Det økonomiske øko- sædskifte Peter Mejnertsen og Michael Tersbøl Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Planteavl Velkommen til dette indlæg, hvor vi skal se på økonomien i økologisk planteavl. Indlægget er udarbejdet af min kollega Michael Tersbøl og undertegnede. Vi har beregnet økonomien i de økologiske sædskifteforsøg, som Danmarks Jordbrugs Forskning har udført i perioden 1998-2000. Margrethe Askegaard som er mødeleder her i dag, er en af de personner der har haft ansvaret for forsøgene, så der vil være mulighed for at stille spørgsmål til os alle tre.

Emner i præsentationen: Økonomisk vurdering af sædskifterne Betydningen af dyrkningsfaktorer Bekæmpelse af rodukrudt – økonomisk set Forslag til nye ”sædskiftesekvenser” Indlægget er indholdsmæssigt delt i to, således at vi først præsentere DJF’s sædskifter, hvilket fylder størstedelen. Heri ser vi på økonomien i sædskifterne på baggrund af dyrkningsfaktoerne: jordtype, sand/ler gødskning fangafgrøder kløvergræs -Vi har beregnet økonomien i sædskifterne ud fra principperne i økologikalkuler 2002. Ved sædskifterne for Jyndevad har vi regnet med vandet sandjord. Derefter bruger vi lidt tid på at se på økonomien i bekæmpelse af rodukrudt. Til sidst vil vi sige lidt om økonomien i enkeltafgrøder og forskellige sekvenser af afgrøder Landskontoret for Planteavl

Sædskifter og lokaliteter Vårbyg m. udlæg Kløvergræs Vårhvede Lupin Sædskifte 1. Jyndevad Vårbyg m. udlæg Kløvergræs Vinterhvede Ært/byg Sædskifte 2. Jyndevad og Flakkebjerg Havre Vinterhvede Ært/byg Sædskifte 4. Flakkebjerg Sædskifterne for de tre lokaliteter har ikke været ens. Her ser vi sædskifte 1, som består af Der er regnet med vanding i Jyndevad. sædskifte 2 her er vårhveden erstattet med vinterhvede og lupin med blandsæd af bygært Til sidst har vi sædskifte 4 som kun har ligget på Flakkebjerg. Her er udeladt kløvergræs og der dyrkes vinterhvede efter vinterhvede. I sædskifte 4 er vintersæd dyrket i kombination med kløver. Der er fræset striber i den flerårige kløver, hvori der er sået vintersæd. Forskelle Alt høstes til modenhed Kløvergræs er benyttet som grøngødning husdyrgødning og fangafgrøder Husdyrgødning er ikke tildelt til de kvælstoffikserende afgrøder kl.græs, lupin og byg/ært. Gødningsimporten er tilpasset ud fra dette. Landskontoret for Planteavl

Forudsætninger Økologi-kalkuler 2002 58 kr. pr. tons Gødskning 100-150 kr. pr. hkg Korn til salg 200 kr. pr. hkg Markært Lupin 225 kr. pr. hkg Gødskning til 58 kr./ton, heraf er de 38 værdien af N, P og K, mens de sidste 20 kr. er til udbringning. Kornet er afregnet i intervallet 100 – 125 pr. hkg. Da der ikke var markært i ren bestand, er den forholdsvise pris beregnet på baggrund af byg og ærteprisen. Økologi-tilskuddet er sat til 600 kr.pr. ha, som vi kender det indtil videre. 600 kr. pr. ha Økologi-tilskud Landskontoret for Planteavl

Størst DB 1 i sædskifte 2 Jyndevad Arb. og maskinomk. Dækningsbidrag 2 Sædskifte 1 Sædskifte 2 1000 2000 3000 4000 5000 6000 Byg-ært til modenheden gav et stort udbytte Vinterhvede (3544 kg/ha) gav moderat udbytte ift vårhvede (3327 kg/ha) Lupin gav lavt udbytte pga. gråskimmel (2202 kg/ha) Sædskifte 2, bedst med 285 kr./ha på DB1 Følgende gælder for sandjord i Jyndevad. Her klarde sædskifte 2 med vinterhvede og bygært sig lidt bedre end sædskifte 1. De væsentligste forskelle består i at bygært gav et pænt udbytte med en meget høj ærteandel hvilket gav en god pris, i modsætning til dette gav lupinerne et væsentligt lavere udbytte pga. problemer med gråskimmel. Forskellen mellem vårhvede og vinterhvede trak til gengæld lidt den anden vej da der var en beskeden udbytte forskel på 217 kg til fordel for vinterhvede. Til gengæld er vårhveden afregnet som brødhvede og vinterhveden som foderhvede. Dette giver en beskeden forskel til på 285 kr i DB1 til sædskifte 2’s fordel. Forskellen er således ikke større end, hvis der ses på DB2 er udbyttet stort set ens pga. forskelle i maskinomkostninger. Landskontoret for Planteavl

