Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3

Common sense ”Køer har både stof og form.”

Common sense ”Køer har både stof og form.” Demokrits materia-lisme ”Nej, kun det stoflige er virkeligt. Formen er en illusion!”

Common sense ”Køer har både stof og form.” Demokrits materia-lisme ”Nej, kun det stoflige er virkeligt. Formen er en illusion!” Platons idealisme ”Nej, nej, nej, det er formen, der er det virkelige. Stoffet er illusion.”

Common sense ”Køer har både stof og form.” Demokrits materia-lisme ”Nej, kun det stoflige er virkeligt. Formen er en illusion!” Platons idealisme ”Nej, nej, nej, det er formen, der er det virkelige. Stoffet er illusion.” Aristoteles hylomor-phisme ”Platon har ret, køer har en særlig definerende form.”

Common sense ”Køer har både stof og form.” Demokrits materia-lisme ”Nej, kun det stoflige er virkeligt. Formen er en illusion!” Platons idealisme ”Nej, nej, nej, det er formen, der er det virkelige. Stoffet er illusion.” Aristoteles hylomor-phisme ”Men Demokrit har også ret. Køer er så afgjort stoflige.”

Common sense ”Køer har både stof og form.” Demokrits materia-lisme ”Nej, kun det stoflige er virkeligt. Formen er en illusion!” Platons idealisme ”Nej, nej, nej, det er formen, der er det virkelige. Stoffet er illusion.” Aristoteles hylomor-phisme ”Ingen form uden stof og ingen stof uden form.”

Frem og tilbage er ikke lige langt Det abstrakte Det bekendte Det erkendte Bedstemorpsykologi Cand. Psych/Kan Psykologi Skolebogspsykologi

Det værendes uforanderlige grund Demokrit Stofpartiklen Matematisk formel Platon Ideen S mål Aristoteles Kredsløb

Aristotle Y Mennesker: Fornuft, sprog og evnen til at leve i samfund. Y Alt levende: Indtage næring, vokse og formere sig. Y Dyr: Stedbevægelse og perception. Y Højere dyr: Fore- stillingsbilleder, drømme, erindring og fantasi. Y Mennesker: Fornuft, sprog og evnen til at leve i samfund. Den måde vi tænker og taler og udvikler os i samfundet. Den måde hvor på vi erindrer, fantaserer og drømmer. Den måde vi bevæger os rundt på og engagerer om- givelserne. Den måde vi oplever verden på med vores sansebevidst- hed.

1000 2000 1200 1600

Materialisme Idealisme Realisme common sense

Tænkning Deduktion Rationalisme Empirisk iagttagelse Induktion Empirisme ”Filosofi er skrevet i den store bog der ligger for vore øjne – jeg mener Universet – men vi kan ikke forstå den, hvis vi ikke først lærer det sprog …det matematiske sprog…uden hvis hjælp det er umuligt at forstå bare et enkelt ord af den.” Galileo Galilei

Matematisk lovmæssighed Substans Rum Tid Årsag Matematisk lovmæssighed Virkende årsag Materiel årsag Formal årsag Final årsag

Tænkning Deduktion Rationalisme Empirisk iagttagelse Induktion Empirisme ”Filosofi er skrevet i den store bog der ligger for vore øjne – jeg mener Universet – men vi kan ikke forstå den, hvis vi ikke først lærer det sprog …det matematiske sprog…uden hvis hjælp det er umuligt at forstå bare et enkelt ord af den.” Galileo Galilei

Der eksisterer kun de fysiske partikler og deres bevægelse. Vrøvl! En nyttig teoretisk antagelse.

Også sådanne legemer må forklares ved deres enteleki.

STRÆBEN De stræber efter deres naturlige sted, som er jordens centrum. Stræben? Tror han at sten er levende?

”Mål det målelige, og gør det ikke målelige måleligt.” Vægten viser kraften i stenens stræben. Det må vist efterkontrolleres eksperimentelt! ”Mål det målelige, og gør det ikke målelige måleligt.”

