Diabetes Med vægt på type 2-diabetes

Præsentationer af emnet: "Diabetes Med vægt på type 2-diabetes"— Præsentationens transcript:

1 Diabetes Med vægt på type 2-diabetes

2 Læringsmål Dette modul skal give dig: viden om type 2-diabetes
viden om virkningen af medicin til behandling af diabetes viden om medicinens bivirkninger, og hvad man kan gøre for at forebygge og lindre bivirkninger mulighed for at bistå borgere i sikker brug af lægemidler til type 2-diabetes mulighed for at støtte borgeren i at opdage tegn på diabetes eller utilstrækkelig behandling af diabetes mulighed for at støtte borgeren i at handle i forhold til observationerne mulighed for at medvirke til at øge sikkerheden i forhold til interaktioner og cave, så den ordinerende læge kan handle herefter bevidsthed om helbredstilstandens betydning for livskvalitet, herunder KRAM-faktorernes indflydelse på diabetes December 2014

3 Hvad skal vi tale om? Sygdommen type 2-diabetes
For højt og for lavt blodsukker Behandling af type 2-diabetes Medicin til forhøjet blodsukker Følgesygdomme og betydningen for livskvalitet Diabetes og antipsykotika Tjek på beboernes medicin De vigtigste pointer December 2014

4 Forventninger Hvilke forventninger har du til undervisningen i dag?
På en skala fra 1 til 10: Hvor meget viden og erfaring har du indenfor emnet? Hvad er særlig vigtigt for dig at lære noget om? Hvordan skal du fremover bruge det, du lærer i dag? Hvis du har konkrete spørgsmål til dagens emne, kan du skrive dem ned. Så tager vi det op undervejs. December 2014

5 Hvad kender I til diabetes?
December 2014

6 Type 2-diabetes Rammer primært voksne Er arvelig
Skyldes ofte usund livsstil Kan i en vis udstrækning forebygges Kroppen mister gradvist evnen til at udnytte og/eller producere insulin Behandles med livsstilsændringer og medicin December 2014

7 Insulins virkning Forbrænding – giver energi
Øger optagelsen af sukker (glukose) Forbrænding – giver energi Opbygning af depoter af kulhydrat (glykogen) i lever og muskler Opbygning af fedtdepoter Øger optagelsen af aminosyrer Opbygning af protein i muskler Insulin fungerer som en ”nøgle”, der åbner for, at sukker kan optages i musklerne Insulin produceres i bugspytkirtlen December 2014

8 Symptomer ved for højt blodsukker
Øget vandladning Tørst Træthed Koncentrationsbesvær Behandling Tilpasning af kost, motion og medicin Årsag Manglende/ forkert dosis af medicin Manglende effekt af medicinen Forkert injektion af insulin Kost og motion og medicin er ikke afpasset Diagnosen ikke stillet December 2014

9 Symptomer ved for lavt blodsukker
Uro Nervøsitet Nedsat koncentration Dobbeltsyn Gaben Urimelig og aggressiv adfærd Øget puls Sved Årsag For lidt mad For meget motion For meget medicin Behandling Hurtige kulhydrater GlucaGen December 2014

10 Strategi for behandling af type 2-diabetes
Kost, motion, vægttab Hos de fleste også medicin December 2014

11 Medicin til type 2-diabetes
December 2014

12 Hvilke lægemidler mod diabetes får jeres beboere?
Tænk på de beboere, hvis medicin du er med til at håndtere Skriv navnet på det eller de lægemidler mod diabetes, som de får December 2014 Kvalitet og sikkerhed i medicineringen på botilbud • okt 2013

13 Medicin, der sænker blodsukkeret – oversigt
Tabletter: medicin, der øger forbrændingen af sukker medicin, der frigør insulin medicin, der nedsætter optagelse af sukker fra urinen Medicin til indsprøjtning: insulin og insulinlignende stoffer andre præparater til indsprøjtning mod type 2-diabetes December 2014 Kvalitet og sikkerhed i medicineringen på botilbud • okt 2013

