Depression og hjerneskade Koordineringsgruppen for Senhjerneskadede i Randers d. 23. oktober 2007 Neuropsykolog, Anders Degn Pedersen

Min baggrund Cand.psych. Specialist i neuropsykologi, voksenområdet Ledende neuropsykolog (01.10.06 - ….) Hammel Neurocenter Projektleder (15.03.06 - 30.09.06) Stress-forskning, Arbejdsmedicinsk Klinik, Århus Universitetshospital Forsker og underviser (01.02.02 ‑ 31.01.06) Psykologisk Institut Neuropsykolog (01.11.98 ‑ 31.12.01 ) Neuroteamet, koordinerings‑ og visitationsteam for sen‑hjerneskadede i Århus Amt Klinisk neuropsykolog (01.04.98 ‑ 31.10.98) Aalborg Sygehus neurologisk og neurokirurgisk afd. Ekstern lektor (01.02.95 ‑ 31.01.02) Psykologisk Institut Psykolog (01.04.97 ‑ 31.03.98) Børne‑ og Ungdomspsykiatrisk Hospital, Risskov Neuropsykolog (15.04.92 ‑ 01.04.97) Hjerneskadecentret i Århus Psykolog (15.06.91 ‑ 30.11.91) Høskov‑Kollegiet, Plejehjem for yngre handicappede Forskningsassistent (01.06.91 ‑ 15.04.92) Psykologisk Institut

Aftenens program Hvad er en hjerneskade? Hvad er depression? Forekomsten af depression og andre sindslidelser efter hjerneskade De pårørendes situation Forebyggelse og behandling Opsamling og diskussion

Senhjerneskade Forholdsvist pludseligt opståede og ikke fremadskridende hjerneskader Afgrænsning i forhold til organiseringen af indsatsen Årsager Apopleksi (blodprop eller blødning i hjernen) Kranietraume Iltmangel Betændelses tilstande i hjernen ’Godartede’ hjernetumorer Udsættelse for opløsningsmidler

Følger efter hjerneskade Hele personen og netværket rammes Fysiske vanskeligheder (f.eks. lammelser) Kognitive vanskeligheder (f.eks. hukommelse) Følelsesmæssige vanskeligheder (f.eks. tristhed) Adfærdsmæssige vanskeligheder (f.eks. opfarenhed) Familiære vanskeligheder (f.eks. ændrede roller) Sociale vanskeligheder (f.eks. forsørgelse)

Voksne med senhjerneskade kendt af den sociale sektor i Langå, Randers og Silkeborg kommuner, N=485

Voksne i den erhvervsaktive alder (18-65 år) med senhjerneskade kendt af den sociale sektor i Langå, Randers og Silkeborg kommuner, N=207

Hjerneskade og psykisk sygdom Man opfatter sygdom og handicap forskelligt på henholdsvis hjerneskade-området og i psykiatrien

Hjerneskade Psykiatri Der er en kendt årsag, som er afgørende for diagnosen Hjerneskaden er organisk defineret og klassificeret Symptomerne ses som følge af den organiske skade De neuropsykologiske følger ses som intimt forbundet med skaden Årsagen er (som regel) ligegyldig for diagnosen Sygdommen er defineret og klassificeret ud fra symptomerne (Adfærd og klagebillede) De organiske og neuropsykologiske forhold er beskrivende og ikke definerende

Psykiatriske lidelser ICD-10 ’Organiske’ Misbrug og psykoaktive stoffer Psykoser og skizofreni Affektive lidelser (det depressive spektrum) Nervøse og stressrelaterede lidelser (angst, OCD, PTSD, somatoforme) Adfærdsændringer i forbindelse med biologiske funktioner (spise-, søvn- og seksuelle forstyrrelser) Personlighedsforstyrrelser Åndsvaghed Autismespektret Adfærdsforstyrelser hos børn og unge (fx ADHD og social afvigelse)

Forekomst af psykiatrisk lidelse ved hjerneskade Sammenfatning af undersøgelser med op til 7½ års opfølgning af personer med kranietraume Depression mest hyppig 44%, 6% i befolkningen over livsforløbet Misbrug 20%, men måske også 20% i normalbefolkningen Angst. 9% generaliseret angst, 9% panikangst, 7% tvangsangst Stress-syndrom 14%, personer med lette kranietraumer Psykotiske lidelser Lav forekomst, tæt på 1% svarende til normalbefolkningen Personlighedsforstyrrelser ?, få undersøgelser

