Type 2 diabetes Senfølger Diabetiske senfølger - Tegning af mand, hvorpå senfølger kan påføres. Formål: At deltagerne får en forståelse for hvilke senfølger, der kan opstå og at det er muligt at forebygge og eller forsinke udviklingen af senfølger. At deltagerne får information om at egen indsats vil forbedre forløbet af sygdommen radikalt. Fokuspunkter: Årsager til udviklingen af senfølger Bevidsthed om mulige risici ved dårlig metabolisk regulation Angst/frygt for senfølger Symptomer på og behandling af diabetisk øjensygdom (retinopati) nyresygdom (nefropati) diabetisk nervesygdom (neuropati) hjerte-kar sygdom (kardio-vaskulær sygdom) dårligt blodomløb i ben (artherosclerose i UE) nervebetændelse i forskellige nervesystemer (neuropati) seksuelle problemer (erektiv dysfunktion) Forebyggende screeningsundersøgelser – hvor ofte Eget og behandlers ansvar i forebyggelse og behandling af senfølger Motivere til at få foretaget regelmæssige tjek hos egen læge af HbA1c, blodtryk, kolesteroltal, vægt samt opmærksomhed på rygning. Motivation for et rygestop God blodglukosekontrol og optimal behandling af begyndende senfølger kan udskyde eller forhindre følgesygdomme Skabes rum til snak om og legalisering af impotens - herunder påvirkning af kvinders lyst Metode: Ved at tage udgangspunkt i deltagernes viden og erfaringer gennemgås forebyggelse og behandling af senfølger. Tegning af mand på tavlen, hvor deltagerne i undervisningen byder ind med deres bud på senfølger. Undervisningen indledes med spørgsmålet: ’Kender I nogle senfølger ved type 2 dm?’ Svar tegnes løbende på mand af underviser med symbol på organ og kort tekst. Undervejs gennemgås årsag, symptomer, behandling, forebyggelse og ansvar. Der tages udgangspunkt i deltagerens erfaringer og viden om den konkrete senfølge, hvilket kan give sig udslag i, at deltagerne får en mulighed for at fortælle om deres værste skræk om senfølger som ’Min mors fætter har fået amputeret sit ene ben’, hvorefter der kan sættes teori på evt. ved hjælp af power points. Prøv at få alle til at deltage, når en person har svaret, kan spørgsmålet stilles igen formuleret som ’Kender I andre også det?’ eller en enkelt deltager kan spørges direkte’ Kjeld, hvad med dig, kender du nogle historier om senfølger ved diabetes?’ Der udleveres til sidst i undervisningen Tegning af mand for at sikre, at der er blevet talt om de ovenstående senfølger – findes også på power point. Der gives mulighed for at deltagerne har tid til at tilføje egne notater. Som afrunding af undervisningen samles der op på forebyggende screeningsundersøgelser, regelmæssige tjek hos egen læge evt. ved hjælp af Balancekort fra Diabetes Foreningen og power points samt der tages en diskussion om eget ansvar i forhold til at udskyde/forhindre følgesygdomme. Det er vigtigt at formidle budskabet ikke som en skræmmekampagne men at det bedste middel til at undgå senfølger er en velreguleret diabetes. Pædagogiske tanker: Dialogbaseret undervisning. Tegning af senfølgemand tegnes på tavlen, findes som powerpoint, udleveres til deltagerne i papirform og kan lamineres evt. i større udgave. Der skrives både de danske og latinske betegnelser på tavlen for at patienter kan genkende dem. Der kan suppleres med power points. Supplerende undervisningsmateriale: Relevante pjecer om impotens f.eks. ’Rejsningsproblemer’ patientvejledning www.rejsningsproblemer.dk samt pjecer om hjertesygdom, fødder og øjne. Tegning af mand med symptomer på neuropati Fra Diabetes Bladet sep. 2010 side 16. Litteratur: Patientvejledning type 2 – diabetes Diabetesforeningen, 2010 Sygdomsspecifik patientuddannelse for type 2 diabetes ved Region Hovedstaden KPU 2011 Motivationssamtalen, Miller & Rollnick, 2004

Behandling af type 2 diabetes Opfølgning: Kontrol af HbA1c, vægt og blodtryk hver 3. måned hos sin læge eller ambulatorium Kontrol årligt: Øjne Nyrer - urin- og blodprøve Nerver - fodterapeut årlig status Hjerte og kredsløb Fodterapeut regelmæssigt Tandlæge – 3 gange årligt Kommentar: Først kommer deltagerne med deres bud på senfølger – læs diabetesundervisning ved sygeplejerske – Diabetiske senfølger. Derefter tages der udgangspunkt i, at det kan betale sig at gøre noget selv med henblik på motivation til at tage ansvar for screening sammen med egen læge/ambulatorium. Der anbefales tandlæge 3 gange årligt pga. paradentose. Udlevere diabetes foreningens balancekort og gennemgå normalværdier samt opfordre til at bruge det aktivt, når de modtager blodprøvesvar.