14 Medicin, der øger forbrændingen af sukker
Øger cellernes følsomhed for insulin Øger forbrændingen af sukker i musklerne Kan suppleres med anden medicin mod for højt blodsukker Tages 2-3 gange om dagen Kan give bivirkninger især i starten: appetitløshed, kvalme, opkastning, diaré, metalsmag i munden Eksempel: Metformin December 2014 Kvalitet og sikkerhed i medicineringen på botilbud • okt 2013

15 Medicin, der frigør insulin
Frigør insulin fra bugspytkirtlen Øger cellernes følsomhed for insulin Tages en til flere gange om dagen Kan give for lavt blodsukker Kan give bivirkninger, fx kvalme og opkastning, hudkløe, hovedpine og svimmelhed (afhængig af type) Eksempler: Gliclazid, Glimepirid, Januvia December 2014 Kvalitet og sikkerhed i medicineringen på botilbud • okt 2013

16 Medicin, der nedsætter optagelse af sukker fra urinen
Hæmmer et protein i tarmen, som medvirker til at optage sukker fra urinen Bruges til personer, der ikke kan tåle metformin Tabletterne tages 1 gang om dagen. Synkes hele Kan give for lavt blodsukker Bivirkninger: fx øget tendens til betændelse ved urinvejene Eksempel: Forxiga December 2014 Kvalitet og sikkerhed i medicineringen på botilbud • okt 2013

17 Godt at vide om behandling af type 2-diabetes med tabletter
Tabletterne kan med fordel tages lige før eller til et måltid Glemte doser skal ikke erstattes med dobbelt dosis ved næste dosering December 2014

18 Vær opmærksom på Nogle af typerne af medicin kan give for lavt blodsukker (ikke metformin) Nogle af typerne af medicin kan give mavegener i form af fx kvalme, diaré, opkastning og smerter i maven Hvis bivirkningerne ikke forsvinder eller er generende, kan lægen vælge en anden slags medicin Læs om de vigtigste bivirkninger for det enkelte præparat på medicin.dk eller i indlægssedlen December 2014 Kvalitet og sikkerhed i medicineringen på botilbud • okt 2013

19 Insulin og insulinlignende medicin
Erstatter/supplerer kroppens produktion af insulin Forskellige typer med forskellig virkningstid. Gives en til mange gange daglig Kan give for lavt blodsukker Kan give ”puder” i huden, hvor der sprøjtes ind Eksempler: Actrapid, HumalogMix 25, Insulatard, Lantus December 2014 Kvalitet og sikkerhed i medicineringen på botilbud • okt 2013

20 Anden medicin til indsprøjtning
Stimulerer frigørelse af insulin og hæmmer frigørelse af glucagon, som virker modsat insulin Forsinker optagelse af sukker fra tarmen Kan medvirke til vægttab Forskellig virkningstid. Gives 1 eller 2 gange daglig. Bydureon 1 gang om ugen Eksempler: Byetta, Victoza, Bydureon December 2014 Kvalitet og sikkerhed i medicineringen på botilbud • okt 2013

21 Godt at vide om midler til indsprøjtning mod type 2-diabetes
Der kan forekomme irritation, hvor medicinen indsprøjtes i huden Uklar insulin skal opblandes inden brug ved først at rulle den 10 gange mellem hænderne i vandret stilling og derefter vende den i luften 10 gange. Den må ikke rystes (se også indlægssedlen) Mængden af insulin til den enkelte bestemmes af mange faktorer og er derfor forskellig fra person til person Nålen skiftes ved hver indsprøjtning Indsprøjtningssted skiftes fra gang til gang, men indenfor samme område Forkert indsprøjtning kan give fx for hurtig eller for kraftig virkning December 2014 Kvalitet og sikkerhed i medicineringen på botilbud • okt 2013

22 Vær opmærksom på Uåbnede pakninger opbevares i køleskab – ikke for tæt på køleelementet Penne, der er taget i brug, opbevares ved stuetemperatur Blodsukker måles løbende for at sikre, at dosis er passende Nogle af lægemidlerne kan give mavegener, især i starten Medicinen kan give for lavt blodsukker December 2014