”Filosofi er skrevet i den store bog der ligger for vore øjne – jeg mener Universet – men vi kan ikke forstå den, hvis vi ikke først lærer det sprog …det matematiske sprog…uden hvis hjælp det er umuligt at forstå bare et enkelt ord af den.” http://www.ac.wwu.edu/~stephan/Animation/galileo.falling.html

m s 10 m 20 m 30 m 40 m 1 s 2 s 3 s 4 s 9.75 m/sek2 d = at2/2

Det skæve Tårn 15

Aha! Det skæve Tårn 15

Pling! Det skæve Tårn 15

Pling! Det skæve Tårn 15

Pling! Det skæve Tårn 15

”Mål det målelige, og gør det ikke målelige måleligt.” s 10 m 20 m 30 m 40 m 1 s 2 s 3 s 4 s m = f (S) ”Mål det målelige, og gør det ikke målelige måleligt.” Galileo Galilei

”Mål det målelige, og gør det ikke målelige måleligt.” s 10 m 20 m 30 m 40 m 1 s 2 s 3 s 4 s y = f (x) Hypotetisk- deduktive metode SCIENCE Forudsigelse Kontrol Den eksperimentelle metode ”Mål det målelige, og gør det ikke målelige måleligt.” Galileo Galilei

Nature and Nature’s laws lay hid in night: God said, “Let Newton be Nature and Nature’s laws lay hid in night: God said, “Let Newton be!” and all was light. Alexander Pope NATURLOV William Blake

Gælder i den mindste skala af tid og sted.

Local motion Gælder i ethvert punkt. m Gælder umiddelbart her og nu. s Gælder i ethvert punkt. Gælder umiddelbart her og nu. 40 m 30 m UMIDDELBARHEDS-POSTULATET. 20 m 10 m 1 s 2 s 3 s 4 s

Local motion Mål Hos Aristoteles er der start og mål. m Pling! s 40 m

Local motion m s Hos Aristoteles er der start og mål. Og et historisk forløb. 40 m 30 m 20 m 10 m 1 s 2 s 3 s 4 s

Local motion Hans verden foregår i et rum af tid defineret af en naturlig begyndelse og en naturlig afslutning. m 40 m 30 m 20 m 10 m TIDSRUM s 1 s 2 s 3 s 4 s

Local motion m s Bevægelsen er episk. Ligesom et epos er den defineret af en begyndelse, 40 m en afslutning og noget midt imellem. 30 m 20 m 10 m TIDSRUM 1 s 2 s 3 s 4 s

Local motion Locomotion NATURHISTORIE NATURLOV m s 40 m 30 m 20 m 10 m

Generalisering – al generalisering er overgeneralisering. Levende væsener bevæger sig mod naturlige mål. Og det gør alle andre ting også. DET PSYKO-FYSISKE PROBLEM Nix! Det gør fysiske legemer ikke. De bevæger sig på denne måde dikteret af ydre påvirkningskræfter. Og dette gør iøvrigt ALLE TING!

Det skæve Tårn 32 Robert Boyle John Ray

Jeg må advare mod Descartes og andre mekaniske filosoffer, der søger at forklare…

”…alle naturens fænomener – de være sig levende eller livløse, og dyrene selv undtages ikke - med en spinkel hypotese om stof, der består af de og de dele, og bevæger sig sådan og sådan.”

Man kan IKKE forklare levende væsener, som om de var partikler i bevægelse!!!

”Disse mekaniske filosoffer, som på ingen måde er i stand til at redegøre herfor ud fra materiens nødvendige bevægelse, uden en målrettet psyke, afbryder derfor klogelig deres system, når de kommer til dyrene!”

”Det må være en meget tungnem forsker, der - når han ønsker en redegørelse for urets fænomener – stiller sig tilfreds med at få fortalt, at det er en maskine lavet af en urmager, skønt intet dermed er sagt om strukturen og samvirket mellem fjeder, hjul og balance og andre dele af maskinen…”

”…den, der kender urets struktur og andre mekaniske virkninger, vil være i stand til at forklare urets fænomener…

”…uden at antage, at det har en sjæl eller liv som sine bevægelsers og operationers indre princip…”

”…ved at antage – som kineserne gjorde, da jesuiterne første gang bragte ure til Kina, at et ur er et europæisk dyr, eller et levende legeme forsynet med en sjæl.” ”Mens den, der ikke forstår urets mekanisme, aldrig vil være i stand til at give en fornuftig forklaring på dets operationer…”

As a steam engine, or telephone exchange. Mind as a wind mill… As a cybernetic device or a computer. …a clock or a mechanical machine.