Depression Nedtrykthed, trist, ked af det, dårligt humør Lyst- og interessetab Energitab Nedsat selvfølelse Skyldfølelser og selvbebrejdelser Tankebesvær Træghed Spise-, søvn- og seksuelle forstyrrelser

Hjerneskade og depression: Udsagn man kan høre Det var bedre, hvis jeg ikke havde overlevet ulykken/blodproppen Det er helt meningsløst, det hele Det kan være lige meget det hele Jeg er ingenting værd mere Jeg er kun til besvær Det er min skyld, at min familie har det så dårligt Jeg kan ikke forstå, hvorfor de bli’r hos mig Jeg er bare en idiot nu Jeg kan ikke se, hvordan det nogensinde skal blive bedre Det er helt håbløst det hele Jeg kan overhovedet ingenting mere Alle de planer, jeg havde, er slået i stykker Jeg kan slet ikke tænke mere

Hjerneskade og depression Forskningen har påvist, at personer med hjerneskade har en høj risiko for at udvikle depression Veldokumenteret Både kranietraume og apopleksi Risikoen er stort set uafhængig af skadestype og lokalisation Op mod 50% i livsforløbet efter hjerneskade Komplekst samspil mellem primære og sekundære årsager

Primære og sekundære grunde til depression efter hjerneskade Primær grunde: Der er et direkte forhold mellem de depressive symptomer og hjerneskaden Sekundære grunde: Er en depressiv reaktion på de ændrede livsbetingelser, der er en følge af hjerneskaden

Primære og sekundære grunde til depression efter hjerneskade ’uforståelig’ ’forståelig’ Primær Sekundær Tid

Angst Mange situationer vil den skadede opleve som en trussel Mister overblikket Tror man kan, men kan ikke I sammenhæng med depression Stærk følelse med kropslig reaktion Reagerer med vrede eller flugt Måske undervurderet i behandlings-sammenhænge

Udfordringen for genoptrænings-tilbuddene Niveau af angst og depression Rehab succes Rehab slut Tid i rehab

Adfærds- og personlighedsforstyrrelser Frontallappernes tre systemer Det kognitive styrings-system planlægning, kontrol, problemløsning Den sociale og følelsesmæssige styring regulere den sociale adfærd, håndtere følelser Motivationelle system initiativ, kreativitet, spontanitet

De pårørendes situation Forskellige pårørende ægtefæller, børn, søskende børn, unge, voksne, ældre De følelsesmæssige og adfærdsmæssige følger hos personen med hjerneskade er ofte de sværeste at tackle

Følger for de pårørende Sorg, tab, krise, depression Ændrede roller og nye opgaver Familiens sammenhængskraft er truet Systemet kommer i ubalance

Hvad kan hjælpe familier? Arbejde på at det skal blive som før overfor nyorientering Urealistiske håb overfor en realistisk opfattelse af situationen og fremtiden Fastlåsthed i gamle mønstre overfor kreativitet og nytænkning ”Det kan kun blive godt, hvis det bliver som før” overfor ”vi vil arbejde på at det bliver godt på en ny måde”

Forebyggelse af depression Motion Gode søvnvaner Sund livsstil m.h.t. mad, alkohol, etc. Afpasse krav til evner og mulighed for kontrol, undgå stress Arbejde måske ikke lønarbejde, men føle sig nyttig lave noget der rækker ud over en selv Kærlighed nære, tætte relationer og et socialt liv Leg kreativitet, aktivitet, idræt, kultur, natur, interesser, hobby

LAK og SSS ’Gi’ dit humør en gang LAK’ Søvn, spise, sex leg, arbejde, kærlighed Søvn, spise, sex tid og rum til hvile sund livsstil tilfredsstillende kønsliv afstemt efter lyst og behov

Behandling af depression Medicin SSRI-præparater Tæt lægelig opfølgning Psykoterapi Kognitiv terapi Kombination af medicin og psykoterapi Alle forholdene beskrevet under forebyggelse Særligt vigtigt med søvn, motion og aktivitet også af social art