05.1 Mathiassen, Munk-Madsen, Nielsen & Stage, 2001 © Adfærd Oversigt, principper og teknikker Kapitel 5.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
1 Trekant-drama i et UM perspektiv – en sammenligning af ’The Change Triangle’ og formuleringer i UMs ’Generelle principper’
Advertisements

Hvordan programmerer man?? STREAM - en model. Programmører arbejder ofte i teams Hver programmør arbejder på sin del af en større helhed.
Notation Oversigt Kapitel 18.
Konferencesystem Eksempel Kapitel 19.
Velkommen til Softwarekonstruktion
Kursusgang 9 Oversigt: Sidste kursusgang Principper for visuelt design
06.1 Mathiassen, Munk-Madsen, Nielsen & Stage, 2001 © Brug Oversigt, principper og teknikker Kapitel 6.
Systemvalg Oversigt og teknikker Kapitel 2.
Arkitektur, lagdeling og pakker
Softwarekonstruktion
Kvantitative metoder
07 – Kort om OO Introduktion.
Kajs Biler Analyseresultater.
1 Forskningsmetode Kursusoversigt l Kursusdele og forløb l Formål med denne del l Forberedelse l Fremlæggelse og diskussion.
Design af brugerflader7.1 Kursusgang 7 Oversigt: Sidste kursusgang Opgaveanalyse ­ Dekomponering af opgaver ­ Vidensbaseret analyse ­ Entity-relationship-baseret.
Analyse af anvendelsesområde
Arv Idéen i arv et at kunne genbruge gennem generalisering
04.1 Mathiassen, Munk-Madsen, Nielsen & Stage, 2001 © Struktur Oversigt, principper og teknikker Kapitel 4.
03.1 Mathiassen, Munk-Madsen, Nielsen & Stage, 2001 © Klasser Oversigt, principper og teknikker Kapitel 3.
10.1 Mathiassen, Munk-Madsen, Nielsen & Stage, 2000 © Komponenter Oversigt, principper og teknikker Kapitel 10.
Klasser Modeller.
1 Dagens gang Repeter systemvalg Gennemgang af klasser og strukturer (kap. 3+4 OOA+D) Tavle opgave Gruppe opgave til næste gang.
07.1 Mathiassen, Munk-Madsen, Nielsen & Stage, 2001 © Funktioner Oversigt, principper og teknikker Kapitel 7.
12.1 Mathiassen, Munk-Madsen, Nielsen & Stage, 2000 © Modelkomponent Oversigt, principper og teknikker Kapitel 12.
11.1 Mathiassen, Munk-Madsen, Nielsen & Stage, 2000 © Processer Oversigt, principper og teknikker Kapitel 11.
Oversigt, principper og teknikker
13.1 Mathiassen, Munk-Madsen, Nielsen & Stage, 2000 © Funktionskomponent Oversigt, principper og teknikker Kapitel 13.
Dagens gang Sidste uges opgaver Databaser Opgaver til næste gang
Dagens gang Sidste uges opgaver Design af grænseflader
OOA&D Et Crash-kursus.
MMP Model og Metode til Programudvikling – MMP 1 Kursusindhold: Modellering af postkontor Objekt Orienteret Programudvikling - OO* Unified Modelling.
FEN NOEA/IT Programmeringsteknologi 1 Arv og polymorfi Substitutionsprincippet Abstrakte klasser Design Patterns (Composite)
2009NOEA/IT - Databasedesign1 Agenda Datamodellering Databasedesign Normalisering.
22.1 Mathiassen, Munk-Madsen, Nielsen & Stage, 2001 © Regulering Eksempel Kapitel 22.
1 Dagens gang Sidste uges opgaver –Klasse opgaver –Adfærdsmønstre (Låner, Reservation, Materiale, Eksemplar) Brugsmønstre og funktioner Nye opgaver.
09.1 Mathiassen, Munk-Madsen, Nielsen & Stage, 2000 © Kriterier Oversigt, principper og teknikker Kapitel 9.
16.1 Mathiassen, Munk-Madsen, Nielsen & Stage, 2001 © Dokumentation Oversigt og principper Kapitel 16.
17.1 Mathiassen, Munk-Madsen, Nielsen & Stage, 2000 © Implementering Principper, teknikker og vurdering Kapitel 17.