Balancekort

Type 2 diabetes – en alvorlig sygdom Kommentar: 1. Opfølgning på om alle senfølger af blevet nævnt. Deltagerne har senfølgemand i kopi.

Type 2 diabetes – en alvorlig sygdom Hjerte- og karsygdom – blodpropper, hjerneblødning og angina pectoris Dårligt blodomløb i ben – artherosclerose Nyresygdom – nefropati Øjensygdom – retinopati Nervesygdom – neuropati Seksuelle problemer (erektiv dysfunktion) Fodsår Kommentar: Vigtigt at også nævne de latinske navne, så deltagerne også er bekendte med disse betegnelser. Fortælle at deltagerne skal reagere, hvis de bliver hurtigere forpustet, får trykken for brystet og føler hjertet slår ekstraslag: Kontakt læge. Kan også skyldes neuropati. Ved nervesygdom nævne, at forkert belastning kan medføre fodsår. Skabe rum for at der kan tales om seksuelle problemer som impotens og manglende lyst, herunder påvirkning af kvinders lyst.

Type 2 diabetes – Depression Større risiko for at få depression Tal med egen læge ved: Nedtrykthed, modløshed og triste tanker Manglende interesse eller glæde Træthed Ingen kræfter til at klare hverdagen Ændret søvnmønster Selvbebrejdelse og skyldfølelse Vigtigt at få behandlet en depression

Hvorfor er det vigtigt ? Behandling af forhøjet blodsukker God blodsukkerkontrol og optimal behandling af risikofaktorer kan udskyde eller forhindre senfølger (øjne, nyrer, nerver, hjerte) Jo højere HbA1c jo større risiko!

Udvikling af hjerte – kar sygdomme Kommentar: 1. Åreforkalkning er mere hyppig og mere alvorlig hos en diabetiker. 2. Risikofaktorer: En kombination af for højt blodtryk, for højt kolesterol/dyslipidæmi, rygning og overvægt/stor livvidde. 3. Stort indtag af mættet fedt stimulerer kroppen til at danne kolesterol. LDL og triglycerider. 4. Desuden ændres karvæggene over årene og høje blodsukkerværdier kan ændre de nervepåvirkninger, som har betydning for hjertets funktion. 5. Risiko for AMI, blodprop i hjernen, claucatio og dårlig sårheling. 6. Forebyggelse: Rygestop, nedsættelse af BT, LDL-kolesterol og blodsukker.

Udvikling af hjerte-karsygdomme Aflejring af kolesterol og dannelse af blodprop Kommentar: Gennemgang af figur: Det sunde kar Første lag fedt Fedtbule Fedtkappen revner Blodet klumper – blodprop Spørg også til evt. angst for at udvikle en blodprop. Der findes måske allerede en i gruppen, som allerede har været igennem et forløb med et iskæmisk hjerteforløb og måske en rehabilitering i forhold til dette.

Forebyggelse Rygestop Nedsættelse af blodtryk Nedsættelse af LDL – kolesterol Nedsættelse af blodsukker Kommentar: Nævne forebyggende hjertemagnylbehandling. Nævne kolesterolnedsættende behandling med statiner i form af f.eks. Simvastatin.

Rygning Kommentar: Uddybe virkning af rygning. Nævne muligheder i form af et individuelt rygestop eller i gruppe og tale om motivation. Hvis der sidder en ryger i gruppen gennemgås forandringscirklen på næste slide. Evt. supplere med information om forskellige nikotinprodukter som nikotinplaster, tyggegummi, inhalator, , næsespray, resoriblet, sugetablet, mundspray, zyban og champix.

Forebyggelse 1. Gennemgå forandringscirklen med faserne før overvejelse, overvejelse med ambivalens osv.

