Den menneskeskabte drivhuseffekt. Den menneskeskabte drivhuseffekt Menneskets aktiviteter har i stigende omfang påvirket Jordens klima: 1.Dels ved at.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Jeopardy af 7.b Sct. Jørgens Skole
Advertisements

Hvordan hænger det egentlig sammen?
GAIA – DEN LEVENDE JORD! Jordens klima styres først og fremmest af Solen. Det er energien i Solens stråler, som opvarmer landjorden og havene. Det er også.
Klimaændringer Den ultimative powerpoint om: Klimahistorie
NVF Organisation og marked Atkins Ørestad 8. Marts 2013
Nanopartikler i svejserøg
Dansk lov om luftfartskvoter  I løbet af 12 måneder fra ikrafttrædelse af direktivet.  Direktiv om luftfartskvoter er et ændringsdirektiv til det gældende.
Det globale ressourceforbrug
Kilde: nwf Dette power point kan fint supplere læsningen af side i elevbogens kapitel 2: Fra miljøsynder til eftertragtet råstof Undervejs.
Klima og bæredygtighed
Hvordan kan du forklare hvad
Individuel deklaration 2006 Elleverandør: Adresse: Telefon: Hjemmeside: Miljøforhold for el leveret til forbrug Brændsler anvendt til elfremstilling Miljøforhold.
Klima De store sammenhæng
Atmosfæren.
Klimaforandringer.
Målsætninger på klima- og energiområdet
Landbrug og fødevarer Vand Klima Global opvarmning Landbrug i DK og EU
Vind og vejr - klima Klimaet er et gennemsnit af temperatur, vind og nedbør målt over 30 år.
19.01Energivejleder – klimaskærm
Energioptimering af boliger
Fordele og ulemper ved fossile og alternative energikilder
Energiforbrug og energikilder såsom Olie, Gas
Har klimaet ændret sig?. Har klimaet ændret sig? Jordens temperatur er steget: Temperaturstigning fra slutningen af 1800-tallet til 2005: 0,75 °C Temperaturstigning.
Drivhuseffekten og Jordens klima.
1 Drivhuseffekten Lys kan opfattes som bølger
Energi 4 Klimaændringer Naturlige variationer Menneskets bidrag
Klimaændringer – kort version
Nitrogen (N2) % Oxygen (O2) % Argon (Ar) % Carbon dioxide (CO2) %
Og andre klimafænomener
Regnskoven.
Klimaændringer og udledning af drivhusgasser
Indretning af serverrum Det grønne serverrum Inservio a/s Rådgivende ingeniører med serverrummet som speciale.
Uv-C stråler rammer et oxygenmolekyle. Energien i Uv-C strålingen går til at splitte oxygenmolekylet op i to oxygenatomer O – et oxygen-atom O 2 – et oxygen-molekyle.
Baggrund – Hvorfor spare på energien – og hvorfor vedvarende energi
REAKTIONSLIGNINGER.
Kapittel 9 Klima forandringer. Klimaet forandre sig  Drivhusgas forbruget stiger næsten i alle lande  I udviklningslandene stiger co2 udslippet især.
Pas på vores JORD! Vind og vindhastigheder Greenpeace Råd
Oplæg på workshop om teknologisk udvikling Procesindustriens årsmøde d. 26. marts 2006 Susanne Kuehn Hvordan møder en energitung virksomhed samfundets.
22 år med succes med biogas til kraftvarme Lemvig Kommune Danmark Kort udgave Energikoordinator Lis Ravn Sørensen, Lemvig Kommune Implement Biogaskonference.
Jordens klimazoner Inddeles i fire zoner: Tropisk klima:
Hvad kan du gøre for bekæmpe dem? Klimaforandringerne EUROPEAN COMMISSION FEBRUARY 2009.
Väder- och Klimatförändringar
EU’s mål På vej mod en fremtid med større forsyningssikkerhed.
Tværfaglig undervisning
Forbrænding af husdyrgødning i Danmark – omfang og muligheder Torkild Birkmose + Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Tab af ammoniak og andre gasser under afgræsning
Afgørende videnskabelige beviser EUROPEAN COMMISSION FEBRUARY 2009 Klimaforandringerne.
Udledninger og råderum
INDUSTRISAMFUNDET - fra damp til drivhusgasser -
Hvordan påvirker gylleseparation risikoen for udledning af drivhusgasser? Søren O. Petersen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Sven.
Sådan reduceres udledningen af drivhusgasser fra landbruget
Kan landbruget reducere udledningen af drivhusgasser?
Økologi Florentina & Ida.
Hvordan kan vi øge kulstofindholdet i landbrugsjorden ?
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Miljø- og energimæssige gevinster ved afbrænding af fiberfraktionen eller den.
Kulstofs kredsløb Globalt Lokalt Drivhuseffekt. Kulstofs kredsløb - principskitse.
Klimaændringer – af Otto Leholt – Jan 2007 Klimaændringer Naturlige og menneskeskabte Præsentationen kan ses på
Individuel deklaration 2016
Effektive veje til drivhusgasreduktion i landbruget
Global opvarmning Noter.
Effektive veje til drivhusgasreduktion i landbruget
Klima under forandring
Generel deklaration 2017 Firma logo
Grønt Flag – Grøn Skole -bæredygtige fødevarer
Global opvarmning – hvad rager det os ?.
Individuel deklaration 2017
Klimaforandringer naturlige og menneskeskabte.
Naturlige og menneskeskabte
Individuel deklaration 2018
Generel deklaration 2018 Firma logo
Præsentationens transcript:

Den menneskeskabte drivhuseffekt

Den menneskeskabte drivhuseffekt Menneskets aktiviteter har i stigende omfang påvirket Jordens klima: 1.Dels ved at fælde Jordens skove. Dette startede allerede i oldtiden og fortsætter stadig. 2.Dels ved siden slutningen af det 18. århundrede at udlede stadigt stigende mængder af drivhusgasser i atmosfæren. 3.I løbet af det 20. århundrede er også andre menneskeskabte faktorer begyndt at gøre sig gældende, bl.a. sort sod, aerosoler, kondensstriber fra fly og menneskeskabte landskabsændringer.

Den menneskeskabte drivhuseffekt Hvad er en drivhusgas? En drivhusgas er en luftart, som har den egenskab, at den både kan opsuge og udsende langbølget varme- stråling. Drivhusgasserne i atmosfæren forhindrer derved en større eller mindre del af varmestrålingen fra jord- overfladen i at blive kastet direkte ud i verdensrummet. Drivhusgasserne er kendetegnet ved, at deres molekyler indeholder mindst tre atomer.

Den menneskeskabte drivhuseffekt De vigtigste menneskeskabte drivhusgasser og deres kilder Kuldioxid (CO2)Afbrænding af fossile brændsler Afbrænding og rydning af skove Ørkenspredning, cementproduktion Metan (CH4)Tarmluft og gylle fra husdyr Forrådnelse i oversvømmede rismarker Fossile brændsler Lossepladser Optøning af den arktiske tundra Lattergas (N2O)Kvælstofgødning i landbruget Industrielle processer Halocarboner mm. Køleskabe, frysere, klimaanlæg, brandslukningsmidler, opskumningsmidler, lyddæmpende termoruder OzonDannes ved fotokemiske reaktioner bl.a. af bilers udstødningsgasser

Den menneskeskabte drivhuseffekt Drivhusgassernes bidrag til den øgede drivhuseffekt

Den menneskeskabte drivhuseffekt Drivhusgassernes levetid og opvarmningspotentiale Kuldioxid (CO2)Levetid i atmosfæren: ( år) % vil forblive i atmosfæren Globalt opvarmningspotentiale (GWP): 1 Metan (CH4)Levetid i atmosfæren: år Globalt opvarmningspotentiale (GWP): 21 Lattergas (N2O)Levetid i atmosfæren: 120 år Globalt opvarmningspotentiale (GWP): 310 Halocarboner mm. Levetid i atmosfæren: år Globalt opvarmningspotentiale (GWP): op til for SF6 OzonLevetid i atmosfæren: ca. 1 måned

Den menneskeskabte drivhuseffekt Skemaet viser de vigtigste drivhusgasser og deres kilder målt i CO 2 -ækvivalent samt stigningen i de seneste 34 år.

Den menneskeskabte drivhuseffekt Udviklingen i atmosfærens koncentration af kuldioxid i de seneste 1000 år

Den menneskeskabte drivhuseffekt Udviklingen i atmosfærens koncentration af metan i de seneste 1000 år

Den menneskeskabte drivhuseffekt Udviklingen i atmosfærens koncentration af lattergas i de seneste 1000 år

Den menneskeskabte drivhuseffekt