Fangafgrøder betaler sig? 1000 2000 3000 4000 5000 6000 Arb. og maskinomk. Dækningsbidrag 2 + Fangafgrøder - Fangafgrøder Jyndevad Fangafgrøder giver lidt højere udbytte (200 kg/ha) Maskinomkostningerne er lavere med fangafgrøder (300 kr./ha) Risiko for opformering af kvik Hvis vi ser på tværs af sædskifterne og sammenligner effekten af fanfafgrøder, er der ikke umiddelbart nogen forskel at se se, men sædskifterne med fangafgrøder har faktisk et merudbytte på ca 200 kg pr. ha, men værdien af dette bliver spist af omkostninger til kløvergræs. I forsøgene har rajgræs været den dominerende fangafgrøde, der har således ikke været nogen kvælstoffiksering. Endvidere er der lidt lavere maskinomkostninger, når der medtages fangafgrøder, det skyldes at omkostningerne til stubharvning minimeres. Forskellen i DB2 er på ca 200 kr Til gengæld er der en øget risiko for opformering af kvik i de sædskifter hvor der er fangafgrøder Landskontoret for Planteavl

Størst effekt af strategier på sandjord Forskellen mellem bedste og ringeste resultat er størst på sandjord Betydning af gødning og fangafgrøde er derfor størst på sandjord Generelt er udbytter og dækningsbidrag størst på lerjord 1000 2000 3000 4000 5000 6000 7000 8000 +gø+fa -gø+fa -gø-fa Arb. og maskinomk. Dækningsbidrag 2 Sædskifte 2 Sand Ler Det viste sig at den økonomiske forskel på sædskifterne var begrænset indenfor den enkelte lokallitet, til gengæld er der en forskel på 600 kr. imellem den bedste og dårligste strategi på sandjorden. Som har været henholdsvis +gød, +fa og –gød+fa. Det har således ikke kunnet betale sig at satse på de ikke kvælstoffikserende fangafgrøder, hvis der ikke tildeles gødning til systemmet. Imellem de to jordtyper er der til gengæld stor forskel på økonomien. På lerjorden er det bedste resultat også opnået hvis der er benyttet både +gød, +fa og dårligst -,-, men den økonomiske forskel er mindre. Landskontoret for Planteavl

Kløvergræs gavner sædskiftet på Flakkebjerg Arb. og maskinomk. Dækningsbidrag 2 1000 2000 3000 4000 5000 6000 7000 8000 9000 Sædskifte 2- - Sædskifte 4++ Sædskifte 4- - 13 ton 10 ton 17 ton 12 ton Trods større udbytte i alt er DB2 ens eller mindre i S4 Forskellen mellem gødet og ugødet er større uden kløvergræs DB1 er størst uden kløvergræs i sædskiftet når der gødes Der er princippielt større forskel for de to sædskifter benyttet i Flakkebjerg da der ikke indgår kløvergræs i sædskifte 4 Det højeste udbytte i kg kerne er opnået i sædskifte 4 og med +gød, + fa, dermed er det højeste DB1 også opnået her. Men hvis der ses på tværs af stategierne, så er DB2 i sædskiftet med kløvergræs faktisk på højde med eller bedre end strategien uden kløvergræs. Hvilket skyldes de øgede omkostninger til maskiner og en dårligere forfrugtshistorie. I sædskifte 4 ses det at der er en større forskel imellem gødet og ugødet, end hvor der er kløvergræs med, det kunne tyde på systemmet godt kunne have brugt mere kvælstof. Selvom der er en undersået helårskløver i vinterhveden. Som det ses er betydningen af gødning lille, når kløvergræs indgår i sædskiftet, men gødningen har en god værdi, hvor kløvergræs ikke er med. Man kan vel sige. at kløvergræsset bidrager til et højere og mere stabilt udbytteniveau. Landskontoret for Planteavl

Konklusioner Forskellen på sædskifternes økonomi er små Gødskning og fangafgrøde har kun væsentlig økonomisk betydning på sandjord eller på lerjord uden kløvergræs Sædskiftet med kløvergræs som helårsgrøngødning giver samme dækningsbidrag efter arbejds- og maskinomkostninger (DB2) som et rent kornsædskifte Kløvergræs som helårsgrøngødning kan have en central dobbeltrolle som opbygning af frugtbarhed og som ramme for bekæmpelse af rodukrudt Landskontoret for Planteavl

Rodukrudt – det svage punkt Effektive strategier kræver en del af vækstsæsonen til bekæmpelse Hvordan kan det indpasses i sædskiftet? Hvad koster det? Har man råd til at lade være? I løbet af de første fire år har det vist sig at, rodukrudtet skal tages meget alvorligt. Der er store problemer med kvik i Jyndevad og tidsler i Flakkebjerg. Alvorlige problemer hvor ukrudtet i mere eller mindre grad er ved at tage magten i marken. Kræver en resolut handling som f.eks. minisommerbrak, hvor det er muligt at udvide bekæmpelsperioden afhængigt af behovet. Minisommerbrak passer stort set ind alle steder i sædskiftet, problemet er at landmanden typisk mister en afgrøde, hvis der ikke er basis for salg af grovfoder. En minisommerbrak tager tid og koster penge i form af løn, stål og disel, men har man råd til at lade være, hvis man kan tabe halve og hele afgrøder til ukrudtet. Kvik koster måske ikke så meget i korn, men rigtigt meget i f.eks. bælgsæd. Landskontoret for Planteavl