”The world is corporeal, that is to say, body, and hath the dimensions of magnitude, namely, length, breadth, and depth: also every part of body, is likewise body, and has the like dimension; and consequently every part of the universe, is body, and that which is not body, is no part of the universe: and because the universe is all, that which is no part of it, is nothing; and consequently no where.” Thomas Hobbes 1588-1679

Mekanisk Materialisme ”Life is but a motion of the limbs…for what is the heart but a spring, and the nerves but so many strings, and the joints so many wheels, giving motion to the whole body.” Thomas Hobbes 1588-1679 Mekanisk Materialisme

”There is no conception in man’s mind which hath not at first, totally, or by parts, been begotten upon the organs of sense.” Thomas Hobbes 1588-1679 Empirisme

KONATION Hvorfor vi handler som vi gør KOGNITION Hvorfor vi oplever som vi gør MOTIVATION/FØLELSE Hvorfor vi føler som vi gør Stimulus-respons ”Bare ved konvention eksisterer sødt og bittert og varmt og koldt og farve. I virkeligheden eksisterer bare atomerne og det tomme.” ”Vi siger at lysten er begyndelsen og enden i et lykkeligt liv. For vi anerkender lyst som et gode, der er oprindeligt og medfødt. Vi begynder hver handling – valgt eller fravalg – ud fra lyst, og det er til lysten vi vender tilbage, idet vi bruger vores oplevelse af lyst som kriterium for enhver god ting.” Primære og sekundære sansekvaliteter Hedonisme Reducere ulyst, fremme lyst. DET ERKENDELSESTEORETISKE PROBLEM Eidola Epikur Demokrit Interface

”Til at vække smagsfornemmelser, lugte og lyde i os tror jeg ikke, der kræves andet, hvad angår ydre legemer, end former, mængder og langsomme eller hurtige bevægelser…” ”Jeg tror, at hvis ører, tunger og næser bortfjernedes, ville former, mængder og bevægelser stå tilbage, men ikke lugte eller smagskvaliteter eller lyde, de sidste er, tror jeg, adskilt fra levende væsener, intet andet end navne, præcis som kilden og kildren ikke er andet end navne i fravær af sådanne ting som næser og armhuler.” Eidola Galileo Galilei 1564-1642 Interface

“Hvad vore sanser end får os til at tro, at der måtte findes i verden af begivenheder eller kvaliteter, så findes de ikke dér, men er kun tilsyneladende skinfænomener: hvad der virkeligt findes i verden uanset os, er de bevægelser, som forårsager disse skinfænomener. Og dette er DET STORE SANSEBEDRAG!” Eidola Interface Thomas Hobbes 1588-1679

Eidola Thomas Hobbes 1588-1679 Erindring og glemsel Drømme Fantasi Interface Thomas Hobbes 1588-1679 Erindring og glemsel Drømme Fantasi

”This will not seem strange to those who know how many kinds of automatons, or moving machines, the skill of man can construct with the use of very few parts, in comparison with the great multitude of bones, muscles, nerves, arteries, veins and all other parts that are in a body of any animal. For they will regard this body as a machine which, having been made by the hand of God, is incomparably better ordered than any machine that can be devised by man.” René Descartes 1596 -1650

Refleksmekanismen René Descartes 1596 -1650

AV!

GALILEO’S BOWLING ALLEY No system! I am free! I am free! The psycho-physical problem is the driving force in the history of philosophy. Demands system and a logic of contracdition, though. Yes, Nature is the World spirit. Mistake or not, Kant did place the Ego with the Non-Ego, didn’t he! System is not enough, you must yourself choose! Methinks we need two kinds! Which really is the same kind! GALILEO’S BOWLING ALLEY Life- world! Being and Time. Hume is right, so we must take a Copernican leap and make the categories of mind a priori. Mind is immanent objectivity. Repeat after me: Local motion, not locomotion! Nothing, except mind itself! World is MIND and MIND is WILL!!! Nothing in the mind which was not first in the senses. Only body or relation of body… Don’t bunk induction! I call it language games! Argh! In God’s Eye, really! Sense data AND logic! Anything else is meaningless. I am skepti-cal, to put it mildly! Just reverse Descartes: Go for body first! www.psy.ku.dk/engelsted

