Fagbevægelsens rødder: Syndikalismen som ”glemt” alternativ og metode Mødeserie med PROSA/ØST om ”Fagbevægelsens fremtid, nye veje – nye midler” Se tilbage,

Præsentationer af emnet: "Fagbevægelsens rødder: Syndikalismen som ”glemt” alternativ og metode Mødeserie med PROSA/ØST om ”Fagbevægelsens fremtid, nye veje – nye midler” Se tilbage,"— Præsentationens transcript:

1 Fagbevægelsens rødder: Syndikalismen som ”glemt” alternativ og metode Mødeserie med PROSA/ØST om ”Fagbevægelsens fremtid, nye veje – nye midler” Se tilbage, før vi kan se frem:  Hvad kom der før ”den danske model”? – Velfærdsstaten er ikke altings målestok  Var der alternative, konkurrerende idéer og strømninger – måske helt frem til i dag?  Er der mon noget, vi kan lære? 1.Forventningsafstemning 2.Kort introduktion til syndikalismen som bevægelse 3.Tanker omkring syndikalismens mulige bidrag i dag 4.Fordomsfri debat 1.Forventningsafstemning 2.Kort introduktion til syndikalismen som bevægelse 3.Tanker omkring syndikalismens mulige bidrag i dag 4.Fordomsfri debat Program for i dag:

2 Hvad er det vi vil i PROSA/ØST?  Privatansatte, selvstændige og ledige it-folk i øst  PROSA på kanten af den danske model  Stort flertal i PROSA/ØST uden overenskomst  Alternative metoder – gerne debat med andre  Aktivisme og medlemsdemokrati  Partipolitisk uafhængig  Debat om fornyelse i fagbevægelsen  Fusioner vs. stærk faglig forankring  Én stor hovedorganisation? Ultrakort om mig  Faglig konsulent i PROSA siden 2005  Fagligt aktiv (Dansk Magisterforening)  Politisk aktiv (Enhedslisten)  Aktiv på venstrefløjen de sidste 22 år  Fagbureaukrat/administrativ klasse?  Fabriksarbejder, kantinemedhjælper m.m.  Masterstudie på RUC de sidste to år  SAC og Mondragon  Ledelse i medarbejderstyrede virksomheder

3  ”Primitive rebeller”  ”Ikke forstået partiets rolle”  ”Ikke forstået statens rolle”  ”Rester af småborgerlig klasseindflydelse”  ”Fortidig” Syndikalismen, der blev glemt – sejrherrerne skriver historien  Flertalsbevægelse i mange lande ved indgangen til 1900  Praktisk orienteret (”ikke en lære, men en bevægelse”)  Lønarbejderes egen, aktivistiske bevægelse  Findes stadig – både som tendens og som understrøm  Socialisme = arbejdernes overtagelse af produktionen  Imod overenskomster og ledelsesret  Imod centraliserede forhandlinger – for direkte aktion  Imod statsliggjort velfærd -Rører ikke ved kapitalismen -Fjerner solidariteten og ansvaret fra individet  Socialisme gennem faglig aktivitet – ikke parlamentet  Medlemmerne i centrum – ikke organisationen Myte: Realitet: Deres platform, med egne ord: ”Syndicat” = fagforening

4 Erobre staten og den politiske magt Gennemføre socialreformer fra oven - støttet af lønarbejdernes organisationer Erobre staten og den politiske magt Gennemføre socialreformer fra oven - støttet af lønarbejdernes organisationer Opbygge et nyt samfund fra neden Individer, gensidigt forpligtet Sociale forbedringer via selvorganisering Opbygge et nyt samfund fra neden Individer, gensidigt forpligtet Sociale forbedringer via selvorganisering StatssocialismeLiberalisme Staten lægge til rette for et frit marked Individets ansvar, forsikring Sociale forbedringer via privat initiativ Staten lægge til rette for et frit marked Individets ansvar, forsikring Sociale forbedringer via privat initiativ Syndikalisme / libertær socialisme med fornyet aktualitet? Syndikalisme / libertær socialisme med fornyet aktualitet? Før, under og efter den danske model 2020 2010 2000 1990 1980 1970 1960 1950 1940 1930 1920 1910 1900 1890 1880 1870 Libertær socialisme (Tidlig socialisme / blandingssocialisme) (Overenskomster, velfærdsstat, folketingsvalg) Andelsbevægelsen Produktionsforeninger Syge- og A-kasser Fagforeninger Pres på den danske model Nye produktions- og virksomhedsformer Under: Før: -Almen stemmeret -Den faste voldgiftsret -Parlamentarisme -Septemberforliget

