Strobiluriner Dithiocarbamates og relaterede Kopper og svolv Benzimidazols Dicarboximides Phenylamides Carboxamides 28 19 7 5 4 3 2

Hvor mange gange sprøjtes med fungicider? Bananer æbler jordbær Kartofler Gulerødder Hvede Græsmarker 30-50 times 8-15 times 8-10 times 3-10 times 2- 3 Times 1-3 times

Mode of Action of Fungicides B5: delocalisation of spectrin-like proteins # 43 acylpicolides ferbam mancozeb propineb C5: uncouplers of oxidative phosphorylation # 29 C7: ATP production (prop.) # 38 thiophene- carboxamides silthiofam protein synthesis D2: # 23 enopyranuronic acid D1: methionine biosynthesis (cgs gene) (prop.) # 9 Anilino-Pyrimidines ( AP fungicides ) D3: # 24 hexopyranosyl antibiotics E2: Osmotic signal transduction  MAP / histidine- kinase (os-2, HOG1) # 12 phenylpyrroles (PP- fungicides) E1: G-proteins in early cell signalling #13 quinolines quinoxyfen fenpiclonil fludioxonil D4: protein synthesis # 25 glucopyranosyl antibiotics kasugamycin cyprodinil mepanipyrim pyrimethanil F4: cell membrane permeability, fatty acides (prop.) # 28 carbamates I1:  reductase in melanin biosynthesis # 16.1 Melanin Biosynthesis Inhibitors (MBI-R) I2:  dehydratase in melanin biosynthesis # 16.2 Melanin Biosynthesis Inhibitors (MBI-D) Mode of action of fungicides based on the FRAC fungicide list (published at www.frac.info/publications ) The groupings can change when new results become known. Yellow zones represent accepted mode of action groups or in cases where resistance is known, cross resistance groups. In spite of this general classification, cases of incomplete or even lacking cross resistance are known within some groups with some pathogens. Although details presented herein are accurate to our knowledge at the time of publication, neither FRAC nor its member companies make any representation or warranty with regard to the content of this presentation, in particular with regard to its correctness and completeness. Neither FRAC nor its member companies assume any liability for the content of this presentation or its use. P1: salicylic pathway # P: host defence induction acibenzolar- S-methyl H4: chitin synthesis  chitin synthase # 19 polyoxins polyoxin B inositol biosynthesis H3: trehalase and # 26 glucopyranosyl antibiotic validamycin fthalide tricyclazole pyroquilon C2: complex II:  succinate-dehydrogenase # 7 carboxamides mode of action group sub-group target site (=prop.) (where known) or putative  target site of action and group name FRAC code no. (#) Legend: phthalimides chemical (sub-) group Mode of Action of Fungicides FRAC classification on mode of action 2007 (www.frac.info) P2: unclear pathway probenazole Copyright: FRAC 2007 FRAC Mode of Action 2007 fluazinam binapacryl ferimzone C6: inhibitors of oxydative phosporylation, ATP synthase # 30 organo tins fentin acetate fentin chloride fentin hydroxide  MAP / histidine kinase (os-1, Daf1) E3: Osmotic signal transduction # 2 dicarboximides P3: unclear pathway tiadinil C4: inhibition of complex III cytochrome bc1 at Qi site # 21 QiI fungicides (Quinone inside Inhibitors) cyazofamid inhibition of C1: complex I # 39 pyrimidin- amines diflumetorim * Temporary status; information on mode of action and / or resistance risk is still uncertain D5: protein synthesis # 41 tetracycline antibiotics C2: inhibition of complex II: benodanil fenfuram flutolanil mepronil S sulphur . Cu preparations copper thiram zineb metiram chlorothalonil dithiocarbamates & relatives dichlofluanid sulphamides iminoctadine mixture of polyamines and other guazatine guanidines inorganics chloronitriles anilazine triazines dithianon anthraquinones dodine tolylfluanid captan captafol blasticidin-S (bactericide) streptomycin oxytetracycline carpropamid fenoxanil diclocymet propamocarb iodocarb prothiocarb cyflufenamid # U6  cytochrome bc1 (ubiquinol oxidase) at Qo site C3: inhibition of complex III # 11 QoI fungicides ( Quinone outside Inhibitors ) azoxystrobin