1 & 2 lektion: Samfundet og samfundsfag – hvad er det?

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Inspirationstema: Børns rettigheder
Advertisements

PEST Analyse værktøj.
SFU’s Skolestartskampagne i et ideologisk perspektiv
Præsentation af Samfundsfag Næstved Gymnasium og HF
Demokrati & Menneskerettigheder
Magten i Danmark Indhold Den parlamentariske styringskæde
Samfundsvidenskab Tirsdag den 29. september 2009.
6. Lektion: Ligestilling med politologiske briller
Introkursus Køn og ligestilling i udviklingsarbejdet OPFRISKNING AF BEGREBER FRA DAG 1 August 2011.
Forskellige former for magt
Samfundslære: Styreformer
Enhed i arbejderbevægelsen - Det handler om magt.
Demokratiteori I 21. September a. Kriterier for en demokratisk proces Udgangspunkt for kriterier for en demokratisk politisk beslutningsproces:
5.lektion: Økonomisk politik
7.lektion: EU og det danske politiske system – hvad er EU
5.lektion: Valg af identitet, imitation og rolleovertagelse
2.Lektion: Velfærdsstatens udvikling, indtægter og udgifter
1. Lektion: Det politiske system
5. lektion: Ulrich Beck og risikosamfundet
2.lektion: Civilsamfund, stat, plan-, markeds- og blandingsøkonomi
Samfundsfaglig metode – kapitel 25 Samfundsfagsbogen Kureer, 2012
4.lektion: Politiske partier og standpunkt
3. Lektion: Ligestilling - Er der ligestilling mellem kvinder og mænd i Danmark? 3.lektion i undervisningsforløbet ”Samfundet og samfundsfagets fagområder”
4. Lektion: Ligestilling med økonomiske briller 4.lektion i undervisningsforløbet ”Samfundet og samfundsfagets fagområder” baseret på kapitel 1 i bogen.
4.lektion: Det økonomiske kredsløb og de økonomiske konjunkturer
6.lektion: Folketing og regering – hvem kontrollerer hvem?
4.lektion: Velfærdsmodeller
2.lektion:Demokrati 2.Lektion i undervisningsforløbet ”Det politiske system i Danmark” baseret på kapitel 6 i bogen Luk Samfundet Op! af Brøndum & Hansen,
1.Lektion: Identitet i forandring
4.lektion: Hypoteser og evaluering 4 og sidste lektion i undervisningsforløbet ”Danmark i verden” baseret på kapitel 2 i bogen Luk Samfundet Op!, af Brøndum.
1.lektion:Behovspyramide og markedet
3.lektion: Velfærdsstatens indtægter og udgifter
4.lektion: Det økonomiske kredsløb og de økonomiske konjunkturer
3.Lektion: Identitet 3.Lektion i undervisningsforløbet ”Identitet i forandring”, baseret på kapitel 3 i Luk Samfundet Op! af Brøndum og Hansen, Columbus.
6. lektion: ’Blog om unge’ og summativ evaluering 6 og sidste lektion i undervisningsforløbet ”Samfund og individ” baseret på kapitel 4 i bogen Luk Samfundet.
5.lektion: Velfærdsstatens interne udfordringer
2.lektion: Socialisationsprocessen – hvorfor er vi mennesker, som vi er? - II 2.Lektion i undervisningsforløbet ”Identitet i forandring”, baseret på kapitel.
2.Lektion: Samfundsfag 2.lektion i undervisningsforløbet ”Samfundet og samfundsfagets fagområder” baseret på kapitel 1 i bogen Luk Samfundet Op!, af Brøndum.
Lektion 1: Hvad er velfærdsstaten ifølge jer
4.lektion: Identitet og sociale grupper
Livsstilsanalyse i Danmark
1. lektion: Livsformer i Danmark
Ulighed Side i Brøndum & Hansen (2010): Luk samfundet op! Forlaget Columbus. København.
6.lektion: Økonomiske løsninger 6 og sidste lektion i undervisningsforløbet ”Økonomi og behovsopfyldelse i Danmark” baseret på kapitel 9 i bogen Luk Samfundet.
Samfundsvidenskab /samfundsfag Introduktion i forbindelse med almen studieforberedelse.
3.lektion: Magt og indflydelse
1.lektion: Samfundsfag – hvad er det?
8.Lektion: Er Demokratiet i Danmark i krise?
Ulighed Side i Brøndum & Hansen ( udg.): Luk samfundet op! Forlaget Columbus. København.
1. lektion: Danmark i verden
Kapitel 2: Demokrati Demokrati (folkestyre) er blevet set både som en måde at tage beslutninger på og som en livsform. I Danmark tages disse beslutninger.
1.lektion: Samfund og individ
2. lektion: Anthony Giddens og det senmoderne samfund
4. lektion: Thomas Ziehe og den kulturelle frisættelse
Hvordan skabes samfundsfaglig viden?
2.lektion:Nationalstaten
Introkursus Køn og ligestilling i udviklingsarbejdet BEGREBER TIL HATTETRÆK-ØVELSE Juni 2011.
Introduktion til partier og ideologier
Ideologiske holdninger og meninger
Samfundsfag Frisholm. Indhold Økonomi Sociologi Politik.
Kapitel 1 Politikindledning.
6. lektion: ’Blog om unge’ og summativ evaluering 6 og sidste lektion i undervisningsforløbet ”Samfund og individ” baseret på kapitel 4 i bogen Luk Samfundet.
3. lektion: Anthony Giddens og det senmoderne samfund - II
Ledere mellem profession, management og demokrati
Kapitel 6: Teorier om social ulighed – fokus på funktionalismen og Bourdieus teori om social ulighed Ulighedens mange ansigter – perspektiver på social.
Hvad er samfundsfag?. Samfundsfag handler om…. demokrati, det politiske system, de politiske partier, ideologier, sociale forhold, økonomi, globalisering,
Intro til organisations- sociologi v/Janne Seemann ORGANISATION AAU “Organisationsteoriens ambitioner er store. Den sigter mod at forstå og forklare, hvad.
Livsstilsanalyse i Danmark
Forløbet: Unge – identitet, socialisering og sociale medier
Forløbet: Unge – identitet, socialisering og sociale medier
Præsentationens transcript:

1 & 2 lektion: Samfundet og samfundsfag – hvad er det? 1 & 2 lektion i undervisningsforløbet ”Samfundet og samfundsfagets fagområder” baseret på kapitel 1 i bogen Luk Samfundet Op!, af Brøndum og Hansen, Forlaget Columbus 2014 2.udg.

Dagsorden Hvad er samfundet og hvad er samfundsfag Hvilke aktuelle nyhedshistorier præger medierne? Kan vi finde samfundet og samfundsfag i en nyhedsudsendelse? Fagområder og samfundet. Mindmap

Samfundsfag handler om samfundet Men hvad er samfundet?

Samfundet kan defineres som Et menneskeligt fællesskab. En gruppe mennesker, der har noget tilfælles, fx fælles normer, værdier og/eller forestillinger.

Samfundsfag undersøger menneskelige fællesskaber - Men hvordan?

Fagområder POLITOLOGI ØKONOMI SOCIOLOGI Fx socio- økonomi Fx globali- sering Fx økonomisk politik Fx politisk sociologi POLITOLOGI

Sociologi Definition: Videnskaben om det sociale liv, dvs. hvordan samfundet fungerer som helhed og hvordan enkelte individer agerer i samfundet.

Introduktion til sociologi

Sociologi Videnskaben om det sociale liv. Hvordan fungerer samfundet som helhed, og hvordan agerer det enkelte individer i samfundet. Det handler fx om, hvilken social status individerne har, og hvilke sociale mønstre der er i samfundet.

Centrale sociologiske begreber Sociale relationer er det der forbinder mennesker og får dem til at holde sammen i grupper. Socialisation betyder, at vi mennesker ”opdrages” til at blive en del af samfundet. Sociale aktører er mennesker med forskellige sociale relationer. Sociale strukturer er sociale relationer vi opfatter som stabile. Sociale roller er de positioner og den status, som forskellige personer har i samfundet. Identitet betyder, at vi er bevidste om, at vi er et menneske med følelser, tanker, sanser, fornuft osv., der er anderledes end andre mennesker.

Sociologisk magt Hvem har det bedste sociale netværk? Hvem er i stand til at definere, hvilke normer, netværk, relationer, mønstre osv. der er værdifulde i samfundet?

Økonomi Definition: Videnskab om, hvordan ressourcerne anvendes og fordeles i et samfund

Knappe ressourcer Der er knappe - og ikke ubegrænsede - ressourcer i samfundet Fx er der ikke ubegrænset føde, ubegrænsede transportmidler eller gratis telekommunikation. Derfor prioriteres samfundets ressourcer.

Centrale økonomiske begreber Markedet er det sted, hvor køber og sælger mødes og udveksler varer og tjenester. Penge er et middel, der gør det lettere at udveksle ressourcer og kommunikere på markedet. En vare er et materielt produkt fx en telefon, et hus eller et computerspil. En tjeneste er et ikke-materielt produkt, fx en times massage eller en lektion i samfundsfag.

Økonomisk magt Hvem har den bedste adgang til varer og tjenester? Hvem er i stand til at definere, hvad der er værdifuldt?

Politologi Definition: Videnskaben om, hvordan et samfund træffer forpligtende beslutninger i fællesskab

Politologi – handler om at træffe fælles beslutninger Private beslutninger Offentlige anliggender Hvem vil du være kærester med? Hvad for noget tøj vil du gå med? Hvilken religion vil du tro på? Hvem vil du stemme på? Hvad vil du købe? Hvad skal vi gøre med fru Jensens brækkede arm? Hvad gør vi med kriminelle? Hvis du bliver invalid? Hvis et andet land truer med at invadere Danmark? Skal Danmark forsvare sig med atomvåben?

Definition af politologi Videnskaben om, hvordan et samfund træffer forpligtende beslutninger i fællesskab. Politologi handler fx om partier og lovgivning, samt politiske holdninger, interesser og konflikter

Politisk magt Hvem kan bestemme, hvad der er vigtigt at få på den politiske dagsorden, og Hvilke beslutninger skal der træffes, fx hvilke love.

Centrale begreber indenfor politologi Demokrati er den styreform, hvor befolkningen har indflydelse på beslutningerne. Politiske aktører er sociale enheder, der fx forsøger at påvirke lovgivningen eller befolkningens holdninger i et land. Der kan nævnes forskellige aktører fx: Partier er en vigtig politisk aktør, der forsøger at tage stilling til og påvirker de politiske beslutninger i et land. Folketinget der er den lovgivende magt. Regeringen der er den udøvende magt. Interesseorganisationer forsøger, at påvirke, Folketinget og regeringen til at træffe bestemte beslutninger.

Fælles opsamling – se næste slide! Øvelse Placér jeres mindmap fra 1. lektion indenfor de forskellige fagområder. Fælles opsamling – se næste slide!

Fælles opsamling ØKONOMI SOCIOLOGI POLITOLOGI