23 Anden medicin til type 2-diabetikere
For at forebygge hjerte-kar-sygdom og følgesygdomme: medicin til at sænke kolesteroltallet medicin mod forhøjet blodtryk evt. blodfortyndende medicin (fx Hjertemagnyl) December 2014 Kvalitet og sikkerhed i medicineringen på botilbud • okt 2013

24 Diabetes og antipsykotika
Alle antipsykotiske lægemidler kan give vægtøgning Behandling med antipsykotika øger risikoen for type 2-diabetes Behandling med antipsykotika medfører, at fedtstofskiftet forstyrres – kolesteroltallet stiger Krav om årligt tjek af: vægt, BMI og taljeomfang blodtryk fasteblodsukker kolesterol EKG December 2014 Kvalitet og sikkerhed i medicineringen på botilbud • okt 2013

25 Case og øvelser December 2014

26 Case – Oluf 65 år Oluf får metformin og insulin for sin diabetes
Han er overvægtig og meget glad for slik Oluf får også antipsykotika, som kan øge hans vægt Oluf elsker at spille computer og se TV, og han er ikke vild med motion En hjemmesygeplejerske kommer og giver Oluf insulin inden sengetid Han er tiltagende plaget af smerter i sine fødder. En fodterapeut kommer hver 6. uge. Han er bekymret for Olufs fødder Hvad gør du som kontaktperson? Hvordan kommunikerer du med lægen om Olufs diabetes? Brug ISBAR som redskab December 2014 Kvalitet og sikkerhed i medicineringen på botilbud • okt 2013

27 Olufs medicinskema Indikation Præparat Kl 8 Kl 12 Kl 17 Kl 22 Diabetes
Metformin 500 mg 2 Insulin Lantus 20 I.E. Sindslidelse Seroquel 300 mg Forebyggende Hjertemagnyl 75 mg 1 Forhøjet kolesterol Simvastatin 40 mg For blodtrykket Ramipril 10 mg December 2014

28 ISBAR Identifikation Situation Baggrund Analyse Råd
ISBAR er et værktøj til at sikre, at man har alle de nødvendige oplysninger, inden man kontakter behandleren Brug af ISBAR er med til at sikre god mundtlig kommunikation mellem botilbud og læge ISBAR står for: Identifikation Situation Baggrund Analyse Råd December 2014

29 ISBAR-Tjekliste temperatur, vejrtrækning, puls, blodtryk
Forbered dig, inden du ringer: Vurder beboerens situation Overvej, hvem det er relevant at kontakte Læs de nyeste notater i journalen/omsorgssystemet Hav relevante oplysninger klare som fx: temperatur, vejrtrækning, puls, blodtryk bevidsthedsniveau medicinliste nuværende pleje og bistand December 2014

30 ISBAR-Tjekliste (blok)
Identifikation: Dit navn, funktion, institution/afdeling Situation: Jeg ringer, fordi – beskriv. Jeg har observeret følgende ændringer i funktionsniveau eller helbredstilstand (temperatur, vejrtrækning, puls osv.) Baggrund: Kort præsentation af beboerens situation (tiltag indtil nu, sygdomshistorie) Analyse: Giv din vurdering af problemet. (evt. usikkerhed om, hvad problemet er. Beboerens situation er ændret, vi må gøre noget) Råd: Giv eller bed om råd. Hvad skal vi gøre? Hvad vil du foreslå? Hvad skal jeg observere og vurdere? Hvem gør hvad? Hvornår tales vi ved igen? December 2014 Kvalitet og sikkerhed i medicineringen på botilbud • okt 2013

31 ISBAR Eksempel på udfyldelse/brug
I: Mit navn er Lars. Jeg er SSA på Birgittegården. Jeg ringer angående Oluf, Han bor her på Birgittegården. Oluf har diabetes S: Jeg ringer, fordi Oluf har tiltagende smerter i sine fødder, og fodterapeuten er bekymret. Han vil helst ikke røre sig mere end højst nødvendigt. Hans appetit er ikke mindsket - tværtimod B: Oluf får insulin af hjemmesygeplejersken, og vi giver ham hans øvrige medicin. Han spiser meget og usundt. Vi måler ikke hans blodsukker, og det gør hjemme-sygeplejersken vist heller ikke A: Jeg er usikker på, om hans sukkersygemedicin er i orden. Og jeg er bekymret for hans fødder. R: Hvad vil du foreslå? Hvad skal vi evt. gøre eller observere? Hvornår skal vi tales ved igen? December 2014