picoxystrobin enestrobin methoxy- acrylates pyraclostrobin fenamidone imidazolinones carbamates orysastrobin dimoxystrobin acetamides oximino- metomino- strobin kresoxim- methyl acetates trifloxystrobin C14 demethylase (erg11/cyp51) G1: SBI class I: DMI fungicides # 3 DeMethylation Inhibitors (=DMI fungicides)  14-reductase (erg24) and 8 7-isomerase (erg2) G2: SBI class II: Amines # 5 amines G3: SBI class III: 3-keto reductase hydroxyanilides in C4-demethylation # 17 hydroxyanilides G4: SBI class IV:  squalene epoxidase # 18 pyributicarb (herbicide) thiocarbamates allylamines spiroxamine aldimorph tridemorph fenpropidin morpholines spiroketal- piperidines piperalin fenpropi- morph dodemorph azaconazole bitertanol bromuconazole cyproconazole difenoconazole diniconazole epoxiconazole propiconazole penconazole myclobutanil fluquinconazole fenbuconazole flusilazole imibenconazole ipconazole metconazole hexaconazole tebuconazole tetraconazole flutriafol triazoles nuarimol fenarimol pyrimidines triforine piperazines pyridines pyrifenox prochloraz imazalil pefurazoate imidazoles conazole prothio- simeconazole triadimefon triadimenol triticonazole triflumizole oxpoconazole (antimycotic) naftifine terbinafine fenhexamid G: Sterol Biosynthesis Inhibitors (SBI fungicides) C: Respiration F: Lipid and Membrane Synthesis, Cell Wall Deposition E: Signal Transduction D: Amino Acid and Protein Synthesis H: Glucan Synthesis I: Melanin Synthesis in Cell Wall P: Host Defence Inducer M: Multi Site Action triazoxide # 35 flusulfamide # 36 diclomezine # 37 tecloftalam # 34 cymoxanil # 27 methasulfocarb # 42 fosetyl-Al # 33 H3PO3 phosphorous acid Unknown Mode of Action U: Recent Molecules* isotianil benzamides furan penthiopyrad furametpyr pyrazole boscalid thifluzamide thiazole pyridine oxycarboxin carboxin oxathiin fluoxastrobin dioxazines dihydro- oxazolidine- diones famoxadone benzylcarbamates pyribencarb folpet  RNA polymerase I A1: RNA synthesis # 4: PA-fungicides (phenylamides) A2: purine metabolism  adenosin-deaminase # 8: hydroxy (2-amino)-pyrimidines bupirimate dimethirimol ethirimol  DNA topoisomerase type II (gyrase) A4: DNA supercoiling # 31: carboxylic acids oxolinic acid A3: DNA / RNA synthesis (prop.) # 32: heteroaromatics octhilinone hymexazol ofurace oxadixyl benalaxyl metalaxyl-M metalaxyl furalaxyl A: Nucleic Acid Synthesis acylalanines oxazolidinones butyrolactones isoxazoles isothiazolones F3: lipid peroxidation (prop.) # 14 aromatic hydrocarbons & heteroaromatics tolclofos- etridiazole biphenyl chloroneb thiadiazoles tecnazene (TCNB) dicloran quintozene (PCNB) nitrobenzenes benzenes thiophosphate isobenzofuranone pyrroloquinolione triazolobenzothiazole carboxamide cyclopropane propionamide chlozolinate procymidone iprodione vinclozolin maneb ziram F5: phospholipid biosynthesis and cell wall deposition (prop.) # 40 Carboxylic Acid Amides (CAA fungicides) mandipropamid dimethomorph flumorph iprovalicarb benthiavalicarb valiphenal cinnamic acid amides valinamide mandelic acid # 1: MBC fungicides (= Methyl Benzimidazole Carbamates) B1:  ß-tubulin assembly in mitosis  ß-tubulin B2: assembly in mitosis* # 10 N-phenyl * negative cross-resistance to B1 ß-tubulin B3: in mitosis # 22 benzamides cell division (prop.) B4: # 20 phenylureas zoxamide benomyl carbendazim fuberidazole thiophanate thiophanate- thiabendazole thiophanates pencycuron diethofencarb B: Mitosis and Cell Division ethaboxam # U5 amisulbrom F2: phospholipid biosynthesis  methyltransferase # 6 phosphorothiolates & dithiolanes prothiolane iso- pyrazophos iprobenfos edifenphos phosphorothiolates dithiolanes benzimidazoles metrafenone # U8 proquinazid # U7 cyanoacetamide- oxime phosphonates ethyl- phthalamic benzotriazines sulfonamides benzene- pyridazinones phenyl quinazolinone fluopicolide dinocap Lots of modes of action, so ok?? Not really……. 180 molecules in ~ 50 Mode of Action Groups (Fungicides, Bactericides, Plant Inducers)

