Aktuelt nyt om dyrkning af græs og grønne afgrøder Udlæg af kløvergræs - efterår Udlæg af kløvergræs – forår Ny diploid sort af alm. rajgræs med en bedre sukkerprofil Betydningen af stubhøjde i græs i relation til udbytte og kvalitet Skal vi dyrke lucerne? Planteavl

Fremtidens udlægsformer for kløvergræs Forår Sommer Sensommer Marts April Maj Juni Juli August September Uden dæksæd Med dæksæd af korn Med dæksæd af ærter Uden dæksæd Uden dæksæd Med dæksæd af vinterhvede Planteavl

Efterårsudlæg af kløvergræs 1,10 1,2 1,3 Kg ts. pr. FE Såtid Dæksæd 8/8 Renbestand 8/8 5 kg foderraps 6/9 60 kg vinterhvede 6/9 120 kg vinterhvede 6/9 60 kg vintertriticale 9 10 11 12 13 1.000 FE pr. ha FE pr. ha Kg ts. pr. FE i gns. af alle slæt (Oversigten 2005, s. 330)

Udlæg sensommer og efterår (1) Der skal satses på: en tidlig etablering uden dæksæd i første halvdel af august, at man skal fremskynde høsten og fjerne halmen straks, hvis forfrugten er korn, at den efterfølgende pløjning, harvning og såning af udlæg skal ske i løbet af få timer – så jorden ikke udtørrer unødigt Planteavl

Udlæg sensommer og efterår (2) Ved udlæg sidst i august og begyndelsen af september Bør man forsat vælge dæksæd ved udlæg af kløvergræs Vinterhvede udvikler sig minimalt og påvirker ikke foderværdien i negativ retning Jo mindre dæksæd jo bedre, max. 60 kg pr. ha Sen såning af kløvergræs på humusholdig jord dur ikke Planteavl

Udlæg sensommer og efterår (3) Hvis man forsøger sig med pløjefri etablering af kløvergræs efter korn til modenhed! Undgå kernespild ved høst Vælg en tidlig sort, der ikke har tendens til aksnedknækning fx. Simba, Otira eller Hydrogen Planteavl

1. slæt kløvergræs forår, udlagt efterår hhv 1. slæt kløvergræs forår, udlagt efterår hhv. 11/8 uden dæksæd og 6/9 med dæksæd 1,40 1,35 1,30 1,25 1,20 R2 = 0,2075 Kg ts. pr. FE 1,15 1,10 1,05 R2= 0,7952 R2= 0,7399 1,00 0,95 0,90 45 50 55 60 65 a.e. pr. ha Uden dæksæd Vi.hvede, 60 kg Vi.hvede, 120 kg Lineær uden dæksæd Lineær vi.hvede, 60 kg Lineær vi.hvede, 120 kg

Konklusion Pas på, at foderværdien ikke bliver for lav i første slæt Foderværdien er antageligt påvirket af både udbytte og en tidsfaktor Planteavl

1. slæt kløvergræs, udlagt efterår 8/9 med og uden dæksæd, 1 fs. Varde 60 1,20 50 1,15 40 a.e pr. ha Kg ts. pr. ha 30 1,10 20 1,05 10 1,00 Uden dæksæd Vi.hvede, 60 kg Triticale, 60 kg Foderraps Vi.hvede,120 kg Planteavl

Udlæg af kløvergræs – forår Planteavl

Forårsudlæg af kløvergræs Kg ts. pr. FE Dæksæd 1,0 1,2 1,4 Grønbyg 107 kg vårbyg Grønbyg 40 kg vårbyg Grønært/helsæd 124 kg ærter Renbestand Renbestand + 10 kg kl.græs Renbestand 5 kg ital. rajgræs Helsæd 54 kg 2,5 5 7,5 10 1.000 FE pr. ha (Oversigten 2005, s. 329) Nettoudbytte i 1. slæt Nettoudbytte i alt Kg ts pr. FE i første slæt Kg ts pr. FE i efterslæt

Stigende mængder N til forårsudlagt kløvergræs 10.000 10 8.000 8 Karakter for kl Udbytte, FE pr. ha 6.000 Optimal 359 N 6 Karakter for kløver 4.000 4 Norm 246 N Udbytte, FE pr. ha 2.000 2 norm 246 N 50 150 250 350 450 Kg N pr. ha (Oversigten 2005, s. 344) Karakter for kløver FE pr. ha

