Jordens klimazoner Inddeles i fire zoner: Tropisk klima: Aldrig fros, Temperaturen 14-16. Findes, i Afrika, Sydamerika, Sydøstasien og den nordlige Australien. Topiske regnskov kan forekomme, helårs regn Over 1500mm nedbør om året. Tæt bevoksede, ingen af sollys. Subtropisk klima: Middel. temp. varmeste måned over 20 Middel. temp. koldeste måned over 3-10 C. kan forekomme frost, men aldrig langvarig. Hele Australien, Sydamerika, Sydeuropa, den sydlige del af Nord Amerika Samt den nordligste del og sydligste dele af Afrika er præget af subtropiske klima. Der skelnes mellem hhv. vest og østsiden af kontinenterne. A: vestvendte sider falder nedbøren i vinterperioden, der er kortvarig, våd og mild. Vinteren styres af lavtrykssystemerne. B: Østvendte side er somrene lange, varme og tørre, som følge af højtrykssystemerne

Klima og klimaændringer: Tempereret Klima: Temp. for den varme måned er minimum 10 C Vintre med langvarig frost og snedækket. Omfatter områder med store klimatiske forskelle. Rusland Klimaet ved kystområder har lange vintre med streng frost og kort varme somre. (Danmark) Den østlige USA, det nordlige Kina og dele af Europa. På den sydlige halvkugle er temperaturen mildere end på den nordlige halvkugle. Polare klima: De områder tilhører ikke til de øvrige klimazoner. Det er domineret af lange strenge vintre og kølig somre Med en temp. for den varmeste måned på under 10 C. Grønland og iskappen på Antarktis. Klima og klimaændringer: De globale klimaændringer er et af tidens helt store miljøspørgsmål. Er det rigtigt at indlandsisen er ved at smelte? Er det rigtig at temperaturen begyndt at stige Er det rigtig at Ozonlaget er skadet eller Drivhus effekten er påvirket af vores voldsomme forbrug af CO2 og andre gasarter. Hvornår begynder problemerne for alvor? Og hvem kommer det til at gå ud over? Er det rigtig at Ozonlaget er skadet Eller drivhus effekten er påvirket af vores voldsomme forbrug af CO2 og andre gasarter.

Drivhuseffekt Solens opvarmer Jorden og Jorden afgiver varmen i form af varmestråling (langbølget udstråling). Kun en del af Solens indstråling der når ned til jordoverfladen og opvarmer denne. En del absorberes direkte af vanddamp og co2 og opvarmer disse gasser, og en del reflekteres af skyerne hvorved energien sendes direkte tilbage i verdensrummet. Denne del bidrager ikke til Jordens opvarmning. En mindre del af Solstrålingen spredes, reflekteres eller absorberes i atmosfæren eller reflekteres direkte tilbage til verdensrummet (albedoen). Hvis der ikke fandtes drivhus effekten, ville kloden være betydeligere koldere end det er i dag (-18C). Drivhus gasserne holder på varmen ved at de mindsker varmeudstrålingen fra Jorden og sender varmen tilbage til jordoverfladen nederste lag som bidrager til drivhuseffekten, de vigtigste gasser er vanddamp, Co2, CFC (Chlor, flour- Carbon), metan og lattergas. Jo højere koncentration af de enkelte drivhus gasser, jo større er den del af varmen der ikke slipper ud til verdens rummet, men bidrager til et varmere klima ved jordoverfladen. Global opvarmning: Jordens temp. er steget med ca. 1C siden i 1900 tallet. Ændringerne skete i to perioder, nemlig 1910-940 og 1975-2000. Opvarmningen kan skyldes udledning af drivhusgasserne til atmosfæren, og eller menneskeskabte påvirkning. En temp. Stigning kan få både positiv (det bliver varmere) og negative (det bliver koldere) effekt for energibalancen i forskellige regioner på Jorden. En varmere atmosfære, indeholder mere vanddamp i luften. Da vanddamp er en drivhusgas, vil den øge drivhuseffekt og derved medvirke til at det bliver varmere.

Det andet eksempel er Golfstrøm: en øget opvarmning af Arktis kan medføre at der dannes mindre havis i farvandet mellem Grønland og Norge. Man mener. Når havvandet fryser til is, vil størstedelen af saltet blive udskilt. Det vand, som ikke fryser, vil derfor få stigende saltkoncentration. Da vandet nu både er koldt og har høj saltkoncentration, vil det være så tungt at det synker mod bunden. Dybvandsdannelsen skaber rum for en kompenserende tilstrømning af varmt overfladevand, det så kaldte Golfstrøm, som giver det nordlige Skandinavien et lunt klima.

Naturlige Variationer: Astronomiske ændringer, Solaktivitet, Vulkansk aktivitet har også betydning for klima ændringer: Milankowich effekten: Undersøgelse af iskerneboringer fra de 1.8millioner år siden har vist, at der er sket kraftige ændringer i jordens temperatur. Den sidste istid varede 100.000 år og sluttede for 11.500 år siden. Milankowich viste at jordaksens hældning og omdrejning om Solen ikke er konstant men varierer i helt bestemte rytme. 3 påviste variationer: A: Jordbanens excentricitet: Jordaksen bane skifter fra at være ellipseformet til cirkelformet omkring solen med en cyklus på omkring 100.000 år. Solstrålingen ved ellipseformet vil varierer med 30% Men ved en cirkulær rotation er omkring 7%. B: Jordaksens nutation: Jordens akse bevæger sig frem og tilbage på ca. 41000 år. Jordaksens vinkelbevæger sig mellem 68.5 -65.5 grader. Bliver vinklen større 68.5 mindskes forskellen mellem sommer og vinter. Mindre end 66.5 ser man meget kolde vintre og varme somre. C: Jordaksens præcesion: Jorden foretager en keglebevægelse den tager 26000 år at fuldføre. Når jorden er længst fra Solen og jordaksen på den nordlige halvkugle hælder mod Solen er det sommer. Derfor er sommer 8 døgn længere end vinterhalvåret.

Solen aktivitet: A: Irradiansteorien: Den direkte Solstråling ændre sig med tiden og Jordens klima påvirkes, af varierende mængder Solstråling. B: Ultraviolet: Påvirker Ozonlaget og kan variere med Solen aktivitet og Ozonlagets tilstand. C: Solplet teorien: På solen optræder solpletter som mørke områder på overfladen, hvor overfladetemp. Er 1500-2000 C koldere end Solens gennemsnit temp. Mange solpletter skaber en kraftig Soludstråling som skaber et kraftig magnetfelt, der beskytter jorden mod kortbølget kosmisk stråling fra verdensrummet.