Uge 12 Almen statskundskab v/ Peter Nedergaard Velfærdskapitalisme Uge 12 Almen statskundskab v/ Peter Nedergaard

Dagsorden for dagens holdundervisning Det teoretiske grundlag for velfærdsstaten 2. Velfærdsstatens politiske økonomi 3. Velfærdsstaten som resultatet af klassemobilisering? 4. Poulantzas’ analyse af ”senkapitalismen” 5. Tre velfærdsstatsmodeller 6. Den nordiske velfærdsstat som resultatet af klassealliancer 7. Konklusioner

Velfærdsstatens signalord: tryghed!

Er velfærdsstatens tryghedsmani lig med småborgerlig hygge-nygge?

1) Vil socialpolitikken i velfærdsstaten mindske klassemodsætningerne? Den faglige debat om velfærdsstaten er styret af to spørgsmål: 1) Vil socialpolitikken i velfærdsstaten mindske klassemodsætningerne? 2) Hvordan forklares velfærdsstatens udvikling? Klassiske spørgsmål stillet af den politiske økonomi i de sidste hundrede år – uanset, om de har været liberale, konservative eller marxister.

1) De liberale frygtede det meget udbredte demokrati. Velfærdsstaten og de teoretiske skoler Den liberale skole: 1) De liberale frygtede det meget udbredte demokrati. 2) Frygtede, at det ville forvride markedet og politisere fordelingskampen. 3) Den frygt er accentueret med velfærdsstaten. 4) Markedet kan i stedet potentielt afskaffe klassedelingssamfundet.

Tyske historiske skole: 1) Friedrich List, Gustav Schmoller. Benægtede, at markedet sikrede økonomisk effektivitet. 2) Staten skulle være en patriark for borgerne. 3) En ”monarkistisk” velfærdsstat skulle sikre social velfærd og klasseharmoni. 4) For enhver pris undgå, at den sociale orden kollapsede.

Marxisterne/ socialisterne: 1) Som den konservative skole: markedet var økonomisk ineffektivitet og medførte langt skarpere klasseskel. 2) Den liberale stat bliver undertrykkende, når den vil forsvare disse. 3) Det afgørende spørgsmål: Kan et parlamentarisk demokrati rette op på de stadig skarpere klasseskel via skabelsen af en velfærdsstat?

Socialisternes svar på, om velfærdsstaten kan rette op på klasseskel 1) Yderliggående socialister: Lenin: parlamentarisk demokrati kan ikke rette op på klasseskævhederne. ”Snakkeklubber”. 2) Socialdemokraterne omfavnede den parlamentariske reformisme for lighed og socialisme baseret på to argumenter: I) Sociale ressourcer, sundhed og uddannelse giver socialistiske medborgere. II) Socialpolitikken gør arbejdskraften mere effektiv.

Velfærdsstatens politiske økonomi To vinkler har domineret forklaringerne på velfærdsstaterne i moderne politisk økonomi: Funktionalistisk forklaring: Én understreger velfærdsstatens strukturer og velfærdsstaten som system. Aktørforklaring: En anden understreger velfærdsstatens aktører.

Funktionalistisk forklaring 1) Fx strukturmarxistisk forklaring: En funktionel nødvendighed for reproduktion af samfund og økonomi. 2) Tesen er, at industrialiseringen har gjort socialpolitikken både nødvendig (gamle netværk er væk) og mulig (rationelt bureaukrati / økonomisk overskud). 3) Problemet med tesen: hvorfor kom velfærdsstaten først 50-100 år efter, at det traditionelle samfund forsvandt?

Liberale skoles forklaring på velfærdsstaten (J. S Liberale skoles forklaring på velfærdsstaten (J.S. Mill, Tocqueville etc.): - Flertallet vil sørge for en social omfordeling via det politiske system for at kompensere for deres svaghed på markedet: Minimumslønninger, told, beskyttelse, subsidier = rent-seeking. Tesen om en kraftigt omfordelende velfærdsstat som følge af demokratiet løber imidlertid ind i problemer med kronologien: 1) Velfærdsstaterne kom FØR demokratiet i lande som Tyskland (under Bismarck), Frankrig (Napoleon III) og Østrig. 2) Demokratiet kom før velfærdsstaten i USA, Australien og Schweiz.

