Videnskabsteori - for begyndere

Disposition Videnskaben og dens ”grene” Empiri Teori Metoder generelt (Induktion, deduktion osv.) Naturvidenskabelige metoder Humanistiske metoder Samfundsvidenskabelige metoder Opsamling

Hvad er videnskabsteori? Hvad er teori? Hvordan produceres viden? ”Videnskab er ikke sandheden! Det er en foreløbig opsummering af de erfaringer, vi har”  ALDRIG et endeligt svar!

De videnskabelige ”grene” Overordnet set opdeles videnskaben i dag, i tre forskellige fakulteter; Det humanistiske fakultet Det samfundsvidenskabelige fakultet Det naturvidenskabelige fakultet Denne opdeling bygger på den traditionelle fra Paris’s historiske universitet (1100-tallet) der havde et; teologisk, juridisk, medicinsk og humanistisk fakultet. (Goethe ?) Fakultet  Institut  Fag (Primus s. 30-33)

Forskellige former for videnskab De forskellige ”grene” af videnskaben beskæftiger sig med forskellige spørgsmål (problemformuleringer). Humanistisk videnskab: Hvordan har det danske sprog udviklet sig gennem tiderne? Naturvidenskab: Har der været, eller er der, liv på andre planeter end jorden? Samfundsvidenskab: Er der en sammenhæng mellem børn og forældres politisk tilhørsforhold?  Området er afgørende for hvilken empiri, videnskabsteori og hvilke metoder der er relevante

Empiri Ordet empiri stammer fra græsk og betyder erfaring. Empiri er de iagttagelser, data, tekster, udsagn eller kilder, som bruges i en undersøgelse. Empiri = de materialer undersøgelsen kræver. ”Er der en sammenhæng mellem børn og forældres politiske tilhørsforhold?”  Hvilken empiri?

Typer empiri Kvalitativ Kvantitativ Til undersøgelser man ikke kan skaffe ”tal” på. Det empiriske grundlag kan blive snævert, men giver god mulighed for at komme i dybden. Interview Bøger Billeder Forhold måles med det formål at skaffe tal som bruges i undersøgelsen. Disse resultater behandles med statistik i tabeler. Spørgeskema Målinger (CO2, støj, m.m.) Kort og (modeller)

Indsamling af empiri Reliabilitet Validitet Data/empiri indsamling Er målingerne/undersøgelsen udført korrekt? Argumenter for hvordan empirien er blevet til (fx interviewmetode) Validitet Undersøges det der var formålet? (craniometri til intelligens) Argumenter for hvorfor empirien er aktuel og brugbar. Data/empiri indsamling Hvordan er indsamlingen foregået, hvorfor netop den empiri? Argumenter for valg og fravalg af empiri (første bog på hylden, øverste hit på Google?)

Teori Ordet teori stammer også fra græsk og betyder betragtning/overvejelse En eller flere læresætninger som ligger til grund for en videnskab. Er et begrundet udsagn, der kan bevises. Fremføres af mennesket for at forstå og forklare virkeligheden.

Dette er blot én metode til at danne en teori, og besvare et problem! ”Er der en sammenhæng mellem børn og forældres politiske tilhørsforhold? ”Der er en sammenhæng mellem forældres politiske overbevisning og deres børns stemmeafgivelse, når de for første gang går til folketingsvalg” Dette er blot én metode til at danne en teori, og besvare et problem! Problemformulering Empiri Teori (konklusion)

Metoder Deduktion Hypotetisk deduktion Induktion Abduktion Der findes alternative fremgangsmåder til at undersøge et givent spørgsmål. Metoderne bruger empirien forskelligt til at nå frem til et begrundet udsagn (teori) Metoderne er: Deduktion Hypotetisk deduktion Induktion Abduktion

