Ventilation og tæthed.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
VE-anlæg Solceller (Case og opgave).
Advertisements

Installationer Ventilationsanlæg.
Et bedre hjem gennem energirenovering
Tæthed i nybyggeri.
Klimafamilie i Favrskov
Camp IB37 Energioptimerede ventilationsformer:
klik her for næste billede
Intro – små anlæg Klassificering af energibesparelser
Skimmelsvamp Helbredsproblemer Olav Grønn Hansen.
Bestemmelse af luftmængder og kanalstørrelser
Boligventilation Lovgivning Beboelsesrum.
Vinduer Case og opgaver – løsninger.
Fyrrevang 72 Arkitekt Henning Rasmussen Hovedentreprenør Aavang Tømrer
Klassificering af energibesparelser
Vedvarende energi til husstande
VE-anlæg Introduktion.
Installationer Introduktion.
Børnehuset Kregme Børnehuset Kregme Instruktions møde
Installationer Varmeanlæg.
Klassificering af energibesparelser Case til enfamilieshuse Udgangspunkt:
Installationer Varmt vand.
Introduktion… … til de store udfordringer i dansk byggeri
Helhedsløsninger eller Integrerede energispareløsninger
VE-anlæg Varmepumpe (case og opgave).
19.01Energivejleder – klimaskærm
Svend Erik Mikkelsen Seniorspecialist
Fugt og bygninger.
GRUPPEOPGAVE: Udskiftning af ældre vindue med termorude: I en bolig med 30 m 2 vinduer, udskiftes de gamle termovinduer (u-værdi = 2,5 og g-værdi = 0,65)
Varmeteori.
Udvikling af varmegenvinding til naturlig ventilation
ATV Jord og Grundvand - Temadag 9
Kursus i energibesparelser, januar-marts 2008
Videncenter for energibesparelser i bygninger skaber viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger. Besparelsesmuligheder.
Energirenovering klimaskærm
Sådan energitjekkes indeklimaet
Generelt om varmepumper
Sådan energitjekkes klimaskærmen
Videncenter for energibesparelser i bygninger skaber viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger. Om Videncenter.
Sådan energitjekkes installationerne
2-lags termovindue E Syd ((431,4 x 0,65) - (90,36*2,5)) x 12 m kWh E øst/vest ((232,1 x 0,65) - (90,36*2,5)) x 10 m kWh E nord ((104,5 x 0,65)
Klimaskærm Introduktion.
5. Energipotentiale – lokalisér besparelserne – varmetab i bygningerne
Energibesparelser i sommerhuse Ole Michael Jensen Statens Byggeforskninginstitut / Aalborg Universitet Inlæg klimamessen i Gribskov kommune 5. maj 2012.
Energibesparelse Energibesparelse og levetids optimering
Isolering Case og opgaver - Løsninger. Loft – og tagkonstruktiond λ R Overgangsisolans0,140 Gipsplader0,0130,250,052 Spredt forskalling0,250,160 Isolering/træ0,100,0442,273.
Udlejningsejendommenes energiforbrug 9. november 2009 Hvordan kan klimaskærmen optimeres? Lars D. Christoffersen
ALBERTSLUND KOMMUNE Klima, Energibesparelser & Samarbejder Direktør Niels Carsten Bluhme Miljø- og teknikforvaltningen Front House Workshop 16. juni 2011.
Isolering Case og opgaver. Klimaskærm Dagens program 08.30: Introduktion 09.00: Isolering (viden og teori) 10.00: Kaffepause 10.15: Isolering (Case og.
Bygningsklasse 2020 DABYFO 2011 v/Ejner Jerking. Politisk målsætninger: Den energipolitiske aftale fra 2008 Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget.
Energirigtig bygningsrenovering - hvad venter vi på ! Seminar 20. marts 2007 Det Økonomiske Råd Poul Pedersen Bygningsingeniør Beskikket Bygningssagkyndig.
Energioptimering af bygninger Bilag. Energioptimering af bygninger 2010 Omsætning mellem energienheder Eks: 1 MJ = 0,278 kWh 1 liter fyringsolie.
Energioptimering af boliger 06 og 08_Energiløsninger.
Bygningsfysik - fugt © Ministeriet for Børn og Undervisning, Januar 2013, revideret i februar Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget.
KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen KØBENHAVNS EJENDOMME Bygherreperspektiver på indkøb af ventilationsløsninger v/ Gyrithe Saltorp.
Velkommen BR-10 Seminar til Til 2 x ½ dags kursus.
BR10 Opgave Kapitel 6 Indeklima Luftkvalitet – Ventilation - beboelsesbygninger Særskilt wc-rum og bryggers Tilførsel af luft? Opholdsrum – tilførsel af.
Janus Hendrichsen Energitjenesten København
Orientering forud for vedtagelse af helhedsplan Svinget/Isefjordsvej
Skimmelsvamp i kolde og varme tage
BR10 Opgave Kapitel 7 Energiforbrug
Janus Hendrichsen Energitjenesten København
Varmeteori.
Boligforeningsprojekt
Klimateknik - principper
Let ydervægskonstruktion.
2. Metode – indhold i kompendium
De nye krav til byggeriet
Vejr, vind og luft.. Hvordan opstår vejret? Hvor kommer vinden fra?
Montage af murkonsoller
Brugernes praksis – betyder det noget for indeklimaet?
Præsentationens transcript:

