Jordbearbejdning Kartoffelskimmel Vækststandsning

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvor lidt jordbearbejning skal der til? Hvad kan der spares?
Advertisements

Poul Erik Lærke Institut for Jordbrugsproduktion og miljø, Foulum
Større mejetærsker eller tørring!
Resultater af forsøg med handelsgødning samt mellem- og efterafgrøder
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.
Gødningsstrategier i kartofler
N-fiksering Hvordan og hvor meget?
Resultater af forsøg med stigende mængder kvælstof
Procent til decimaltal
Vekselvirkning mellem svampe, kvælstof og dyrkningsteknik
Martin Mikkelsen Landscentret Planteproduktion
Sådan får du maksimal effekt af handelsgødning
Etablering og vækstregulering af vinterraps
Har hvedegalmyg betydning i Danmark ?
Hvor mange traktorer er nødvendige? - en tommelfingerregel !
Jordbearbejdningssystemets betydning for ukrudtsbekæmpelsen
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning.
Insektbekæmpelse i kartofler
Gødskning af kartofler
Bekæmpelse af kartoffelskimmel
Etablering af raps og valg af sort
Radrensning – en del af strategien mod ukrudt i majs
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Resultater af avlskontrollen med læggekartofler 2005 Landskonsulent Lars Møller Fælleskontrollen med.
Kvælstofbalancer på kvægbrug Konsulent Søren Kolind Hvid Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Planteproduktion 2004 Dansk Landbrugsrådgivning.
1 til bekæmpelse af kartoffelskimmel. 2 Generel information AktivstofCyazofamid Indhold400 g pr. liter FormuleringSC Ny kemisk klasse.
Udskrevet d. 28. marts 2015, dias nr. 1 Vejen til vækst Hvad er udbyttepotentialet i vinterraps? v. Planteavlskonsulent Torben Føns.
Baggrund: Vanskeligt at forudsige perioder med en lav risiko for angreb af kartoffelskimmel tilstrækkeligt sikkert Prognosen for RH (skimmelvejr) ikke.
Optimer dyrkningen af hybridrug
Pløjefri dyrkning - er det en mulighed i økologisk jordbrug ?
Virkning af forsuret gylle i praksis  Hvordan måles kvælstofudnyttelse  Forsøg med forsuret/beluftet gylle  Betydning i marken  Økonomisk betragtning.
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.
Status på positionsbestemt sprøjtning Konsulent Ole Møller Hansen Planteproduktion 2004 Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion.
Skårlægning og rivning -af grønafgrøder uden sand
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Er der økonomi i 3. års rødsvingel ? Lise C. Deleuran, Kristian K. Kristensen og.
Pesticidhandlingsplan II Landskonsulent Poul Henning Petersen og Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen Landskonsulent Poul Henning Petersen og Landskonsulent.
Udsædsmængder og såtidspunkt i vinterbyg
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Ukrudtsmidler til frøgræs og udlæg af frøafgrøder Poul Henning Petersen.
Nye resultater med jordbearbejdning
Knoldbægersvamp i vinterraps
Landskonsulent Leif Knudsen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Oversigt over forsøg med næringsstoffer 2004.
Reduceret jordbearbejdning
Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet
Landskonsulent Christian Haldrup
Resultater fra ukrudtsbekæmpelse i 2014
Årets forsøg med reduceret jordbearbejdning
Behov for eftergødskning belyst på baggrund af forsøgsresultater
Agertidsler - biologi og bekæmpelse
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Lars Monrad Hansen Produktion af af virusfri læggekartofler.
Hvordan praktiseres optimal svampebekæmpelse i korn? Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteavl Dansk Landbrugsrådgivning.
HP/JK AKV LANGHOLT Rodfiltsvamp Rodfiltsvamp i kartofler - Forekomst og Sygdomshæmning Projekt 2003 og 2002 Deltagere : –DJF Flakkebjerg Bent.
Bekæmpelse af rodukrudt i landbrugsafgrøder
Gødskningsstrategier for kvælstof og kalium til spisekartofler
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Rodukrudt – nye forsøg og erfaringer Poul Henning Petersen.
Kvalitet, variation mellem sorter, marker og i marker Landskonsulent Jon Birger Pedersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Planteproduktion 2004.
Hvilke fungicider er bedst til hvilke sygdomme?
Skimmelmidler – Hvad kan de ? Bent J. Nielsen Plantekongres 9. januar 2008 A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Hvordan klarer vi de stigende problemer med græsukrudt? Specialkonsulent Jens Erik Jensen & Landskonsulent.
Acanto Prima - designet mod svampe i byg
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Byggeri og Teknik Optisk stenfrasortering i kartofler - FarmTest Konsulent Hans Henrik Pedersen og konsulent Knud.
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.
Nyeste erfaringer med sneglebekæmpelse – er varsling en mulighed ?
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Kan udbytte og kvælstofudnyttelse opretholdes ved reduceret jordbearbejdning? Elly.
Rodukrudt i forsøg og i praksis Økologikonsulent Inger Bertelsen, Landscentret Planteavl Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Planteproduktion.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Alternaria i kartofler Skal Alternaria bekæmpes i Danmark Bent J. Nielsen Forskningscenter.
Planteværnsseminar 25. og 30. jan Planteværn i kartofler Landskonsulent Lars Møller.
Resultater fra Landsforsøgene 2005
Rodfiltsvamp og fritlevende nematoder
Minikursus 2015 Karup Kartoffelmelfabrik. Minikursus 2015 Sidste nyt fra gødningsforsøgene Kaffe og kage Skimmel og bladplet Efterafgrøder og fritlevende.
Årets forsøg med reduceret jordbearbejdning
Præsentationens transcript:

Jordbearbejdning Kartoffelskimmel Vækststandsning Kartoffelproduktion Jordbearbejdning Kartoffelskimmel Vækststandsning ved Lars Møller og Knud Bastholm

Kartofler og jordbehandling ”Jo løsere og skjørere Jorden dertil i Forvejen giøres, desto overflødigere Frugt kand man vente. Dyb Pløjning, som giver Plads for Regnen, befordrer og Vextens Overflødighed. Den bør pløjes én eller to Gange i Efteråret og to Gange i Foråret.” Jacob Kofoed 1772. Kartoflens Avl og Brug

Harvedybde til fabrikskartofler Udbytte og Pct. merudb., 3 forsøg 1994-97 stivelse hkg knolde 17,2 448 Alm. harvedybde (10 cm) 17,3 19 Dyb harvning (25 cm) LSD ns Oversigten 1997 s. 223

Direkte lægning i stub

Direkte lægning i stub Norske forsøg på lerjord i spisekartofler i perioden 1985-1997 Senere fremspring, vækst og afmodning Samme udbytte Lidt lavere udbytte i år med kort vækstsæson Lidt højere udbytte i år med lang vækstsæson Ingen kvalitetsforskelle Kilde: Riley & Ekeberg 1998. Acta Agric. Scand. Ekeberg & Riley 1996. Soil & Tillage Research

Direkte lægning i stub

Direkte lægning i stub

Pløjet og harvet før lægning

Pløjet og harvet før lægning

Rotorharve før lægning

Rotorharve før lægning

Dyb stubharvning før lægning

Direkte lægning i stub Forsøgsplan: Pløjning / harvning 5. april / 17. april Dyb stubharvning (15 cm) 17. april Direkte i stub 18. april Rotorharve 18. april Alle kartofler er lagt 18. april Oversigten s. 272

Direkte lægning i stub Frem- spirings- hastighed* Plante- farve 31. Juli** Pløjning og harvning 48 5 Dyb stubharvning 45 5 Direkte i stub 43 8 Rotorharve 37 8 * Pct. fremspirede planter 29 dage efter lægning ** 0-10, hvor 10 er stærk grøn Oversigten s. 272

Direkte lægning i stub Udb. og merudb. hkg knolde Udb. og merudb. kr. pr. ha Pløjning og harvning 318 14.320 Dyb stubharvning -12 450 Direkte i stub 1 780 Rotorharve 3 1.260 ns LSD Oversigten s. 272

Direkte lægning i stub Ingen forskel med hensyn til: rodfiltsvamp på de fremspirende planter mængden af tokimbladet ukrudt kamhøjde kartoffelskimmel på top og knolde grønne knolde og deforme knolde udbytte og kvalitet

Kartoffelskimmel Sporulering Spredning Infektion Latensperiode Sporedannelse sker om natten Kræver høj luftfugtighed i mere end 10 sammenhængende timer nattemperatur over > 10°C Spredning Infektion Latensperiode

Relativt antal sporangier 450 Bintje 400 Oleva 350 Danva 300 250 Kuras Relativt antal sporangier 200 150 100 50 2.7 6.7 3.8 7.8 28.6 10.7 14.7 18.7 22.7 26.7 30.7 11.8 15.8 19.8 23.8 27.8 Dato Oversigten s. 265

Relativt antal sporangier Risikotal >7 10 20 30 40 50 Risikotal 450 400 350 300 250 Relativt antal sporangier 200 150 100 50 2.7 6.7 3.8 7.8 28.6 10.7 14.7 18.7 22.7 26.7 30.7 11.8 15.8 19.8 23.8 27.8 Dato Oversigten s. 265

De daglige risikotal kan ikke anvendes til det ,de har været anvendt til, når først der er fundet skimmel i marken.

