Peter Nedergaard Undervisning i VUK: History and Case Studies Uge 43 1.

Præsentationer af emnet: "Peter Nedergaard Undervisning i VUK: History and Case Studies Uge 43 1."— Præsentationens transcript:

1 Peter Nedergaard Undervisning i VUK: History and Case Studies Uge 43 1

2 Cases i naturalismen og konstruktivismen Cases i naturalismen: En case forstås ifølge den naturalistiske approach som én observation i et større komparativt studium, hvilket der skal redegøres for. Cases i konstruktivismen: En case er en enkelt historie, som meget vel kan fortælle om generelle mønstre, selv om dette ikke søges bevidst godtgjort. 2

3 Den historiske metode: Cases opbygges på baggrund af evidens vha. almindeligt sprog og common sense: En caseanalyse skal indebære, at man: A) undersøger, om man har læst teksten, som forfatteren skrev den. B) spørger, hvorfra forfatteren har fået sin information. C) hylder dogmet om uvildighed. 3

4 Kildekritik og casestudier I: Leopold von Ranke (1790-1886) – man skal reetablere ”wie es eigentlich gewesen war”. 1) Introducerede det kritiske ræsonnement. 2) Historie som videnskab og ikke som nationalistisk mytologi. 3) Fastlagde dogmet om uvildighed i omgang med kilderne – præget af empiristisk videnskabsteori. 4) Etablerede den historiske metode på baggrund af kildekritikken - en import fra filologien. 4

5 Kildekritik II og casestudier: 5) Man skulle så vidt muligt finde det originale kildemateriale – førstehåndskilderne. 6) Man skulle afdække motiverne via kildekritikken. 7) Fortiden skulle vurderes på dens egne præmisser og ikke på nutidens. 8) Målet var den definitive afdækning af historien. 5

6 Barbara Tuchmans kildekritik og casestudier I To faser i forskningsprocessen: Forskningsfasen: 1.Samle alt relevant kildemateriale. 2.Koncentrere sig om førstehåndskilderne. 3.Operere ikke med kausalantagelser på forhånd. Kausaliteterne fremgår af sig selv via kildekritikken. 6

7 Barbara Tuchmans kildekritik og casestudier II Fremstillingsfasen: 1.Vanskelig, arbejdskrævende, skrive og omskrive 2.ALTID dokumentere anvendelsen af kilder via referencer til bøger, artikler, aviser, internetsider osv. 3.Gode referencer er altafgørende. 4.Mest udbredte referencemåde: (Hansen 2011: 11) 7

8 Kritik af von Rankes kildekritik: 1.Kravet om førstehåndskilder (fx dokumenter, breve, dagbøger osv.) betyder, at den historie, som kommer ud heraf, især er politisk historie, for det er her, at disse kilder findes = overklassens historie? 2.Troen på objektivitet: Hvordan kan det lade sig gøre: Man bliver jo nødt til at vinkle fremstillingen via en problemstilling. 8

9 Case study-metoden I historievidenskaben: 1.Lægge vægt på et narrativt flow. 2.Metodiske problemer præsenteres i fodnoter eller appendiks. I samfundsvidenskaben: 1.Metodiske problemer fremhæves i teksten. 2.Case study-metoden er inden for den naturalistiske approach placeret nederst i hierarkiet. 3.Case studies er historier med en pointe. 4.En enkeltobservation, hvilket ikke er en god teknik m.h.p. testning af hypoteser og teorier. 9

10 Typer af case studier: Case studier er – trods deres placering i forskningshierarkiet – et af de mest udbredte forskningsdesigns. Der findes tre typer af dem: 1)Teori-bekræftende case-studier (deduktive) I = studium af graden, hvormed en given case passer med de generelle teorier og læresætninger. = man vil demonstrere forklaringskraften i en given teori. 10

