Dansk Vækst: Fortid, Nutid, Fremtid ATV Carl-Johan Dalgaard

OUTLINE •Dansk vækst: Fortid (5000 fvt – ca 1900) •Dansk vækst: Nutid ( ) •Dansk vækst: Fremtid •Sammenfletning

DANSKE VÆKST: FORTID (5000 Fvt – ca. 1900) Trækker på: Carl-Johan Dalgaard, Det Danske Vækstmirakel. Udkommer i Nationaløkonomisk Tidsskrift

•Lidt om ”humlebien”; hvorfor er Danmark rigt? •En teori : 1.Danmark er – bort set fra Singapore – den mest kystvendte nation på kloden. 2.Af den grund (og et par andre geografiske karakteristika) blev Danmark en Handelsnation 3.Høj handelsintensitet (historisk) leder til kulturel åbenhed overfor nye ideer; driver afkastet på humankapital op 4.Tidlig adoption af almen uddannelse (reformer 1537, 1739, 1814) 5. Afsæt til vækst (industrielle revolution) 1890’erne; teknologi adoption (intensiv margin: uddannelse)

•Hvad lærer vi af dét? •Vi blev rige som følge af: •Teknologi adoption •Åbenhed overfor nye ideer •Intensiv margin: generelt højt uddannelsesniveau, opdateret viden. •Service

• Service i alt: 45% • I dag: 70%. Offentlig sektor (5% i 1910) • Uddannelse, Sundhed

DANSK VÆKST: NUTID ( ) Trækker på: Carl-Johan Dalgaard og Henrik Hansen, Er der et dansk vækstkollaps? Nationaløkonomisk Tidsskrift 148, 1-20

Væksten i BNP per time

FACTS: •Ingen trend i væksten i BNP per capita, per beskæftiget. Komparativ udvikling ok. •Negativ trend i timeproduktivitetsvækst. Fald i 70’erne; derefter ”udfladning”. The productivity slowdown. •DØR: komparativ tidsrække analyse vis-a-vis Europæiske lande. Ingen entydig konklusion •Nok for meget fokus på hvad DNK ”har gjort galt”. Den vigtige ”historie” er nok en anden …

Vækst forskel ca. 1% p.a.

•Førsteordens spørgsmålet: •Hvad er det DNK gør galt, ligesom resten af Europa, siden vi ikke er ”kommet os” over ”the productivity slowdown”? •Ledende forklaringer p.t.: •Uddannelsesinstitutioner. Generalister vs specialister i et turbulent teknologisk miljø •Komparativ lav produktivitetsudvikling i service

DANSK VÆKST: FREMTID

Caselli & Feyrer, The Mariginal Product of Capital, Quarterly Journal of Economics

•Med ressourcerne strømmer ideerne (adoption) •Enorm udfordring for traditionel industri i den Vestlige Verden, herunder for DNK •Kina, Indien gør at ”globaliseringen” føles mere intens i dag, end for 20 år siden. •Udannelse? Kvantitet (års skolegang) •Kan ikke fastholdes •Er ikke nok kvantitativt

•Hvorfor kan tjenesteeksporten – tilsyneladende - bedre stå sig i globaliseringen end industrien? •Skalafordele (søtransport) •Forretningsservice mv: Dele af produktionsprocessen er iboende uobserverbar •  selv hvis ressourcerne er til rådighed lader ”produktet” sig ikke kopiere •Dette ses også i dele af industrien (outsourcing) på funktionsniveau

SAMMENFLETNING

•Historisk: (i) Vidensorientering (kulturelt, uddannelsesmæssig), (ii) teknologiadoption, (iii) service •Nutid/fremtid: (i) Sektoren der har de bedste kort på hånden i globaliseringen er (fortsat) service. (ii) Industri: funktioner med højt kommunikationsindhold •Produktivitetsstimulering: •(i) Uddannelse: Institutioner, Kvalitet (der ér et trade-off med kvantitet), Uddannelsestyper. •(ii) Undgår at rejse, og eliminér eksisterende, barrierer mod teknologi adoption