”Skimmelstyring” i forsøg i 2002 Forsøgsplan: Hel dosis 1. Rutine med 0,4 l Shirlan, 10 dages interval 2. Skimmelstyring med 0,4 l Shirlan 3. Rutine med 0,2 l Shirlan, 7 dages interval 4. Skimmelstyring med 0,2 l Shirlan Halv dosis Oversigten s. 266

”Skimmelstyring” Antal behandlinger Flauenskjold Flakkebjerg Jyndevad Tylstrup Borris Hel dosis Rutine 7 9 8 - 6 Skimmelstyring Halv dosis Rutine 10 13 14 9 8 7 Skimmelstyring Oversigten s. 266

”Skimmelstyring” Sparet behandlingsindex Hel dosis Skimmelstyring 1,4 1,8 Halv dosis

”Skimmelstyring” Gennemsnitlig angrebsprocent Producent Dianella Oleva Kuras Kuras Oleva Hel dosis Rutine 0,4 10,6 1,4 2,3 - 27,8 1,0 3,1 18,3 Skimmelstyring Halv dosis Rutine 0,4 5,6 1,3 3,1 16,0 0,3 17,1 2,1 6,6 20,5 Skimmelstyring Oversigten s. 266

Skimmelstyrings problemer Usikker prognose Svært at måle luftfugtighed Sporulering er ikke eneste begrænsende faktor Teknisk fejl i 2002

Vækststandsning af kartofler ved Knud Bastholm

Vækststandsning Formål Krav: at sikre kartoflernes kvalitetsegenskaber kogekvalitet, lagerkvalitet læggekartoflers egenskaber - knoldstørrelse forebygge virus og knoldskimmel Krav: Effektiv teknik med stor kapacitet Hurtig vækststandsning Ingen gengroning Undgå køreskader

Vækststandsningsmetoder Aftopning (slagler / rotor) Rodunderskæring Gasbrænding fladebrænder rækkebrænder Båndsprøjte Marksprøjte

Vækststandsningsmetoder Aftopning (slagler / rotor) Rodunderskæring Gasbrænding fladebrænder rækkebrænder Båndsprøjte Marksprøjte

Vækststandsningsforsøg - Tylstrup Forsøgsstation 2000-2002 Nedvisningskarakter (blade og stængler) Genvækst Knoldstørrelsesfordeling Knoldenes udkogningsgrad Mørkfarvning af karstrenge Indsunkne navleender Sort: Bintje

Nedvisningstidspunkt Sen nedvisning både Reglone og gasbrænding virker effektivt alle afprøvende metoder lykkes, når aftopning er effektiv gasforbrug kan reduceres fra 60 til 30 kg pr. ha blæser og brandtæppe kan reducere gasforbruget yderligere til 15 kg pr. ha rodunderskæring virker effektivt Oversigten s. 267

Nedvisningstidspunkt Tidlig nedvisning effektiv aftopning er af stor betydning for et godt resultat Reglone virker sikkert, men langsomt (30-40 hkg tilvækst efter behandling) gasbrænding, rodunderskæring og båndsprøjtning medfører risiko for genvækst, især ved mangelfuld aftopning båndsprøjtning er følsom for vind og kræver præcis kørsel Oversigten s. 267

Aft. + 30 kg gas Aft. + 15 kg gas + blæser eller Aft. + 15 kg gas + blæser + brandtæppe 100 3 liter Reglone pr. ha 80 30 kg gas på fuld top 60 Pct. effekt på stængler 40 20 5 10 15 20 Antal dage efter behandling Oversigten s. 268

Aft. + 30 kg gas Aft. + 15 kg gas + blæser eller Aft. + 15 kg gas + blæser + brandtæppe 8 3 liter Reglone pr. ha 6 30 kg gas på fuld top Pct. genvækst 4 2 5 10 15 20 Antal dage efter behandling Oversigten s. 268

Aftopning + rodunderskæring 3 liter Reglone pr. ha 100 Aftopning + rodunderskæring 3 liter Reglone pr. ha 80 60 Pct. effekt på stængler 40 20 5 10 15 20 Antal dage efter behandling Oversigten s. 268

Nedvisningshastighed Udb. og merudb. hkg Antal nedvisnings- dage* 453 15 3 liter Reglone pr. ha 30 kg gas på fuld top 19 20 Aftop. og båndspr. -15 11 -52 Aftop. og 15 kg gas *: daglig tilvækst 3,5 hkg Oversigten s. 268

Kapacitet og maskinomkostninger 4 rk. brænder + aftopper Marksprøjte Investering, kr. 75.000 + 65.000 80.000 Kapacitet, ha/time 1,9 3,9 15 kg gas/ha, kr./ha 127 3 l Reglone, kr./ha 573 Maskinomkostninger: kr./ha ved 60 ha 823 317 kr./ha ved 160 ha 531 151 Forudsætning: afskrivning 5 år, traktor 80 kr/time, timeløn 125 kr, gas 8,5 kr/kg

Behandlingsudgifter 1000 Gas 900 Reglone kr/ha 800 700 600 500 40 60 120 140 160 Antal ha der årligt behandles

2 sæt i Danmark i 2002 320 ha chipskartofler