Produktionskurve FE pr. ha pr. døgn gn ø FE pr. ha pr. d 120 100 80 60 40 FE pr. ha pr. d 1. slæt 2. slæt 20 1/4 1/5 1/6 10/7 10/8 8/9 15/10 Dato Eksempel på standardkurve for slætgræs Forårsudlagt bl. 22 eller 42 (Oversigten 2005, s. 342)

Konklusion Udlæg uden dæksæd, forår Man skal sikre sig at såning kan ske tidligt og rettidigt, at jorden har en god vandholdende evne, eller at der er markvanding, at der er lettilgængelig kvælstof i det øverste jordlag i fremspiringsfasen, at der kun tilføres i alt 70 til 80 kg N pr. ha. til 1. slæt inkl. husdyrgødning. Planteavl

Ny diploid sort af alm. rajgræs med en bedre sukkerprofil Planteavl

Sukkerindhold i forskellige typer af alm. rajgræs i renbestand 1 Sukkerindhold i forskellige typer af alm. rajgræs i renbestand 1. brugsår 20,0 17,5 15,0 Pct. sukker 12,5 10,0 7,5 5,0 1. slæt 2. slæt 3.slæt 4. slæt 5. slæt Måleblanding gns. D gns. T AbarDart D Planteavl

Sukkerindhold i forskellige typer af alm Sukkerindhold i forskellige typer af alm. rajgræs i blanding med kløver, 1. brugsår 25,0 22,5 20,0 17,5 pct. sukker 15,0 12,5 10,0 7,5 1. slæt 2. slæt 3. slæt 4. slæt 5. slæt Måleblanding gns. D gns. T AbarDart D Planteavl

Betydningen af stubhøjde i græs i relation til udbytte og kvalitet Planteavl

Stubhøjde og udbyttetab i forskellige græsarter, 1. brugsår 25 20 15 Hkg ts pr. ha 10 5 2 4 6 8 10 12 14 16 -5 Cm stub Hundegræs Timothe Engsvingel Alm. Rajgræs Planteavl

Stubhøjde og udbyttetab i forskellige græsarter, 2. brugsår 40 30 20 10 Hkg ts pr. ha 2 4 6 8 10 12 14 16 -10 -20 -30 Cm stub Hundegræs Timothe Engsvingel Alm. Rajgræs Planteavl

Stubhøjde og udbyttetab i forskellige græsarter, 3. brugsår 15 10 5 Hkg ts pr. ha 2 4 6 8 10 12 14 16 -5 -10 -15 -20 -25 Cm stub Hundegræs Timothe Engsvingel Alm. Rajgræs Planteavl

Ændring af indholdsstoffer i relation til at hæve stubhøjden fra 3 - 8 -15 cm i forskellige græsarter Rå-pro-tein Træ-stof Rå-aske Energi- konc. Suk-ker NO3 P K Ca Na Hunde-græs Eng-svingel Timothe Alm. rajgræs Stigende eller faldende tendens, n.s, Stigende eller faldende tendens, *** Ingen tendens

Græssernes vækstpunkt Morfologi Morfologi Figur 1. Skematisk figur over bladets opbygning og forskellige bestanddele. Bladdelen har altid en høj foderværdi i modsætningen til stængelandelen, der mister foderværdien med tiden, som det organiske stof lignificeres. Intercalært Meristem = meristem, der medvirker til længdevæksten af stængler og blade. Internodie = stængelstykke mellem bladfæsterne. Nodie = bladfæste.

