Demokratiteori I 21. September 2005. 1a. Kriterier for en demokratisk proces Udgangspunkt for kriterier for en demokratisk politisk beslutningsproces:

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Demokrati og styreformer
Advertisements

At forholde sig professionelt Anne Skov
Workshop om IT-strategi 12/ Hvorfor •Den offentlige sektor reagerer på mange forskellige impulser, bl.a. fra borgerne, erhvervslivet, internationale.
Temadag om unge og stofmisbrug
Hvad er korruption? En kort introduktion
Frie informationer og kampen for demokrati Biblioteker og demokratisk dannelse.
Kan man gøre andre mennesker lykkelige?
SFU’s Skolestartskampagne i et ideologisk perspektiv
Jespersen & Laursen Erhvervs- og organisationspsykologer Magt kulturen Spindelsvævs- strukturen.
DEMOKRATISERING : SFUs Martstræf 2011 : Gry Poulsen.
Ekspertudvalget om fattigdom Hvor er udvalget i sit arbejde? Torben M. Andersen.
Politiske grundholdninger og ideologier
UDGANGSPUNKT 6. Februar Læringsmål Den studerende • har indsigt i og forståelse af forholdet mellem unges livs- og udviklingsbetingelser • kan reflektere.
Digitalisering og medialisering
Præsentation af Samfundsfag Næstved Gymnasium og HF
Lærerprofessionen - en definition.
Demokrati & Menneskerettigheder
Magten i Danmark Indhold Den parlamentariske styringskæde
Arne Kvist Rønnest, Aktørernes ønsker til beslutningsgrundlaget - politikere - bureaukratier - offentligheden Arne Kvist Rønnest,
Den brændende platform
Kompetenceevaluering Forelæser: Hanne Kathrine Krogstrup
Mogens K. Skadborg exam.art.phil., MEVO Overlæge
Medialisering og organisationsudvikling Taarnby,
6. Lektion: Ligestilling med politologiske briller
Introkursus Køn og ligestilling i udviklingsarbejdet OPFRISKNING AF BEGREBER FRA DAG 1 August 2011.
Forskellige former for magt
Danmark i en globaliseret verden
Demokratisk underskud i informationssamfundet?
Empowerment og sundhed
Samfundslære: Styreformer
Magtteori II 14. September Én-dimensionel magt Aktøradfærd Aktuel magtudøvelse Politisk beslutningsproces Observerbar interessekonflikt = konflikt.
1 New Right September Hvordan skabes politik Supply side – fokus på staten som bestemmende aktør Demand side – fokus på grupper som bestemmende.
Nye fagprofessionelle lederroller
DEMOKRATI SOM POLITISK ANSVAR – POLITISKE STRATEGIER ER NORDEN DEMOKRATIETS PARADIS?
Kodeks for offentlig topledelse
Etnisk konsulent Produktionsskolerne i Danmark Tværkulturelt seminar.
Ledere mellem profession, management og demokrati Karina Sehested, Seniorforsker Skov og Landskab, KU.
Kontrakten og partnerskabet som grundlag for samarbejde Anders la Cour og Holger Højlund, Kofoeds Skole, den 30. november 2005.
Synergi og samarbejde mellem kommuner og frivillige organisationer Center for frivlligt socialt arbejde 6. Juni 2012.
Opsummering af statsteorier 11. Oktober 2005
2.lektion: Civilsamfund, stat, plan-, markeds- og blandingsøkonomi
KULTUR FOR ALLE. Hovedbudskaber I: ”Ikke brug for flere kulturinstitutioner!”
Uddrag af politiske principprogrammer
Introduktion til ideologiske forgreninger
SAMFNU Demokrati og menneskerettigheder 1.Demokratidefinitioner 2.Fordele og ulemper ved direkte og repræsentativt demokrati 3.Kriterier for demokrati.
Introduktion til liberalisme
Udfordringer for de selvejende institutioner og deres organisering DLO i Slagelse 11. april 2008 V/ formand for Børne- og Kulturchefforeningen Per B. Christensen.
1 & 2 lektion: Samfundet og samfundsfag – hvad er det?
Professor, dr. jur. Mette Hartlev
Samfundsvidenskab /samfundsfag Introduktion i forbindelse med almen studieforberedelse.
Socialisme anno 2007 Oplæg om SFU’s principprogram Sommerlejr ’07 Nanna Westerby.
Kapitel 2: Demokrati Demokrati (folkestyre) er blevet set både som en måde at tage beslutninger på og som en livsform. I Danmark tages disse beslutninger.
Magt og legitimitet 28. September Perspektiver på legitimitetsspørgsmålet Legitimitetsspørgsmålet: Hvornår kan magtudøvelse siges at være legitim?
Lighed & ulighed Samfundsfag.
Introkursus Køn og ligestilling i udviklingsarbejdet BEGREBER TIL HATTETRÆK-ØVELSE Juni 2011.
Sociale og kulturelle forhold. Socialisering, kultur og identitet
Samfundsfag Frisholm. Indhold Økonomi Sociologi Politik.
Hvem skal kommunerne samarbejde med i fremtiden på idrætsområdet? Oplæg til Breddeidrætsudvalgets møde tirsdag d. 6. november v/ Børne- og Fritidsdirektør.
Sygepleje og fagidentitet
Ledere mellem profession, management og demokrati
Offentlig ledelse mellem management og politik Jørgen Grønnegård Christensen FMOL-præsentationsforelæsning.
Hvem skal have magten og hvor meget skal den være spredt?  Danmark og de andre  Styreformer  Problemer i udvalgsstyret  Reformer i andre lande  Strukturkommisionen.
Empowerment behandling og frivillighed Vingsted 6. Maj 2015.
Vilkårene for det frivillige arbejde i udsatte boligområder Michael Fehsenfeld og Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC)
LEDELSE OG UDVIKLING AF ANDRE som udtryk for ARBEJDET MED RELATIONER Jan Molin prof. Dr. Merc.
Det Regionale Beskæftigelsesråd Empowerment i praksis på beskæftigelsesområdet.
Kontakt mellem borgere med handicap og den kommunale forvaltning GAP-analyse af Det Centrale Handicapråd.
Den nye verden Hver dag bringer en ny global nyhed Vores liv påvirkes direkte af globaliseringen Tidligere var nationalstaten rammen om politiske beslutninger,
Arne Kvist Rønnest, Aktørernes ønsker til beslutningsgrundlaget - politikere - bureaukratier - offentligheden Arne Kvist Rønnest,
Indflydelsescirklen Vi beslutter selv…
Præsentationens transcript:

Demokratiteori I 21. September 2005

1a. Kriterier for en demokratisk proces Udgangspunkt for kriterier for en demokratisk politisk beslutningsproces: A) Lighed ligeværdighed lige hensyn til interesser lige mulighed for deltagelse i den politiske beslutningsproces B) Personlig autonomi selvbestemmelse egen vurdering af, hvad der er i ens egen interesse incitament til at forfølge egne mål

1b. Kriterier for en demokratisk proces Kriterier for en demokratisk beslutningsproces med vægt på politisk lighed som demokratisk norm – forstået som lige muligheder for den enkelte borger Effektiv deltagelse: mulighed for at ytre sig og lade sine holdninger komme til udtryk, så andre kan kende dem og forholde sig til dem Lige stemmeret: mulighed for at have indflydelse på den politiske beslutning Oplyst forståelse: mulighed for at opnå viden om valgmuligheder og konsekvenser af disse, f.eks. via dialog i den offentlige debat Kontrol over dagsordenen: mulighed for at påvirke, hvilke emner der tages op i den offentlige debat og sættes på den politiske dagsorden Inklusion af berørte parter

1c. Kriterier for en demokratisk proces Revision af magtteorien? Aktørfokus Aktuel beslutningsproces Kontrol over dagsordenen Demokratiske implikationer af anden magtteori? Dominans? Kommunikativ magt?

2a. Polyarki Ideelt og aktuelt demokrati, dvs. overvejelser over hvordan demokratiet bør være og hvordan det er Polyarki karakteristik af nødvendige demokratiske institutioner udviklet i det 20. århundrede Præmisser for landesammenligning

2b. Polyarki Empiriske overvejelser over nødvendige demokratiske institutioner for demokrati i stor skala (nationalstat, land el. lign.) i overensstemmelse med de fem ovennævnte ideelle kriterier for en demokratisk beslutningsproces: Konstitutionelt forankret kontrol over regeringsbeslutninger i kraft af valg (Valgte repræsentanter, repræsentativt demokrati) Frie, retfærdige og regelmæssige valg Stemmeret Valgbarhedsret Ytringsfrihed, inklusiv retten til at kritisere magthaverne Adgang til alternative informationskilder Forsamlingsfrihed

2c. Polyarki Betingelser for polyarki I) Borgeres og folkevalgte repræsentanters kontrol med fysisk magtudøvelse (militær og politi) organisering og teknologi, f.eks. borgere eller professionelle II) Demokratisk politisk kultur: Moderne, dynamiske og pluralistiske samfund spredning af a) politiske ressourcer, b) strategisk placering og c) forhandlingsposition lighedslogik til trods for magtforskelle politisk konkurrence III) Kulturel homogenitet eller svag subkulturel pluralisme undtagelse: konsociativt demokrati kendetegnet ved a) regeringskoalition, b) gensidigt veto, c) proportionalitet og d) autonomi IV) Ingen fremmed intervention eller kontrol i konflikt med demokrati

2d. Polyarki Betingelser for polyarki V) Moderne markedsøkonomi og -samfund a) historisk erfaring marked og demokrati sammen b) økonomisk vækst og andre positive følger, ejendom, uddannelse, frihed og politisk interesse c) historisk erfaring konflikt mellem marked og demokrati, dvs. demokratisk intervention og regulering af markedet d) markedet skaber økonomisk ulighed med følgende ulighed i politiske ressourcer e) markedskapitalisme demokratisk favorabelt inden for rammerne af polyarki, men ikke før de nødvendige demokratiske institutioner i et polyarki f) demokratisering af virksomheder

3a. Advanceret demokrati Demokrati i stor skala Politisk lighed for at sikre frihed og selvbestemmelse Regulering af sociale, økonomiske og politiske strukturer med politisk lighed for øje Optimale politiske lighed rummer stadig uligheder Reduktion af politiske uligheder Økonomi også af demokratisk værdi

3b. Advanceret demokrati Demokratisering virksomheder eksperter: holdningsdannelse og værdiskabelse Indsigter fra magtteorien? Pluralismens status?