1. maj – Derfor 1. maj er arbejderbevægelsens internationale demonstrations- og festdag. 1. maj demonstrerer arbejdere over det meste af verden for bedre arbejds- og levevilkår, renere arbejdsmiljø og større politisk frihed. 1. maj blev holdt for første gang i 1890. Beslutningen blev truffet 14. juli 1889 (Bastilledagen) i Paris, hvor repræsentanter for den europæiske arbejder- bevægelse var samlet til to kongresser.

Forudsætningerne for 1. maj ”Proletarer i alle lande: Foren jer”. Det kommunistiske manifest af Karl Marx og Friedrich Engels, 1848. Blodige revolutioner i Europa, hvor de gamle konservative regimer bliver styrtet. Kapitalisme og industrialisme skærper klassemodsætningerne. Arbejderklassen organiserer sig som værn mod udbytning og elendige arbejdsforhold. 1. Internationale, 1864. Pariserkommunen – et socialistisk eksperiment, 1871.

Dansk arbejderbevægelse Den Internationale Arbejder- forening for Danmark – stiftet 15. oktober 1871 på initiativ af Louis Pio. Slaget på Fælleden, 5. maj 1972. Den første store arbejder- demonstration i Danmark. Den første arbejderkongres, 1876. Socialdemokratisk Forbund, 1878. Til start er parti og fagbevægelse samlet. I 1880’erne skiller fagbevægelsen sig ud med egen central ledelse. Parti og fagbevægelse arbejder dog fortsat tæt sammen.

1. maj i Danmark 1. maj 1890 – demonstration på Nørre Fælled i København med 30.000 deltagere. Arbejderbevægelsen fremfører kravet om 8 timers arbejdsdag: ”8 timers arbejde, 8 timers fritid og 8 timers hvile”. 1. maj 1900. Politiet tillader demonstration i gaderne med røde faner og musikkorps i spidsen. 1905. Den første ”stjernedemonstration”.

8-timers arbejdsdagen indføres 1914 – 1920. Splittelse i den europæiske arbejderbevægelse på grund af 1. verdenskrig og den russiske revolution. Socialdemokratiet er dog fortsat det største parti. 1915. Kvinder og tjenestefolk over 25 år får valgret – en sejr for Socialdemokratiet. 1919. Ny overenskomst med 8 timers arbejdsdag og 48 timers arbejdsuge – en sejr for fagbevægelsen.

Splittelse i 20’erne 1925. Socialdemokratisk ledet regering med Th. Stauning i spidsen. 1. maj-møde i Fælledparken med 100.000 mennesker. 1. maj-møderne bliver i stadig højere grad præget af splittelsen mellem socialdemokrater og kommunister. 1926. Første radiotransmission fra 1. maj-møderne.

Nazisme og besættelse 1938. De danske nazister holder deres første 1. maj-møde. De 10 deltagere bliver dog fordrevet med æg og tomater. 9. april 1940. Danmark bliver besat af Hitler-Tyskland. Alle 1. maj-møder bliver aflyst. 1941, 1942 og 1943. Store indendørs 1. maj- arrangementer i de større byer. 1943 – 45. Danmark i undtagelsestilstand. Forbud mod friluftsmøder – og kun få indendørs 1. maj-møder.

Efterkrigstid – Krav om frihed og fred 1946. Socialdemokrater og kommunister til fælles 1. maj. En engangsforestilling, da modsætningerne mellem Sovjetunionen og Vesten tager til. Den kolde krig præger de socialdemokratiske maj-paroler: ”Fred og frihed”, ”Frihed og fred”, ”Frihed mod diktatur”.

1960’erne – Velfærdssamfundet 1956. Storkonflikt på arbejdsmarkedet og den socialdemokratiske regerings ophøjelse af et mæglingsforslag til lov betyder ringe tilslutning til socialdemokraternes 1. maj – og store kommunistisk ledede protestdemonstrationer. 1957. Socialdemokraterne lancerer for første gang velfærdstemaet med parolen ”For folkets frihed og velfærd”. 1960’erne. Interessen for 1. maj daler – i takt med fuld beskæftigelse og øget velfærd.

Vietnam og venstrefløj i 70’erne Ungdomsoprør, nye venstrefløjs- partier og Vietnamkrigen sætter nyt liv i 1. maj. Budskaber om solidaritet med krigsofre og undertrykte. Venstrefløjen holder 1. maj-møder sammen eller hver for sig, som de er (u)venner til. Fra 1975. Socialdemokraterne går sammen med fagbevægelsen om 1. maj-arrangementer – og forsøger at genvinde det tabte terræn. Fælledparken i København bliver fælles ramme om flere konkurrerende 1. maj-arrangementer.

Fælles 1. maj i 80’erne 1980. Fælles faglig enhedsdemonstration – en succes. 1987. De københavnske fagforeninger og socialdemokraterne bakker op om den fælles faglige demonstration. Fælles fodslag om 1. maj fører til stadig større opbakning. 1992 – 93. Splittelse i EU-spørgsmålet betyder dalende tilslutning – men kun midlertidigt.

1. maj i dag 1. maj har mistet sin karakter af kampdag, men er fortsat arbejderbevægelsens vigtigste, internationale festdag. Solidaritet med de undertrykte og modstand mod krig er tilbagevendende temaer. 200 møder rundt om i landet. Også på verdensplan holdes traditionen i hævd. Der vil altid være brug for politisk og faglig aktion for en bedre og mere retfærdig verden.

1. maj-plakater 1900-1949 1900 1941 1949

1. maj-plakater 1951-1976 1951 1963 1976

1. maj-plakater 1982-2007 1982 2004 2007