Induktion Undersøgelsen bygger på empiri, som der drages en slutning ud fra. ”Virkelighed”: ”Alle svaner jeg har set er hvide” Teori: ”Alle svaner må være hvide” Vi kan aldrig være sikre, da empirien ikke dækker 100 % (sort svane i Australien) Virkelighed  Teori Induktion: Vi har en sæk med bønner. Vi tager en række håndfulde af sækken (proces) og konstaterer at de alle er sorte (faktum) Vi slutter at bønnerne i sækken er sorte (formodet faktum)

”Litteraturen siger .. svaner er hvide” Deduktion Der arbejdes ud fra en argumenteret antagelse som søges undersøgt i virkeligheden. Teori ”Litteraturen siger .. svaner er hvide” Virkelighed ”Er alle svaner hvide?” Det er vigtigt hvilken virkelighed der undersøges og hvor. Teori  Virkelighed Induktion: Vi har en sæk med bønner. Vi tager en række håndfulde af sækken (proces) og konstaterer at de alle er sorte (faktum) Vi slutter at bønnerne i sækken er sorte (formodet faktum)

Induktion og deduktion

Abduktion Ud fra betragtning af virkeligheden, gives et kvalificeret gæt på processen. Virkelighed 1. ”Alle bønnerne i sækken er sorte” Virkelighed 2. ”Der ligger sorte bønner på gulvet” Formodet proces ”Bønnerne kommer fra sækken” Slutning til den bedste forklaring af et fænomen. Virkelighed  Proces (Hermeneutik)

Hypotetisk deduktion Hypotese Virkelighed Svar Der arbejdes ud fra en argumenteret antagelse som søges undersøgt i virkeligheden. Hypotese ”Alle svaner er hvide” Virkelighed ”Er alle svaner hvide?” Svar ”Ja, alle svaner er hvide” ”Nej, alle svaner er ikke hvide” Alt efter hvilket svar der findes, falsificeres, verificeres eller modificeres hypotesen. ”Påstand”  Virkelighed  Svar Induktion: Vi har en sæk med bønner. Vi tager en række håndfulde af sækken (proces) og konstaterer at de alle er sorte (faktum) Vi slutter at bønnerne i sækken er sorte (formodet faktum)

Metoderne Induktion Deduktion Abduktion Hypotetisk deduktiv Virkelighed X ? Sandt / falsk Proces Faktum X (Gæt)

Naturvidenskabelig metode Fokus ligger på naturen og sammenhængene heri. Mennesker betragtes som en levende organisme som alt muligt andet, men heller ikke mere. Gennem eksperimenter, undersøges naturen. Både deduktivt (formodning  undersøgelse) og induktivt (undersøgelse  formodning) Ofte kvantitative data. Ofte (hypo) deduktiv metode. Objektivitet! OBS: Positivisme

”Name-dropping” Ptolemæus (90 e.kr – 168 e.kr)  Afstand Archimedes (287 f.kr – 212 f.kr)  Lovene Ptolemæus (90 e.kr – 168 e.kr)  Afstand Kopernicus (1473 – 1543)  Solen i midten Galilei (1564 – 1642)  Argumentation Newton (1642 – 1727)  Tyngdekraft Einstein (1879 – 1955)  Relativitet m.m. Alle større moderne videnskabsmænd (Bohr, Wegener, Higgs osv.)

Humaniora Fokus ligger på mennesket og arbejder med dets tanker, udtryk og produkter. Mennesket er specielt og ikke bare et dyr. Ved at se på menneskets handlinger, produkter m.m. fortolkes og forstås årsagerne. Menneskelige handlinger kan forklares ved at forstå meningen (eller intentionen) bag handlingerne. Ofte kvalitative data. Ofte induktiv metode. Subjektivitet! OBS: Hermeneutik

Humanioras empiri Ukonkret empiri Konkret empiri Menneskers tanker Menneskers handlinger Menneskers ytringer Menneskers ideer Menneskers følelser Menneskers sprog Menneskers kunstværker Menneskers skrift Menneskers redskaber, bygninger, tøj m.v.

