Enorme processer, lange udviklinger, store forandringer - Systemteori og statsdannelse Gorm Harste Institut for Statskundskab Aarhus Universitet Systemteorien i anvendelse, Konference, AU, 3.12.2010

Disposition Lingvistisk og kommunikationsteoretisk vending i samfundsforskning og videnskabsteori Case: Statsdannelsen; Weber og Foucault Kodeanalysen som iagttagelse af take-off Retskoder, rettens evolution Krigens koder, krigens evolution Money, money, money: Kreditkodificeringens evolution Organisationssystemers take-off: stater som organisationssystemer Usandsynlige stater og skrøbelige stater Konklusioner: At finde og at falsificere

I.Den lingvistiske vending i videnskabsteori Al videnskabelig erkendelse er ”diskursiv erkendelse” (Kant) Alle teorier er sproglige Dvs sprogliggjorte logikker, begreber, normer, regler Iagttagelsesgenstanden: tegn, udsagn, semantikker Makroproblemet: Hvordan når vi fra mikroanalyser til makroanalyser a la Charles Tillys ”War makes states and states makes war”?

II. Case: statsdannelsen 2010fKr-2010 eKr. Historisk sociologi Weber: rationaliserede ”meningssammenhænge” og ”begrebssystemer” Foucault: ”Politik er krig fortsat med andre midler” & genealogi af magtfulde diskurser - fra disciplineret militærstat - til styringsduelig liberalistisk velfærdsstat Men erstatter teori med gamle selvbeskrivelser Og underteoretiserer funktionel differentiering

III. Kommunikationskoder reducerer kompleksiteten Koder om koder skaber ny intern kompleksitet: selv-reference som take-off Det empiriske medium: iagttagelser, beskrivelser, anden ordens selvbeskrivelser At lege med historiens evolution: kodernes kamp i arkivernes medium At opsøge koderne, lægge snittene, adskille koderne, differentiere formerne, at fortælle historien er at konstruere historien

IV.Retskoder, rettens evolution retskode : ret uret ret uret Retsform: ret uret funktionelt ret uret differentieret ret uret retsform

Rettens (r)evolution: kodning og re-entries tager tid Romersk ret: en kombilation af tekster Kanonisk ret: 1050-1250 1500-tallet: skriftlig monopolisering (statsret) 1700-tallet: retspositivering, retten får ret til at have ret 1945-: konføderal retskonstituering

V.Krigens koder, krigens evolution 1200 : 1650: 1750: folkeret + fred krig krig fred magtdeling Funktionssystemer/militære organisationssystemer: Carl von Clausewitz: absolut krig vs. virkelig krig Krigens treenighed og formanalyse natur spil: had, konflikt militær taktik politisk strategi

Søgeobjekt: selvbeskrivelser krigens funktionssystem militære organisations- strategiske systemer selv- beskrivelser Krig er en kamp om (tidslig) forskydning af tyngdepunkter i strukturelle koblinger til funktionssystemer

VI. Kreditkodificeringens evolution Kriges største offer: omkostningerne (humanitært, velfærd, finansielt) Dobbelt kontingens styring bryder sammen Krige finansieres af - plyndringer, erobringer - skattestigninger: nødv. af ekstraordinær skat statsræson (DK, Sverige) - kredit: kreditsystemer er risikable kontrakter om kontrakter: man handler med fremtiden - intern kreditgivning (Frankrig) - ekstern kreditgivning (England, USA) Staten bliver kreditor ”of last ressort” - statslig opsparing (tyske stater)

VII. Organisationssystemer som strukturelle koblinger Stater er organisationssystemer, hvis etater har ret til at give selvbeskrivelser autoritet for en kollektivitet Organisationssystemer betjener sig af semi-inklusion (medlemskab: fra udnævnelse til ansættelse) Hierarkisk inklusion i standssamfundet ind i det selv Selvorganisering i 1600-tallet: organisation af organisation, centralperspektivet som organisationsdiagram: take-off statens betænkninger Specificerer programmer for funktionssystemer Også for privatøkonomiske virksomheder som overfører offt, organisationsmodeller i 1800-tallet

VIII. Konklusion At søge, finde og verificere/falsificere Luhmann/Bourdieu: differentierede eller overintegrerede koder Luhmann/Foucault: differentierede funktionssystemer (organisatorisk departmentalitet) eller organisatorisk styrbarhed (governmentalitet) Jf. Gorm Harste: ”Departmentalitet eller Governmentalitet” i Dansk Sociologi, nr. 4, 2010