Livets opståen og udvikling Variation Ændring af levesteder Naturlig udvælgelse

Livets opståen 14,5 milliarder år. Stort anlagt eksperiment (Vorherre). Tilsyneladende tilfældigheder Ingen indbygget formål Konsekvens af tilfældig dans af atomer Lang udvikling af universet Endestation med cellen, vand ude og inde.

Septiktank Kvælstof, kuldioxid, svovlgasser og vanddamp. Bakterieform fra kuldioxid til oxygen ca 2%. 1,5 mill. Bakteriekolonier, samfund som er os! Tidslinie

Forudsætninger for livs opståen Energi fx fra solens UV-stråling, varme, kemisk energi m.m. Beskyttelse mod nedbrydning. Koncentrering fx i skumbobler. Katalyse enzymvirkende egenskaber.

Protoceller Ikke levende! Ikke biologisk evolution Molekylerne koncentreres = lettere at reagere med hinanden. Bobler, skum, ler, fedtstoffer. Vores celles membran ”Plasmamembranen” Flydende fedtmembrans mur Kan opretholde store koncentrationsforskelle Lipidbobler af fx phosphor-lipider

Molekyler – liv! Liv: ”et kemisk system med Darwin-evolution”. Livet opstod da der blev dannet RNA, som tilfældigt havde den rigtige struktur til at kunne danne mere af sig selv! Livet udviklede sig af kemikalier, der blev dannet spontant . RNA verden m.m. .

Komposom-teorien Molekylfællesskaber bliver stabile og selvformerende, fik katalytiske evner. Molekylfællesskaber konkurrerer mod hinanden. Evner som stofskifte og formering opstod samtidigt fx i et molekyl-netværk = Økologi før livets opståen. Nabosamarbejde. Systemets information lå i selve samlingen af molekyler, som molekylfællesskabet havde.

Big Birth Nedarvingens molekyler har været ens de sidste 4 milliarder år! Genkoden gennemgik derefter en efterfølgende evolution.

Gode links! Livets træ (video med David Attenborough: http://tolweb.org/tree/home.pages/media.html Tidslinien: http://www.johnkyrk.com/evolution.html Cellens indre liv: http://aimediaserver4.com/studiodaily/videoplayer/?src=ai4/harvard/harvard.swf&width=640&height=520 Proteinsyntesen: http://www.youtube.com/watch?v=NJxobgkPEAo

Darwin Darwins evolutionsteori (1859): Alle arter har en tendens til at forøge deres antal kraftigt hvis alle individer der fødes, overlever og forplanter sig. I hver generation forbliver antallet imidlertid næsten konstant hvilket betyder at der må foregå en kamp for at overleve. Variationer findes blandt enhver art. Nogle af disse er en fordel for individer i et specielt miljø og hjælper det til at overleve og formere sig kraftigt . Overlevende organismer videregiver deres arvelige variationer til deres afkom. Med tiden opstår så store forskelle ar en ny art udvikles af den gamle art.

Artsdannelsen Mere eller mindre geografisk adskilte grupper = populationer, som bliver genetisk forskellige fra andre medlemmer af arten så de ikke længere kan formere sig med hinanden.

Konklusion Erhvervede egenskaber KAN ikke nedarves! Genetisk variation findes, som er en forudsætning for at der kan ske en selektion af arveegenskaber. Dannelse af nye arter afhænger af om der sker en varig geografisk isolation mellem populationer tilhørende samme art.