Vinterraps eller vintersæd DB for kvikbekæmpelse Sortbrak Start Efterår DB2 kr. pr. ha Afgrøde 1½ måned 1. juli Olieræddike -2164 Kløvergræs 3 måneder 15. maj 802 Grønrug Olieræddike 1 måned 15. juli Vinterraps eller vintersæd 141 Udtagning Forklar strategien der er mulighed for at opbygge en stor kvælstofpulje i jorden Ved grønrug opnås ha-tilskud og der kommer en meget lang periode hvor det er muligt at bekæmpe kvikken hvis der vælges en model med foderbælgplanter, kan der opbygges kvælstof til gengæld bliver perioden der kan bekæmpes kortere og der skal sås vintersæd Det man skal overveje er: -behovet for kvælstoffiksering -lang bekæmpelsestid -begrænset problem, kan kombineres med brakarealet og vintersæd. Landskontoret for Planteavl

DB for tidselbekæmpelse Strategi Næste afgrøde DB2 kr. pr. ha Afgrøde Afpuds hele sommerhalvåret Vårhvede 109 Kløvergræs udtagning Sortbrak fra ca. 15. maj Byg-ært 66 Grønrug Afpuds indtil ca. 1 august Vinterraps 279 Kløvergræs udtagning Det er de samme overvejelser man skal gøre sig, når det drejer sig om tidsler. Men typisk er det lidt billigere, da afpudsning koster mindre end jordbehandling og der spares penge til efterafgrøder. Landskontoret for Planteavl

Økonomi i rodukrudtskontrol Den bedste økonomi opnås, når der er et højt støtte-niveau til arealet Der bør satses på både frugtbarhedseffekt grøngødning og en forholdsvis lang periode til ukrudtsbekæmpelse Hvis det er forendeligt opnås den bedste økonomi, hvor det er muligt at få ha-tilskud. Optimalt set, kan der fikseres meget kvælstof i afgrøden, hvilket kan komme næste års avl til gode. Desto længere perioden med rodukrudtsbekæmpelse er, desto bedre resultat kan opnås. Landskontoret for Planteavl

Afgrødesekvenser 1. Vårhvede Alm. rajgræs Ærter 3. Vinterraps Vårhvede Lupin 5. Hestebønne 2. Grynhavre Lupin Brødhvede 4. Vårhvede Rødkløver 6. Byg/ærtehelsæd Hvidkløver Brødhvede Landskontoret for Planteavl

Arb. og maskinomk. Dækningsbidrag 2 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 Vårhvede, alm. rajgræs, ærter Grynhavre, lupin, brødhvede Lupin, vårhvede, hestebønne Vinterraps, vårhvede, lupin Vårhvede, rødkløver, brødhvede Byg/ærtehelsæd, hvid- kløver, brødhvede Landskontoret for Planteavl

DB 1 og 2 i udvalgte afgrøder Vinterraps Havre, gryn Lupin Vinterhvede Kløvergræs Vårbyg Havre Vårhvede Hestebønne Byg/ært Byg/ærthelsæd Rug, brød Brødhvede Ærter Alm. rajgræs DB 1 og 2 i udvalgte afgrøder Dækningsbidrag 2 Arb. og maskinomk. Topscorene i DB1 er proteinafgrøder og afgrøder på kontrakt. I top ligger alm. Rajgræs som der er en god pris på til høsten 2003, men prisen er allerede lidt lavere til 2004, de er også ved at regulere prisen i forhold til kornprisen. Vinterraps er pænt med i både DB 1 og 2, men det er under forudsætning af 2000 kg frø pr. ha Lupin som er årets ”nye” afgrøde skuffer lidt på DB2 da indsatsen mod ukrudt er højere end forventet og udbyttet mange steder er lidt for lavt. Det er en afgrøde hvor vi endnu har meget, at lære og indtil da er prisdifferencen på ca 25 ører til ærter for lav. Når vi der i mod ser på DB2, klarer bygært helsæd sig godt ved en pris på 90 øre/FE, og kløvergræs klarer sig på lige fod eller bedre med en række af de traditionelle afgrøder hvis der ikke opnås et kvalitetstillæg til kornet. 2000 4000 6000 8000 10000 12000 Landskontoret for Planteavl

Afrunding Hav flest mulige afgrøder på kontrakt, gerne grovfoder Hav meget fokus på arbejdsindsatsen i de enkelte afgrøder Vælg robuste afgrøder/”sekvenser” Lav plads til bekæmpelse af rodukrudt Gå efter en samlet udbyttestabilitet og fleksibilitet i sædskiftet Overvej kløvergræs/kløver i sædskiftet Landskontoret for Planteavl

Tak for opmærksomheden