Hovedgrupper af fungicider Svolv og metal baserede produkter (kopper, kvivksølv) – Dithiocarbamater (Maneb, Thiram, mancozeb) Pthalimider & Chlorbenzener (Captan, Daconil) Dicarboxamider (Ronilan, Rovral) Benzimidazoler (Carbendazims, Benomyl etc) Phenylamider (Ridomil etc) Anilinpyrimidiner (Stereo, Scala) Ergosterolinhibitorer (Tilt, Opus and Corbel-type) Strobiluriner (Amistar, Comet, Acanto) Carboxamides (boscalid, etc)

Effekter på svampes udvikling Eks. brunrust i hvede Sporer spiring indtrængning Mycelie vækst Sporulering Highly effective Little or no effect Strobiluriner Triazoler Morpholiner Blistering

Kurativ bekæmpelse af Septoria tritici ½ dose af 3 fungicider Per cent control Dage før og efter inoculation

Hvedesygdomme

Hoveddata på hvedesygdommenes biologi Spredning Krav til vært latenstid Temperatur optimum Begrænsnin-ger Meldug Vind, spildkorn Grøn, Biotrof 7-10 dage 15-22 °C >25 °C Gulrust Vind spildkorn 12-15 dage 10-15 °C >23 °C Brunrust Vind,spildkorn(frøstjerne) 8-14 dage 15-25 dage Kolde somre Aksfusarium Splash, vind, Planterester Nekrotrof 18-25 °C 5-18 °C Tørt vejr Hvedebladplet(DTR) Splash, vind 3-8 dage 20-25 °C 5-10 timers fugt Septoria (Hvedegråplet) 14-42 21 dage 15-20 °C 48 timers fugt Stagonospora (Hvedebrunplet) 8-16 14 dage 15-27 °C <4 °C; >32 °C 6 timers fugt

Midler i hvede meldug rust Septoria DTR fusarium Knækkefod syge Tern Zenit Folicur Prosaro Bell Proline Flexity Ceando Opus/Rubric/Maredo Osiris Rubric/Opus/ Maredo Juventus Bumper Tilt (Talius) Comet Aproach Amistar (Opera) Unix Stereo Tilt/Bumper Mancozeb Folpet

Septoria - hvedegråplet Allesteds nærværende Skal altid bekæmpes! Nedbør under strækning af stor betydning Især angrebene på de 2 øverste blade har stor indflydelse på udbyttepåvirkningen. Meget nedbør i maj 2006 gav anledning til kraftige angreb. Det tørre vejr i juli mindskede dog angrebenes udbyttemæssige betydning.

Triazoler til bekæmpelse af septoria. 2 behandlinger på vs. 31 og 51-55 41% angreb i ubehandlet bedømt på vs 75; 2 forsøg 2006

Effekt på septoria af triazoler. 1 behandling med fuld dosis på vs Effekt på septoria af triazoler. 1 behandling med fuld dosis på vs. 45 fra 2006 % bekæmpelse af septoria Merudbytte hkg/ha I et markforsøg er 5 triazoler i fuld dosering afprøvet og rangordnet. Proline og Opus har givet signifikant bedre effekt end Tilt og Folicur. % bekæmpelse Hkg/ha

%Effekt på septoria fra triazoler (3 forsøg fra UK 2006) 3 engelske forsøg fra 2006 har tilsvarende vist store forskelle i de effekter, som opnås med triazoler. Igen har Opus og Proline givet bedst effekt, mens Tilt og Folicur er placeret nederst. I UK er godkendt mange forskellige triazoler, som ikke er godkendt i DK. % bekæmpelse (3 øverste blade)

%Effekt på septoria fra triazoler UK 1990erne og 2006 Ved at sammenligne effekterne fra 2006 med resultater fra 1990’erne ses der for mange af triazolerne et betydeligt drop i effekten på septoria. Igen er det tydeligt, at Folicur har tabt meget af sin tidligere effekt. % bekæmpelse

% bekæmpelse af septoria – halve doseringer på vs 51-55 2 forsøg vs 77-79 (09319)

% bekæmpelse af septoria ½ dosering på 4 vækststadier – 1 forsøg 2006 Èt markforsøg fra 2006 har på tilsvarende vis vist, at Proline har givet de bedste effekter ved tidlige sprøjtninger, mens der på vs 39 og 55 var signifikant dårligere effekt for Proline sammenlignet med Opus. vs 32-33 og vs 39: bedømt på 2. blad i vs 65 vs 55 og vs 65: bedømt på 2. blad i vs 77

Merudbytte efter bekæmpelse af septoria på forskellige tidspunkter -½ dosering Hkg/ha Merudbytterne fra dette forsøg viste, at det bedste merudbytte for bekæmpelse blev opnået på vs 55. Der blev til trods for den svagere visuelle effekt af Proline, ikke høstet lavere merudbytter. LSD95 = 2,2

