DEPRESSION! Undervisning af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest - Herning Ansat på E2- affektiv afsnit. Arbejdet med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist deprimerede og deres pårørende gennem psykiatriskolen.

Hyppighed : Det er ca hver 5 dansker. 20% af dem bliver indlagt mindst 1 gang. WHO placerer depression på 4 pladsen i verden i.f.t. størst risiko for tab af livskvalitet og leveår.

HVAD ER DEPRESSION? En periodisk sygdom: hvor mindst 80 % får flere episoder. Der findes unipolær: depression Der findes bipolær : depression og mani. Arvelighed: 10 % af 1 generations slægtninge får depression 2% får mani 10% af bipolær får samme sygdom 2% får depressioner

HVAD ER DEPRESSION? Hjernesygdom Signalstofferne serotonin og noradrenalin er nedsat. Hippocampus skrumper Axoerne skrumper.

HVAD FÅR MAN DEPRESSION AF? Arves Kronisk stress Kroniske smerter Blodprop i hjerte og hjerne Dårlig søvn – skifteholdsarbejde. Andre psykiske lidelser – angst,psykoser. Ubearbejdet sorg Krænkelser Dårligt selvværd Alkohol

SYMPTOMER: Nedtrykthed Nedsat lyst og interesse. Nedsat energi – øget trætbarhed. Nedsat selvværd Selvbebrejdelser Tanker om død og selvmord

SYMPTOMER (fortsat) Tænke og koncentrationsbesvær Agitation eller hæmning Søvnforstyrrelser Appetit eller vægtændring Nedsat seksuel lyst Angst, hormonforstyrrelser, mundtørhed

BEHANDLING: Aflaste for belastninger God nattesøvn Sund kost Motion Forståelse Omsorg Medicin Beskyttelse

MEDICIN: Serotonin genoptage hæmmere: -citalopam, sertralin, paroxetin, fluoxetin Dobbeltvirkende: -venlafaxin, fontex Tricykliske: - noritren, saroten, anafranil Lithium lamotrigen

VIRKNING: Hæmmer tilbage-absorptionen fra synapse spalten af serotonin og/eller nodadrenalin. Løfter stemningslejet Ophæver den kropslige hæmning Giver mere energi Bedrer kognitive problemer Mindsker grådlabilitet Angstdæmpende

FORVÆRRENDE FAKTORER ALKOHOLD STRESS MANGLENDE SØVN DÅRLIG ENERGI INDTAG MANGLENDE MOTION

HVAD HAR VI BRUG FOR SOM PÅRØRENDE/RAMT. DEPRIMEREDE PÅRØRENDE - Forståelse Forståelse - Frirum til ro Frirum til egne interesse - Tid til det der Krav om at den ramte gør mig glad. Tager medansvar. - Anerkendelse /ros Forventningsafstemning - Hjælp til at få øje Aftaler omkring sex på fremskridt Ønske om at hele se det positive, familien skal fungerer

Hvad har vi brug for ( fortsat ) DEPRIMEREDE PÅRØRENDE Omsorg Omsorg Få talt om hvordan Aftaler om hvornår Jeg har det. Hvordan vi taler Lave noget sammen Være ærlige Tid til hinanden Hvad kan jeg holde Barnepige til ? Turde be´ om hjælp Turde be´om hjælp Holde fast i et almindeligt liv OBS PÅ VEDLIGEHOLDENDE FAKTORER

FYSISK AKTIVITET: 1 time om dagen afhængig af intensitet Let intensitet – eks. Gang hvor man kan tale samtidig = 1 time hver dag. Moderat intensitet – eks. Hurtig gang eller let løb, hvor man bliver let forpustet og kun kan tale i korte sætninger = 30 – 60 min, 5 gange om ugen. Høj intensitet – hvor man sveder, er meget forpustet og kun kan tale i stavelser = 20 – 30 min 3-4- gange om ugen.

FYSISK AKTIVITET (fortsat ) Forskningsresultater viser at let til moderat depressioner bedres ved fysisk aktivitet. Ændring af transmitterstoffer ( serotonin, endofiner, nodadrenalin, dopamin) Påvirker sindsstemningen, søvn og stress Positivt selvbillede, anerkendelse fra andre, afleder de negative tanker.

FYSISK AKTIVITET (fortsat) Tag hensyn til depressionssymptomerne Begynd med det der giver succes Tag udgangspunkt i de motionsformer du normalt kan lide – det må gerne være sjovt. Daglige gøremål som havearbejde og rengøring tæller også med. Lav aftaler med nogen Lav ugeplan så fysisk aktivitet bliver en planlagt del af hverdagen.

HVORDAN ER DET AT VÆRE PÅRØRENDE? Verden bliver forandret Kan opleve det som et stort pres Bliver chokeret Bliver ked af det Bliver bange Bliver rådvild Kommer i tvivl Bliver usikker Selvbebrejdelser/skyld / skam Føler mig ensom

REAKTIONER: Vekslen mellem håb og skuffelse Mellem optimisme og opgivenhed Sårbarhed og hudløshed Vrede Dårlig samvittighed Bliver selv ramt af krisereaktion

KAN DEPRESSION HELBREDES? JA Men det er en tilbagefaldssygdom for 80% Der kan arbejdes med tilbagefalds- forebyggelse. Advarselssignaler Viden om hvad der hjælper Støtte fra omgivelserne Forståelse fra arbejdsmarkedet Undervisning Indsigt i årsagssammenhænge