1 Social skævrekruttering til videregående uddannelse: 2 potentielle barrierer & 1 initiativ Trond Beldo Klausen, Aalborg Universitet.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Klasserumskultur, inklusion og fraværsbekæmpelse Sparringsklyngebesøg
Advertisements

Humanistundersøgelsen 2007 miniSeminar 6. maj 2008 Flemming Meier, CBS Learning Lab
Overgangen til ungdomsuddannelse – analyser for Skolerådets Formandskab og planlagte analyser i WP 4 Work in progress møde maj 2011.
Kilde: Danmarks Statistik.
Indvandrere og efterkommere i grundskolen Niels Egelund, professor, dr
Mette Verner, Kønsfordelingen i dansk erhvervsliv. Mette Verner Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Titel og undertitel skal stå med store bogstaver (Versaler) og skal holdes indenfor de to vandrette grå linjer. Titlen kan stå i farve, eller der kan vælges.
Udfordringer i uddannelsessystemet Oplæg – SFU Sommerlejr 2010 v. Frederik Gjørup Nielsen.
Videregående uddannelse - hvorfor det? lang tid, ingen penge, svært…
Professionsuddannelserne - De studerendes vurdering af studiemiljø, studieformer og motivation for at gennemføre oplæg med fokus på bioanalytikeruddannelsen.
Seksuelle overgreb mod børn i Danmark
Reservatet Kapitel 1: Reservatet - Virksomheden som et reservat
Forældremøde august 2009  Efterårssæson 2009  Træning  U13-hjælp  Cafeteria-vagt  Hjemmeside  Forældrebud  Evt?/Spørgsmål??
Charlotte Schmidt, Chefkonsulent, Koncern HR - TDC A/S
Centrale initiativer vedr. stofbrugernes helbred Sundhedsministeriet by proxy.
Læringsmiljø på hhx; kvaliteter og udfordringer Temaoplæg 1: Hhx og iværksætteri DEA, 13. Oktober 2010 Videnskabelig assistent, Rikke Brown
Er kvinder kodet genetisk til at kunne overleve bedre end mænd?
De unges vandring i uddannelsessystemet – uddannelsesmønstre i Region Midtjylland og betydningen af geografi og social baggrund Handels- og Ingeniørhøjskolen.
Vision og strategi for misbrugsbehandling i fængslerne.
Hvordan du bliver lykkelig. 1. Have et mål 2.Smil altid.
Odder-modellen. En ændring af praksis
Efteruddannelsesindsatsen 2007 Analyse Danmarks undersøgelse januar 2008 Oplæg på Kompetencerådets møde den v./ Merete.
UEA & UU-Vejledning Info til forældre fra 6.klasse.
Orientering forældremøde 10. klasse
Orientering forældremøde 9. klasse
Skattereformen Baggrunden for skattereformen. Den demografiske udvikling (færre personer i den arbejdsdygtige alder) Globaliseringen (større international.
Integrationsinitiativer på børne- og familieområdet. Hvad ved vi
Orientering 4. semester 2008  Hvilke valg skal der træffes  Hvilke overvejelser kan man gøre sig  22. april sidste frist for valg  We´ll be back (Pol/Adm)
Er Hovedstaden klar til fremtidens udfordringer? v. Cheføkonom Klaus Rasmussen, DI 2. april 2008.
Køn og uddannelsesvalg efter gymnasiet
UNGE OG UDDANNELSE. Et væld af muligheder…. Som ungt menneske i Danmark har man et væld af muligheder for uddannelse, job og afklaring. Regeringens mål.
Qeqertarsuup Atuarfia
Medarbejder i fremtidens erhverv Jens Klarskov. Uddannelse/erhvervTræningSport : Gymnasium20 t/ugeDJM/EJM DM NM (bronze) : Arbejde (37 t)22.
Kilde: Danmarks Statistik.
Skolerigsdag 2011 Folkeskolen – liv og læring Data peger på behov for nye veje Anders Hingel Tidl. kontorchef, EU’s analysekontor for uddannelse.
Klaus Marius Hansen / Aarhus Universitet Industri og Pervasive Communication Workshop i KomIalt / Infrastruktur.
Fokus på køn på Roskilde gymnasium Skoleåret 2013/2014.
Markedsandele Rolf og Jonas.
Hvad bestemmer sundhed og trivsel hos teenagere Anette Johansen, Søren Rasmussen, Thomas Hansen & Mette Madsen.
Mulighed for en mere effektiv folkeskole Henrik Christoffersen Forskningschef i CEPOS 1.
Projekter og netværksdannelse på FG Fredericia Gymnasium 7. februar 2015 Orienteringsmøde om Udviklingsplanen fase 2.
Mød Aalborg Universitet
1 Status og muligheder for en højere uddannelsesfrekvens blandt unge fra uddannelsesfremmede miljøer Trond Beldo Klausen, Aalborg Universitet.
1 Sociale forskelle i valg af videregående uddannelse Trond Beldo Klausen, lektor, Aalborg Universitet Odense 26. november 2009.
1 Social skævrekruttering til uddannelse og vejledernes indflydelse Trond Beldo Klausen, Aalborg Universitet.
Social skævrekruttering til uddannelse
Modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft 31. marts 2011.
1 Social skævrekruttering til uddannelse – læreres og vejlederes betydning for ’mønsterbrud’. Trond Beldo Klausen, lektor, ph.d., Aalborg Universitet.
Sygefravær RMU temadrøftelse den 17. juni 2010.
Præsentation af resultater DUR/Almen didaktik 2013/14 på Roskilde Katedralskole Ved Thomas Axelsen adjunkt i historie og samfundsfag.
Orientering 6. semester 2007 Efter bachelor i Politik & Administration – Hvad nu?
Implementering af strategi
Gymnasierådet – 11. marts 2008 Evalueringer af gymnasiereformen Forsøg med digitale eksamensopgaver Forsøg med nyt bioteknologifag i stx og htx.
Studievalgsundersøgelse Foråret 2009 Et projekt gennemført som del af kurset Markedsanalyse på HD- studiet, Aalborg Universitet Holdet på HD Marketing.
Temadag for undervisere Aalborg Universitet Esbjerg 2. december 2014.
Afsætning og IT Erfaringer fra den første test. Forudsætninger 2. års klasse – marketing/multimedia 11 drenge og 17 piger Bærbar PC fra første dag En.
1 Status og muligheder for en højere uddannelsesfrekvens blandt unge fra uddannelsesfremmede miljøer Trond Beldo Klausen, lektor, ph.d., Aalborg Universitet.
BRANDING som udfordring for FUR
Samarbejde på tværs Baris Atak Integrationskoordinator
Segmentering.
Hvilken indflydelse har forældre på elevernes trivsel og læring?
1 Lektion 26-repetition 5 1.Komplet? Noget I/jeg kan lære af det? 2.Udlevering af stedprøvesvar til de, der mangler 3.Siden sidst 4.Evaluering – råd til.
Datamanipulation, rekodning etc. Christian Albrekt Larsen Centre for Comparative Welfare Studies (
Udviklingen på arbejdsmarkedet – med særlig fokus på de unge v/ Palle Christiansen, regionsdirektør BR Midtjylland.
LEDIGE UNGE UDEN UDDANNELSE HOVEDRESULTATER FRA EN REGISTERBASERET UNDERSØGELSE JOACHIM BOLL Alternative title slide.
MUSIKTEATRET I HOLSTEBRO DEN 28 FEBRUAR 2011 DEN DEMOGRAFISKE UDFORDRING I LEMVIG, STRUER, HOLSTEBRO OG SKIVE.
VUC Roskilde – Uddannelser, facts og tal
Lavet af: Julie J. og Julie N.
Velkommen til IMODUS midtvejskonference
Sociale forskelle i valg af videregående uddannelse
Præsentationens transcript:

1 Social skævrekruttering til videregående uddannelse: 2 potentielle barrierer & 1 initiativ Trond Beldo Klausen, Aalborg Universitet.

2 Social oprindelse, gymnasiekarakterer og andel med opnået LVU: Karakterer: Fars erhverv: 5,5-6,97,0-7,98,0-8,99,0-9,910,0-13,0 Leder/ejer4,613,934,660,567,9 Profession9,121,343,065,577,4 Højere funktionær 7,117,039,963,675,7 Ufaglært2,1 6,718,738,348,1

3 Forklaringer på social skævrekruttering: Økonomi Værdier Social position Kulturelle forskelle Kulturel deprivation

4 Catching up Qualifications or Fooling Around? - Årsager til og virkninger af høj dimittendalder 4 surveys: Studenterne årgang 2007 (STX) ’Sabbatisterne’ årgang 2005/2006 Studerende på MVU og LVU i dimittenderne fra MVU/LVU i 2008 Registerdata: Alle MVU’ere og LVU’ere i erhvervsaktiv alder i hvert år mellem 1980 og Inkluderer gymnasie- og universitetskarakterer.

5 Spørgsmål vedrørende ambitioner og selvtillid: Ambitioner Vigtigt med gode karrieremuligheder? Ønsker stilling med ansvar for vigtige beslutninger? Ønsker krævende arbejdsopgaver med mange udfordringer? I hvor høj grad er du konkurrenceminded? I hvor høj grad er du målrettet? Vigtigt at have succes?

6 Spørgsmål vedrørende ambitioner og selvtillid: Ambitioner Vigtigt med gode karrieremuligheder? Ønsker stilling med ansvar for vigtige beslutninger? Ønsker krævende arbejdsopgaver med mange udfordringer? I hvor høj grad er du konkurrenceminded? I hvor høj grad er du målrettet? Vigtigt at have succes? Selvtillid Har du let ved at lære? Ville du være god i en lederstilling? Plejer du sædvanligvis at lykkes med ting, du foretager dig? Har du en høj faglig selvtillid? Har du en høj selvtillid i øvrigt? Har du det godt med at tale i store forsamlinger?

7 Ambitionsniveau efter social oprindelse blandt 2007-studenterne:

8 Selvtillid efter social oprindelse blandt studenterne:

9 Andel med høj selvtillid efter social oprindelse på tre uddannelsesniveauer:

10 Andel med høj selvtillid blandt 3.g’ere efter social oprindelse og præstationsniveau:

11 Påvirkningskanaler efter køn:

12 Påvirkningskanaler efter social oprindelse:

13 Vejledernes indflydelse på piger og drenge med forskellig oprindelse:

14 Mere information om uddannelse, lange studieforløb og ’social arv’: garound.htmhttp:// garound.htm