Præventiv og kurativ bekæmpelse af S.tritici - Faneblad- halv dose Procent bekæmpelse Dage før og efter inoculering

Præventiv og kurativ bekæmpelse af Septoria tritici – Opus ved 4 timings Per cent control Dose per ha

Præventiv og kurativ effekt på septoria med ¾ dosis ¾ dosering af 6 forskellig produkter viste at de 4, som indeholdt epoxiconazol gav meget jævnbyrdige effekter (Opus, Bell, Bas 565F og Opera N). Effekten var kun svagt vigende 11 dage inde i latenstiden. For Cantus og Proline var effekten væsentlig lavere både 5 og 11 dage inde i latenstiden. Der var svag tendens til, at Proline var det bedste produkt ved den forebyggende sprøjtning.

Semi-field 2006. Forskellig timing til septoriabekæmpelse Opus Proline

Konklusion på timing med septoria Muligt med kurativ bekæmpelse 1-2 uger ind i latenstiden Skadetærsklen med antal nedbørsdag tilpasser dette! Forskel mellem triazoler Dosen skal hæves ved udsættelse af sprøjtetiden

Meldug bekæmpelse Ubehandlet Stor årsvariation i angreb Reg-net vigtigt Sandjord og sen såning slem cocktail!! Vind giver god spredning Ret flexible med vejr Skiftende vejr med fugtigt og tørt stimulere!

Bekæmpelse af meldug –(Jyndevad) Talius Flexity

Bekæmpelse af meldug –rettidighed ved høj risiko -6 forsøg Udbytte og merudbytte Vs 37-39 Vs 55-65 For 1 spr netto Ubehandlet 14 36 53,4 Tidlig Flexity Vs 30-31 5 13 15,4 7,6 5,0 Sen Flexity Vs 32 6 16,0 8,2 5,6 Split behandling 4 9 19,3 11,6 6,5 Kvarte doseringer med eller uden tilsætning af 0,1 Opus; * der er regnet med kvart Plus 0,1 Opus

Bekæmpelse af meldug –rettidighed ved høj risiko -3 forsøg 2004-2006 Udbytte og merudbytte Vs 37-39 Vs 55-65 For 1, spr Netto* Ubehandlet 12 31 49,3 Tidlig Tern 5 8 16,6 5,4 2,9 Tidlig Flexity 2 6 19,8 8,6 6,0 Sen Tern 9 11 16,4 5,2 2,7 Sen Flexity 7 10 19,7 8,5 5,9 Split behandling 4 23,2 12,4 7,3 Kvarte doseringer med eller uden tilsætning af 0,1 Opus * der er regnet med kvart Plus 0,1 Opus.

Hvilke midler er bedst til meldug

Konklusion på meldug Ingen klar forskel mellem tidlig eller sen bekæmpelse Talius>Flexity>Tern Split behandling bedst, men man må kun sprøjte 1 gang med Flexity! Ved høj risiko brug Tern/Flexity eller Flexity/Tern! Talius desværre afvist

Gulrust Store variationer mellem sorter og år Hårde vintre mindsker risikoen for angreb Kølige forår stimulere angreb Større aggresivitet hos svampen set i nyere tid Timing – Ikke efterår Fra vs 30-31 Sidste behandling efter fuld aksfremkomst

Betydning af timing for bekæmpelse og langtidseffekt på gulrust med Folicur Yellow rust preventive or curative control with tebuconazole. 9 field trials

Betydning af timing for bekæmpelse af gulrust - væksthusforsøg Dose Preventive and curative control of yellow rust –with triadimenol Semi-field trial

Bekæmpelse af gulrust - markforsøg Sen bekæmpelse ubehandlet

Cardos untreated 0,75 N Osiris sprøjtet en uge før vs 39 og 2 uger efter

Gulrustforsøg i DK- 09310 Mål: Indflydelsen af dose og timing fra forskellige fungicider. Forsøget udført I Cardos og inokuleret med aggresivt gulrust isolat Produkter: Osiris, Amistar, Produkter testet med 25% og 75% dosering 3 tider: 1: 1 uge før vs 39 (faneblad rent) -18. maj 2: vs 39 (F1: 1-5 % angreb) – 25. Maj 3: 1 uge efter vs 39 (F1: 20-25% angreb)- 1. Juni

Effekt af middel, dose og timing af det bedste og det dårligste middel 10,2 hkg/ha 6,1 hkg/ha 9 hkg/ha 7 hkg/ha 12,5 hkg/ha

% gulrust (+ skader) på 3 blad på vs 65

% Aktivt rust på faneblad på vs 65

% Aktivt rust på faneblad

% grønt areal på faneblad vs 77 -21/7

Merudbytte (hkg/ha) fra forskellige timing, middel og dosering; LSD=7!!

