Livsstilsanalyse i Danmark

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Kreativitet og innovation i ALT
Advertisements

LEVEKÅR, LIVSFORMER & LIVSSTIL
Hvad gør livet værdifuldt?
HHX - Lene Baake Afsætning 2012.
Projekt 5 i 12 Laboratorium 9: 26. februar 2013 ”At holde udviklingsgejsten oppe i en travl hverdag” ”At holde udviklingsgejsten oppe i en travl hverdag”
Orientering om om CBT (Cognitive behavior therapy) © John Winston Bush, PhD. All rights reserved.
Afsætning 2012.
9 Købsadfærd på konsumentmarkedet
Integration på arbejdsmarkedet 19. juni 2008
19 April 2006 Virksomheds Dialog Gruppen Mødeleder Valdemar Thomsen 1 Om at forstå praksis fælleskaber / netværk og hvorfor de forandrer.
8 Segmentering og målgruppevalg
Sociologi – Individ og samfund
Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Mediesociologi 9.1 Pierre Bourdieu om journalistikkens felt
Introduktion til centrale begreber
SOCIAL KAPITAL i landsbyerne
6. Lektion: Ligestilling med politologiske briller
Segmentering, interessentanalyse og kategorisering
Forskellige former for magt
5.lektion: Økonomisk politik
7.lektion: EU og det danske politiske system – hvad er EU
1. Lektion: Det politiske system
2.lektion: Civilsamfund, stat, plan-, markeds- og blandingsøkonomi
Socialgrupper Side i Brøndum & Hansen (2010): Luk samfundet op! Forlaget Columbus. København.
4.lektion: Politiske partier og standpunkt
Det nationale ICS og DUBU superbrugerseminar 13
4. Lektion: Ligestilling med økonomiske briller 4.lektion i undervisningsforløbet ”Samfundet og samfundsfagets fagområder” baseret på kapitel 1 i bogen.
4.lektion: Det økonomiske kredsløb og de økonomiske konjunkturer
6.lektion: Folketing og regering – hvem kontrollerer hvem?
4.lektion: Velfærdsmodeller
2.lektion:Demokrati 2.Lektion i undervisningsforløbet ”Det politiske system i Danmark” baseret på kapitel 6 i bogen Luk Samfundet Op! af Brøndum & Hansen,
1.Lektion: Identitet i forandring
Forudsætninger for en god samtale
4.lektion: Hypoteser og evaluering 4 og sidste lektion i undervisningsforløbet ”Danmark i verden” baseret på kapitel 2 i bogen Luk Samfundet Op!, af Brøndum.
1.lektion:Behovspyramide og markedet
3.lektion: Velfærdsstatens indtægter og udgifter
4.lektion: Det økonomiske kredsløb og de økonomiske konjunkturer
1 & 2 lektion: Samfundet og samfundsfag – hvad er det?
3.Lektion: Identitet 3.Lektion i undervisningsforløbet ”Identitet i forandring”, baseret på kapitel 3 i Luk Samfundet Op! af Brøndum og Hansen, Columbus.
2.lektion: Socialisationsprocessen – hvorfor er vi mennesker, som vi er? - II 2.Lektion i undervisningsforløbet ”Identitet i forandring”, baseret på kapitel.
2.Lektion: Samfundsfag 2.lektion i undervisningsforløbet ”Samfundet og samfundsfagets fagområder” baseret på kapitel 1 i bogen Luk Samfundet Op!, af Brøndum.
4.lektion: Identitet og sociale grupper
Social mobilitet Side i
Social mobilitet Side i Brøndum & Hansen (2010): Luk samfundet op! Forlaget Columbus. København.
1. lektion: Livsformer i Danmark
Ulighed Side i Brøndum & Hansen (2010): Luk samfundet op! Forlaget Columbus. København.
En præsentation af forskellige indfaldsvinkler
3.lektion: Magt og indflydelse
Socialgrupper og social klasser
1.lektion: Samfundsfag – hvad er det?
Ulighed Side i Brøndum & Hansen ( udg.): Luk samfundet op! Forlaget Columbus. København.
1. lektion: Danmark i verden
2. lektion: Anthony Giddens og det senmoderne samfund
Økologiske mejeriprodukter. Intertekstuelle citater fra Ron Underwoods Tremors (1990) David Lynchs Dune (1984) Merian C. Cooper og Ernest B. Schoedsacks.
Introduktion til partier og ideologier
CFK  Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Høskovkollegiet 2014 Høskovkollegiet 2014 opgørelse Dataindsamlingen er foretaget i perioden fra.
Kapitel 6: Teorier om social ulighed – fokus på funktionalismen og Bourdieus teori om social ulighed Ulighedens mange ansigter – perspektiver på social.
Socialismen Jan Christiansen.
Bruch up repetition I samfundsfag Jan Christiansen.
Vælgerne og politiske skillelinjer Fra industrisamfund til servicesamfund.
Pierre Bourdieus (1930 – 2002) Jan Christiansen Sosu Fyn.
Forbrugergrupper og behov
Kap Målgrupper Spørgsmål: Hvad er konsument-enheden? Svar: Alle der har teknisk og fysisk mulighed for at bruge produktet.
Livsstilsanalyse i Danmark
Figur 60. Conzoom giver på et øjeblik et billede af, hvilket segment man er placeret i på baggrund af adresse (
Læringsuge 47 & 12.
© Statistik i økonomisk perspektiv 2 udg
ikek 6 Markedskommunikation
Velkommen Pårørendekursus Livet med demens i eget hjem
Autoriteter.
Præsentationens transcript:

Livsstilsanalyse i Danmark Side 88-94 i Brøndum & Hansen (2014 2.udg.): Luk samfundet op! Forlaget Columbus. København

Dagsorden Øvelse med Gallup Kompas Lærergennemgang af Bourdieus kapitaler Afrunding: Hvad er det gode liv inden for hver livsstil?

