?, d. ?. ? 200? IT-Chef Morten Ellegaard me@fi.dk Open source – succes eller fiasko? ?, d. ?. ? 200? IT-Chef Morten Ellegaard me@fi.dk

Agenda Om mig selv En kort introduktion til open source – og begreberne Open source og forbrugerne – Forbrugerinformationens OS-strategi En præsentation af nordicOS.org - forbrugernes open source-hjemmeside Hvad bestilte vi – krav og ønsker? Pause En præsentation af FIs open source-baserede system Software og hardware Indkøb, drift, ansvar og support – gør det en forskel? Økonomi – fordele og ulemper Hvad betyder open source for organisationen – ændres arbejdsformen? Gode råd OS udbredelse og modenhed – hvad er status? Hvordan kommer man i gang?

Om mig selv Morten Ellegaard, cand. scient. pol. IT-arbejde i politisk parti Undervist på IT-højskolen i KBH (Intranet) IT-firma i 2 år (open source CMS-løsninger) IT-chef i Forbrugerinformationen (Nu Forbrugernes Hus)

Profil af Forbrugerinformationen Selvejende institution under Økonomi- og Erhvervsministeriet Uafhængigt repræsentantskab og bestyrelse 55 medarbejdere i informationsafdeling, webafdeling og laboratorieafdeling Akkrediterede og standardiserede laboratorietest Internationalt testsamarbejde (icrt) Bedriver indtægtsdækket virksomhed (også IT)

Forbrugerinformationens vision At kvalificere forbrugerne til at stille krav til varer, producenter, politikere og myndigheder At bevidstgøre forbrugerne om varer til den rigtige pris, der sikrer en miljømæssig og etisk samfundsudvikling Kort sagt, at gøre det nemmere at være forbruger

Forbrugernes Hus pr. 1/10-2003 Forbrugernes Hus samler de offentlige forbrugermyndigheder: Forbrugerinformationen nedlægges – og den fremtidige forbrugerinformation samles i Forbrugernes Hus, omfattende: Forbrugerstyrelsen Forbrugerombudsmanden Forbrugerklagenævnet Elsparefonden Center for EU-forbrugerinformation Forbrugerforum

Kort om historien og begreberne Fri software: Open source Kort om historien og begreberne Fri software: ”Retten til for alle, overalt, til hvilket som helst formål at anvende, kopiere, ændre og sprede software” Richard Stallman siger – ’fri’ som i ’fri tale’ og ikke som i ’fri øl’. (Altså ikke gratis, men frit)

Richard Stallman og FSF From: RMS%MIT-OZ@mit-eddie Newsgroups: net.unix-wizards,net.usoft Subject: new UNIX implementation Date: Tue, 27-Sep-83 12:35:59 EST Organization: MIT AI Lab, Cambridge, MA  Free Unix!  “Starting this Thanksgiving I am going to write a complete Unix-compatible software system called GNU (for Gnu's Not Unix), and give it away free to everyone who can use it…..” Why I Must Write GNU? “If I like a program I must share it with other people who like it” …. ”I will be able to get along without any software that is not free.”

Richard Stallman and FSF Stallman opretter ’The Free Software Foundation’ (FSF) i 1985 ..og laver GPL-licensen: Software er 100% frit. Alle ændringer skal tilbage til projektet ”Copyleft” - afledte GPL-programmer er selv underlagt GPL'en, hvilket bl.a. betyder, at man ikke kan benytte GPL-kode i et traditionelt proprietært program. Meget udbredt licens (50% af al OS)

Linux - den største succes Først i starten af 90’erne kommer der skub i udviklingen med Linux. Torvalds Linus - en finsk datalogistuderende – er utålmodig. The Linux development model (open source-metoden) dokumenteres af Eric S. Raymond med klassikeren ’The cathedral and the bazar’ Bruce Perens, Raymond, m.fl. skriver ’The open source-definition’

Open source definition, 1997 Man må frit distribuere program og kildekode - uden at betale royalties! Man skal have adgang kildekoden til programmet Man har lov til at rette i kildekode og udsende sin egen version af programmet Man må ikke diskriminere eller lægge op til specielle begrænsninger i brug. Bemærk – det skal ikke være gratis! – det handler ikke om penge

Kildekode og maskinkode Kildekoden er det sprog mennesker (en programmør) forstår. Det kan en computer ikke forstå! En computer kan kun forstå maskinkode / binær kode Kildekode Maskinkode For (ii=0;ii<10;ii++) { a(ii) = 2*i+3; } -----> 0101010101001010101 Open source-software leveres både som kildekode OG maskinkode Closed source-software leveres kun som maskinkode (værdiløs for mennesker)

Linux Development Model (I) Traditionel firma/køber Bruger A: Fejl når tryk F2 Firma Bruger B: Fejl når tryk F2 Linux development model Bruger A: Fejl når tryk på F2 -> F2-fejl rettet, her er koden Kernegruppe Bruger B: Ingen fejl når F2

Linux Development Model (II) Version 2.4 af kildekoden Kernegruppe Bruger A: F2-fejl rettet, her er koden Internet Version 2.5 af kildekoden

                                                                                                                                                                                         Linux kernegruppen

Åbne standarder Åbne standarder er ikke lig med open source 1. Åben definition offentligt tilgængelig (gratis eller prissat) 2. Defineret i en åben proces (alle kan deltage) 3. Udarbejdet af en standardiseringsorganisation (sikrer vedligeholdelse og ansvar) (Open source er typisk baseret på åbne standarder – men det kan closed source også være)

Open source i Forbrugerinformationen

Hvorfor OS i Forbrugerinformationen? FIs OS-strategi vedtaget af bestyrelsen 31. maj 2000 FI bør udbrede kendskabet til open source-produkter, og samtidig selv demonstrere, at det er en "farbar vej" (oplysningsaspekt). Medvirke til, at alle mennesker, ……, kommerciel eller privat bruger, skal have adgang til åben og gratis software. F.eks. kan FI tilbyde forbrugeren at hente open source-programmer fra: www.fi.dk (prisaspekt). Medvirke til, at alle forbrugere kan få adgang til alle program-informationer, og på den måde sikre sig mod "bagdøre", udøve effektiv virus-beskyttelse, mm. (sikkerhedsaspekt)

OS og forbrugerne Konkurrence og valgfrihed IT-monokulturer og monopoler giver mindre innovation og produkt lock-in situationer på markedet Konkurrence på IT-området giver bedre produkter og mere valgfrihed på markedet. Åbenhed og videndeling sikrer optimal konkurrence

OS og forbrugerne Demokrati Borgernes lige og frie muligheder til at kommunikere – fordrer åbne standarder i IT-infrastrukturen. (Forbrugernes skal ikke investere i leverandørejet software) Participation: (Digital) kommunikation skal være mulig for alle – uden økonomiske eller tekniske begrænsninger. Den digitale forvaltning bør baseres på 100% åbne standarder for at få befolkningens tillid. National datasikkerhed: Åben kildekode giver mulighed for kontrol af software. Proprietær software kan ikke tjekkes

www.nordicOS.org ’Forbrugernes open source-portal’ finansieret af Nordisk Ministerråd. Åbnede august 2003 – på engelsk + nordiske sprog. Finansieret levetid: 18 mdr. Formål: At lave en opdateret, tematisk linkoversigt til diverse open source projekter/programmer med det formål, at gøre det nemt for forbrugerne at få en samlet adgang til udvalgte OS-produkter. - At bidrage til, at OS bliver folkeliggjort - At styrke de nordiske OS-netværk

www.nordicOS.org Organisering af indhold Efter brugertype: Alm. forbruger | Grafisk bruger | Mindre virksomhed | Musisk bruger | Børn | Eller efter programtype: Browsere Grafiske programmer Kontorprogrammer (tekstbehandling, evt.) Multimedia Økonomistyringsprogrammer Etc.

www.nordicOS.org

www.nordicOS.org

Hvorfor OS i Forbrugerinformationen? De tekniske argumenter (interne fordele) Driftsstabilitet og skalerbarhed Hurtig(ere) udvikling af unikke løsninger pga. åben kildekode og brug af eksisterende software – Etikbasen 3 uger, Testbasen under 3 måneder Sikkerhed pga. 1) åbenhed og 2) udviklingsmetode (ekstern review) Brugerne har stor indflydelse på systemets design, og ikke omvendt.

Hvorfor OS i Forbrugerinformationen? De andre argumenter Undgår afhængighedsforhold til leverandører Nemmere udgiftsstyring og tidsbesparelser som følge af fraværet af licens/royalties styring Prisbesparelser internt i FI og generelt hos vores kunder/samarbejdspartnere. Åbne standarder giver kollektive fordele (samarbejdspartnere)

Hvad bestilte vi? Et omfattende CMS-system med skræddersyet funktionalitet Det skulle kunne rumme alle vores informationer: Test, etikinformationer, debat – og chatmoduler, osv. Kombineret internet- og ekstranet Understøttelse af flere sprog Integration af Dublin Core Metadata og eget Klassifikationssystem

Hvem bruger det? Alle relevante medarbejdere skal kunne bruges systemet. Workflow: En ingeniør fra laboratoriet laver test af f.eks. kummefrysere. Herefter bearbejdes data af en test-webredaktør, der evt. til sidst sammen med journalisterne offentliggør materialet på nettet. Undgå flaskehalse i workflowet.

