Grundkursus i Videnskab og filosofi Forelæsning 2: Erkendelsesteori II Jakob v. H. Holtermann, jvhh@ruc.dk * retsfilosofi.dk

Forelæsning 2: Erkendelsesteori II Disposition Opsamling fra sidste gang Kampen med skeptikeren I: Har vi overhovedet viden? Foreløbige perspektiver Kampen med skeptikeren II: Grundlagsteorien (og kohærensteorien) Kampen med skeptikeren III: Kapitulation… Kritik af den cartesianske præmis: Vi har viden!

Forelæsning 2: Erkendelsesteori II Opsamling fra sidste gang Viden som velbegrundet sand overbevisning Skoleeksempel på filosofisk metode Analyse i nødvendige og tilstrækkelige betingelser To muligheder for kritik

Forelæsning 2: Erkendelsesteori II Descartes’ definition af viden:   Sandhed Overbevisning Begrundelse/retfærdiggørelse: Hvis jeg skal kunne vide en given sætning p, så må p ikke kunne være falsk (erkendelsesteoriens cartesianske præmis) Hvor p fx kan være: Jeg sidder foran ilden 2+3=5 Åh-bama er USA’s præsident Etc .

Forelæsning 2: Erkendelsesteori II ”Skabelonen” for test af overbevisninger i Metafysiske Meditationer: Hvis en given sætning p kan indplaceres i denne skabelon, så kan vi ifølge Descartes ikke vide at p. Hvis jeg skal kunne vide at p (hvor p er en given sætning), så må det ikke være muligt at det er falsk at p (den cartesianske præmis) Det er muligt at p er falsk Derfor kan jeg ikke vide at p

Forelæsning 2: Erkendelsesteori II Typer af overbevisninger der undersøges i Metafysiske Meditationer: sanseerfaringer af fjerne objekter (nævnes ikke eksplicit, men f.eks. at der står et tårn i det fjerne) sanseerfaringer af nære objekter (f.eks. at jeg er her, at jeg sidder foran ilden, etc.) elementære fornuftssandheder (f.eks. at 2+3 = 5, at et kvadrat har fire sider, etc.)   Hver af disse typer af overbevisninger indplaceres i skabelonen.

Forelæsning 2: Erkendelsesteori II Fejlmuligheder for: sanseerfaringer om fjerne genstande: f.eks. kan oasen være et fatamorgana sanseerfaringer om nære genstande: f.eks. kan det være en drøm at jeg sidder her og skriver (drømmeargumentet) elementære fornuftssandheder: f.eks. kan det være at en almægtig ondskabsfuld dæmon får mig til at tro at 2+3 giver 5 uden at det er tilfældet. (den almægtige dæmon)

Forelæsning 2: Erkendelsesteori II ”De overvejelser jeg gjorde mig i går, har i den grad bragt mig i tvivl, at jeg aldrig kan glemme det. Til gengæld kan jeg i øjeblikket ikke se hvordan jeg skal bære mig ad med at overvinde tvivlen. Jeg befinder mig ganske som om jeg var faldet i på dybt vand: jeg er så forvirret at jeg hverken kan støtte mine fødder på bunden eller svømme for at holde mig flydende.” - Descartes

Forelæsning 2: Erkendelsesteori II Foreløbige perspektiver   Er denne science fiction nødvendig? Ja. Fordi: Dæmonen hævdes ikke at eksistere, kun en mulighed, dvs. tvivlen er metodisk. Udgangspunktet er erfaringen af egen og andres fejlbarlighed. Giver mistillid til erkendelsen. ”Hellere tro for lidt end for meget”. Særligt i ”turbulent tid”.

Forelæsning 2: Erkendelsesteori II Kampen med skeptikeren II: Grundlagsteorien (+ kohærensteorien) Arkitekturen/strukturen i Descartes’ løsning er blevet kopieret. Finder én overbevisning: cogito ergo sum Interessant qua arkimedisk punkt/grundlag Strukturen anvendes af både rationalister og empirister En 3. mulighed: kohærensteorien

Forelæsning 2: Erkendelsesteori II Kampen mod skeptikeren III: Kapitulation… På det seneste udbredt mistillid til at kampen med skeptikeren kan vindes Grundlagsteoriens problem: i) grundlagets ubetvivlelighed Quine); ii) forbindelsen ml. grundlaget og vores øvrige overbevisninger Kohærensteoriens problem: bliver absurd uden et eller andet grundlag Resultat: Vi er tilbage ved slutningen af 1. meditation

Forelæsning 2: Erkendelsesteori II Dommen over den logiske positivisme: ”Any statement can be held true come what may, if we make drastic enough adjustments elsewhere in the system.” - W.V.O. Quine i ”Two Dogmas of Empiricism”, 1951

Forelæsning 2: Erkendelsesteori II Kritik af den cartesianske præmis: Vi har viden To muligheder: Nyt forsøg på at vinde over skeptikeren Afvise kampen   Aktuel erkendelsesteori vælger i vid udstrækning den anden løsning: Hvis den cartesianske præmis er sand, så følger det at vi ikke har viden. Men vi har viden! Derfor er den cartesianske præmis forkert (dvs. det er forkert at p ikke må kunne være falsk, hvis vi skal kunne vide at p)

Forelæsning 2: Erkendelsesteori II ”Tvingende filosofi”: ”The terminology of philosophical art is coercive: arguments are powerful and best when they are knockdown, arguments force you to a conclusion, if you believe the premises you have to or must believe the conclusion, some arguments do not carry much punch, and so forth. A philosophical argument is an attempt to get someone to believe something, whether he wants to believe it or not. A successful argument, a strong argument, forces someone to a belief.” (Nozick, Philosophical Explanations)

Forelæsning 2: Erkendelsesteori II Men alt for impotent…: ”Though philosophy is carried on as a coercive activity, the penalty philosophers wield is, after all, rather weak. If the other person is willing to bear the label of ‘irrational’ or ‘having the worse argument’, he can skip away happily maintaining his previous belief. … Wouldn’t it be better if philosophical arguments left the person no possible answer at all, reducing him to impotent silence? Even then, he might sit there silently, smiling, Buddhalike. Perhaps philosophers need arguments so powerful they set up reverberations in the brain: if the person refuses to accept the conclusion, he dies. How’s that for a powerful argument? Yet, as with other physical threats (‘your money or your life’), he can choose defiance. A ‘perfect’ philosophical argument would leave no choice.”

Forelæsning 2: Erkendelsesteori II Demolition Man: ”Lay down on the floor with your hands on your back. Or else…”   * “Wait! You can’t leave. You are under arrest. This very concept negates the possibility of you leaving.”

Forelæsning 2: Erkendelsesteori II Charles Sanders Peirce om metodisk tvivl: ”We cannot begin with complete doubt. We must begin with all the prejudices which we have when we enter upon the study of philosophy. These prejudices are not to be dispelled by a maxim, for they are things which it does not occur to us can be questioned. Hence this initial scepticism will be a mere self-deception and not real doubt … Let us not pretend to doubt in philosophy what we do not doubt in our hearts.” (Peirce 1931/58, Collected Papers 5.265, min kursivering)

Forelæsning 2: Erkendelsesteori II Paranoiaens særlige kendetegn: mistænksomhed centralitet storhedsvanvid fjendtlighed angst for tab af autonomi projektion vrangforestillinger

Forelæsning 2: Erkendelsesteori II Neuraths skib: ”Vi er som søfolk, der må ombygge deres skib i åben sø, uden hver gang at kunne lægge det i tørdok og opbygge det fra de bedste bestanddele.” Otto Neurath