Øvelse Gå ind på Gallup Kompas, der er en videreudvikling af Bourdieu og Henrik Dahls tanker. http://tns-gallup.dk/kompas Svar på spørgsmålen så oprigtigt, som det nu er muligt. Hvilken livsstil har du? Var du overrasket over, hvilken livsstil du fik? Hvorfor/hvorfor ikke? Svarer din livsstil til det blå, grønne, violette eller rosa livsstilssegment i undervisningsbogen? Prøv nu øvelsen igen. Prøv denne gang bevidst at ramme det violette segment

Lærergennemgang af Livsstil Livsstil udleves og udtrykkes i hverdagens konkrete sammenhænge – på jobbet, i familien, på Øregård. Vores evne til at anlægge et ensartet perspektiv på forskellige områder af tilværelsen

Segmentanalysen – fx Minervamodellen Inddeler befolkningen i et kulturelt koordinatsystem med forskellige kulturelle områder (segmenter) alt efter deres: Forbrug: Materialistisk eller idealistisk Værdier: Moderne eller traditionelle

                                                             Test dig selv Kilde: http://www.gallup.dk/vores-markedsfokus/medier/printmedier/gallupkompas.aspx

Pierre Bourdieu – fransk sociolog Artikulationsfelter: Hverdagens konkrete sammenhænge, hvor livsstilen kommer til udtryk, fx i medieforbrug, fødevarevalg osv.

Bourdieus begreb habitus Habitus: Det vi har i ’bagagen’/vores erfaringer  indlærte koder, vaner, opførsel osv. Habitus kommer til udtryk i: Den orden og de systematiseringer vi benytter os af, fx hvad vi foretrækker, hvilken type musik osv. Hvordan vi oplever nye ting. Vores habitus benyttes til, at vurdere og skabe holdninger til nye ting, og sætte nye indtryk i forbindelse med det vi kender.

Sociale kapitaler Kapitaler: Sociale, økonomiske og kulturelle ressourcer og egenskaber, som en person har og kan drage nytte af i det social liv Bourdieu opererer med 4 kapitaler: Økonomisk Kulturel Social Symbolsk

Den økonomiske kapital ”vedrører indkomst og pengeressourcer, og er den mest materielle og åbenlyse form for ressource” Klide: SFI-rapport: Ulighed og livsforløb. 2003. Jf.: http://www.sfi.dk/graphics/SFI/Pdf/Rapporter/2003/0310Ulighed.pdf

Kulturel kapital ”mængden af viden, uddannelse, information, dannelse og “æstetiske” dispositioner” Klide: SFI-rapport: Ulighed og livsforløb. 2003. Jf.: http://www.sfi.dk/graphics/SFI/Pdf/Rapporter/2003/0310Ulighed.pdf

Social kapital vedrører slægtskabsrelationer, forbindelser og andre former for sociale netværk, der kan have betydning for en aktørs placering og magtposition. Klide: SFI-rapport: Ulighed og livsforløb. 2003. Jf.: http://www.sfi.dk/graphics/SFI/Pdf/Rapporter/2003/0310Ulighed.pdf

Symbolsk kapital dækker over evnen til at kunne definere, hvad der opfattes som eftertragtelsesværdigt og rigtigt. Symbolsk kapital er derfor en tværgående magtkapital Klide: SFI-rapport: Ulighed og livsforløb. 2003. Jf.: http://www.sfi.dk/graphics/SFI/Pdf/Rapporter/2003/0310Ulighed.pdf

Andre kapitaler  symbolsk kapital Symbolsk kapital bygger på de andre kapitaler, fx kan en velhavende person med megen økonomisk kapital, alene på den baggrund, opfattes som begavet eller kan udtale sig med særlig vægt i offentligheden. Klide: SFI-rapport: Ulighed og livsforløb. 2003. Jf.: http://www.sfi.dk/graphics/SFI/Pdf/Rapporter/2003/0310Ulighed.pdf

Livsstilsanalysens fokus Vores handlinger, det vi gør – ikke om det vi tænker eller føler – i vores hverdag. Vores kapitaler og hvordan vi strukturerer vores artikulationsfelter. Hvordan vi anlægger et ensartet perspektiv på forskellige områder af tilværelsen

Livsstilsanalyse kan fx undersøge Vores forbrug: det vi køber, fx kage eller æble i kantinen Vores valg fx: Politiske valg, hvilket parti stemmer du på? uddannelsesvalg, hvorfor Øregård?

Afrunding på timen Hvad er det gode liv indenfor: Det blå segment Det grønne segment Det violette segment Det rosa segment