Ida Koch, 2005 BELASTNINGER I ARBEJDET MED SELVMORDSTRUEDE Hvad er svært for dig – og hvordan har du mærket belastningerne? Hvordan beskytte sig mest muligt.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Tema 4: Regulering af følelser Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Advertisements

Pårørende og efterladte
Behandling Tema i psykoedukation til unge i OPUS behandling
Tab og traumer 1: Hvilke patienter drejer det sig om?
WHO`s definition af selvmord
En værdig livsafslutning for alle - eller at leve med døden
Oversigt over emner Første aften:
25.September 2006 Hvad er formålet med dette arrangement v/ elene fleischer.
Souschef Jytte Husted Hospice Søholm
Psykoedukation til unge i OPUS
STRESSORER FYSISKE PSYKOLOGISKE FRYGTEN FOR LYSTEN TIL BIOLOGISKE
Rehabilitering til borgere med hjertesygdom
At være magtesløs med den magtesløse
VELKOMMEN TIL PÅRØRENDE PSYKOEDUKATION Session 1 - Introduktion.
Tema: Pårørendeundervisning 2 Psykoedukation til patienter med depression Version oktober 2012.
Pårørendeundervisning 2 Psykoedukation for pårørende til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
ÆNDRINGER I FØLELSER OG ADFÆRD VEJEN VIDERE
Middellevetid Tab i middellevetid i forhold til forskellige risici
Psykose og skizofreni Tema i psykoedukation til unge i OPUS behandling
Hvem kommer på Perron 3 Hvilken profil har de? Hvad har fået dem til at komme?
Bipolar affektiv sindslidelse
Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Hvordan passer jeg på mig selv ?
Psykoedukation for patienter med skizofreni
Psykoedukation for patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Støvring den 11. september 2007
Velkommen. Psykoedukation... betyder undervisning (om psykisk sygdom). Film Dias Spørgsmål og svar Opgaver Varighed: 1 time.
Hverdagsliv med en kræftsygdom v. psykolog Ditte Tang Johansen
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farve- designet og vælg.
Circle of change Benægtelse Reaktion Accept Handling
Tegning; ”Frihedens allegori”, F. M
Psykoterapeutisk Center Stolpegård Klinik for Spiseforstyrrelser Flerfamilieeftermiddage II PC Stolpegård 1.
Sårbarhed hos børn og unge
Børn og unge som er pårørende til selvmordsadfærd eller som er efterladte efter selvmord. Hvordan hjælper vi dem? Ved Elene Fleischer, PhD
Tema 1: Introduktion samt stress og sårbarhed Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
DBT Mere om ACCEPT (Fælles for alle mindfulness-tilgange)
Travlhed eller stress? Anspændthed Stress Travlhed Lyst Ulyst.
Tema 4: Værkstøjskasse med supplerende slides Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Medarbejderkonference hos Blå Kors den
Røde Kors Årsmøde Psykolog Nina Wehmeyer Psykosocial støtte i Danmark
Metha Jensen Depression Pårørendeseminar Aulum fritidscenter.
Væk fra motivation Hvorfor går der altid kludder i det?
Hvordan handler jeg ved æresrelaterede konflikter v. Susanne Willaume Fabricius Projektleder Etnisk Ung LOKK.
Hvordan påvirkes familien af en hjerneskade?
Symptomer Kernesymptomer: Dårligt humør, nedtrykt og trist
Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 7 - Den bipolare patient og familien Undervisere:
At være pårørende til et menneske med affektiv bipolar lidelse
Psykoedukation skizofreni
Psykoedukation Indlagte patienter med dom til behandling eller anbringelse Session 2 – Skizofreni, symptomer, årsager og forløb Undervisere:
KAN MAN GAMBLE SIT LIV VÆK? - En præsentation om gambling og ludomani Selvmord Arbejdsløshed Skilsmisse Løgn Sygdom Kriminalitet.
Familien Hvordan opleves det i familien, når spiseforstyrrelsen flytter ind?
Sorg og krise Blå Kors Danmark Torsdag d. 30/ Psykolog Johannes Birkild.
“At stå ved siden af, når livet gør ondt” Videbæk 2015 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Agape 1.Hvordan reagerer mennesker på sorg og tab?
Traumer og PTSD II Program Kom til stede Siden sidst – navne til kursusbevis, litteratur Rammesætning Et trygt sted Traumer – årsager, reaktionsmønstre.
Unipolar depression - Patienter og pårørende 3. Session - Symptomer, stemningsregistrering og årsager.
Patientundervisning 3. Session Bipolar lidelse Symptomer ved depressive episode.
Patientundervisning 1. Session Unipolar depression Symptomer og stemningsregistrering.
Psykoedukation skizofreni Session 6 – Kommunikation og samvær med den skizofreniramte Undervisere:
“At leve med sorg – et psykologisk perspektiv” Sct. Johannes kirke d. 17. november 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1.Definitioner på sorg.
Misbrug, psykisk lidelse og recovery
Tema 1: Introduktion samt stress og sårbarhed Psykoedukation til patienter med emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse.
At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens
- eller emotionel ustabil Personlighedsstruktur
Seksualitet.
Guide til flygtningeforældre i asylfasen
Camilla Jacobi Psykolog Center for Spiseforstyrrelser, Herning
Kommunikationskursus
Kursus for personer med demens og pårørende
Velkommen Pårørendekursus Livet med demens i eget hjem
Præsentationens transcript:

Ida Koch, 2005 BELASTNINGER I ARBEJDET MED SELVMORDSTRUEDE Hvad er svært for dig – og hvordan har du mærket belastningerne? Hvordan beskytte sig mest muligt og alligevel turde, ville og kunne?

Ida Koch, 2005 HJÆLP TIL EFTERLADTE - krisebehandlingstilbud NOGLE RÅD TIL PÅRØRENDE TIL EFTERLADTE - OG BEHANDLERE - ”være der” - den efterladte har mistet, skal ikke forlades yderligere - hjælpe med at konfrontere tabet - lindre, men ikke trøste - mane til tålmodighed - kunne vende tilbage til sorgen / tabet mange gange - respektere den efterladtes ”sted” – ikke tænke faser - legitimere alle slags følelser – også raseri, glæde og lettelse - hjælpe til at strukturere hverdagen - sørge for fysiske behov og praktiske spørgsmål - passe på sig selv (samtaler / supervision m.v.)

Ida Koch, 2005 REAKTIONER FRA ANDRE OG I DEN EFTERLADTE - afstandtagen fra andre - bebrejdelser / selvbebrejdelser - andres ængstelighed for at omtale dødsfaldet og den afdøde - familiære og andre netværkskonflikter - hemmeligholdelse af dødsårsag - isolation og ensomhed - ingen at dele sorgen og andre svære følelser med - ingen at få personlig og praktisk støtte fra - angst for gentagelse af et selvmord i netværket - følelsesmæssigt kaos, krise - vrede og fortvivlelse over den afdødes handling - uforståelige og uacceptable følelser - HVORFOR?

Ida Koch, 2005 AT VÆRE (SAGS)BEHANDLER FOR EN SELVMORDSTRUET KAN BETYDE - at leve med en konstant trussel om at miste - ikke at turde regne med vedkommende - at undertrykke egne meninger, ikke sætte grænser eller turde tage konflikter, o. s. v. - hele tiden at skulle passe på den anden, kontrollere… - at føle skyld over, at den anden har det så dårligt - at gøre alt for at forhindre selvmordet - at blive konfronteret med egen afmagt - at leve med døden inde på livet - at ønske at trække sig væk fra den anden - at trøste og undgå sårbare emner - at blive træt, måske udbrændt - at ønske, at vedkommende realiserer selvmordet

Ida Koch, 2005 TERAPEUTERS REAKTIONER VED SELVMORD (OG FORSØG) BLANDT DERES PATIENTER/KLIENTER - Initialt chok - Gråd, sorg og tristhed - Skyld - Frygt for kritik og straf - Vrede og fordømmelse - Tvivl og utilstrækkelighedsfølelse - Skam - Ændret forhold til kolleger - Læggen afstand til begivenheder - Mistro til egen uddannelse - Ændring i arbejdet med andre patienter/klienter (Efter Bente Hjorth Madsen)