Klimaet og vandet 25. maj 2010. It could mean more flooding, more droughts, more extreme weather and a serious disruption of water supplies.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvordan hænger det egentlig sammen?
Advertisements

Ekstremt vejr Extreme weather.
- En historie om kulstoffets rejse
DANSK INDUSTRI KONFERENCE
Klima.
Det globale ressourceforbrug
Kilde: nwf Dette power point kan fint supplere læsningen af side i elevbogens kapitel 2: Fra miljøsynder til eftertragtet råstof Undervejs.
Klima og bæredygtighed
Fremtidens klimaudfordringer –er jorden ved at smelte
Fremtidens klimaudfordringer –er jorden ved at få hedeslag
Menneskeskabte klimaændringer og ekstremer Ole B. Christensen DMI
En investering i klima og miljø
Klimaforandringer.
Ændringer i vejr og klima
Folk og klima People and climate. Folk og klima Jo flere mennesker på kloden, desto mere udslip af CO 2, og så bliver klimaforandringerne endnu værre.
Landbrug og fødevarer Vand Klima Global opvarmning Landbrug i DK og EU
Skifergas - Hvad mener DN
Energioptimering af boliger
Balance-punkter Tipping points.
Urban Farming fra Babylons hængende haver til moderne farm scrabers
Har klimaet ændret sig?. Har klimaet ændret sig? Jordens temperatur er steget: Temperaturstigning fra slutningen af 1800-tallet til 2005: 0,75 °C Temperaturstigning.
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.
Hvilke ukrudtsarter vil trives i det “nye klima” og hvor store problemer får vi med sygdomme og skadedyr? Lise Nistrup Jørgensen Århus Universitet, Det.
Drivhuseffekten og Jordens klima.
Møde i Danmarks Vækstråd den 1. juni 2007
Introduktion til Klima-, Energi- og Befolkningsudvikling © Flemming Sigh, Odense Katedralskole 2010.
Energi 4 Klimaændringer Naturlige variationer Menneskets bidrag
Intelligent energi – intelligente markedsmuligheder
Klimaændringer – kort version
Nitrogen (N2) % Oxygen (O2) % Argon (Ar) % Carbon dioxide (CO2) %
Regnskoven.
Procesindustrien - Klimakommissionen og teknologiudvikling Hans Jürgen Stehr sekretariatschef.
Klimaændringer og udledning af drivhusgasser
Den menneskeskabte drivhuseffekt. Den menneskeskabte drivhuseffekt Menneskets aktiviteter har i stigende omfang påvirket Jordens klima: 1.Dels ved at.
Hvorfor og hvordan ændrer klimaet sig?
Klimaforskning og overvågning af grønlandske havområder – et varmt emne Thomas Juul-Pedersen Søren Rysgaard, John Mortensen, Kristine Arendt, Mikael Sejr,
Udviklingen i pesticiders belastning af miljøet i perioden Kim Gustavson, DHI
Kapitel 15 VÆKST OG/ELLER BÆREDYGTIG UDVIKLING ? – målkonflikt i den økonomiske politik?
Den bæredygtige landsby
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen 26. Maj 2009 Behandlingsretten set fra en kommunal synsvinkel v. direktør Jens Elmelund.
Oplæg på workshop om teknologisk udvikling Procesindustriens årsmøde d. 26. marts 2006 Susanne Kuehn Hvordan møder en energitung virksomhed samfundets.
Målet med hjerterehabilitering
Jordens klimazoner Inddeles i fire zoner: Tropisk klima:
Väder- och Klimatförändringar
Initiativ SYD Hovedmål: Bæredygtighed på lokal plan Sammenhæng mellem agro-industri-by Klima + miljø + beskæftigelse Bærende elementer: Der skal være tale.
3. session Prioritering af fremtidens arealanvendelse i Danmark
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Langtidsprognoser for landbrugsvarer Cheføkonom Torben Wiborg Afdeling for Virksomhedsledelse.
Afgørende videnskabelige beviser EUROPEAN COMMISSION FEBRUARY 2009 Klimaforandringerne.
Samfundsmæssige betydning af klimaændringer indenfor landbruget Brian H. Jacobsen, FOI, KU (KVL)
Hvordan påvirker gylleseparation risikoen for udledning af drivhusgasser? Søren O. Petersen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Sven.
Forslag til Kommuneplan 2009 Klima Task Force Klimaarbejdet i Hjørring Kommune I Kommuneplanen står der: Hjørring Kommune følger den globale debat om klima.
Overblik Hvorfor er vi nu sikre på at –Klimaforandringerne er menneskeskabte –Klimaforandringerne fortsætter –Forskellige detaljer om fremtidens klima.
Økonomisk udvikling i 2009 og 2010 Klaus Rasmussen 19.maj 09 Historisk tilbageslag Klaus Rasmussen Cheføkonom DI.
Globale temperaturændringer
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Ukrudt og skadegørere under nye klimaforhold Nye ukrudtsproblemer? Per Kudsk Institut.
Fremtidens arbejdspladser i et grønnere Danmark. 3/  Klimaudfordringens betydning for morgendagens verdensmarked.  Jørgen Ørstrøm Møller  Visiting.
Danfoss ligningen og dilemmakort CO 2 Emissions = GNP/Population Population  Energy/GNP CO 2 /Energy  
Fødevareøkonomisk Institut, 2007 Fremtidens vindere Teknologi, viden og vækst Søren E. Frandsen Fødevareøkonomisk Institut.
En skabelon for erhvervsfolk (du kan bruge denne PPT og tilpasse den efter dine egne behov) Dato, forfatter, emne/tema mv. "Østersøregionens udfordringer.
Klimaændringer – af Otto Leholt – Jan 2007 Klimaændringer Naturlige og menneskeskabte Præsentationen kan ses på
En skabelon for byplanlæggere (du kan bruge denne PPT og tilpasse den efter dine egne behov) Dato, forfatter, emne/tema mv. "Østersøregionens udfordringer.
En skabelon for beslutningstagere (du kan bruge denne PPT og tilpasse den efter dine egne behov) Dato, forfatter, emne/tema mv. "Østersøregionens udfordringer.
Antarktis Satellit Billed.
Tema og apparatur i undervisningen
Polarklimaet.
Global opvarmning Noter.
Klima under forandring
Global opvarmning – hvad rager det os ?.
Crop responses to climate change
Grøntråd 13. maj 2019 Måling: Klimaskift rangerer som klodens største trussel Når temperaturerne stiger cirka en grad, vil dyrelivet bevæge sig 100 kilometer.
Præsentationens transcript:

Klimaet og vandet 25. maj 2010

It could mean more flooding, more droughts, more extreme weather and a serious disruption of water supplies

2009/ varmeste sommer og vinter

1941/2005 Riggs

Melbourne 2009

Tasmanien 2009

Melbourne 2009

Temperatur anomalier for henholdsvis 5 år og 11 år. Source: Hansen, Ruedy, Sato, Lo, Global surface temperature change. Preprint to be submitted to Rev. Geophys.

GISS analysis of global surface temperature change. Base period = Green vertical bar is estimated 95 percent confidence range. Source: update of Hansen et al., GISS analysis of surface temperature change. J. Geophys. Res.104, , 1999.

TIPPING POINTS 1. Mindre is og sne på kloden - Meget is  stor refleksion af sollys - Mindre is  lille refleksion af sollys - Lille refleksion  større opvarmning - Opvarmning af havet  mere is smelter - Smeltevand øger gletsjerhastighed - Endnu mindre is  øget opvarmning 2. Optøning af permafrost - Frigivelse af metan  større drivhuseffekt  øget opvarmning  hurtigere optøning

BEFOLKNINGSTILVÆKSTEN 1.Større energibehov 2.Større ressource forbrug 3.Større koncentration 4.Risiko for vandmangel 5.Risiko for større katastrofer 6.Risiko for konflikter

Konsekvenser Danmark Længere vækstsæson Mildere vintre  mindre energiforbrug Vindøgning Stigning af vandspejlet/grundvandet Nye skadedyr/sygdomme Ændring af nedbøren sommer og vinter –Intensitet –Mængder

Konsekvenser globalt Færre kuldedødsfald Størst stigning i Arktis/Antarktis Vandmangel pga. ændret fordeling Voldsommere vejr Stigning af vandspejlet Fødevare mangel Ændring af sygdomsudbredelse

WinterSpring SummerAutumn ºC Temperature changes (A1B), around 2050 compared to today

WinterSpring SummerAutumn % Precipitation changes (A1B), around 2100 compared to today

Stern Review (2006 )

A1T: hurtig økonomisk vækst med ikke fossile brændsler A1B: hurtig økonomisk vækst med balance mellem fossile og ikke-fossile brændsler A1F1: hurtig økonomisk vækst med fossile brændsler A2: Udvikling regionalt mere end globalt med fortsat befolkningsvækst B1: Ligner A1, men mindre materiel intensitet og globale klimaløsninger B2: Lokale bæredygtige løsninger, fortsat befolkningsvækst <A2, langsom teknologisk udvikling.

A1T: hurtig økonomisk vækst med ikke fossile brændsler A1B: hurtig økonomisk vækst med balance mellem fossile og ikke-fossile brændsler A1F1: hurtig økonomisk vækst med fossile brændsler A2: Udvikling regionalt mere end globalt med fortsat befolkningsvækst B1: Ligner A1, men mindre materiel intensitet og globale klimaløsninger B2: Lokale bæredygtige løsninger, fortsat befolkningsvækst <A2, langsom teknologisk udvikling.

CO2 beregninger

Katrina 2005

VINDMØLLER

BIOMASSE

SOLCELLER

Temperaturen Stigning på 2 – 5 grader som døgnmiddel Størst ændring om natten og om vinteren Risiko for tørke Ørkendannelse i Sydeuropa Færre kolde vintre

NEDBØREN Mere intens nedbør Flere oversvøm- melser både lokalt og regionalt Mere vinternedbør Mindre sommernedbør

VIND Flere sgtorme på høje breddegrader næppe flere tropiske orkaner, men formentlig flere af de stærkeste

OCEANS Øgning af vandstaden på 1 – 2 meter Stærkere erosion i kystområderne Øgning af arealer, som bliver ubeboelige Klimaflygtninge som politisk pression

GOLFSTRØMMENS SORTE HEST Havstrømme kan ændre klimaet ”The day after tomorrow” Iskernedata fra Grønland viser det

Problemstillingen