32 Case – spørgsmål at diskutere
Hvordan skal vi observere effekten af medicinen hos beboeren – hvad skal vi konkret se efter? Hvad skal vi registrere? Hvor ofte og i hvor lang tid skal vi registrere? Hvad skal der til, for at vi igen kontakter lægen – og hvornår? December 2014

33 Øvelse Mål dit blodsukker: Klargør apparat, strimmel og fingerprikker
Vask hænderne i varmt vand. Skyl al sæben af Sørg for god blodcirkulation. Ryst evt. hænderne Prik i fingeren, og frembring en god bloddråbe uden at presse på fingeren Lad strimlen suge blod Afvent måling December 2014 Kvalitet og sikkerhed i medicineringen på botilbud • okt 2013

34 Tjek på beboernes medicin Formål og brug i hverdagen
Få overblik over, hvad beboeren bruger af medicin Få indarbejdet en systematik i overvejelserne om beboernes medicin Inddrage beboernes forhold til deres medicin Sætte fokus på de vigtigste mulige problemstillinger ved medicinen Støtte til at reflektere over og reagere hensigtsmæssigt på eventuelle problemer opstået ved behandlingen December 2014

35 Tjek på beboernes medicin Indsamling af informationer
Udvælg en af jeres beboere, som får medicin mod diabetes Udskriv beboerens medicinliste, og udpeg de lægemidler, som du mener, er relateret til diabetes Udfyld ud fra en snak med beboeren, gennemgang af jeres optegnelser om beboeren og/eller ud fra dit kendskab til beboeren redskabets side 2 om beboerens erfaringer, brug af og forhold til sin medicin samt afsnittet på side 5-6 om Tjek på medicin mod forhøjet blodtryk; tjek på medicin mod forhøjet kolesterol; tjek på medicin, der forebygger blodpropper, og tjek på medicin mod diabetes. Du skal kun udfylde disse afsnit – også selvom beboeren får andre slags medicin December 2014 Kvalitet og sikkerhed i medicineringen på botilbud • okt 2013

36 Tjek på beboernes medicin Brug af informationerne
Hvad bliver du opmærksom på ved denne beboers medicin? Hvilke problemer kan beboerens brug af medicin medføre? Hvad kan du gøre ved de problemer, du er blevet opmærksom på? December 2014

37 Sundhed og forebyggelse
December 2014

38 Ubehandlet/dårligt behandlet diabetes og livskvalitet
Generende symptomer på for højt blodsukker Hyppige infektioner Kløe Synsforstyrrelser Øget risiko for følgesygdomme: Sygdomme i hjerte og kar, fx forhøjet blodtryk, blodpropper Dårligt blodomløb i fødder Fodsår Nyresygdom/nyresvigt Påvirkning af øjne med øget risiko for nedsat syn eller blindhed December 2014

39 Hvordan kan følgesygdomme forebygges?
Regulering af blodsukker – så jævnt som muligt og så nær normal værdi, som muligt Behandling af forhøjet blodtryk Behandling af forhøjet kolesterol God fodpleje Evt. lille dosis acetylsalicylsyre (”Hjertemagnyl”) December 2014 Kvalitet og sikkerhed i medicineringen på botilbud • okt 2013

40 KRAM og diabetes på langt sigt
Kost: Sund kost medvirker til at opnå og opretholde normalvægt og bidrager til at forebygge hjerte-kar-sygdomme Rygning: Væsentlig forøget risiko for bl.a. hjerte-kar-sygdomme Alkohol: Langvarigt, højt forbrug medfører bl.a. hjerte-kar-sygdomme, for højt blodtryk og betændelse i bugspytkirtlen. Mange ”tomme kalorier” Motion: Forbedrer reguleringen af diabetes, øger omsætningen af energi December 2014 Kvalitet og sikkerhed i medicineringen på botilbud • okt 2013