1 Dagens gang Sidste uges opgaver OA+D: Adfærd Nye opgaver.
Spørgetime. Kunde / konto eksemplet Konto åbnet( ) Beløb indsat( , 100) Konto åbnet( ) Beløb hævet ( , ) Beløb indsat( ,
Design II oktober 2009 gtj SAD design II.
August 2009 / gtjSAD - analyse I1 Systemanalyse og design Analyse af problemområdet.
Tek-Nat BÅ - IT&ED - E041 Projektenhedskursus (PE): Studiets metoder (SME) Informatik og datateknik (IT & ED) Kursusholder: Lars Peter Jensen.
08.1 Mathiassen, Munk-Madsen, Nielsen & Stage, 2001 © Grænseflader Oversigt, principper og teknikker Kapitel 8.
Objekter og klasser Rasmus D. Lehrmann DM
Use Case Modellering. En form for requirements engeneering – dvs. fastlæggelse af systemkrav.
Introduktion til SundhedsIT – koncepter og systemer
Repetition: Introduktion til OOP med C# og .NET
ER-modellering1 Analyse af data og sammenhæng mellem data.
DIEB4.1 Kursusgang 4 Oversigt: Sidste kursusgang Opgaver Aktivitet 2: Generer design (fortsat) Design af interaktionselementer.
Generelt om abstraktion og modellering Tietgen Skolen.
NOEA/IT FEN - Databaser/modellering 1 Datamodellering Den udvidede (enhanced) E/R-model (EE/R- modellen) Begreber Diagrammering Omformning til.
DIEB3.1 Kursusgang 3 Oversigt: Sidste kursusgang Design og dialognotationer ­ Fra analyse til design (Dix) ­ Notation: state transition networks (STN)
DIEB4.1 Kursusgang 4 Oversigt: Sidste kursusgang Opgaver Aktivitet 2: Generer design (fortsat) Design interaktionselementer Analysedokumentet.
2009Softwarekonstruktion / DB-design 11 Databasedesign 1 Fra begrebsmæssig model til relationel model.
Collaborative Practice Research Lars Mathiassen eCommerce Institute, Georgia State University.
Objektorienteret programmering – UML2Java.  Jens Bennedsen 2001Multimedie programmering8.2 Indhold Klasser og associering til enkelt objekt –Programmering.
 Jens Bennedsen 2002Objektorienteret systemudvikling Design klasse model ”Klassemodellen på vej til kode”
 Henrik Bærbak, 2000Introducerende objektorienteret programmering11B.1 Destilleret UML Oversættelse fra UML til Java.
Klassehierarkier Specialisering vha. subklasser. dIntProg, E05Klassehierarkier.2 Oversigt Eksempler på specialisering –Aktør, Koreograf, Skuespiller,
Dagens gang Komponenter Projektetablering Opgave i komponenter til næste gang.
Design af brugerflader13.1 Kursusgang 13 Oversigt: Sidste kursusgang Beskrivelser af komponenter Typiske komponenter Arkitektur for en GUI.
Kari Rye Schougaard, Ph.d.-stud Værktøjer og teknikker A A R H U S U N I V E R S I T E T Datalogisk Institut Objekt Orienteret Modellering.
DIEB8.1 Kursusgang 8 Oversigt: Sidste kursusgang Beskrivelser af komponenter Typiske komponenter Arkitektur for en GUI.
 Jens Bennedsen 2002Objektorienteret systemudvikling Begrebsmodellering Hvordan får vi opbygget en domænemodel/begrebsmodel?
DAIMI, AUIntroducerende objektorienteret programmering11A.1 Destilleret UML Oversættelse fra UML til Java.
Programmering og systemudvikling
01.1 Mathiassen, Munk-Madsen, Nielsen & Stage, 2001 © Objektorienteret Analyse & Design (OOA&D) Grundbegreber, principper og metode Kapitel 1.
Begrebskort Hvad er det ? Hvad kan det bruges til ? Hvordan laves det ? Clienten Serveren 1Cmap-projektet under NIL 2009 Oprindelig ppt. v. Mette Vedelsby.
Relationel Kapacitet: Ledelse af relationel velfærd Carsten Hornstrup
Præsentationens transcript:

05.1 Mathiassen, Munk-Madsen, Nielsen & Stage, 2001 © Adfærd Oversigt, principper og teknikker Kapitel 5

05.2 Mathiassen, Munk-Madsen, Nielsen & Stage, 2001 © Resultat af Adfærd

05.3 Mathiassen, Munk-Madsen, Nielsen & Stage, 2001 © Aktiviteter i Adfærd

05.4 Mathiassen, Munk-Madsen, Nielsen & Stage, 2001 © Kontrolstrukturer i tilstandsdiasgrammer

05.5 Mathiassen, Munk-Madsen, Nielsen & Stage, 2001 © Betingelser i tilstandsdiagrammer

05.6 Mathiassen, Munk-Madsen, Nielsen & Stage, 2001 © Beskriv adfærdsmønstre Opskriv typiske hændelsesforløb Relevante spørgsmål: –Hvordan fødes et objekt? –Hvordan dør et objekt? –Er hændelsesforløbet struktureret eller ustruktureret? –Hvilke hændelser grupperer sig i sekvens, iteration og selektion? Dynamiske egenskaber nedarves Enkelt og tilstrækkeligt: Adfærdsmønstret skal give overblik og bør være så enkelt og ukompliceret som muligt Adfærdsmønstret skal være tilstrækkeligt præcist til at beskrive de lovlige og dermed også de ulovlige hændelsesforløb

05.7 Mathiassen, Munk-Madsen, Nielsen & Stage, 2001 © Overvej klasser Hvad gør vi, hvis kunden vil have flere konti på samme tid?

05.8 Mathiassen, Munk-Madsen, Nielsen & Stage, 2001 © Overvej struktur og klasser Aggregering og associering –Er der fælles hændelser for to objekter er der ofte også en aggregerings- eller en associeringsstruktur mellem dem –Og omvendt Generalisering –Forekomst af den samme hændelse kan give anledning til generalisering

05.9 Mathiassen, Munk-Madsen, Nielsen & Stage, 2001 © Beskriv attributter For klasser –Hvad er klassens generelle kendetegn? –Hvordan beskrives klassen i problemområdet? –Hvilke stamoplysninger skal kunne aflæses om objekter fra denne klasse? –Hvilke resultater af et hændelsesforløb skal kunne aflæses? For hændelser –Tidspunkt for hændelsen –Mængden eller omfanget af det, som hændelsen angår –Aktørerne, som var involveret i hændelsen –Kategorien af hændelsen

05.10 Mathiassen, Munk-Madsen, Nielsen & Stage, 2001 © Mønster Samling  Element Deltager  0..1 Mønster: Trinvis relation Problem:Deltagere skal trinvist relateres til samlinger af elementer, som er struktureret hierarkisk over et antal niveauer. Eksempel:En lejeaftale knyttes først til en prisgruppe og derefter til en bil. Løsning:Der indføres et hierarki, hvor deltageren trinvist knyttes til objekter oppefra og ned.

05.11 Mathiassen, Munk-Madsen, Nielsen & Stage, 2001 © Oversigt At beskrive et problemområdes dynamik. Hændelsesforløb: En sekvens af hændelser, som et objekt er involveret i. Adfærdsmønster: En beskrivelse af de mulige hændelsesforløb for alle objekter i en klasse. Attribut: En beskrivende egenskab ved en klasse eller hændelse. Skab adfærdsmønstre ud fra hændelsesforløb. Overvej fælles hændelser. Afled attributter fra adfærdsmønstre. Et adfærdsmønster med attributter for hver klasse i et klassediagram. Formål Begreber Principper Resultat

05.12 Mathiassen, Munk-Madsen, Nielsen & Stage, 2001 © Opgave 3: Adfærd Formål At beskrive adfærdsmønstre for hver klasse. Arbejdsform 1.Opskriv hændelsesforløb. 2.Beskriv adfærdsmønstre. 3.Sammenhold fælles hændelser. 4.Genovervej valget af klasser og strukturer. 5.Tilføj attributter til klasser og hændelser. Resultat Et tilstandsdiagram for de vigtigste klasser i klassediagrammet