Rashmi Singla, Ph.D, lektor, RUC Et socialpsykologisk tema Inklusion -eksklusionsprocesser med fokus på intersektionalitet Rashmi Singla, Ph.D, lektor, RUC

Oversigt 1. Introduktion 2. En begrebsmæssig ramme 3. Intersektionalitet 4. Konklusion

Introduktion (i) Grundvilkår for mennesker : Inklusion i fællesskabet To tilgange: En mainstream begrebsmæssig ramme (Abrams et al., 2005) En diskursive psykologisk tilgang Forskelsætning – Intersektionalitet (Phoenix, 2005)

Introduktion (ii) Baggrund for den begrebsmæssige ramme: Den realistiske gruppekonfliktteori (Sherif,1966) Den sociale identitetsteori (Tajfel, 1981)

Introduktion (iii) Inklusion- og eksklusionsprocesser “Social life is about who we include, who we exclude and how we all feel about it.” - Abrams et al., 2005 Inklusion og eksklusion i fællesskaber er dialektiske processer

En begrebsmæssig ramme (i) Kilder og mål for eksklusionsprocesser Relationel kontekst Former Dynamikker

En begrebsmæssig ramme (ii) ad. Kilde og mål for eksklusionsprocesser: Mål: Individer såvel som grupper Især social kategorier – fx ‘ukendte’ og ‘truende etniske minoriteter Kilde: grupper, individer

En begrebsmæssig ramme (iii) Ad. Relationel kontekst: Transnationalt niveau: Udviklede lande og udviklingslande Samfundsmæsigt niveau: Særligt minoritetsgrupper Intergruppe - Konflikter mellem grupper Interpersonelt – manglende adgang til relationer

En begrebsmæssig ramme (IV) Ad. Former: Abstrakte former: Social ideologi Kognitive repræsentationer Ethnophaulisms / ’Ethnic slurs’: nedsættende dehumaniserende måder at referere til ’de andre’ på Forenklet repræsentation fører til eksklusion

En begrebsmæssig ramme (v) Relativt specifikke former: Processer af kategorisering: ’Os og dem’ Fysisk segregation: Kommunikative former Abstrakte beskrivelser

En begrebsmæssig ramme (vi) Dynamikker: 4 dimensioner: Parternes gensidige afhængighedsforhold (interdependency) Ressourcer Tidsfaktor (’temporality’) Motiverende orientering: muligheder eller trusler

En begrebsmæssig ramme (vii) Eksklusion er ødelæggende for den ekskluderede (mål): ’destruktiv’, aggressiv, mindre social adfærd Kritik ad den mainstream begrebsmæssige ramme: Rammen er for reduktionistisk, og fanger næppe virkelighedens kompleksitet…

Intersektionalitet (i) Diskursiv psykologi: ”Discursive work needs to be understood in terms of social relations, power and inequalities within a society.” Wetherell, 1996

Intersektionalitet (ii) Illustration: Orkanen Katrina i New Orleans i 2005: ‘Black people loot’ & ‘White people "find’

Intersektionalitet (iii) Eksklusionsprocesser indbefatter bl.a. kønsdiskrimination, racisme, aldersdiskrimination ”We [black women in UK] struggle against racism with black men. We also struggle against sexism against black men . … We cannot understand social categories in isolation” => Banalt eller vigtigt?

Intersektionalitet (iv) Intersektionalitetsperspektiv: Sociale forskelle analyseres ved at inddrage forskelsættende kategorier (etnicitet, køn, socialklasse) Samt på institutionelt, relationelt- og repræsentationsnivau indeholdende både materiel symbolsk betydning

Intersektionalitet (v) Forskellige fokus: Fokus på strukturelle magtrelationer Danske massemediernes racisme, sexisme over minoriteter og majoritetens forståelse som hvide - postkoloniale teorier - ulighedskabende diskurser (Andreassen, 2005)

Intersektionalitet (vi) Det levede liv, agency fokus - inklusion, eksklusion blandt skolebørn i Danmark (Kofoed, 2006) Den 3/4 position: at forbinde sociale struktur og hegemoniske diskurser med handlende agenter. (Christensen & Siim, 2006)

Intersektionalitet (vii) Kritik af intersektionalitetsperspektivet: ” Throw out the baby with the bath water” - at ignorere stabile meninger Risiko for at overse psykologiske, ’indre’ dimensioner

Konklusion (i) Inklusion- og eksklusionsprocesser fokuserer på forskellige analytiske nivauer. Mainstream-perspektivet betoner mentale processer og individuelle forskelle. Intersektionalitet-perspektivet betoner forskellige kategorier (bl.a. etnicitet, køn, socialklasse). => Problematisk når ét analytisk niveau afløser eller ‘koloniserer’ analyser på andre niveauer.

Konklusion (ii) ”No one approach, theory or method provides an image that fully satisfies. By the use of multiple approaches, it should be possible to create fuller and more elaborate images. Approaches have fundamentally different premises, thus argue for ”togetherness in difference” (Verkuyten, 2005) Socialpsykologi sigter på at bidrage til et inkluderende samfund med plads til diversitet