41 Regelmæssig kontrol På ambulatorium og/eller hos praktiserende læge
Hos statsautoriseret fodterapeut Hos øjenlæge December 2014 Kvalitet og sikkerhed i medicineringen på botilbud • okt 2013

42 Eksempler på vigtige observationspunkter
Tegn på for højt eller for lavt blodsukker Spiser beboeren normalt samtidig med, at den normale dosis medicin bliver taget? Får beboeren behov for mere medicin, hvis der kommer høj feber? Har beboeren tegn på følgesygdomme i øjne og fødder? Kommer beboeren til kontrol? For lavt blodsukker i forbindelse med stort indtag af alkohol Får beboeren ”puder”, hvor der sprøjtes medicin ind? December 2014

43 Observation og dokumentation
Udvælg de 3 vigtigste observationspunkter for beboere, der får medicin mod diabetes. Hvordan sikrer I, at alle medarbejdere er opmærksomme på disse observationspunkter? Hvad og hvordan vil I dokumentere observationerne? December 2014 Kvalitet og sikkerhed i medicineringen på botilbud • okt 2013

44 Laminerede ark Hvem skal bruge dem?
De næste to dias er beregnet til, at I kan skrive dem ud – evt. som for- og bagside – og bruge dem til at huske de vigtige tegn på for højt og for lavt blodsukker Diskuter, hvordan I kan forestille jer at bruge arkene i hverdagen: Hvem skal bruge dem? Hvor skal de placeres, og hvorfor lige der? Hvilken gavn skal de gøre? December 2014 Kvalitet og sikkerhed i medicineringen på botilbud • okt 2013

45 For højt blodsukker Symptomer Øget vandladning Tørst Træthed
Koncentrationsbesvær Behandling Tilpasning af kost, motion og medicin Årsag Manglende/ forkert dosis af medicin Manglende effekt af medicinen Forkert injektion af insulin Kost og motion og medicin er ikke afpasset Diagnosen ikke stillet December 2014

46 For lavt blodsukker Årsag For lidt mad For meget motion
Symptomer Uro Nervøsitet Nedsat koncentration Dobbeltsyn Gaben Urimelig og aggressiv adfærd Øget puls Sved Årsag For lidt mad For meget motion For meget medicin Behandling Hurtige kulhydrater GlucaGen December 2014

47 Refleksion Skriv refleksioner om diabetes og håndtering af medicin hos beboere med diabetes Hvad kan du selv gøre? Hvilken betydning har det for beboerens helbred? Hvilken betydning har det for beboerens livskvalitet? Hvilken betydning har det for dig selv som medarbejder? December 2014

48 Det vigtigste – skriv i logbogen
Skriv de to ting ned, du har hørt i dag, som du synes er vigtigst Fortæl det til din sidemand, og begrund, hvorfor det er vigtigt Vi skriver en liste sammen December 2014

49 Forslag til aktivitet efter undervisningen
I kan tage følgende problemstillinger op: Hvordan kan vi sikre os, at der bliver taget relevante målinger på beboere med diabetes med relevante mellemrum? Hvad skal vi gøre, hvis målingerne viser tegn på ubalance? Gennemgang af instruksen for behandling med insulin. Opdatering, hvis det er nødvendigt og relevant. Gennemførelse af de nødvendige tiltag for, at relevante medarbejdere kender og følger instruksen. December 2014 Kvalitet og sikkerhed i medicineringen på botilbud • okt 2013

50 Tak for i dag!

51 Referencer www.medicin.dk www.irf.dk www.diabetes.dk.
Guidelines for type 2-diabetes. En fælles behandlingsvejledning med enslydende kliniske behandlingsmål. Dansk Endokrinologisk Selskab. Dansk selskab for Almen medicin. IRF. April Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til patienter over 18 år. Sundhedsstyrelsen Materialet er udarbejdet for I sikre hænder af Pharmakon December 2014 Kvalitet og sikkerhed i medicineringen på botilbud • okt 2013