Demokrati og velfærdsstat Demokrati uden velfærdsstat Velfærdsstat uden demokrati

Alternativet til den liberale skoles forklaringer på velfærdsstaten: 1) Marxistisk forklaring ud fra sociale klasser og den sociale struktur. 2) De tidlige demokratier var præget af landbrug og spredt ejendomsret. 3) Det gjorde det sværere at opkræve skatter til velfærdsordningerne end under autoritære styreformer. 4) Hermed forklares, hvorfor velfærdsstaten kom før i Tyskland end i USA.

Sociale klasser som politisk aktør i velfærdsstaterne Den socialdemokratiske tese: parlamenterne er effektive institutioner m.h.t. at omsætte de mobiliserede magt i de ønskede velfærdspolitikker. 1) Det betyder blot, at parlamentarisk demokrati er i stand til at tjene interesser, som er antagonistiske i f.t. kapitalen. 2) Sociale rettigheder vil med andre ord flytte kapitalmagtens grænser.

Mobilisering for sociale ændringer

Hvorfor er velfærdsstaten en magtressource for lønmodtagerne – argumentationen: Overladt til markedet er lønmodtagerne atomiserede og opdelte. 1) Men sociale rettigheder fremme den enhed blandt lønmodtagerne = magtmobilisering. 2) Den største vanskelighed i den socialdemokratiske tese: Hvad kræver magtmobiliseringen? 3) Svar: Magten stammer fra fagforeningernes organisationsgrad, antal pladser til venstresiden i parlamenterne osv. 4) Modsvar: Men venstreorienterede har altid været i mindretal. 4) Konklusion: Lønmodtagernes alliancer med andre grupper er afgørende.

En valgplakat med henblik på klassealliance

Poulantzas’ ny-marxistiske analyse af ”senkapitalismen” Marxisme/nymarxisme – skel: Fra konkurrencekapitalisme til monopolkapitalisme Fra ”proletariatets diktatur” til ”demokratisk socialisme” Fra ”økonomisme” til det politiskes og ideologiskes relative autonomi Fra nationalstat til ”imperialistisk” kædeøkonomi

Poulantzas’ ny-marxistiske analyse af ”senkapitalismen” Staten: Borgerskabet kan ikke på egen hånd organisere en enhedslig politisk struktur Staten træder til som samfundsformationens sammenholdsfaktor Giver den relativ autonomi Den kapitalistiske stats politiske funktion er stadig at organisere de hegemoniske klasser 5. Skelne mellem samfundsformationens økonomiske, politiske og ideologiske niveau

Poulantzas’ ny-marxistiske analyse af ”senkapitalismen” Klasserne: Borgerskabet – monopolkapitalismen domineret af finanskapitalen (= industri- og bankkapitalen) Arbejderklassen Gamle småborgerskab – handlende etc. Nye småborgerskab – ”åndsarbejdere” – regnskab, undervisning, salg osv. Småborgerskabet: Herom står kampen. Er ideologisk statsdyrkende, labilt.

Esping-Andersens specifikation af velfærdsstaten - Tildeling af sociale rettigheder er nøgleindikatoren: Er de sociale rettigheder lovbaserede og tildelt alene på baggrund af statsborgerskab? Man kan måle velfærdssystemerne efter, hvor meget de frigør borgeren fra markedets krav, dvs., i hvilken grad de forhindrer, at lønmodtagerne bliver en vare på markedet (= grad af decommodification). Nye modifikationer: Optjeningsprincipper. ”Det skal kunne betale sig at arbejde”.

Esping-Andersens tre velfærdsstatsregimer (idealtyper) A) Liberale velfærdsstat. Beskedent universalistisk bidragssystem. 2) Modtagerne er især lavindkomstpersoner fra arbejderklassen. 3) Stor afhængighed af markedet m.h.t. salg af arbejdskraft. USA, Canada, Australien. 4) Arbejderbevægelsen var kritisk. 5) Status: Konkurrencedygtig. Breder sig.

