Demokrati & Menneskerettigheder Samfundsfag – Holstebro HTX

Styreformer – del 1 Der findes forskellige måder hvorpå et land kan styres: - anarki - diktatur - demokrati 1) direkte demokrati 2) indirekte demokrati

Styreformer – del 2 ANARKI Anarki – ingen styring, der er ingen som skal have magt over andre. Menneskene skal selv styre deres liv, for evt. magthavere er magtbegærlige, og vil til hver en tid søge mere magt, blot for at forbedre deres egen situation. DIKTATUR Alt topstyres, ofte af en enkelt person eller en gruppe, som bestemmer og kontrollerer alt. Og følger man ikke hvad der bliver udlagt bliver man straffet. Den enkelte borger har ingen rettigheder – herunder tale-, tros- og trykkefrihed. Der findes dog både en hård og en blød form for diktatur. DEMOKRATI

Demokrati Hvordan kan borgerne påvirke det samfund de lever i ? Ideen bag udformningen af det danske folkestyre er gammelt: selve demokratitankegangen blev dannet helt tilbage i det antikke Grækenland. Især med liberalismens opstand i 1700-tallet fokuserede man på borgernes beslutningskompetencer og ret i et samfund. Ordet ”demokrati” betyder folkestyre, men selve forståelsen af dette kan ske på flere måde: Der findes dermed forskellige vinkler af demokrati, nemlig direkte demokrati og indirekte/repræsentativt demokrati.

Demokratiformer Direkte demokrati: Her diskutere folket selv sagerne og bestemmer samfundets udvikling Indirekte/repræsentativt demokrati: Her vælger folket nogle repræsentanter, som styre landet på vegne af folket i en vis periode. I Danmark er det utænkeligt at have vedvarende direkte demokrati. For det første er det umuligt at samle alle danskere på et sted. For det andet, betyder vores nuværende globale verden at alt er omskifteligt. Derfor ser vi hele tiden forandringer, som der skal tages højde for og diskuteres ift. nye love. Vi har kun direkte demokrati i form af folkeafstemninger i situationer hvor folket enten skal (if. Grundloven) tage stilling eller når Folketinget sender spørgsmål til afstemning. Det er typisk at sådanne afstemninger, for en tid, kan fremme det politiske engagement blandt befolkningen, men samtidig er det også slående at udfaldet ofte viser at politikerne er ude af trit med befolkningen, og deres ønsker/meninger om et emne. Hermed går befolkningen altså ind og sætter den politiske elite på plads.

”Demokratiet” Denne form for demokrati opstod i begyndelsen af industrisamfundet = borgerskabet kæmpede om at få indflydelse= den politiske liberalisme blev dannet. Derved kunne borgerne ved et frit valg stemme på de repræsentanter, som efterfølgende så skulle styre landet. Denne form for demokrati har derfor et indirekte styre: politikerne træffer beslutninger på folkets vegne. Det demokratiske element ligger i selve valghandlingen – de forskellige opstillede politikere fremsætter deres argumenter, som borgerne så skal tage stilling til og derefter afgive sin stemme, ud fra hvilken politiker som har ”overbevidst” én bedst. For at dette overhovedet kan ske i et samfund, er det bl.a. vigtigt med presse- og ytringsfrihed. Staten må på intet tidspunkt blande sig i den valghandling/proces som borgerne gennemgår.

Det moderne demokrati Det bedst mulige demokrati  polyarki (styre ved de mange) Betingelserne for polyarki Valgte kompetente repræsentanter skal kontrollere offentlige beslutninger. Frie, retfærdige og hyppige valg. Stort set alle voksne har valgret. Stort set alle voksne kan vælges. Ytringsfrihed . Ret til alternative informationskilder. Forsamlings- og foreningsfrihed.

Kritik af det moderne demokrati Gallupdemokratiet Meningsmålinger og fokusgrupper Populisme EU’s demokratiske underskud Globalisering og staternes magtesløshed

Menneskerettigheder Menneskerettighederne udvider det demokratiske element ved at sikre individerne universelle rettigheder John Locke (1631-1704) argumenterede for, at bestemte rettigheder er knyttet til mennesket som individ Ophavsmand til tanken om rettigheder for individet i samfundet, var Jean-Jacques Rousseau (1712-1778)

Rettighederne i Grundloven Frihedsrettigheder: personlige frihed, ytrings- og trykkefrihed, forenings- og forsamlingsfrihed samt religionsfrihed Økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, såsom ret til beskyttelse mod arbejdsløshed, deltagelse i kulturlivet, ret til lægehjælp og uddannelse

Menneskerettigheder set internationalt Verdenserklæringen om Menneskerettigheder fra 1948 De fundamentale frihedsrettigheder (FN-pagten artikel 1, pkt. 3) - Retten til frit at forsamle sig. - Retten til en fri og fair retssag. - Retten til at kommunikere frit (brevhemlighed) - Retten til at ytre sig. - Retten til at forene sig. - Retten til frit at udøve sin religion under ansvar for loven. Nogle konfliktpunkter: Menneskerettighedernes status i international lov? Sanktionering? Universalitet?