Areal og bestemt integral

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
VEKTORER AM 2006.
Advertisements

Relationer En relation mellem to mængder er en generaliseret funktion
Lineær funktioner.
Separation af de variable
Beregning af a og b Når man kender to forskellige punkter (x1;y1) og (x2;y2), så gælder:
Definitioner, beviser eller begrundelser
Parabler, 2. gradspolynomier og 2.gradsligninger
GeoGebra Som basis for den daglige undervisning i C-niveau og B-niveau
Logaritmefunktioner (skal bruges til at løse ligninger)
Demonstration og evt. egen løsning samtidig med Tegn og find den lineære funktion f(x), der går gennem punkterne A(3, 2) og B(5, 1). Find f(1.5) og f(8).
Tangent og differentialkvotient
Learnmark Horsens Patrik & Jakob HH1MB
Perspektivgeometri.
Funktioners parametre Beviser
Normalfordelingen Man siger at et talmateriale er normalfordelt, når der optræder mange observationer i midten af materialet og få i yderkanterne. Her.
Lineære funktioner AM/ Maj 2006
2. gradspolynomier og parabler
Statistik Lektion 3 Simultan fordelte stokastiske variable
Differentiering og funktioner generelt
Tegning af en parabel I hånden.
Koordinatsystemet Y-aksen 2. aksen X-aksen 1. aksen.
Induktionsbevis AM INDUKTION – generalisering ud fra specialtilfælde Eks. I Fremskrivningsformlen ved en fast vækstrate r pr. trin. Startværdi =
Differentalkvotient af cos(x) og sin(x) og tan(x)
Spørgsmål 22 – integraler og differentialligninger Sune Nyholm Simonsen 3.mix.
Areal og Integral AM/2011.
Differentialregning og Funktionsundersøgelse
Opgave 4 og 1 Kristina og Anna
Økonometri 1: Specifikation og dataproblemer1 Økonometri 1 Specifikation, og dataproblemer 4. november 2005.
Eksponentiel funktion: f(x) = b * ax
Målestoksforhold.
Parabler, 2. gradspolynomier og 2.gradsligninger
Eksponentielle funktioner
Martin Andersen og Mads Petersson Nr. 7
1 Bevisteknikker. 2 Bevisteknikker (relevant både ved design og verifikation) Teorem: Der findes uendeligt mange primtal Bevis: Antag at der findes et.
Lineære funktioner - også i VØ
LINEÆR FUNKTIONER MATEMATIK A.
Mundtlig eksamen Mat B Spørgsmålene til den mundtlige prøve skal offentliggøres i god tid inden prøven Eksaminationstiden er 30 minutter pr. eksaminand.
Parabler, 2. gradspolynomier og 2.gradsligninger
Gratisprogrammer i matematikundervisningen
Niclas kønig nielsen Skive handelsgymnasium 3. øma
Statistik Lektion 3 Bernoulli og binomial fordelingerne
FEN Prædikater/Seminar 11 Prædikatslogik eller Kvantificerede udtryk Prædikater udvider propositionslogikken på to måder: –Vi tillader variable.
Differentialregning Af Mathias P., Kim og Maja Først har vi de basale spørgsmål, som alle skal have med. Derefter har vi det med du skal bruge, hvis du.
Afledet funktion Her har jeg tegnet f(x) og f’(x)=g(x)
1 Design, analyse og verifikation. 2 Design Bevisteknikker Design ved hjælp at matematisk induktion Analyse O-notation Logaritmer Binær søgning Verifikation.
Eksponentielfunktion
Optimeringsteori Disposition: A. Et marked Den generelle formulering
Spejlingsakse + beregning af toppunkt
Integraler og differentialligninger
Statistik II 4. Lektion Logistisk regression.
Pythagoras Et bevis IM.
Andengradsfunktioner
Landinspektør Robert Jakobsen
Beregning af trekantsmodel (TIN-model)
Projekt Parallelle Programmer
Areal bestemt ved integration
Differentiation af simple funktioner og regneregler
Venstre, højre, midtpunks og trapezsum
VEKTORER AM 2006.
Lineære funktioner AM/ Maj 2006
Areal og Integral AM/2004.
Koordinatsystem.
Plangeometri Vinkel mellem vektorer Projektion af vektor på vektor
Præsentationens transcript:

Areal og bestemt integral Vi vil bestemme arealet under en kurve:

Arealfunktionen Vi vil se på en kontinuert ikke-negativ funktion f i intervallet [a;b]. Hvis x er et tal mellem a og b indfører vi arealfunktionen A ved: A(x)= arealet af området mellem grafen for f og x-aksen i intervallet [a;x]

A(x): Vi ønsker at bestemme arealet under kurven fra a=2 til x=5. Bemærk at arealet A(2)=0!

Sætning 1: Hvis f er en kontinuert ikke-negativ funktion i intervallet [a;b] er arealfunktionen A differentiabel med den afledede funktion f, dvs A’(x)=f(x) Altså A er en stamfunktion til f

Bevis for Jonathan: Hvis A er en stamfunktion for f, så er A’(x)= f(x): A’(x) er grænseværdien for

Hvis A(x) er arealet fra 0 til x er A(x+h) arealet fra 0 til x+h så er Arealet fra x til x+h Hvis vi lader h gå mod 0, får vi klemt mellem f(x) og f(x+h) Se næste dias Og dermed har vi at A’(x) går mod f(x) når h går imod 0

Eksempler: Her ses funktionen f(x)=½x+1 Arealet begrænset af grafen, x-aksen og linjerne x=2 og x=5 bliver (Arealet af et trapez: ½h*(a+b)) A(5)=½*3*(f(2)+f(5))=1,5*(2+3,5)=8,25 A(7)=½*5*(f(2)+f(7))=½*5*(2+4,5)=16,26 Generelt er: A(x)=½ * (x-2)*(f(2)+f(x)) A(x)=½ * (x-2)*(2 + ½x+1)=½*(x – 2)*(½x +3) A(x)=½*( ½x2+3x– x - 6) A(x)=1/4x2+x – 3 A(x) er altså stamfunktion til ½x+1, da A’(x)=½x+1

Sætning 2 Hvis f er en ikke-negativ funktion i intervallet [a;b] er arealet A af det område, der begrænses af grafen, x-aksen og linjerne x=a og x=b givet ved: A= F(b)-F(a) Hvor F er en vilkårlig stamfunktion til f

Bevis: Hvis A(x) er arealfunktionen for f, er A(x) arealet af området under grafen i [a;b], så vi ønsker at finde A(b) Vi ser på en vilkårlig stamfunktion F til f. Da A er en stamfunktion til f er forskellen mellem A og F en konstant. For alle x i intervallet [a;b] er A(x)-F(x)= k Specielt er A(a)-F(a)=k og A(b)-F(b)=k og dermed: A(a)-F(a)=A(b)-F(b) A(a)=0, så vi får: -F(a)=A(b)-F(b) og dermed: A(b)=F(b)-F(a)

Her ses funktionen f(x)=2x+3 Vi vil bestemme arealet under grafen fra 0 til 5 Geometrisk er det: 3*5 + ½*5*10=40 Det bestemte integral af 2x+3, fra 0 til 5: Giver

Det bestemte integral Definition: Lad f være kontinuert i intervallet [a;b] Med stamfunktionen F. Ved det bestemte integral af f fra a til b forstås tallet: F(b)-F(a) Som skrives: