Design Via Frequency Response

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Den danske befolknings syn på handicappedes rettigheder
Advertisements

Virksomhedens interessenter
Atomer Et programmeret forløb. En måde at lære på.
Illustration fra Bogen om kræft figur 4.1.
VIND I ØRESUND - Øresund - Kattegat - Skagerrak Et samarbejdsprojekt om vindkraft mellem DTU og LTH Kick-off meeting in Lund d 18 December 2008.
En grundlæggende introduktion
Produktionsøkonomi Kort sigt Erhvervsøkonomi / Managerial Economics
Anvendt Statistik Lektion 3
Oplæg til BRK: Udligningsreform og overvejelser vedr. anvendelser af CRT’s data og modeller Bjarne Madsen.
Arkitektur - data.
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Ny Farm N Visning og.
Overskrift her Navn på oplægsholder Navn på KU- enhed For at ændre ”Enhedens navn” og ”Sted og dato”: Klik i menulinjen, vælg ”Indsæt” > ”Sidehoved / Sidefod”.
Forsigtighedsprincippet - en barriere for udviklingen af bedre kemikalier? Ulla Hansen Telcs, DI Kemiens Dag -16. november 2011.
Akademi Merkonomer Statistik Aften 5
Illustration fra Kort om kræft figur 4.1.
16. Regnskabsanalyse Regnskabsanalysens formål og indhold Formål
Problemer med at bruge tympanometri? Slagelse og Middelfart okt.-nov
Anvendt Statistik Lektion 3
Akademi Merkonomer Statistik Aften 6
Gør ved eksempler rede for forstyrrelsers påvirkning af udgangssignalet ved forstyrrelser forskellige steder i et reguleringssystem.
Økonometri 1: Specifikation og dataproblemer1 Økonometri 1 Specifikation, og dataproblemer 4. november 2005.
Signalbehandling og matematik (Tidsdiskrete signaler og systemer)
Signalbehandling og matematik (Tidsdiskrete signaler og systemer)
Hanne-Pernille Stax, ph.d
1 Lektion 18: Priser i en åben økonomi 1.Økonomiske nyheder 2.Repetition 3.Dagens pensum 4.Hvad kan I få eksamensspørgsmål i? 5.Næste lektion 6.Tilbagemelding.
Hubbles lov. To linier fra Calcium II følges Fig p599.
REG1 Øvelse 5 Optimering af Blackbox med digital lead- regulator Journal J.Nybo
Østjysk rapport om udligning og tilskud Seminar om udligning den 26. April 2010 Job og Økonomidirektør Asbjørn Friis Jensen, Favrskov.
Den strategiske forretningsplan – hvordan
FEN Diskret matematik/Seminar 3 - proofs 1 Beviser Et bevis er en argumentation, som overbeviser om, at en påstand er sand, påstanden kaldes.
Udviklingen af elevtal samt timetal m.v. I perioden skoleår 99/00 til 09/10 Institut for Læring Inerisaavik Marts 2011.
Ugrupperede observationer Middelværdi, varians og spredning
1 Presse- og analytikermøde 31. januar Tidligere udmeldinger om orkanen Branchen Umiddelbart efter orkanen Ca. 1 mia. kr. Medio december 1999.
Kap. 7. Tidejord. Torge Kap og (S. Abbas Khan)
Learning Objectives 5 Steps of a Significance Test Assumptions
Læringsstil, samt Projektplanlægning og projektstyring
Statistik Lektion 7 Hypotesetest og kritiske værdier
Udviklingen af elevtal samt timetal m.v. I perioden skoleår 99/00 til 09/10 Institut for Læring Inerisaavik Marts 2011.
Context- og flow-diagrammer (databaser, del 3)
Økonometri 1: F121 Økonometri 1 Heteroskedasticitet 27. oktober 2006.
Erhvervsøkonomi / Managerial Economics
”Lineær Programmering - Minimering”
Strategiseminar 28. og 29. januar 2008, Bogense Velkomst Praktiske forhold Programoversigt for de to dage.
Antag, at en student skal til eksamen i to fag, A og B. at eksamen bestås ved summen af karakterne A og B, altså k A + k B  k 0, hvor k 0 er beståelseskravet.
Økonomistyring og budgettering
Statikstik II 2. Lektion Lidt sandsynlighedsregning
1 vare på 2 markeder, samme pris
MATLAB Programplanlægning Anders P. Ravn Institut for Datalogi Aalborg Universitet Forår 2003 >>mit_program(‘ind.txt’.`ud.txt´) myconstants.m function.
Disposition Kort introduktion til Phag  29 Forsøgsopstilling Resultater Perspektiver.
Proces og projekt metrikker. Proces metrikker er metrikker målt henover alle projekter og over lange tidsperioder Projekt metrikker er metrikker der bruges.
Økonometri 1: Specifikation og dataproblemer1 Økonometri 1 Specifikation, og dataproblemer 9. november 2004.
EFE1 DC-AC invertere, drives Mohahan Kap J.Nybo
Økonometri – lektion 5 Multipel Lineær Regression
Kapitel 5 Lineære DB-modeller
Økonometri 1: Specifikation og dataproblemer1 Økonometri 1 Specifikation og dataproblemer 2. november 2004.
Oprettelse af tabeller (Access, del 2)
1 Læringsstil, samt Projektplanlægning og projektstyring Mål: At i får kendskab til jeres egen læringsstil. At I får et grundlæggende kendskab til projektplanlægning.
Opgave 36 Erhvervsøkonomi / Managerial Economics ”Afsætningsfunktion”
Algoritmer og Datastrukturer 2 Grådige Algoritmer [CLRS ] Gerth Stølting Brodal.
Opgave 10 Erhvervsøkonomi / Managerial Economics
Side Grundlæggende teoretisk statistik Hypotesetest: Test i 2 populationer.
Grundlæggende teoretisk statistik
Usability ITU, forår 2008 Usability ITU Forår 2008 ’Teori 2’ 3. kursusgang, 14. februar 2008.
Økonometri 1: Heteroskedasticitet1 Økonometri 1 Heteroskedasticitet 31. marts 2003.
MATLAB Indledning Anders P. Ravn Institut for Datalogi Aalborg Universitet Forår 2002.
Signalbehandling og matematik 2 (Tidsdiskrete signaler og systemer)
Technology as material in design Johan Redström 2005, Design Philosophy Collection Two.
Økonometri 1: Heteroskedasticitet1 Økonometri 1 Heteroskedasticitet 27. marts 2003.
Præsentationens transcript:

Design Via Frequency Response Proportinal- Og Lag- Regulatorer Reg1_slide1 Created 29.09.02 Revised 31.10.05 J.Nybo

Introduktion- Chap. 11.1 Design er baseret på Kaskadekompensation og åbensløjfe Frekvenskarakteristikker (Bode Plots) Dynamiske egenskaber (transient-response) for lukketsløjfen bestemmes af åbensløjfens: Fasemargin -> oversving Båndbredde -> risetime, settlingtime og peaktime Statiske egenskaber(steady-state) for lukketsløjfen bestemmes af åbensløjfens forstærkningen ved lave frekvenser. Vi vil normalt antage at åbensløjfesytemet kan ækvivaleres med et 2.ordenssystem. Vi vil udvikle dimensioneringsprocedurer for regulatorer der kan forbedre både statiske og dynamiske egenskaber: -proportional-regulatorer (P) -Lag-regulatorer (PI) -Lead-regulatorer (PD) -Lead-Lag-regulatorer (PID)

Proportional regulator (Gain adjust) chap. 11.2 Forbedring af dynamiske egenskaber ved justering af forstærkning. Stationære egenskaber bestemmes ved at bestemme: Kp Kv Ka

Dimesioneringsprocedure for proportional Regulatorer

Example 11.1 Problem: For the possition control system in fig 11.2 find the value of preamplifier gain, K, to yield a 9.5% Overshoot in the transient response for a step input 100 G(s) = --------------------- s(s+100)(s+36) Gc(s) = K