B) Konservative velfærdsstat 1) Korporatistiske politiske systemer. 2) Velfærdsstaten differentierer i forsvaret for stands- og statusforskelle. 3) Bygger på familien som enhed ved at udelukke ikke-arbejdende kvinder fra ydelse, pensioner m.v. Østrig, Frankrig, Tyskland, Italien. 4) Arbejderbevægelsen var kritisk. 5) Status: Er for dyr. Er under gradvis afvikling.

C) Socialdemokratiske velfærdsstat 1) Universalismen udvidet til også at dække lighed på højere niveau end i de liberale velfærdsstater. 2) Alle får fordele, hvilket gør alle villige til at betale. Bygger på individet som enhed. 3) Omkostningerne ved at have familie socialiseres. En særlig fusion af liberalismen og socialismen. 4) Skandinaviske lande. 5) Arbejderbevægelsen bakkede op. 6) Status: Er for dyr. Under gradvis afvikling

For og imod folkepension i Sverige

Årsagerne til velfærdsregimerne ifølge Esping-Andersen Tre faktorer er vigtige m.h.t. at finde årsagerne til de forskellige velfærdsregimer: 1) Karakteren af klassemobiliseringen (især af arbejderklassen) – marxistisk? 2) Klassepolitiske koalitionsstrukturer – rational choice/downsk? VIGTIGST! 3) Den historiske institutionalisering af velfærdsregimerne – historisk institutionel?

Socialdemokratiets alliance med husmændene og tjenestemændene

Uddybning af pkt. 2) Klassepolitiske koalitionsstrukturer: Koalitionen mellem arbejderbevægelsen og landbruget er helt central op til 2. verdenskrig: 1) I de skandinaviske lande var landbruget præget af ikke-arbejdskraftintensive familiebrug med velorganiserede landmænd. 2) Her etableredes særlige landbrugspartier (Venstre). Arbejder-bonde alliancer for fuldt beskæftigelsesvelfærdsstater til gengæld for statsstøtte til landbruget. 3) I USA var samme udvikling på vej, men bremsedes af Syden med de arbejdskraftintensive landbrug, som ville undgå støtten til arbejderne. 4) Også i Tyskland og Italien var landbruget arbejdskraftintensivt. Fagforeninger og venstrepartier sås som en trussel.

Koalitionen mellem arbejderbevægelsen og middelklassen var helt central efter 2. verdenskrig: Socialdemokratiske model: Middelklassen er blevet integreret i velfærdsstatsprojektet. Bevarede universalismen, men tog hensyn til middelklassens behov. – Er middelklassens støtte ved at bortvitre? Angelsaksiske model: Velfærdsstatsordninger primært for arbejderklassen og de fattige. Middelklassen ikke med i projektet. De støtter sig til private forsikringer. Kontinentale model: Velfærdsstaten er udviklet af konservative kræfter, som har integreret middelklassen ved at give den til en privilegeret status. Eurokrisen har gjort indhug i privilegierne.

Konklusioner vedr. velfærdsstaten i en demokratisk kontekst To fagligt vigtige spørgsmål om velfærdsstaten: Vil socialpolitikken mindske klassemodsætningerne? Hvordan forklares velfærdsstatens udvikling?

Konklusioner - fortsat 2) Tre teoretiske skoler giver forskellige svar: Liberale skole: Frygter ineffektivitet p.g.a. politiseirng af omfordelingskampen. Tyske historiske skole: Velfærdsstaten kan agere patriark for borgerne og dermed sikre den sociale orden. Marxisterne/socialisterne: Nogle mener velfærdsstaten er effektløs/ren legitimering. Andre at den har stor effekt p.g.a. klassemobilisering (socialdemokraterne)

Konklusioner - fortsat 3) Esping-Andersens forklaring: Velfærdsstaten er især et resultat af klassealliancer. Især mellem arbejdere og bønder (før 2. verdenskrig) samt mellem arbejdere og offentligt ansatte (efter 2. verdenskrig). Går imod både forklaring a), b) og c).