Tabel 1. Stubhøjder i kløvergræs, høstet med grønfoderhøster Cm Pct. af tørstof Udbytter og merudb. Hkg a.e Sand Træstof Råprot. Tørstof 2,5 6,9 25,4 16,05 100,3 83,6 5 4,3 24,9 -0,54 -9,4 -7,8 10 2,8 25,7 -2,74 -21,3 -17,8 Græsmarkssektionen, beretning, 1966, s.22 Planteavl

Tabel 2. Eftervirkning af forskellig stubhøjde 1. slæt, 2. brugsår Cm Udb. og merudb. Hkg ts a.e 2,5 42,4 35,3 5 3,3 10 4,7 3,9 Græsmarkssektionen, beretning, 1967, s.14 Planteavl

Tabel 3. Stubhøjde i kløvergræs ved forskellige udnyttelsesmetoder System Stubhøjde, cm Ton ts pr. ha 0 kg N pr. ha 240 kg N pr. ha Parcelhøster 1) 4 9,3 12,3 7 8,3 11,8 Foldafgræsning 2) 8,1 10,7 Reguleret storfold med hviletid 11,5 15 1) Simuleret rotationsafgræsning ved ca. 2 t tørstof pr. ha. 2) Samme intervaller som ved simuleret afgræsning. Kilde: Produktion og udnyttelse af kløvergræs til mælkeproduktion. Lisbeth Nielsen og Karen Søegaard, Danmarks JordbrugsForskning, Folum, 15. feb. 1994. Planteavl

Konklusion I ældre danske forsøg, tabtes der ca. 200 FE pr. ha pr. cm stubhøjden blev hævet over 4 til 5 cm. Det er næppe en konklusion, der holder hele vejen hjem. De var udført med grønhøster. Vi er ved at få nye græstyper med opretvækst. Anbefaling Jævne marker og en stubhøjde på 5 til 7 cm så der kan ske en effektiv sammenrivning uden iblanding af sand. Planteavl

Skal vi dyrke lucerne? Planteavl

Kort om lucerne Kan dyrkes overalt i Danmark – men På let sandjord med fin hvidt sand under pløjelaget trives den dårligt Trives/etableres bedst ved en Rt på 6,5 eller derover ½ til 1 t kalk i såbedet før såning er tilstrækkelig, hvis ikke Rt er højt nok på sandjord Planteavl

Kort om lucerne Lucerne er meget følsom over for trafikskader, især om foråret men også i vækstperioden Udbyttet i lucerne er meget afhængig af antal slæt. Lovmæssige begrænsninger – ingen lucerne over 1,7 DE pr. ha Planteavl

Udbyttereduktion i lucerne og rødkløver ved øget antal slæt 120 100 80 Hkg eller a.e. pr. ha 60 40 20 3 slæt 4 slæt 5 slæt 6 slæt Hkg ts./ha i lucerne a.e./ha i lucerne Hkg ts/ha i rødkl. a.e./ha i rødkl. Planteavl

Store traktorskader i lucerne Planteavl

Planteavl

Be-regnet indhold i pct. bælg-planter Tabel 1. Forslag til blandinger med lucerne og græs på bedrifter med under 1,7 DE pr. ha Afg.­kode Pct. bælgplanter N - norm Blandinger Be-regnet indhold i pct. bælg-planter Kg N / ha Arter Kg Pct. Punkt B 260 Kløvergræs under 50 pct. kløver (omdrift) 1) 242 -254 1) Lucerne + timothe 23,2 + 4,8 83 + 17 49,4 Lucerne + timothe + engsvingel 22,1 + 1,9 + 4,2 79 + 15 + 6 49,38 Lucerne + alm. rajgræs D 13,7 + 14,3 51 + 49 49 Punkt C 262 Lucerne og lucernegræs med over 50 pct. lucerne (omdrift) max. 75 1) Omfatter også lucerne

Tabel 2. Oversigt over forskelle og ligheder ved etablering af græsmarksbælgplanter Lucerne Hvidkløver Rødkløver Standard frøvægt g/1.000 frø 2,0 0,7 1,8 Kræver podning Ja (specifik) Nej Udsæden følsom over for frost, sollys og tørke. Ja meget Rillesåning Ja Optimal sådybde (cm) 2 til 3 1 Såning på tromlet bund for at styre sådybden Anvendelse af frøsåkasser Nej - fy Tromling efter såning Ja meget gerne Følsom over for sure gødninger Nej ikke udpræget Udlæg i renbestand forår Lavt udbytte (50%) Ja i kl.græsbl. Seneste tidspunkt for udlæg efterår, renbestand Første 1/3 af august Første ½ af august Seneste tidspunkt for udlæg efterår med dæksæd Første uge af september