Naturalisme og positivisme Peter Nedergaard Naturalisme og positivisme

Naturalismens fødsel - Naturvidenskabelige metodes gennembrud Galileo Galilei (1564-1642) Gennembrud via nyt instrument – et teleskop – og systematisk observation Opdagede bjerge på månen og Jupiters måner Eksistensen heraf stred mod kirkens lære (og Aristoteles) Kepler, Brahe, Newton, Bacon: Empiriske observationer – bekæmpe fortidens myter og frigøre sig fra falske paradigmer

Naturalismens fødsel - Naturvidenskabelige metodes gennembrud Francis Bacon (1561-1626) Mod kirkens ”videnskab” = Deduktion på basis af autoritative tekster I stedet: 1) observationer, eksperimenter og ”common sense” + 2) induktion Deduktion: slutter fra bestemte aktiomer Induktion: bygger på observationer, sanseindtryk

Naturalismens fødsel - Naturvidenskabelige metodes gennembrud Locke (1632-1704) Bygger videre på Bacon i ”Essay Concerning Human Understanding” Mennesker født med en blank hjerne = tabula rasa Sanseindtryk bearbejdes på en systematisk facon via logikken

Naturvidenskabelige metodes gennembrud Hume (1711-76) Bygger videre på Locke i ”Inquiry Concerning Human Understanding” Skeptisk overfor induktion Kan vi virkelig slutte herfra og til årsag-virkning-relationer Hvor er sanseindtrykket af disse relationer? = Humes problem Videnskaben kan kun beskrive tilbagevendende tilstedeværelse af årsag-virkning = korrelationer Induktionen kan ikke vise love Skelne skarpt mellem kendsgerninger (empirisk viden) og værdier (normativ viden) Videnskab skal baseres på kendsgerninger og ikke værdier

Naturalistisk metodologi Sandhed : Bygger på en klar og simpel definition af ”sandhed” = et udsagn, som nøjagtigt korresponderer med tingenes tilstand i den virkelige verden = korrespondence-teorien om sandhed (Popper)

Naturalistisk metodologi Teori: En teori er et sæt af verificerede korrelationer/sammenhænge, som er systematisk og logisk relaterede til hinanden.

Naturalistisk metodologi Descartes’ revolution: Man kan ikke kun basere sin viden på sanseerfaring. Man må supplere med logiske modeller af de vigtigste træk ved virkeligheden (reduktionisme). Lær af geometrien. Rationalisme versus empirisme. Comte: a) Al videnskabelig viden om den virkelige verden stammer fra empiriske observationer. b) Man bør tilstræbe en skarp adskillelse mellem kendsgerninger og værdier.

Naturalistisk metodologi Durkheim: Sociologer bør studere ”sociale fakta” – ikke blot begreber. Teori = at en klasse af fænomener er forbundet med an anden klasse af fænomener – fx kapitalisme og frihed. Durkheim skelnede som den første mellem naturvidenskaber og samfundsvidenskaber. Åbnede dermed for konstruktivismen i samfundsvidenskaben, selv om han absolut ikke selv tilhørte denne skole.

Positivismens storhed og nedgang Positivismen dominerede i lang tid samfundsvidenskaben. Inspiration fra naturvidenskaben. Stadig dominerende i økonomi, delvis i statskundskab, men ikke i sociologi.

Auguste Comte: tre stadier Positivismens rødder Fransk rationalisme Engelsk empirisme Auguste Comte: tre stadier Teologiske stadie – til renæssancen Metafysiske stadie – til industrialismen Positive stadie

Comte: videnskabelig praksis skal tilstræbe Det virkelige Det nyttige Det sikre/harmoniske Det præcise Det positive = at opbygge og organisere

Grundpillerne i positivismen I NATURALISME: Virkeligheden kan observeres. Materialisme FÆNOMENALISME: Alt kan i princippet reduceres til sansedata NOMINALISME: Generelle fænomener kan reduceres til individuelle objekter

Grundpillerne i positivismen II SYNTETISK/ANALYTISK VIDEN: al viden stammer enten direkte fra virkeligheden (syntetisk) eller fra logiske slutninger (analytisk) SKEPTICISME: Evig skepsis overfor viden, som ikke er begrundet i sansedata. ENHEDSVIDENSKAB: Videnskabelig viden erhverves ved at anlægge det samme perspektiv på verden

Grundpillerne i positivismen III LOVMÆSSIGHEDER: Målet er at finde frem til lovmæssigheder på forskellige områder SOCIAL EFFEKT: Forskeren skal ikke være normativ i sin forskning, men den skal komme samfundet til gavn VÆRDIFRIHED: Værdier kan ikke begrundes videnskabeligt

Logiske positivisme Ny logisk vinkel på positivismen Nøglebegrebet: Verifikationskriteriet = udsagn er kun meningsfulde, hvis de kan efterprøves empirisk – direkte eller indirekte = demarkationslinje mellem videnskab og ikke-videnskab

Wienerkredsen Carnap Schlick Neurath Jørgensen Ross Mange måtte flygte til USA i 1930’erne

Logiske positivister i angreb på: Freuds teorier Marxismens teorier Liberalismens teorier Nazismens teorier Mistro til ”store” teorier, som omfatter alt for mange ting på én gang

Positivismen i USA Mange fra Wienerkredsen endte i USA Empirisk-kvantitativ retning Smelter sammen med behaviorismen og funktionalismen Naturvidenskabelig trend i amerikansk samfundsvidenskab siden 1930’erne

Positivismestriden Tysk udgangspunkt – sociologikonference i Tübingen i 1961 Adorno versus Popper Naturvidenskabeligt videnskabsideal versus kritisk-hermeneutisk ideal Habermase, Marcuse, Albert Hvilke data er relevante? Fakta/kendsgerninger versus etik, moral, kritik

Popper og efter ham Popper: Kritik af den logiske positivisme: 1) Verifikation/ induktivisme kan aldrig udgøre et solidt grundlag for viden. 2) Empiriske observationer er altid teoriafhængige. I stedet: Falsifikationsprincippet baseret på teori og deduktion.

Popper og efter ham Om Humes problem: Videnskab er ikke at finde den endelige sandhed, men den foreløbige sandhed Tests af teorier går ikke ud på at verificere dem, men på at falsificere dem

Popper og efter ham Arven fra Popper: Danner grundlaget for moderne hypotesetestning Explanans = præmisserne/ loven/ hypoteserne Explanendum = hvorfra forklaringerne er deduceret