5  Almen stemmeret  Parlamentarisme  Den faste voldgiftsret  Septemberforliget  Almen stemmeret  Parlamentarisme  Den faste voldgiftsret  Septemberforliget Måden at opnå forandringer på: Egenaktivitet eller gennem repræsentanter Måden at opnå forandringer på: Egenaktivitet eller gennem repræsentanter Accept af ledelsesretten og den private ejendomsret til produktionsmidlerne Accept af ledelsesretten og den private ejendomsret til produktionsmidlerne Hvorfor blev syndikalisterne så provokerede?  ”Arbejdet er Kilden til al Rigdom og Kultur, og hele udbyttet bør tilfalde dem, som arbejder”  ”Arbejdsmidlerne skal gå fra at være Kapitalisternes Monopol til Fælles Ejendom”  ”Afskaffelse af Lønarbejder Systemet”  ”Produktionsforeninger med Statshjælp under et arbejdende Folks demokratiske kontrol”  ”Fuldstændig Ret til at forvalte Syge- og Understøttelseskasser uden Regeringens Indblanding” (fra Socialdemokratiets første program i 1876) Fordi det brød med gængse socialistiske tanker i fagbevægelsen + Socialdemokratiet System- kritik System- accept Integration / Underordning Statsliggørelse af solidaritet Gøre sig afhængig af skiftende flertal i folketinget Statsliggørelse af solidaritet Gøre sig afhængig af skiftende flertal i folketinget

6 Syndikalismen som alternativ Sprang ud af den tidlige socialisme – før statssocialismen blev udkrystalliseret For ”moderne kampmetoder”, som lønarbejdere selv kunne udføre – ikke bare deres valgte repræsentanter (pludselig strejke, obstruktion, sabotage, boycot) For industriforbund, der kunne samle samtlige ansatte på en arbejdsplads Aktioner og strejker bygger enhed > generalstrejke Kritisk til at satse på store strejkekasser og de langvarige, varslede konflikter. > Slå til kort, hurtigt og effektivt. Mod det nye sovjetiske styre fra 1917, der centraliserede magten og indførte etpartistyre >Det nye samfund skal forberedes: Driftsråd, studier i teknik/økonomi, demokratisering Evt. starte arbejderstyrede virksomheder allerede i dag ”Om Arbejdernes faglige Organisationer samlede hele deres fælles Formue i en Dynge, var den kun en Draabe ved siden af Aktie- og Bankverdenens mægtige Hav af Kapitaler. Men derved har ogsaa de faglige Organisationers eneste Vaaben – den varslede pengeunderstøttede, langvarige strejke – tabt sin Værdi for Arbejderne”.

7  ”Socialisme classic”  Reel kamp om arbejderbevægelsens retning  Skabte resultater (i DK f.eks. 8-timersdagen, urafstemninger om overenskomster) En stærk bevægelse 1900-1930’erne  Militær og politisk undertrykkelse (Spanien)  Udkonkurreret af SD+KPs centralistiske organisationer  Centraliseret masseproduktion  Velfærdsstater Hvad blev der af dem? Syndikalismen, der overlevede  Understrøm i Danmark: Kritik af Arbejdsretten, OK-”bunkebryllup”, ”vilde strejker”, imod ”fagforstening”  Sverige: Etableret tidligt som fagforening (SAC) Fik længere tid og større spillerum til at etablere sig (Saltsjöbadsaftalen 1938) ”Registermetoden”. Enkelte kooperativer (Bohuslän Kooperativa Stenindustri 1926-2012)  Frem til 1930’erne en reel konkurrent til socialdemokratiet  Findes stadig – frem til 1990 over 15.000 medlemmer, i dag knap 5000  Traditionelt stærke inden for skovbrug, minedrift og anlægsindustri – i dag nye grupper  De har et vist it-miljø, bl.a. KIM-syndikatet og open source-netværket Serengeti  En del debatter ligner debatterne i bl.a. PROSA og en del andre forbund i DK  ”Faglig reorganisering” fra starten af 2000-tallet  Frem til 1930’erne en reel konkurrent til socialdemokratiet  Findes stadig – frem til 1990 over 15.000 medlemmer, i dag knap 5000  Traditionelt stærke inden for skovbrug, minedrift og anlægsindustri – i dag nye grupper  De har et vist it-miljø, bl.a. KIM-syndikatet og open source-netværket Serengeti  En del debatter ligner debatterne i bl.a. PROSA og en del andre forbund i DK  ”Faglig reorganisering” fra starten af 2000-tallet

8  Partipolitisk uafhængig, medlemmerne i centrum  Kritisk til at måle faglig styrke kun ud fra medlemstal – kig på praksis  Aktivisme og medlemsdemokrati  Medlemmerne i centrum, ikke organisationen Kan vi lære noget af syndikalismen i dag? 1)Konkrete metoder: Pludselig strejke, obstruktion, sabotage, boycot 2)Kritisk til strejkekasser – slå hårdt og effektivt til 3)Industriforbund (herunder fusioner og én stor hovedorganisation) vs. forankring i et enkelt fag 4)Alternative virksomhedsformer, herunder privat ejendomsret til produktionsmidlerne - afledning fra klassekampen eller en farbar vej selv under kapitalismen 5)Andre samfundsformer, herunder om al velfærd og understøttelse bør være statslig/halvstatslig - i hvilken grad kan vi selv finansiere og organisere selvhjælp som f.eks. a-kasser osv. 6)(Fagopposition eller selvstændig organisering)  Ja, der er andre måder at gøre ting på end ”den danske model”  Ja, der er andre metoder end kun at fokusere på overenskomster (jf. PROSA/ØST)  Ja, det at bygge kollektiv styrke og presse ting igennem er afgørende for at sikre resultater  Ja, det er naturligt at se på forslag, der oprindeligt blev ”dømt ude”, men som måske har værdi i dag Lidt mere kontroversielt: Hurra for fordomsfri debat