Ventilation og tæthed

Ventilation og tæthed Dagens program: 08.30: Introduktion 09.00: Isolering 10.00: Kaffepause 10.15: Isolering 12.00: Frokost 12.45: Vinduer 13.30: Vinduer 14.00: Kaffepause 14.15: Ventilation og tæthed 15.30: Opgave / prøve 16.00: Afrunding Konstruktioner / isolering Vinduer / døre Utætheder / ventilation Programmet følger fordelingen af tabene gennem klimaskærmen – isolering / konstruktioner, vinduer/døre og ventilation/utætheder

Hvorfor er det vigtigt med en tæt bygning? Kontrol af luftstrømmen Bedre varmeøkonomi Bedre indeklima Mere komfort Forhindre fugt i at kondensere i konstruktionen

Ventilation og tæthed Tema om tæthed fra www.bygningsreglementet.dk

Hvor opstår utætheder? Geometriske Hvor facaden skifter retning Materialemæssige Hvor isoleringslaget gennembrydes af varmeledende materialer Linietab Ved lineære samlinger Gulv, væg, loft, om vinduet

Tætning af klimaskærm Tætning omkring eksisterende vinduer Tætning af eksisterende vinduer Tætning omkring gennemføringer og installationer i klimaskærmen Tætning mellem loft og ydervæg Tætning mellem gulv og ydervæg Stor forskel på hvor nemt eller svært utætheder kan udbedres Nemmest i forbindelse med renoveringsopgaver. Kilde: www.byggeriogenergi.dk

Tætning af klimaskærm Samling mellem loft / ydervæg: • Fjerne den eksisterende belægning og installerer en lufttæt dampspærre • Etablere det lufttætte lag sammen med en ny overflade uden på den gamle belægning • Dampspærretapet direkte på den gamle, rensede overflade, som derefter males Se løsninger til at reducere linietab i guide fra Videncenter for energibesparelser i bygninger. Kilde: www.byggeriogenergi.dk

Tætning af klimaskærm Gennembrydning af klimaskærm / dampspærre Elkabler der føres gennem en dampspærre/bremse Installation af halogenspots Gennemføring af ventilationskanaler Opsætning af skorsten Hvordan kan de løses? Brug gode løsninger Dampspærren bygges et stykke ind i konstruktionen Eksempel på et installationslag.

Tætning af klimaskærm Tætning omkring vinduer og døre Fugerne omkring vinduer og døre er ofte utætte og kan forårsage trækgener for beboerne. Tjek derfor fugen mellem karm og mur! En 2-trins fuge: Udvendigt anvendes en diffusionsåben, beskyttende afdækning i form af fugebånd eller mørtelfuge Indvendigt anvendes en diffusionstæt fuge mellem karm og vinduesfals. Udskiftning af tætningsliste Vinduer og døre lukker ikke altid tæt. Tjek derfor tætningslisten! Papirstrimmel, som sættes i klemme mellem ramme og karm. Få monteret nye tætte lister af præcis den type, vinduet har plads til.

Kan bygningen blive for tæt? ”Indeklimaet var sundere i gamle dage” ”Vi bor i en plasticpose” ”jeg vil ikke fyre for Gråspurvene” ”at lufte ud er unødvendig” NEJ – bygningen kan ikke blive for tæt Ved efterisolering, udskiftning af vinduer og tætning af klimaskærm, bør det sikres at der er tilstrækkelig luftskifte.

Hvordan tjekkes luftskiftet? Tæthedsprøvning / Blower-door-test Dug/kondens på indvendig side af vinduer Lugter muggent eller af andre ubehagelige lugte Mug eller sorte skjolder på ydervæggen, fx bag møbler

Hvorfor ventilere vi? CO2: ventileres væk, ilt tilføres – så vi kan overleve Varme: slippe af med varmen, brise om sommeren Gasser: radon, byggematerialer, inventar Lugt: kropslugt, madlugt… Fugt: udånding, sved, madlavning, opvask, bad

Fugt og skimmelsvamp Hvordan ser skimmelsvamp ud? Skimmelsvampe viser sig som grønne, sorte, brune eller hvide pletter eller skjolder, der ofte har en lodden overflade. Hvorfor opstår skimmelsvamp? Høj luftfugtighed Kolde rum / flader Hvor opstår skimmelsvamp? I organisk materiale –tapet (lim, papir), gulvbrædder… Kuldebroer – samlinger, vinduesrammer Bag inventar – hold min. 15 cm afstand til ydervæg Ved gulve / nederst på ydervægge

Fugt og skimmelsvamp Hvordan kan man undgå skimmelsvamp? Rumtemperatur på min 18 grader Hold RH < 45% om vinteren og så lav som muligt resten af året - Luft ud! Gør rent - fjern skimmelsvamp. Reager på lugten af skimmelsvamp. Tjek bygningen igennem også skjulte steder (krybekælder, bag beklædning, under gulvtæpper/gulvbrædder mv.)