Konklusion på gulrustforsøg og timing Vælg et effektivt middelt - Osiris viste størst robusthed med hensyn til timing og dosering ved bekæmpelse Timing er mere vigtig end dosering To behandlinger med kvart dosering har været mest robust. Strobiluriner var lidt mindre persistente end triazoler. Tidlig bekæmpelse gav bedre merudbytter end sene behandlinger i det ene års forsøg I andet forsøg holdt de tidlige bekæmpelser ikke tilstrækkeligt 75% af doseringen af Osiris gav mere en 3 tons merudbytte To behandlinger med 25% dosesring har givet meget høje merudbytter

Brunrust Kommer normalt sent Kræver varme Standard behandlinger dækker af for brunrust 2007 gav eksempel på sen respons.

Vælg det mest effektive fungicid Ranking effekt for bekæmpelse af brunrust % control Dose N/ha

Bekæmpelse af brunrust

Sen rust- og septoria-bekæmpelse 2007 1 forsøg med sen bekæmpelse (12 og 18/6) % bekæmpelse af rust og septoria Merudbytte Hkg/ha

Hvedebladplet er vanskelig at bekæmpe!! Størst risiko ved reduceret jord-behandling og hvede efter hvede Timing vigtig Varme og fugt stimulere Vs 37-39 vigtig timing Sen sprøjtning relevant pga korte latenstid

Udvikling af DTR (2012) på faneblad

% bekæmpelse af DTR vs 75 3 sprøjtninger med halv dosering

% bekæmpelse af DTR med forskellige strategier (bedømt på blad 2; vs 75)

Udbytter fra timing forsøg med DTR 1 forsøg 12326 LSD=5,1 hkg/ha

Bekæpelse af hvedebladplet ubehandlet 3 x 0,25 Bumper

Aksfusarium Timing vigtig vs 55-65 Høj risiko og regn under blomstring! Vinkling? Additiver

Fusarium head blight Fusarium species Microdochium nivale Visible attack Ear attack can not be seperated from Fusarium F. Graminearum Ascospore can Be spread as minimum 30 m ? No leaf attack Can be seen Visible leaf attack Infecion under warmer Climate (18-25°C) And damp conditions) Infection in cold weater (5-18°C) and damp conditions Systemic Growth to ear Spred from straw and debris Visible straw basis attack Rain splash can spread conidie Spores horizontalt from 90 cm and verticalt from 60 cm.

Infektion sker under blomstring og skridning Angreb starter efter >3 mm regn og temperaturer omkring 15 °C Blomstring varer ca. 1 uge Symptomer fremkommer 1-2 uger efter infektion

Bekæmpelse af Fusarium 2 forsøg (½ og 1/1 dosering) Forsøg med bekæmpelse af aksfusarium har vist, at der kan opnås omkring 50% effekt med halv dosering af de testede midler. Proline har i forsøgene været lidt bedre end Juventus og Folicur. Erfaringen fra toxinundersøgelser viser at bekæmpelse i bedste fald også kan reducerer toxinindholdet med 50%.

% bekæmpelse af fusarium og DON 1 forsøg med kunstig smitte

% bekæmpelse af fusarium og DON 1 forsøg med kunstig smitte

Timing af Fusarium-bekæmpelse vs 55 og 65 - 3 forsøg fra 3 år

Folicur til Fusarium bekæmpelse 100 80 % Effekt 60 40 20 I-10 I-5 I I+5 I+10 dage Artificial inoculation Application, no of days before and after infection (35 forsøg 1986-93, Bayer)

Fungicid sprøjtning Folicur, Juventus, Proline, Prosaro, Osiris har god effekt Sprøjt under blomstring (7 dage). 40-50 % effekt er forventelig fra halv dosering. Forebyggende sprøjtning har nogen effekt Bekæmp kun i højrisiko marker Regn under blomstring Reduceret jordbehandling Hvede og majs som forfrugt Timingen er meget vigtig. Bekæmpelse skal ske indenfor 7 dage. I bedste fald opnås 40-50 pct. effekt. Hvis det blæser eller regner under blomstring, kan det være vanskelig at få sprøjtet. Bekæmpelse af aksfusarium anbefales generelt ikke. Kun ved forfrugt hvede og samtidig reduceret jordbearbejdning kan det være aktuelt ved megen nedbør under blomstring.