11 1) Teori-bekræftende case-studier (deduktive) II Denne case study-type er mindre ambitiøs end de andre case study-typer, da det er svært at teste teorier udenfor casenes område. Minder om den logiske positivismes verifikationsprincip. Poppers kritik heraf: Forsøg på at bekræfte den marxistiske teori er fyldt med denne type case study-metoder. 11

12 2) Teori-afkræftende case study (deduktiv) I = case study, som søger at vise, hvordan en case IKKE passer ind i en generel teoretisk læresætning. Minder om den logik, som Karl Popper fremlagde via sit falsifikationsprincip. 12

13 2) Teori-afkræftende case study (deduktiv) I Fx Teorien om, at demokratier ikke fører krig mod hinanden. Men den spansk-amerikanske krig i 1898 var en krig mellem demokratier. Forklaring: USA betragtede på ingen måde Spanien som et liberalt demokrati med sædvanlige demokratiske normer. = Modifikation af teorien om, at demokratier ikke fører krig mod hinanden. 13

14 3) Generaliserende case studier (induktive) I = case study mhp. at generere hypoteser Cases i opbygningen af en teori/en generel lovmæssighed. Selv Popper ville acceptere anvendelsen af denne slags case studier mhp. at generere hypoteser, men ikke mhp. at generere ”sande” hypoteser. 14

15 From Story Telling to Telling Stories Fælles for naturalister og konstruktivister: At finde mønstre i de udforskede materiale. For naturalister: en lige ud ad landevejen- proces. For konstruktivister: en kompleks proces. 15

16 Sociale data og kilder: Der er både for mange og for få. For mange: de møder os dagligt – vi har metoder og undersøgelsesdesign til at sortere heri. For få: ofte er det svært at få adgang til førstehåndskilder (kernebeslutningstagere eller fortidige begivenheder). 16

17 Den konstruktivistiske kritik af antagelserne hos den naturalistiske historiker: 1.At der en én fortid, som kan indfanges af forskere. 2.At der findes data, som er objektive og repræsentative. 3.At disse findes data er der blot for at blive indfanget umiddelbart. 17

18 Forskning hos konstruktivister og naturalister: Konstruktivister: 1. Forskning er afdækning af mønstre via detaljerede beskrivelser. 2.Der lægges ægt på forskelligartede perspektiver. 3.Der lægges mindre vægt på formelle regler og metoder. 18

19 Naturalister: 1.Forskning er afdækning af almene lovmæssigheder. 2.Der kræves en klar metodologi. 3.Systematiske ræsonnementer. 19

20 Konstruktivismen fører visse steder over i diskursanalysen: 1.Hvad og hvordan tænker folk nu og førhen, fx om politik. 2.Hvordan konstrueres det politiske felt. 3.Hvordan har mentalitetshistorien udviklet sig. 4.Diskursanalysens svar: via sproget. 20

21 Foucault og diskursanalysen I 1.Hvem har magten vedr. de førende diskurser i samfundet? 2.Hvem definerer, hvad der er acceptabelt? 3.Hvem definerer, hvad der i det hele taget kan forstås og giver mening i et samfund? 21

22 Foucault og diskursanalysen II 1.Fortidens tankekonstruktioner skal afdækkes lag for lag = vidensarkæologi. 2.Frem kommer de historiske tankesystemer = epistemer. 3.= det, der gør tankekonstruktioner og argumenter mulige. 4.= forudsætninger for viden. 22

23 Foucault og diskursanalysen III 1.Kategorierne for menneskelig viden er socialt konstruerede i selve sproget. 2.Sociale fakta bliver hos mennesker til repræsentationer af disse fakta. 3.Repræsentationer er de sociale fakta, som de forekommer for os (ikke tingene i sig selv). 23

24 Diskurs = et vedvarende system af repræsentationer. 1.Et system af mening, hvori meningsfulde påstande kan blive repræsenteret. 2.Bestemte tankesystemer udelukker også bestemte spørgsmål, metoder og konklusioner. 24