Fugt og opvarmning

Hvordan sikres ventilation? Naturlig ventilation Mekanisk ventilation Anbefaling: luft ud 2-3 gange dagligt 5-10 min med gennemtræk Kun luften skal skiftes Lad ikke vindue stå på klem i lang tid Flader køles → kondens Luk for varmen mens der luftes ud NB: Udluftning kan sagtens være nødvendig på trods af mekanisk ventilation

Naturlig ventilation Udluftning gennem vinduer og døre Ventilationsventiler Andre ventilationsåbninger Utætheder (utilsigtet naturlig ventilation)! Fordele: Ingen anlægs- og driftsudgifter Intet elforbrug til lufttransport Ingen pladsbehov God mulighed for behovsstyring (fx åbning af vindue) Ingen støj Spalteventil – billede fra Bolius.dk Tallerkenventil – billede fra Bolius.dk

Naturlig ventilation Ulemper Ingen varmegenvinding Drivkræfter stiller krav til rumhøjde- og dybde samt åbenhed og indretning Ukontrollerbart luftskifte, afhængig af vejr og vind Ringe muligheder for at fjerne forurening i tilført luft I praksis er der stor forskel på man opnår tilstrækkelig luftskifte med naturlig ventilation Spalteventil – billede fra Bolius.dk Tallerkenventil – billede fra Bolius.dk

Mekanisk ventilation Sker ved hjælp af en eldrevet ventilator. Ventilationsanlægget suger "forurenet" luft ud og blæser frisk luft ind. Fordele: Luftmængden kan varieres både med hensyn til tid og sted Ingen begrænsninger mht. bygningsudformningen Varmegenvinding og filtrering Luftmængden kan tilføres uden trækproblemer i opvarmningssæson

Mekanisk ventilation Ulemper: El-forbrug til transport af luft Kan være overdimensioneret / underdimensioneret Kan opfattes mindre positivt af brugerne Kan give anledning til støjgener Høje anlægs- og driftsudgifter

Ventilation – optimering Uanset om der vælges naturlig eller mekanisk ventilation, gælder det om… …at opfylde kravene til et godt indeklima med mindst mulig energiforbrug! Luftskifte / luftmængde (naturlig og mekanisk ventilation) Virkningsgrad på varmegenvinding (mekanisk ventilation) Elforbrug (mekanisk ventilation) Driftstid (mekanisk ventilation) Placering og isolering af ventilationsanlæg og kanalføring (mekanisk ventilation) Placering og valg af ventiler (naturlig ventilation)

Mekanisk ventilation i eksisterende bygning Mekanisk ventilation kræver: En relativ ny bygning, der er velisoleret og tæt En ældre bygning, der er efterisoleret og tætnet Bygningen skal være lige så tæt som en ny bygning. Tjek med blower-door-test, at utætheder ikke overstiger 1,5 l/s pr. m2 opvarmet etageareal. Mulighed for at trække kanaler og placere ventilationsanlæg hensigtsmæssigt: Korte rørstræk uden for mange bøjninger Inden for klimaskærmen (eller evt. isolere med op til 100 mm) Bygningsejerne/brugerne skal være parate til ventilationsanlæg: Indregulering Service og vedligeholdelse Brug anlægget rigtigt! Er det ikke muligt: Stort elforbrug til ventilator Dårlig genvindingsgrad For stort luftskifte Varmetab fra anlæg og kanaler.

Mekanisk ventilation Energibesparelse (varme) ved at varmegenvinde op til 80-85%. Øget energiforbrug (el) til ventilator Udgangspunkt: Bygning på 140 m2, der opvarmes med fjernvarme til en pris på 70 øre/kWh. Elprisen er 2,20 kr. /kWh. Skift fra naturlig ventilation til mekanisk ventilation. Der regnes med at luften skiftes ½ gang pr. time eller 0,3 l/s pr. m2. Hvad er energibesparelsen? (kWh pr. år) Hvad er besparelsen? (kr. pr. år)

Mekanisk ventilation Økonomi: Besparelse: = 4.254,60 kr. (6078 kWh x 0,70 kr. /kWh) Ekstra elforbrug: = 847 kr. (385 kWh x 2,20 kr. /kWh) I alt (besparelse): = 3.407,60 kr. Energibesparelse er 6.078 kWh varme minus 385 kWh el Er det realistisk at opnå denne besparelse i et eksisterende hus?

Kontaktinformation: Claus Jacobsen cj@energitjenesten.dk Tlf. 9815 6800 Bedrebolig.dk