DEN KLASSISKE FILOSOFI Rationalister Empirister

”There is a great difference between the mind and the body, inasmuch as the body by its very nature is divisible, while the mind is utterly indivisible. For when I consider the mind, or myself in so far as I am merely a thinking thing, I am unable to distinguish any parts within myself; I understand myself to be something quite single and complete... By contrast, there is no corporeal or extended thing that I can think of which in my thought I cannot easily divide into parts; and this very fact makes me understand that it is divisible.” René Descartes 1596 -1650

Hvis man vil være på sikker grund må man begynde med at tvivle på alt. René Descartes 1596 -1650 RES EXTENSA – det legemlige. RES COGITANS – fornuften = sjælen. Troende katolik Matematiker DUALISME

Jeg tænker jo… …altså er jeg til. Jeg har det. 106

COGITO, ERGO SUM! 107

Nativisme Man kan ikke tvivle på, at man tvivler! Det ville være en selvmodsigelse! Det er ikke et spørgsmål om erfaring men om tænkning. René Descartes 1596 -1650 Det er altså en viden, som vi har inden i os, noget medfødt. Nativisme

Koglekirtlen Corpus pineale René Descartes 1596 -1650 PSYKOFYSISK INTERAKTIONISME Prinsesse Elizabeth af Böhmen

DEN KLASSISKE FILOSOFI Rationalister Empirister

y = Ånd og Materie er basalt set det samme Baruch Spinoza DOBBELT ASPEKT TEORIEN

DEN KLASSISKE FILOSOFI Rationalister Empirister

PSYKO-FYSISK PARALLELLISME 12 6 3 9 PSYKO-FYSISK PARALLELLISME Gottfried Leibniz PRÆETABLERET HARMONI

DEN KLASSISKE FILOSOFI Rationalister Empirister

LÆGERNE MATEMATIKERNE Kompleks eller sammensat form, mønster eller udtryk Tænkning og reduktiv analyse (abstraktion) Grundlæggende princip eller formel Naturlov Forløb Patogenese Epigenese Udvikling Empirisk iagttagelse og induktiv generalisering Norm (regel) og afvigelse Historie Naturhistorie

An Essay Concerning Human Understanding John Locke An Essay Concerning Human Understanding 1690 Det skæve Tårn 28 ”Lad os antage, at sindet er, som vi siger, et stykke hvidt papir uden bogstaver.”

Sådan! SINDET

”Herpå svarer jeg med ét ord…” ”På den grunder al vor erkendelse sig, og af den afleder erkendelsen til syvende og sidst sig selv.” ”Hvordan bliver det så fyldt? Hvordan erhverver det det store lager, som menneskets travle og grænseløse fantasi har malet på det med næsten utallige variationer? Hvordan har det fået al erkendelsens og fornuftens materiale?” ”Herpå svarer jeg med ét ord…” ”…fra ERFARINGEN!”

”Prøv at følge et barn fra dets fødsel og bemærk de ændringer, tiden er skyld i; I vil da opdage, at bevidstheden tænker mere, jo mere den vækkes af sanserne, og jo mere materiale den har at tænke på.”

” Efter nogen tids forløb begynder det at kende de genstande, som, fordi de har påvirket det mest, har gjort det mest varige indtryk på det.”

Der er ikke noget i sindet, der ikke først var i sanserne! Sådan bygges sindets indhold af ideer op med erfaringen, som tiden går. Der er ikke noget i sindet, der ikke først var i sanserne!

Der er ikke noget i sindet, der ikke først var i sanserne! Undtagen sindet selv! Der er ikke noget i sindet, der ikke først var i sanserne! Godtfried Wilhelm von Leibniz 1646 -1716

DEN KLASSISKE FILOSOFI Rationalister Empirister

Godtfried Wilhelm von Leibniz 1646 -1716 Der findes analytiske sætninger, der med nødvendighed er sande, og der findes syntetiske sætninger, der kun er kontingent sande. Godtfried Wilhelm von Leibniz 1646 -1716

Cæsar krydsede Rubicon Cirklen er rund Moren har født Klokken er otte Psykologi er sjovt Godtfried Wilhelm von Leibniz 1646 -1716 4 plus 4 er 8 Cæsar krydsede Rubicon

