Amarone della Valpolicella Classico. Smageprogram Degani Amarone della Valpolicella 1993 Gherlar Amarone della Valpolicella 1997 Tomasso Amarone della.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Jeopardy af 7.b Sct. Jørgens Skole
Advertisements

KiMs – Maj KiMs SMAGSTEST - franske kartofler - Maj 2012.
Hvad hedder det ????. Hvad hedder det ???? Portvin.
® - we shape your ideas Middelhavskrukker Forår 2009.
Indvandrere og efterkommere i grundskolen Niels Egelund, professor, dr
Surdej til rugbrød.
Vejret Vandet i luften.
Afkobling af stivelsesstøtte
Holmegaard en ny begyndelse.
Arnes vindmølle.
v/ Professor Lars Ehlers, Aalborg Universitet
Hvem er vi? •Vi er organiseret i KBH Amts behandlingscenter for stofbrugere. •Vi er 3 år gamle. •Hjulpet i gang af fokus på Ecstasy. •Hjulpet i gang af.
Kan innovation måles – EXHAUSTO har gjort det i flere år
Basal statistik 24. okt Tom Bendix Videncenter for
Boblende nydelse og luksus
Analyse for Ældre Sagen: Trafikundersøgelse: Cykel, cykelhjelm mv Rapport Marts 2010.
INDHOLD Hvordan virker brændselsceller
It becomes our duty to adopt some artificial mode of conveying food intake into the stomach, by which the patient may be kept alive. This was obtained.
Rioja - Smag vinene der gjorde Spanien kendt Vinskolen, torsdag den 24. januar V/ Claus Bøgelund Nielsen Vinskolen 2007.
Velkommen til Spanien, Andalusien Af Mariann Præstegaard
Velkommen til vinsmagning. ALSACE Robert & Astrid Muhlberger er 4. generation i Muhlbergers historie Ejendommen er på 13,5 ha. Deres filosofi er at udvikle.
MAXIFUELS: Second generation bioethanol technology Birgitte K. Ahring.
Annex 2: Røde vine Centre d’Information des Vins du Roussillon Vignobles et grands crus du Roussillon På opdagelse blandt Roussillons vine.
F RANSK V INLOV Vin de Table Vin de Pays VDQS AOC Cru Classe systemet.
Kan Bordeaux klare konkurrencen fra ”de nye vinlande” ? 3 udfordringer til Bordeaux.
BORDEAUX THE WORLD’S FINEST WINES. HISTORIEN I 1600-tallet begynder Haut-Brion som de første at arbejde med forbedringer af vinen. I 1600-tallet begynder.
Vinfremstilling: Af Thomas Buhelt..
Vinsmagning Hasserishave, d. 19/
Faldgruber ved investeringer i bygninger og maskiner
Gennemsnitlige udgifter til sundhedsvæsen, Alder kr
Grønne regnskaber Søren Kolind Hvid Landscentret | Planteavl.
1 Presse- og analytikermøde 31. januar Tidligere udmeldinger om orkanen Branchen Umiddelbart efter orkanen Ca. 1 mia. kr. Medio december 1999.
Anneks 3: Tørre AOC vine ROUSSILLON-INFO Vindistrikter og Grand Cru vine i Roussillon På opdagelse blandt Roussillon vinene.
Antal registrerede selvmord i Danmark ( )
Niels Pein Regelopdatering Niels Pein Udpluk af nyhederne Definitioner Regler Decisions.
Øl fremstilling & smagning Øllets stamtræ.
Anneks 4 til 7: De Naturligt Søde AOC vine ROUSSILLON-INFO Vindistrikter og Grand Cru vine i Roussillon På opdagelse blandt Roussillon vinene.
Sådan laver man vin En vinøs historie. Processen som helhed.
Har hvedegalmyg betydning i Danmark ?
Priorat – den grimme ælling Vinsmagning 9/9-04.
Whiskysmagning 4. Sept En highlandwhisky, der ikke helt ligner highlandwhiskyer.
22 år med succes med biogas til kraftvarme Lemvig Kommune Danmark
Matematik B 1.
Miljøfordele ved brug af bioethanol
Etablering af raps og valg af sort
COTES DU VENTOUX CONTRA CHATEAUNEUF DU PAPE Er de store pengene værd?
Grunde til at jeg elsker dig
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Resultater af avlskontrollen med læggekartofler 2005 Landskonsulent Lars Møller Fælleskontrollen med.
Kvælstofbalancer på kvægbrug Konsulent Søren Kolind Hvid Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Planteproduktion 2004 Dansk Landbrugsrådgivning.
Electric power is electric particles moving through metal, semiconductor or graphite and special fluids (electrolysis). Some kind of gas are able to conduct.
Sicilien Fra Bulk til Kult Vinskolen 17. august 2006.
Første gæring Champagnehusene Krug og Bollinger de eneste som udelukkende har første gæring på træfade Alle andre gære på ståltanke med temperaturstyring.
Barbaresco Én producent, én årgang, 9 marker af Thomas Rydberg.
Udsædsmængder og såtidspunkt i vinterbyg
1 Computersimuleringer af Molekylære Systemer Ulf Rørbæk Pedersen Ph.D. studerende ved Center for glas og tid Roskilde Universitetscenter.
Hvordan kan vi øge kulstofindholdet i landbrugsjorden ?
1 Status og muligheder for en højere uddannelsesfrekvens blandt unge fra uddannelsesfremmede miljøer Trond Beldo Klausen, lektor, ph.d., Aalborg Universitet.
SQL Server konsolidering i Nordea Maiken Bjørn Jensen 5. september 2002  Mainframe baggrund – Siemens/BS2000, CA/IDMS  Ansat i Nordea september 1996.
Landskonsulent Christian Haldrup
Hvordan praktiseres optimal svampebekæmpelse i korn? Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteavl Dansk Landbrugsrådgivning.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Rodukrudt – nye forsøg og erfaringer Poul Henning Petersen.
Hospital informations systemer Theriak -den elektroniske medicinjournal.
Kvalitet, variation mellem sorter, marker og i marker Landskonsulent Jon Birger Pedersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Planteproduktion 2004.
Incidence, risk and resilience for suicide attempts among children and youth born in and living in Denmark in 2007 By MSc. Erik Christiansen.
MWL Whisky-smagning den 2. marts 2012
Inspiration til dit vinvalg
Præsentationens transcript:

Amarone della Valpolicella Classico

Smageprogram Degani Amarone della Valpolicella 1993 Gherlar Amarone della Valpolicella 1997 Tomasso Amarone della Valpolicella Il Sestante 1993 La Ragose Amarone della Valpolicella 1997 Masi Amarone della Valpolicella Costasera 2001 Tedeschi Amarone della Valpolicella 2000 Allegrini Amarone della Valpolicella 2000 Viviani Amarone della Valpolicella 2001 ………..med i alt 19 GR glas!

Degani (T)  Amarone della Valpolicella 1993  Lille hus ejes af Degani brødrene  Efter høsten er de bedste klaser lagt i specielle trækasser til tørring i ca. 4 måneder, De tørrede druer (rosiner) bliver presset og mosten gæres i kontakt med skallerne i en periode som varierer fra 20 til 25 dage alt efter årgang. Lagring foregår i små egetræsfade af fransk eg (Allier og Nevers) i ca. 2 ½ år i underjordisk kælder. Før aftapning filtreres vinen og bagefter hviler den i flasken mindst 12 måneder før den frigives.  Lagringspotentielle: år.  2 glas GR

Valpolicella  Valpolicella Classico  Fumane  Marano  Negrar  San Pietro  Sant’ Ambrogio

Druerne  Corvina  Modstandsdygtig overfor kulde men angribes let af råd  Corvinone  Endnu mere sårbar for råd, specielt gode på næringsfattig jord, blommeagtig  Rondinella  Meget modstandsdygtig, tilfører tannin, kirsebæragtig  Molinara  Hindbæragtig, porøs drue, følsom overfor kulde men modstandsdygtig overfor råd  DOC (1968) Valpolicella Corvina 40-80% (max. 50% Corvinone), 5-30% rondinella og andre 0-15% max. 10 % af den enkelte  14%, 24 mdr, 48hl/ha (Barolo/Brunello 56hl/ha)

San Rustico/Gherlar(T)  Gherlan Amarone della Valpolicella 1997 Podera Belfior  Eksisterer ikke mere men er overtaget af San Rustico familien  San Rustico (Luigo & Danilo Campagnola)  22ha herunder enkeltmarken Podera Belfior  Familie 3 generationer siden 1870  Producerer efter samme princip som i sidste 100 år  Vandt blandt andet den store Amarone smagning i Kbh i 1908

Pergola  Måden at binde vinen op på i Valpolicella er meget traditionel og kaldes Pergola  Vigtigt for at sikre ens sol og fugtighed på alle druer samt sikre at de ikke rammes af skimmelsvamp  Typisk høster man 1,5-2,5 kg pr. vinstok til Amarone  Fordamper ca. 30%  25 l for 100 kg så 1 fl. Amarone for hver 2 planter når vi snakker god kvalitet.

Produktionen  Amarone teknikken stammer fra romerne oprindeligt ”appassimento" (grape drying).  I slutningen af september høstes der og druerne placeres på bambusmåtter og tørrer på lofter typisk 2-4 mdr.  I slutningen af januar har druerne tabt 35% af deres vægt  Herefter afstilkes druerne og presses svagt  45 dages fermentering i store egefade eller stål fade ved meget lav temperatur  Puttes på fade som er mindre(30/40hl) og fortsætter fermentering i 35 dage  Herefter endeligt på fade i 24 måneder minimum

Klassikere vs Modernister  Klassiske  Druer blev tørret på store naturligt ventilerede lofter – tåge giver fugt og dermed let råddenskab. Moderat angreb af Botrytus  15-17% modne vinen på store gamle Botti  Modernister  Andre opbindingssystemer af druerne  Ingen angreb af botrytus tørres i datastyrede rum med ventilation som holder fugtigheden så lav at de ikke angribes  Lagring på nye franske egetræsfade  Filosofi: Amarone skal vær en vin med farve, friskhed og tannin

Tommasi (T)  Amarone della Valpolicella Il Sestante 1993  “TOMMASI Viticoltori” er et familie brug grundlagt I 1902 af Giacomo Tommasi og drives nu med de 5 børn (Giancarlo. Piergiorgio, Staefano, Erica & Francesca). Dario Tommaso styrer bixen  95ha marker.  Druer: Corvina Veronese 70%, Rondinella 25%, Molinara 5% Lagrer 3 år I slovensk eg (35hlfade)  GR 2 glas  WS 86 Starts off decadent and earthy but evolves to ripe fruit and flowers on the nose. Full-bodied, with ripe raisin character and silky tannins. Slightly short finish. Drink now. 1,000 cases made. –JS

Historie  1950 Første officielle Amarone fra producenten Bolla  Siden oldtiden har man tørret druerne  Romerne fortsatte og plantede vin i de sydlige alper. Vinene blev tørret for at få masser af kraft og alkohol for at klare transporten  Recioto sød vin blev lavet men ind imellem eksperimenterede man med at lave en tør variant  Recioto della Valpolicella Amarone  Siden 1990 Amarone della Valpolicella Classico eller Amarone della Valpolicella  Satellitstyrring af sukkerindhold, ph, syre, garvesyre etc. Ned til 4*4 m  I 80’er starter modernisterne

La Ragose (M)  Amarone della Valpolicella 1997  Le Ragose ligger I Negrar  Købt de 70 ha I 1969 af Arnaldo Galli idag drvet med sønnerne Marco og Paolo  Corvina 60% Rondinella 30% altri vitigni 10%  l/ 100 kg, lagres 4-5 år på store fade.  GR 3glas  1997 WS 88p A pleasant Amarone, with raisiny black fruit, plum and ash character. Full- to medium-bodied, with soft, easygoing tannins and a fresh, fruity finish.

Andre vine fra området  Valpolicella  Forholdsvis let hverdags vin 10-12%  Valpolicella Superiore  Typisk en månedstørring vine på ca %  Ripasso  Valpolicella vin der lagrer med Amarone rester i tanken og tilføres alkolhol.  Recioto (sød amarone)

Masi (M)  Amarone della Valpolicella 2001 costasera  1772 familiedrevet af Boscainis  160ha og prod. 2,5 mio fl (10% amarone)  Ligger i Negrar  70% Corvina, 25% Rondinella, 5% Molinara.  Lagrer 24 måneder i 80% Slovensk eg hl og 20% i mindre slovensk eg (40% nye, 30% anden brugt, 30% tredje brugt). Lagret herefter på flaske i 4 mdr.  Potentale år  2 glas GR  Ws 88Bright crushed berry on the nose, with hints of lemon grass and minerals. Full-bodied and very Juicy Fruit-like, firming up with a vanilla note on the finish. Best after ,000 cases made

Årgange  GR  1990 *****  1991 **  1992 *  1993 ****  1994 **  1995 ****  1996 ***  1997 *****  1998 ***  1999 ***  2000 ****  2001 ***  2002 **  2003 IR  2004 IR

Tedeschi (M)  Amarone della Valpolicella 2000  Tedeschi familien har ejet gården siden  Familievirksomhed ledet af Renzo og børnene Antonietta, Sabrina og Riccardo  22ha  Producerer: Classico & Monte Olmi  30% Corvina - 30% Corvinone - 30% Rondinella - 10% Molinara, Rossignola, Oseleta, Negrara, Dindarella.  25-30l/100kg druer  4 mdr. tøring, 12 mdr i franske små fade, 12 mdr. i store slovenske botti, 12 mdr på flaske  2000 er topår iflg. familien  2 glas GR

Producenterne  Toppen  Guiseppe Quintarelli (den gamle mester)  Romano Dal Forno  Tommasi Bussola  Allegrini  Viviani  Bertani  Masi  Tedeschi  Speri  Tommasi  Herefter:  Zenato  Le Ragose  Sant’Antonio

Allegrini (M)  Amarone della Valpolicella 2000  Produktion heraf Amarone  Familiedrevet, 6 gen.  Giovanni ”The Barrel spider” Allegrini  Super vin La Grola  Drives nu hans 3 børn (Walter (marken), Franco (Prod) & Marlesia (PR/Marketing)  Corvina Veronese 75%, Rondinella 20%, Molinara 5%  32 Hl/Ha, tørring 120 dage, nye fade I 19 mdr derefter 6 mdr I ældre fade. 14 mdr på flaske.  Modernist  3 glas GR hvert år….  WS 93p A superclean, juicy Amarone, with concentrated dried black fruit and a well-concealed, smooth oak note. Full-bodied, with fine tannins that give the palate an elegant poise and prolong the fruity finish. Classy and refined, with a long finish. Drink now through ,500 cases made. –JC  RP (ikke smagt siden 1999 men alle 95p) The impressive 1999 Amarone della Valpolicella is from a vintage which was anything but easy, but apparently created few problems here. Rich, jammy, and spicy aromas are followed by full and voluminous flavors, broad and warmly alcoholic with abundant super-ripe fruit and notes of chocolate, solid but voluptuous and extremely long on the finish. Drink:

Viviani (M)   Amarone della Valpolicella 2001   Vinmager og ejer: Claudio Viviani. Familieejet drives af Cladio som er rimelig ung og hans kone samt svigerfamilie. Vivianis 7 hektar vinmarker ligger syd-sydøstvendt og forholdsvis højt, ca meter over havets overflade. Derved ligger druerne ikke under for den ellers så bagende varme i lokalområdet. Den ellers tidligere så anvendte Pergola-opbinding er Viviani ved at udfase brugen af. Han har eksperimenteret sig frem til, at ved at anvende eksempelvis Cordon de Royat-opbinding, kan kvaliteten øges op til 20%. Også i vineriet nytænkes der. Nye træfade er indkøbt blandt andet 225 liters Barrique Bordelaise samt 500 liters fade. Gæringen foregår til Valpolicella-vinen på ståltanke, mens Amaronen gærer begge gange (alkoholisk og malolaktisk) på træfade. Produktionen af Amarone følger den traditionelle. Grundig selektering af druer begynder allerede i marken. Høsten starter i begyndelsen af oktober. Druerne er igen Corvina Veronese 75%, Rondinella 20% samt Molinara 5%. Efter høsten ligger druerne til tørre på stråmåtter i et godt ventileret loftsrum vinteren over. Gæringen starter først i marts/april-måned og varer på grund af det høje sukkerindhold forholdsvis lang tid.   GR 3 glas   WS 93p An intense and compact red, with dried date and fig spruced up with a layer of spicy cedar. Full-bodied, with a base of intense fruit, minerals and oak, with very fine tannins that firm up the long, spicy finish. Very promising indeed. Wait for this one. Best after cases made. –JC   Vinbladet 90p:

Speri  Amarone della Valpolicella 2001  Startet i 1850 erne og drevet af familien Speri  GR 3 glas  Grape varieties: Corvina Veronese 70%, Rondinella 25%, Corvinone 5%.Vinification: the grapes, after being dried for 120 days, in February are vinified by the traditional system with grapes made into red wine. 30 days of maceration and daily pumping over.Ageing: 4 years in medium size Slovenian oak casks and new Allier oak tonneaux (500 l.), 12 months in bottle. Tasting notes: intense garnet red, typical nose of dried grapes, ethereal and full. Dry on the palate, strong but soft and balanced. An important wine of rare elegance.Serving Temperature: 18° C.Gastronomic Suggestion: main courses, in particular red meat and game but also ideal with cheese and at the end of a good meal.  Ws 86 Ripe, spicy fruit with a grilled meat note on the nose. Medium- to full- bodied, with firm tannins and a slightly bitter and austere finish. Good Amarone character, but needs some time. Best after ,500 cases made. –JC