OS=9.5% = 0.60 => = 59,2 deg. Af af fasekarakteristikken bestemmes fasemarginsfrekvensen ωφm= 15 rad/sec. Af amplitudekarakteristikken bestemmes k = 55,4dB ~ 592g

Matlab solution to example 11.1

Lag Regulator (Lag-compensation) Chap. 11.3 Formålet med Lag-regulatoren er at forbedre reguleringssyste- mets stationære egensker. Det gøres ved at øge forstærk- ningen ved lave frekvenser. Herved opnås det at den stationære fejl reduceres uden at de dynamiske egenskaber påvirkes synderligt. [Gc(jω)]dB T=10 og α=10 Arg[Gc(jω)]

Dimesioneringsprocedure for Lag-regulatorer (gælder også proportional-regulatoren) -90 -180

Example 11.2 Given the system in of figure 11.2, use bode diagrams to design a lag compensator to yield a tenfold improvement in steady state error over the gain compensated system while keeping the percent overshoot at 9.5% I eksempel 11.1 fandt vi for 9,5% oversving: 100 G(s) = --------------------- ; Gc(s) = K = 592; og s(s+100)(s+36) ωφm= 15 rad/sec. ;

En 10 ganges forbedring af stationære egenskaber betyder at α = 10 Vi vælger 10 gange under ωφm= 15 rad/sec. => 1/T = 1.5 rad/sec.

Bemærkninger til Lag design Det ses at oversvinget bliver større end forventet. Det skyldes to faktorer: 1: at der ikke ved dimesioneringen af Proportionalregulatoren er taget hensyn til det bidrag til fasedrejning der fås fra lag- regulatoren. Dette bidrag reducerer fasemargin med max 5.7grader når 1/T ligger 10 gange under fasemarginsfrekvensen og med 2.9 grader 1/T ligger 20 gange under fasemarginsfrekvensen. 2: det samlede system er af 4. orden. Forudsætningerne for sammenhængen mellem fasemargin og oversving gælder kun for et rent 2. Ordens system. Som det fremgår er der ikke den store forskel på oversvinget om 1/T ligger 10 eller 20 gange under fasemarginsfrekvensen. Heraf kan det konkludres, at det væsentliste årsag til det større oversving skyldes, at systemet er af højere orden. Af stepresponsen fremgår det ligeledes at indsvingningtiden stiger når 1/T ligger lang fra fasemarginsfrekvensen hvilket kan forklares med at forstærkningen ved ”lave” frekvenser (10 gange under fasemarginsfrekvensen) er reduceret. Det gennemregnede eksempel 11.2 i bogen giver et oversving på 10%. Dette oversving kommer rættere på de ønskede 9.5%, hvilket skyldes at der overkompenseres ved at øge fasemargin med 10%. PS! Bemærk at bogens dimensineringsprocedure i princippet er identisk med den her anvendte når vi kombinerer proceduren for proportinalregulatoren (og senere lead regulatoren) med proceduren for lag regulatoren. Forskellen ligger i at bogen korrigerer G(s) med faktoren α i stedet for at indbygge forstærkningen i Gc(s). Denne fremgangsmåde virker noget omvendt. Bemærk at den anvendte procedure forudsætter at evt. fasemarginskorrektioner laves inden lag- regulatoren dimensioneres (proportionalregulatoren dimensioneres inden lag-regulatoren)

Matlab solution to example 11.2

Example 11.2 med fasemarginskorrektion (10%) Foranstående Matlabprogram bruges til at bestemme Kv med og uden korrektion: Kv0%= 16,3 ; (a=1, OS=9.5% , fasekorrektion=0%, loc.=10) Kv10%=10,2; (a=1, OS=9.5% , fasekorrektion=10%, loc.=10) De stationære egenskaber ønskes forbedret med 10 gange => α = 10 (16.3/10.2)=16 α = 16 anvendes nu til beregning => Kv = 163 og iøvrigt samme resultater som i bogens gennemregnede eksempel

Opgaver Skill-assesment Exercise 11.1. Proportional-regulator. Skill-assesment Exercise 11.2. Lag-regulator (uden korrektion)