Hvordan ser det ud?

Pause

Eksempler Testbasen, sammensæt selv din test! www.fi.dk/test

Eksempler Benzinguiden med dagligt opdaterede benzinpriser. www.fi.dk/oekonomi/priser/benzinpriser/

Eksempler Etikbasen, hvem vil du handle med? www.csr-scorecard.org

www.fi.dk, månedsstatistik

Administrationsdelen, internt Decentral opdatering, mange medarbejdere bruger det dagligt Alle funktioner i CMS’en kan tilgås fra en alm. browser Indbygget klassifikationssystem og metadatering Sikkerhed: 128bit kryptering af trafik til CMS’en.

Administrationsdelen, eksternt XML til dataudveksling (OIO-standarden) Datadeling mellem dr.dk, benzinpriser.dk, ebst.dk, osv. Demo: XML: http://xml.fi.dk/index.pl?path=/test/biler/smaa_familiebiler_2002/test/003;binary=0 HTML: http://www.fi.dk/test/biler/smaa_familiebiler_2002/test/003/

HTML

XML

Administrationsdelen

Administrationsdelen

Administrationsdelen

Gentoo Linux Software Styresystem: Debian GNU/Linux Webserver: Apache Database: MySQL Programmeringssprog: Perl (30.000 linier uden kommentarer)

Hardware Frontend-server (web): IBM 345: 2xP3 2400Mhz, 6xScsi disks, 2 Gb ram Frontend-server (web): IBM 230: 2xP3 1000Mhz, 3xScsi disks, 4 Gb ram Backend-server (database): IBM 230: 2xP3 1000Mhz, 6xScsi disks, 3 Gb ram XML-server: Fujitsu, 2xP3 550 Mhz, 2xScsi disks, 1 Gb ram Login-server: Fujitsu, 1xP3 800 Mhz, 2xScsi disks, 756 Mb ram Tjeksum-server: Fujitsu, 1xP3 233 Mhz, 1xIde disk, 256 Mb ram

Konfiguration

Konfiguration

Konfiguration (skalering)

Open source og garanti GPL’en fritager jo ophavsrethaver for garanti!? MEN De systemkrav der indskrives i kontrakten (K18 el. K33) er naturligvis gældende vedr. funktionalitet, svartider, oppetid, osv. Ellers beregnes bod. Bemærk, man er ikke bedre dækket ved closed source! F.eks. frasiger Oracle sig ethvert ansvar – f.eks. for patentkrænkelse! …og virkeligheden viser at OSS er meget stabilt og sikkert

Drift og support Bruger lidt under et programmørårsværk på drift af systemet Dertil et årsværk på udvikling af nye features – sammen med leverandører

Erfaringer med IT-leverandører EU-udbud: FI kan vælge mellem fem IT-firmaer (Har bl.a brugt CSC og aparte) Alle leverer under GPL-licens – og support er ikke noget problem Projekter udvikles oftest i samarbejde med leverandøren og FI – med intensivt brug af kommunikation, IRC, mails, CVS, osv.

OS og forretningsmodeller Almindelig software kan karakteriseres ud fra tre typer af økonomisk værdi: Brugsværdi - er den økonomiske værdi, som programmet udgør som redskab for brugeren Markedsværdi - en den pris som godet repræsenterer som vare. Monopolværdi - er den ekstra værdi godet har, fordi konkurrenten ikke har det. Open source-software har i modsætning hertil ingen monopolværdi. Noget OSS har en markedsværdi (den man køber). Men væsentligst udgør det en meget høj brugsværdi for brugeren, idet produktets kvalitet er høj - det er stabilt og yderst fejlfrit. Desuden er kunden helt frit stillet til fremover at lægge videreudvikling ud til andre leverandører.

Økonomi ved OSS? Fordele Typisk billigere eller gratis – men naturligvis pris for service Open source forlænger typisk hardwarelevetiden Leverandøruafhængighed giver lavere priser Fravær af sikkerhedsproblemer (f.eks. vira) Fravær af licensstyring Typisk bedre oppetid Større udviklingshastighed Ulemper Svært at få medarbejdere? Manglende kompabilitet Uddannelse/support Manglende udbud af programmer (grafik, økonomistyring, etc.) Manglende udbud for ikke-nørder!