Alle sande sætninger om verden er analytiske! Cirklen er rund Moren har født Klokken er otte Psykologi er sjovt Godtfried Wilhelm von Leibniz 1646 -1716 4 plus 4 er 8 Cæsar krydsede Rubicon

Glem nu ikke det med conatus! Den store Syntese Scala natura Verden består af atomer Atomerne har enteleki Erkendelse og klarhed Glem nu ikke det med conatus! Ikke empirisk, men deres medfødte aprioriske viden. Spinoza Godtfried Wilhelm von Leibniz 1646 -1716

Den store Syntese Scala natura Verden består af atomer Atomerne har enteleki Erkendelse og klarhed Ikke empirisk, men deres medfødte aprioriske viden. Godtfried Wilhelm von Leibniz 1646 -1716

Verden består af atomer Den store Syntese Scala natura HØJ Verden består af atomer Atomerne har enteleki Erkendelse og klarhed LAV Ikke empirisk, men deres medfødte aprioriske viden. Bevidsthedstærsklen Sjæleatomerne kommer med forskellig grad af klarhed (eller bevidsthed). Godtfried Wilhelm von Leibniz 1646 -1716 MONADER MONADOLOGI

DEN KLASSISKE FILOSOFI Apriori viden Sindet ved noget, der ikke kommer fra sanserne. DEN KLASSISKE FILOSOFI Rationalister Empirister

Erkendelsesteoretisk problem ”Bare ved konvention eksisterer sødt og bittert og varmt og koldt og farve. I virkeligheden eksisterer bare atomerne og det tomme.” Substans Rum Tid Årsag Demokrit Sekundære sanse-kvaliteter Primære sanse-kvaliteter Eidola Interface

Distinktionen mellem primære og sekundære sansekvaliteter Substans Rum Tid Årsag Farver Smag Lugte Lyde John Locke

DEN KLASSISKE FILOSOFI Rationalister Empirister

Distinktionen mellem primære og sekundære sansekvaliteter Substans Rum Tid Årsag Farver Smag Lugte Lyde Nej, de primære er også sekundære! A New Theory of Vision 1709 George Berkeley 1685 – 1753

”Denne arrangeren eller drejning af vore øjne er ledsaget af en sansefornemmelse, som efter min opfattelse i dette tilfælde giver os forestillingen om større eller mindre afstand.” Altså er AFSTAND og dermed længde og størrelse ligeså meget en sekundær sansekvalitet som lugte og lyde og farver!

Der findes ingen primære sansekvaliteter, der kan garantere for den materielle verden!

ESSE EST PERCIPI SUBJEKTIV IDEALISME Solipsisme (Solus ipse).

Vores fænomenologiske oplevelsesverden er den virkelige verden Vores fænomenologiske oplevelsesverden er den virkelige verden. Og ingen betvivler dens eksisistens.

1. Esse est percipi – at være er at blive perciperet. Det kan kun Gud gøre! Hermed havde jeg vundet ”den mest komplette triumf i verden” over ”hver eneste elendige sekt af ateister!” 1. Esse est percipi – at være er at blive perciperet. 2. Der er ingen tvivl om, at verden er til i sin helhed. 3. Det betyder, at verden bliver perciperet i sin helhed. 4. Verdens realitet er altså beviset for Guds eksistens!

DEN KLASSISKE FILOSOFI Rationalister Empirister

David Hume 1711- 1776 Solipsisme? SKEPTISCISME Der er hverken empirisk eller intellektuel basis for det med Gud. ”I dine, I play a game of back-gammon, I converse, and I am merry with my friends; and after three or four hour’s amusement, I wou’d return to these speculations, they appear so cold, and strain’d, and ridiculous, that I cannot find in my heart to enter into them farther. Here then I find myself absolutely and necessarily determin’d to live, and talk, and act like other people in the common affairs of life.” Men ellers er det rigtigt nok, hvad Berkeley viser. ”The mind has never any thing present to it but the perceptions, and cannot possibly reach any experience of their connection with objects. The supposition of such a connection is, therefore, without any foundation in reasoning.” Solipsisme? SKEPTISCISME

En strøm af rækkefølger i bevidstheden (bevidsthedsstrømmen). Hvis al erkendelse er empirisk, så er al erkendelse også induktiv og dermed også kontingent. Substans Rum Tid Årsag David Hume 1711- 1776 En strøm af rækkefølger i bevidstheden (bevidsthedsstrømmen).

