Økonomisk styring Kapitel 14

Oversigt over virkning af ekspansiv finanspolitik

Udvikling i skattetryk 1956 - 2011 og økonomisk politiske indgreb Velfærds-reform VK Fogh Thorning SD Nyrup SD A.Jørgensen VKR Baunsgaard Skatte-stop Kick- start Fjernelse af dyrtid og lønindeks-regulering af dagpenge Satsre-gulering Satspulje Tilbagetræknings-reform, efterløn SD J.O.Krag Fastkurs-politik ‘Helheds-løsning’

a) Ekspansiv finanspolitik (Keynesianisme). Finanspolitikken regulerer forbruget og investeringerne i samfundet v.h.a. indtægter og udgifter på de offentlige budgetter. a) Ekspansiv finanspolitik (Keynesianisme). Staten stimulerer forbruget (købekraften) ved at sænke skatterne øge de offentlige udgifter ( a) overførselsindkomster offentlige bygningsarbejder. Sænker arbejdsløsheden. Anvendes i en lavkonjunkturperiode med stor arbejdsløshed og lille produktion for at sætte gang i produktionen og skabe større efterspørgsel; men den øgede efterspørgsel kan føre til inflation(prisstigninger),da virksomhederne vil sætte priserne op, hvis ikke konkurrencen samtidig øges.   b) Kontraktiv finanspolitik. Staten bremser forbruget ved at forhøje skatter og afgifter spare på de offentlige udgifter. Anvendes i en højkonjunkturperiode,hvor økonomien er ved at løbe løbsk (inflation, stor import og underskud på betalingsbalancen).Kan forøge arbejdsløsheden

Multiplikatorvirkning af finanspolitiske indgreb kan variere efter typen af indgreb. Multiplikatoren vil sige den faktor, den økonomiske stimulans skal ganges med for, at man får den efterfølgende påvirkning af BNP:   Ændring i effektiv efterspørgsel * multiplikator = Ændring i BNP

PENGEPOLITIK   Styrer investeringerne og det lånefinansierede forbrug indirekte via fastsættelse af rente. Nationalbanken fastsætter retningsgivende rente (diskontoen) Nationalbanken sælger statsobligationer → stort udbud af statsobligationer → kursen falder og den direkte rente stiger.Påvirker renteniveauet i hele landet: → faldende investeringer → faldende forbrug → virker inflationsdæmpende Nationalbanken køber statsobligationer → efterspørgslen efter obligationer stiger → kursen stiger, og den direkte rente falder → billigere at låne penge Ved købet af obligationer øges pengemængden i samfundet 4) Nationalbanken køber valuta → pengemængden vokser 5) Nationalbanken styrer kronens vekselkurs i forhold til euro.

Valutapolitik Regulerer forholdet mellem eksport og import. a) Devaluering . Kronens værdi forringes → varerne bliver billigere i udenlandsk valuta → bedre eksportmuligheder → kan føre til fald i arbejdsløsheden. Udenlandske varer bliver dyrere i dansk valuta  importen begrænses (forbedret betalingsbalance),men priserne på de nødvendige udenlandske råstoffer stiger, hvilket kan medføre prisstigninger på danske varer (inflation)   b) Revaluering. Kronens værdi forhøjes → danske varer bliver dyrere i udenlandsk valuta → mindre eksport, dog muligheder for at konkurrere på kvaliteten. Større import – udenlandske råvarer bliver billigere → virker inflationsdæmpende.

Arbejdsmarkedspolitik En af strukturpolitikkens mest yndede virkemidler er arbejdsmarkedspolitikken. Der skelnes ofte mellem stramningsstrategi og opkvalificeringsstrategi, når det gælder politikken over for arbejdskraften. En stramningsstrategi kan være en politik, der vil lave et mere fleksibelt arbejdsmarked ved at ophæve skarpe faggrænser og nedsætte arbejdsløshedsunderstøttelsen. Derved vil man gøre arbejdskraften mere mobil, idet den via de økonomiske incitamenter søger andre jobs eller skynder sig at få et job, hvis det er arbejdsløshed, der er situtationen. Det skal også gøres lettere for virksomhederne at fyre folk. Når det sker samtidig med opretholdelse af et højt socialt beskyttelsesniveau, f.eks. gode arbejdsløshedsunderstøttelser og bistandshjælp, kaldes det flexicurity. Man kombinerer fleksibilitet og security (sikkerhed). Opkvalificeringsstrategi er f.eks.: Bedre uddannelser ved at satse uddannelsesbevillinger på de dygtige eller ved over en bred front at indføre mere efteruddannelse og kurser for både de, der er i arbejde og de arbejdsløse.

ARBEJDSMARKEDSPOLITIK Phillipskurve