Gode råd ved OS-integration Vælt ikke velfungerende softwareløsninger bare fordi de er closed source. Vejen til succes er integration – af nyt og bestående. Men vær særlig opmærksom på software der bruges i infrastruktur. Hvis ikke den er baseret på en åben standard, så er det meget vanskeligt at udskifte applikationssoftware efterfølgende. Vær forberedt på, at al ny software i princippet opfattes som et tilbageskridt – først efter en vis tilvænningsperiode lader folk sig begejstre (hvis der er grund til det). Vær ærlig med eventuelle svagheder ved systemet inden præsentation – involvér brugerne! Vælg OS-software med omhu. Der findes gode og dårlige projekter/produkter. Apache, Linux, MySQL er eksempler på gode projekter med massiv support og et stort udviklermiljø, mens andre projekter dør. Vælg generelt OS-produkter udfra deres popularitet og opbakning. (F.eks. Typo3)

Hvad skal man tænke på i udviklingsorganisationen? Man udnytter særligt OS-fordelene ved at have udviklingskræfter in-house. Med OS-software skal brugerne også udvikle! (Hvis udviklingsorganisation – i alm. kontor skal brugerne finde fejl) Høj grad af videndeling/feedback mellem brugere og udviklere er vigtigt. (Storkontorer, indberetningsmoduler, CVS, IRC-kanaler)

Lukket hierarki vs. netværks organisationen

De største problemer Mangelfuld integration til proprietære filformater (MS Word/Excel, Adobe grafikfiler, etc.) Specialprogrammerne: Kommunedata og Navision stat! Flertallets ret – alle bruger Exchange-servere (monokulturer) Software er et udpræget netværksgode. Jo flere der bruger et produkt, jo større værdi har det. Derved får store, udbredte systemer ofte et ’de facto’ monopol (med mindre de benytter sig af åbne standarder). Manglende opt-out mulighed for organisationer, der allerede er forpligtet af eksisterende leverandører/licenser.

Udbredelse indenfor softwarekategorier Linux, Gnome, KDE/Qt OpenOffice, Mozilla, Evolution Office programmer Operativ-systemer Klienter Bind (DNS), Apache, Sendmail PHP, Perl, Python, Gcc Programmerings-sprog Internet-software Operativ-systemer servere Databaser Linux, RedHat, SuSE, Debian, BSD MySQL PostgreSQL SAP DB

Forhindringer for open source Problemer ved dataudveksling. Sprogproblemer. Mangel på features. Behov for uddannelse og support Behov for uddannelse og support. Færre spil Softwarepatenter Office programmer Operativ-systemer Klienter Ingen forhindringer Ingen forhindringer Programmerings-sprog Internet- software Operativ-systemer Servere Databaser Delvis mangel på omstillingsparathed Ingen større forhindringer Delvis mangel på omstillingsparathed

Udfordring: Open source på dagsordenen - hvad skal der til? Kriterier for køb Sikkerhed Pris/økonomi Risikovillighed Anbefalinger Udbredelse Brugervenlighed Modenhed Kompabilitet Support Tilgængelighed Tekniske features Driftssikkerhed Kanal Partnerskaber Markedspres Positiv bruger-feedback Konferencer Internettet kolleger Kolleger Artikler Uddannelse Beslutningstagere Brugere Open source i dag Programmører

Hvordan kommer man i gang? Hvem? Der skal tages en autoritativ ledelsesbeslutning Medarbejderne skal involveres fra starten Start med delmængde af organisationen Planlægningen Gør processen målbar – og opstil realistiske mål Aftal milestones forud for projektstart Tildel realistiske ressourcer Evaluer ofte. Opdel større projekter (<6 mdr.) i delprojekter Brænd ingen broer - ha’ en roll back-model hvis muligt

Afsluttende bemærkninger Dare do differently! Open source og closed source kan sagtens sameksistere Åbne standarder i IT-infrastrukturen er vigtigst - Undgå IT-monokulturer! Der er brug for et åbent dokumentformat (i stedet for f.eks. Word) (Offentlig) IT skal altid baseres på åbne standarder – og open source-software når det kan betale sig OS ændrer organisationen (hvis man udvikler inhouse)

Morten Ellegaard me@fi.dk Kontakt og referencer www.ellegaard.org/artikler/speciale/ www.firstmonday.dk/issues/issue6_11/dafermos www.nordicinnovation.net www.siriusconsulting.fi/ www.opensource.org www.mysql.com www.linux.org www.linux.dk www.sslug.dk www.softwarepatenter.dk www.fi.dk www.nordicos.org www.videnskabsministeriet.dk