En strøm af rækkefølger i bevidstheden (bevidsthedsstrømmen). Hvis al erkendelse er empirisk, så er al erkendelse også induktiv og dermed også kontingent. Substans Rum Tid Årsag David Hume 1711- 1776 En strøm af rækkefølger i bevidstheden (bevidsthedsstrømmen).

Humes erkendelsesteoretiske udfordring.

DEN KLASSISKE FILOSOFI Rationalister Empirister

Exit Newton og Galilei og hele den naturvidenskabelige orden. Substans Rum Tid Årsag David Hume 1711- 1776 Exit Newton og Galilei og hele den naturvidenskabelige orden.

DEN KLASSISKE FILOSOFI Rationalister Empirister

“Vi har her det samme tilfælde som ved Kopernikus’ første tanker.” Immanuel Kant 1724 -1804

“Hidtil har man antaget at al vores viden må svare til genstandene.” Men ville vi “ikke klare problemerne bedre… hvis vi antager, at det er genstandene, der må svare til vores måde at erkende på.” Immanuel Kant 1724 -1804

Substans Rum Tid Årsag “Den orden og regelmæssighed i fremtrædelserne, som vi kalder natur, er således en vi selv har indført.” Immanuel Kant 1724 -1804

Den ydre verden forårsager erkendelsen. Substans Rum Tid Årsag Den ydre verden forårsager erkendelsen. Ding für uns ? Formet igennem vores aprioriske sansekate-gorier og forstands-kategorier. Ding an sich Hvad så med empirismen?

Substans Rum Tid Årsag Ding an sich Formet igennem vores aprioriske sansekate-gorier og forstands-kategorier. Ding für uns

Substans Rum Tid Årsag Immanuel Kant 1724 -1804 Hvor efterlader det en videnskabelig psykologi? En videnskabelig empirisk psykologi kan man naturligvis ikke have! Immanuel Kant 1724 -1804

Immanuel Kant 1724 -1804 Johan Nicolai Tetens 1736 -1807

Immanuel Kant 1724 -1804 Johan Nicolai Tetens 1736 -1807 Philosophische Versuche über die menschliche Natur und ihre Entwickelung 1777. Cognition – Erkendelse Conation – Handling Emotion – Følelse Kritik af den rene fornuft 1781 Kritik af den praktiske fornuft 1788 Kritik af dømmekraften 1790 Immanuel Kant 1724 -1804 Johan Nicolai Tetens 1736 -1807

(1) Det psykologiske er en apriorisk forudsætning og kan derfor ikke undersøges ved empirisk undersøgelse. Vi kan ikke beskrive vores egne forudsætninger. Immanuel Kant 1724 -1804

(1) Det psykologiske er en apriorisk forudsætning og kan derfor ikke undersøges ved empirisk undersøgelse. Vi kan ikke beskrive vores egne forudsætninger. (2) Desuden kan psykologi ikke bringes på en matematisk formel, som videnskaben fordrer. Immanuel Kant 1724 -1804

GALILEO’S BOWLING ALLEY No system! I am free! I am free! The psycho-physical problem is the driving force in the history of philosophy. Demands system and a logic of contracdition, though. Yes, Nature is the World spirit. Mistake or not, Kant did place the Ego with the Non-Ego, didn’t he! System is not enough, you must yourself choose! Methinks we need two kinds! Which really is the same kind! GALILEO’S BOWLING ALLEY Life- world! Being and Time. Hume is right, so we must take a Copernican leap and make the categories of mind a priori. Mind is immanent objectivity. Repeat after me: Local motion, not locomotion! Nothing, except mind itself! World is MIND and MIND is WILL!!! Nothing in the mind which was not first in the senses. Only body or relation of body… Don’t bunk induction! I call it language games! Argh! In God’s Eye, really! Sense data AND logic! Anything else is meaningless. I am skepti-cal, to put it mildly! Just reverse Descartes: Go for body first! www.psy.ku.dk/engelsted