Handlingsanalyse 1. Billedet forestiller en tysk soldat fra Anden Verdenskrig. Hvad mon han skyder på?

Handlingsanalyse 2. Hvorfor skyder den tyske soldat på moren og barnet Handlingsanalyse 2. Hvorfor skyder den tyske soldat på moren og barnet? Kunne der tænkes at være andre forklaringer end den oplagte?

Forståelse og fortolkning 3 Handlingsanalyse 3. Der er to fortolkninger. 1) De tyske soldater skyder på nogle russiske partisaner. Moren og barnet på billedet står bare i vejen! For tyskerne kunne aldrig finde på at skade jøderne. Det påstår mindst en nynazistisk hjemmeside i hvert fald. 2) Billedet forestiller en jødehenrettelse i Ukraine i 1942. Konklusion: alt efter hvilke fordomme og viden man lægger til grund for sin fortolkning, kan man nå to vidt forskellige konklusioner.

Et utal af humaniora metoder Litterære metoder: Sproglige metoder: Medie metoder: Nykritisk metode Strukturalisme Receptionsteori Ideologikritik og feministisk kritik Komparativ metode Biografisk metode Psykoanalystisk metode Socialhistorisk metode Kommunikations-analyse Sproghandlings-teori Argumentations-analyse Grammatisk analyse Filmiske udtryk Forløbsanalyse Billedanalyse Kommunikationsanalyse Fiktion- og faktakoder + transfer fra litterær analyse

Samfundsvidenskab Fokus ligger på den menneskelige organisation, altså samfundet. Forhold som magt, ret og menneskelig interaktion. Bruger både humanioras fortolkende metode (indlevelse i mennesket), men ligeledes naturvidenskabelige metoder til at blotlægge sammenhænge (spørgeskema m.m.) Både kvalitative og kvantitative Alle metoder er gængse. Subjektivitet og objektivitet

Kildekritik

Det ægte billede

Forklaringer – 3 typer Årsagsforklaringer (kausale forklaringer) ”Forklaringen skal findes i fortiden det, udviklingen sker som en følge heraf” klimaændringer  industrialisering; kriminalitet  socialarv Motivforklaringer (intentionelle forklaringer) ”Forklaringen på en udvikling skal findes i menneskers ønske om at opnå noget” industrialisering  ønske om øget velstand; kriminalitet  frustration Funktionalistiske forklaringer ”Udviklingen er resultat af en række faktorer der virker sammen. Motiver og årsager er bestemt af grundlæggende præmisser” industrialisering  teknologisk udvikling; kriminalitet  skæv fordeling

3 forklaringer på 2.Verdenskrig Årsag (kausal): Tyskland angreb Polen, hvorefter England og Frankrig erklærede krig. Motiv: Hitler ønskede verdensherredømmet Funktionalistisk: Der var så mange indbyggede ubalancer i Europa at det nødvendigvis måtte føre til en ny krig.  Få forklaringerne til at komplementere hinanden!

Opsamling Er videnskab den endegyldige sandhed? Hvorfor er det relevant at beskæftige sig med videnskabsteori? Hvilke ”grene” findes der indenfor videnskaben? Hvad er en teori? Hvad er empiri? Hvad er kvalitativ empiri? Hvad er kvantitativ empiri? Hvad skal man holde for øje når empiri indsamles? Hvad er deduktion (giv eksempel) Hvad er induktion (giv eksempel) Hvad er abduktion (giv eksempel) Hvad er den naturvidenskabelige metode? Hvad er positivisme? Hvad beskæftiger humaniora sig med? Hvad er den hermeneutiske spiral og hvad fortæller den noget om? Hvor ligger samfundsvidenskab i forhold til naturvidenskab og humaiora? Hvad er kildekritik? Hvordan kan samfundsmæssige forhold forklares?