Udvikling af nyrepåvirkning Nyrerne er blodets rensningsanlæg Udskiller affaldsstoffer og tilbageholder næringsstoffer Højt blodtryk, højt blodsukker og rygning kan beskadige nyren De første tegn på nyrepåvirkning er mikroskopiske mængder af æggehvidestof, som udskilles i urinen – ’utætte nyrer’ og stigende blodtryk Måles i en urinprøve - morgenurin- albuminuri Kan ubehandlet føre til nefropati Kommentar: Albuminuri måles som albumin/kreatinin ratio i mg/g eller mg/mmol eller som albumin i døgnurin mg/24 timer. Ved æggehvidestof i urinen skummer urinen - kan sammenlignes med, når man hælder æggehvider ud i vasken.

Forebyggelse og behandling af nyrepåvirkning Et velreguleret blodsukker: HbA1c < 6,5% Et velreguleret blodtryk: < 130/80 mmHG Årlig urinprøve hos egen læge, måling af æggehvidestoffer Rygeophør Henvisning til nefrolog Kommentar: Nævne dialyse og transplantation Protein og saltrestriktion i de sene stadier

Udvikling af diabetisk øjensygdom Forandringer i de små blodkar i øjets nethinde Sjældent symptomer på forandringer i øjnene Forandringer ses på nethinden og ubehandlet kan det medføre bindevævsdannelser og nethindeløsning med blindhed til følge Kommentar: 1. Nævne nye blodkar på nethinden – proliferativ diabetisk retinopati er den hyppigste form for synstruende forandring hos type 1 – kan også forekomme ved type 2 diabetes. 2. Nævne øget væske i nethinden – diabetisk makulopati ses hyppigst ved type 2 diabetes.

Forebyggelse og behandling af diabetisk øjensygdom ÅRLIG ØJENLÆGE KONTROL En god kontrol af blodsukkerkontrol Laserbehandling for at begrænse de forandringer der er opstået på nethinden Kommentar: 1. Nævne at blodkar kan blive skrøbelige og briste samt at der kan opstå væskeansamlinger.

Gå til øjenlægen hvis du oplever… Bevægelige pletter for øjnene Synet pludselig bliver sløret og uklart Oplever skygger eller fornemmelse af et gardin Linjer der bølger eller farveforandringer Kommentar: 1. Årsagen kan være større blødning, blødning i nethinden eller nethindeløsning, som kræver undersøgelse og behandling.

Udvikling af neuropati Kommentar: Denne slide kan bruges ved undervisningshold, som har en større baggrundsviden om dm2 i udgangspunktet og hvor de har plads til at niveauet i undervisningen hæves. 1. Nævne perifer neuropati – kan også forekomme i hænder. Både symptomer fra sensoriske og motoriske nervebaner. 2. Autonom neuropati: Sved, sår, svimmelhed og smerter: Kraftige svedudbrud i forbindelse med måltider, problemer med at føle, når du har lavt blodsukker og sår, der har svært ved at hele. 3. Sex: Rejsningsbevær hos mænd og tørhed i skeden ved seksuel ophidselse hos kvinder. 4. Fødder, ben og hænder: Føleforstyrrelser i fødderne og/eller ben – fornemmelse af at gå på vat, smerter i fødder – prikkende, stikkende, snurrende og jagende, nedsat muskelkraft i ben og arme, svært ved at holde balancen. 5. Høj puls i hvile og lav puls ved anstrengelse, smerter svarende til organer og svimmelhed. 6. Mave: Hyppig vandladningsbesvær, diarre, forstoppelse, hyppig kvalme og opkast 7. Gangbesvær: Tørre fødder og hænder, fejlstilling af fødder, amputation og ubehag når huden berøres. 8. Udlevere pjece ’Rejsningsproblemer’ udgivet af Pfizer og henvise til www.rejsningsproblemer.dk

Eget ansvar - Balancekort Kommentar: 1.Diskutere egenomsorg i forhold til forebyggelse og behandling af senfølger i samarbejde med egen læge/ambulatorium. 2. Nævne vandrejournal. 3. Supplere med anbefalede værdier for triglycerider på mindre end 2 mmol/l og HDL større end 1 mmol/l 4. Hvis forrige slide ikke bruges: Udlevere pjece ’Rejsningsproblemer’ udgivet af Pfizer og henvise til www.rejsningsproblemer.dk