Food Literacy - maddannelse begreber og forståelser

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Tilføj hjælpelinjer: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg "Gitter og hjælpelinjer" 3.Vælg "Vis hjælpelinjer på skærm"
Advertisements

VIS HJÆLPELINJER SOM ER EN HJÆLP VED PLACERING AF LOGO: 1.Højreklik på den aktuelle side og vælg ’gitter og hjælpelinjer’ 2. Sæt kryds ved ’Vis’ tegnehjælpelinjer.
Overskrift her Navn på oplægsholder Navn på KU- enhed For at ændre ”Enhedens navn” og ”Sted og dato”: Klik i menulinjen, vælg ”Indsæt” > ”Sidehoved / Sidefod”.
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Legal aid in Denmark.
Teknik og Miljø - Planlægning og Byggeri Aarhus Kommune •Flemming Meyer •Master of Law, Special Consultant •Municipality of Aarhus •Department of employment.
Maddannelse – hvordan kan skolerne arbejde med det?
VIS HJÆLPELINJER SOM ER EN HJÆLP VED PLACERING AF LOGO: 1.Højreklik på den aktuelle side og vælg ’gitter og hjælpelinjer’ 2. Sæt kryds ved ’Vis’ tegnehjælpelinjer.
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto New production system.
Brødtekst her Brødtekst starter uden bullets, hvis du vil have bullets brug ”Forøge / Formindske indryk” for at få de forskellige niveauer frem Overskrift.
1 | 2011 Gymnasielærerdag fra ungdomsuddannelse til videregående...
Vejledning om videregående uddannelser Studievalg.
Learning Ressource Centres En studierejse til Leeds og Sheffield februar 2002.
Dagens program  Emne: Tim Berners-Lees WWW koncept og deraf følgende innovationer Forbered hver for sig Præsenter og diskutér i grupper Fremlæggelse med.
Danmarks Tekniske Universitet Bridging the gap to engineering education Martin E. Vigild Technical University of Denmark ALE 2012.
Head Project Management-gruppe. Stakeholder contracting & Gode rapporteringsformer.
Select one of the 3 title pages and delete the others. Please do not create new title pages by using the layouts Title 1 – 3 as these layouts do not contain.
Titel og undertitel skal stå med store bogstaver (Versaler) og skal holdes indenfor de to vandrette grå linjer. Der kan frit vælges farver fra farvepaletterne.
Overskrift her Navn på oplægsholder Navn på KU- enhed For at ændre ”Enhedens navn” og ”Sted og dato”: Klik i menulinjen, vælg ”Indsæt” > ”Sidehoved / Sidefod”.
Overskrift her Navn på oplægsholder Navn på KU- enhed For at ændre ”Enhedens navn” og ”Sted og dato”: Klik i menulinjen, vælg ”Indsæt” > ”Sidehoved / Sidefod”.
Overskrift her Navn på oplægsholder Navn på KU- enhed For at ændre ”Enhedens navn” og ”Sted og dato”: Klik i menulinjen, vælg ”Indsæt” > ”Sidehoved / Sidefod”.
Forside Titel Navn, sted eller begivenhed, dato. CHALLENGES FOR THE BANKING SECTOR - IN THE AFTERMATH OF THE CRISIS Louise C. Mogensen Deputy Chief Executive.
Tekst starter uden punktopstilling For at få punkt- opstilling på teksten, brug forøg indrykning For at få venstre- stillet tekst uden punktopstilling,
Overskrift her Navn på oplægsholder Navn på KU- enhed For at ændre ”Enhedens navn” og ”Sted og dato”: Klik i menulinjen, vælg ”Indsæt” > ”Sidehoved / Sidefod”.
Aarhus School of Architecture Denmark Service design Undervisningsforløb, efteråret 2012 Kirsten Bonde Sørensen Designer, MA, Ph.D. Hvad er design? Kirsten.
Overskrift her Navn på oplægsholder Navn på KU- enhed For at ændre ”Enhedens navn” og ”Sted og dato”: Klik i menulinjen, vælg ”Indsæt” > ”Sidehoved / Sidefod”.
Dóra Bjarnason DPU 2.Oct Families and children with disabilities Coping strategies and empowerment.
Arne Winther Et værdifuldt samarbejde mellem hospital og produktudvikler.
Overskrift her Navn på oplægsholder Navn på KU- enhed For at ændre ”Enhedens navn” og ”Sted og dato”: Klik i menulinjen, vælg ”Indsæt” > ”Sidehoved / Sidefod”.
Lektion 3 Den refleksive designer & Kulturelle oplevelser i offentlige rum 4. feb Lektion 3 "Kursets Tema"
Problemer med at bruge tympanometri? Slagelse og Middelfart okt.-nov
Self-Organizing Criticality. Definition of Innovation In an abstract, systems-theoretical approach, innovation can be understood as a critical event which.
Portfolio. Portfolio – what? Portfolio is used in more ways –Product or presentation –Process –Learning –Evaluation Often we distinguish between a learning.
Centre of Research in Childhood Health Syddansk Universitet1 Is sports participation protective of back pain in childhood? An interim analysis from a prospective.
Database Normalization without Mathmatics
Overskrift her Navn på oplægsholder Navn på KU- enhed For at ændre ”Enhedens navn” og ”Sted og dato”: Klik i menulinjen, vælg ”Indsæt” > ”Sidehoved / Sidefod”.
Specialeseminar Kristine Tiedt.
Kulturstudier M, KA Art Worlds Hvem skaber kunsten?
”Men hvis aftalen mellem EU og USA kommer i stand, bliver sådan en handel billigere for de danske forbrugere, siger handelsminister Pia Olsen Dyhr. - Jeg.
0 IT direktøren i hjertet af forretningen: Få pulsen i vejret på jeres forretning Michael Vad, Managing partner, COO, Heidrick & Struggles Februar 2009.
Overskrift her Navn på oplægsholder Navn på KU- enhed For at ændre ”Enhedens navn” og ”Sted og dato”: Klik i menulinjen, vælg ”Indsæt” > ”Sidehoved / Sidefod”.
Overskrift her Navn på oplægsholder Navn på KU- enhed For at ændre ”Enhedens navn” og ”Sted og dato”: Klik i menulinjen, vælg ”Indsæt” > ”Sidehoved / Sidefod”.
Overskrift her Navn på oplægsholder Navn på KU- enhed For at ændre ”Enhedens navn” og ”Sted og dato”: Klik i menulinjen, vælg ”Indsæt” > ”Sidehoved / Sidefod”.
Litteratursiden / forfattere / anmeldelser / analyser / lister / temaer / læseklubber / video / brugere Digital communication of performance literature.
CUSTOMER JOURNEYS 12/9.
The Rethinking Resource Sharing Initiative Poul Erlandsen National Library of Education Copenhagen, Denmark.
For at ændre ”Enhedens navn” og ”Sted og dato”: Klik i menulinjen, vælg ”Indsæt” > ”Sidehoved / Sidefod”. Indføj ”Sted og dato” i feltet for dato og ”Enhedens.
Inspiration og fokusering. 2 Disposition E-læringsgenerationerne Helhedsmodel Eksempler på e-læringsteknologier Det virtuelle gymnasium.
Hans Henrik Knoop 2008 Science Centers and the Citizens of the Future: Do citizens need basic scientific knowledge in order to participate in a modern.
1 Welcome! The search process:  How to handle the search process (strategies)  Transform your topic into search terms  Search techniques  how to use.
Overskrift 40/42 pkt, Maks 2 linjer Underoverskrift, 14/16 pkt For at vise hjælpelinjer: 1.Højreklik på slidet og vælg “Gitter og hjælpelinjer” 2.Kryds.
Linking international students and Danish businesses.
Agenda 1.Informationer 1.Excel i fb.m. projekt 2 2.Reserver tid til projekt 2 3.Øvelse: a / b = c 2.Opsamling fra sidst 3.Estimation (konfidensintervaller)
LÆR FOR LIVET NORDIC FOSTER CARE ASSOCIATION Rødovre 6. september 2014.
KLAR TIL NYE MULIGHEDER
MPP IMPACT SEPTEMBER 2013 TEACHING PHILOSOPHY AT THE BUSINESS SCHOOL KNOWLEDGE YOU CAN’T GOOGLE.
Nyt tværfagligt innovations tilvalgskursus på DTU Diplom Vil du bruge din faglighed i tværdisciplinært samarbejde med ingeniørstuderende fra andre retninger?
Reliable Architecture Ved Henrik Bærbak Christensen Reflective Architectures Emne: reflective architecture overview 11 december 2009.
Tekstslide i punktform Rubrik, helst 1 linje Brug ”Forøg/Formindsk indryk” for at få de forskellige niveauer frem Danish Standards  Signe Annette Boegh.
Overskrift her Navn på oplægsholder Navn på KU- enhed For at ændre ”Enhedens navn” og ”Sted og dato”: Klik i menulinjen, vælg ”Indsæt” > ”Sidehoved / Sidefod”.
AAALAC-akkreditering Afdeling for Eksperimentel Medicin.
Food Literacy - maddannelse begreber og forståelser
“Planning the agenda for teaching and learning Danish - 1. And 2. grade”
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen Inclusion in Copenhagen The Special reform 6 March 2013 Nina Hemmersam, Head of department.
Completing secondary education
Teacher Tips for Success
Description of career Geochemists study the amount and distribution of chemical elements in rocks and minerals Study elements in soil and water They help.
AB295 Sexuality Education Expansion Bill
Parental Influence On Screen Time Usage
Structure and Organization in Interpretation of Literature Essays
A Constitutional Monarchy, Parliamentary Democracy, & Federation
Præsentationens transcript:

Food Literacy - maddannelse begreber og forståelser Jette Benn IUP(DPU), Aarhus Universitet 2013

Spørgsmål Hvad er mad? Hvad er literacy og food literacy (review)? Hvad er maddannelse? Hvilken betydning har det for didaktiske og sundhedspædagogiske overvejelser? Hvilke temaer og udviklingsarbejder kunne være relevante?

Min historie – forskning og erfaringer Maderfaringer:omsorg, opfostring,opdragelse, oplevelse Børns møde med mad i skolen, i undervisning og spisepause Aktionsforskning og udviklingsarbejde i hjemkundskab - lærebøger Børns oplevelse, erfaringer, forståelser

Model for madens niveauer (Benn, 2009, 2013) Hvad er mad? næringsstoffer fødevarer/ levnedsmidler retter/måltider Produktion, valg tilberedning Diæt / ernæring Mad Natur Kultur Føde kost Kost / diet Model for madens niveauer (Benn, 2009, 2013)

‘Food is a complex case. It’s consumption is universal, mundane and polyvalent. Everyone eats, most eat several times a day without much reflection; yet the activity is integrally connected with many other highly meaningful aspects of living. It is meaningful because social;’ (Warde 1997 s. 181)

Food literacy review Søgeord Food literacy, nutrition literacy, kitchen literacy, cooking literacy Children and adolescents Intro-søgning Google Scholar, alle dpb baser Søgning Sprog Proquest, peer reviewed, Engelsk, tysk, svensk, norsk Hits Udvælgelse Anvendelse 221 21 14 + 2 udover review-resultater

Literacy ‘Reading the word and the world’ (Freire, 1987) ‘A dialectical relationship between human beings and the world’ (Giroux i: Freire & Macedo, 1987) ‘To be well educated, learned’ (UNESCO, 2013) 1) som et autonomt sæt af færdigheder (i bred forstand, min tilføjelse) 2) som anvendte, praktiserede og situerede 3) som en læreproces 4) som tekst (i bred forstand, min tilføjelse)

Food literacy bekymringer & begrundelser Mangel på kundskab om hvor maden kommer fra (Vileisis, 2008) Mangel på madlavnings- forbrugerfærdigheder og -kundskaber – ‘deskilling’ (Caraher & Lang, 1998 Caraher et al, 1999, Jaffe & Gertler, 2006, Thonney & Bisogni, 2006) Mangel op kundskabe i forhold til evnen til at læse og forstå ernæringsinformationer Det voksende ‘obsogene’ (overvægtige) samfund For at udvikle et nyt begreb og mål for maddannelse og –undervisning (ex madkundskab)

Review resultater Teoretisk forskning af ‘food literacy begrebet’ Empiriske undersøgelser(med teoretiske tilgange til) Undervisningsprogrammer og guidelines Interventionsstudier

No., Author(s) Year Title Method General perspectives Remarks 1.Bartsch, S 2008   Subjektorientierung in der Ernährungs- und Gesundheitsbildung Theoretical analysis Uses educational, didactical competence oriented German concept and Antonovsky’s concepts sense of coherence as meaningfulness, manageability, comprehensibility In German 2.Block, LG, et al 2011 From Nutrients to Nurturance: A Conceptual Introduction to Food Well-being Suggest a paradigm shift from foods seen as health to food well-being (FWB). Food literacy is seen as 1 of 4 parts of FWB both at societal and individual level. Builds on Nutbeam, Suggest a 5-pin wheel model 3.Bublitz, MG et al The Quest for Eating Right: Advancing Food Well-being Food literacy is seen as one part of 5 core areas of food wellbeing. Food literacy is knowledge of nutrition and foods, and cooking. 4.Carlsen, HB Food and aesthetics Food ‘Bildung’ is based on Klafki’s understanding as self-determination, participatory democracy (citizenship) & solidarity built on 6 different dimensions of ‘Bildung’ and on aesthetic philosophy In Danish, suggest more models for learning and aesthetic experience 5.Evers, Tony 2009 Building skills for health literacy-nutrition Program built on Wisconsin Model, Academic Standards for Nutrition & National Health & Ed. standards. Content of nutrition literacy described as Nutrition, food safety, critical thinking skills, nutrition for health promotion, diversity, identification & classification of food. Primarily a handbook for nutrition profes-sionals 6.Fordyce-Voorham, S Identification of Essential Food Skills for Skill-based Healthful Eating Programs in Secondary Schools. Empirical study. Interviews of experts within food, nutrition, and education Social constructivist paradigm used and grounded theory to identify essential food skills.

No., Author(s) Year Title Method General perspectives Remarks 7.Heindl, I 2003 Studienbuch Ernährungsbildung. Ein europäisches Konzept zur schulischen Gesundheitsförderung Theoretical analysis based of European works of health education and health literacy theory. Food Bildung involves the consideration of 7 theses necessary for education, meaning to deal both with foods, meals, nutrition and eating in a critical and aesthetic perspective. German textbook for teacher education, home economics and health 8. Nowak, AJ, Kolouch, G, Schneyer, L & Roberts, KH, 2012 Building Food Literacy and positive Relationships with Helathy Food in children through School Gardens Curriculum program Food literacy builds on ‘hands on’ physical acitivities (growing), cooking, science and social studies to increase ‘food literacy’.   9. Kimura, AH, 2010 Food education as food literacy: privatized and gendered food knowledge in contemporary Japan Empirical study of private food courses, and participants’ motives to join. Food education is understood here as food literacy, and as a conservative ideal to cook at home, and to keep feminine traditional ideals concerning food. 10.Pendergast, D, Garvis, S, Kanasa H 2011 Insight from the Public on Home economics and Formal Food Literacy. Empirical study, content analysis of posts regarding cooking education in Australia, refers to the health literacy concept of StLeger Concept map from findings, 3 themes were seen: Informal food literacy, formal food literacy learning I schools, formal food literacy in home economics. Nutbeams health literacy components transferred to food literacy.

No., Author(s) Year Title Method General perspectives Remarks 11.Smith, MG 2009 Food or nutrition literacy? What concept should guide Home Economics education Theoretical and empirical analysis of some curricula hold against health literacy Food and nutrition literacy is related to Nutbeam's health literacy components.   12.Schnögl, S et al, Savoury dishes for adult education and counseling Food Literacy Report with guidelines and toolbox Food literacy program and toolbox ‘Food literacy is the ability to organize one’s everyday nutrition in a self-determined, responsible and enjoyable way.’(p.9) Targeted towards adult education, & socially disadvantaged groups 13.Snyder, S Ethnographies of Taste: Cooking, Cuisine, and Cultural Literacy Theoretical and empirical study, analysis of four works Food literacy draws on the following components: Meals, and meal preparation, food skills, nutrition knowledge, food involvement, and cooking 14.Thomas, H & Irwin, JD Cook it up! A community-based cooking program for at-risk youth: overview of a food literacy intervention Cooking literacy program for adolescents – a community intervention Food literacy seen as ability to healthy food choices, skills and knowledge to buy, grow and cook food with implications for improving health 15.Vidgen, H & Gallegos, D 2011 What is food literacy and does it influence what we eat: A Study of Austalian food experts Empirical survey - phone interviews and online surveys of Australian food experts understanding of food literacy. Eight potential components of food literacy were identified: Access, planning & management, selection, knowledge of food origin, preparation, eating, nutrition, and language A conceptual model was developed. 16.Vidgen, H & Gallegos, D Food literacy: Time for a new term or just another buzzword Theoretical literature review. Food literacy : Meals, and meal preparation, food skills, nutrition knowledge, food involvement, and cooking

Forståelser af ‘food literacy’ som en generel maddannelse som del af food well-being/madtrivsel som kulturel ‘literacy’ som fødevarekundskaber om dyrkning og madlavning som sundhedsundervisning/dannelse og ‘health literacy’ som opfattet af almindelige borgere og professionelle på madområdet som sundheds- og ernæringsintervention

madlavnings’literacy’ Mad ‘Literacy’ – Maddannelse Ernærings’literacy’ Mad ‘literacy’ madlavnings’literacy’ Kulturel ‘literacy’ Madtrivsel Mad ‘Literacy’ – Maddannelse

Generel ‘food literacy’ / maddannelse’

Eksempler på ‘food literacy’ som en generel maddannelse (Heindl) 7 teser i forhold til ‘Ernährungsbildung’ 1. Tese: sanselighed og nydelse hører sammen med spisning 2. Tese : spiseoplevelser hænger tæt sammen med erindringer 3. Tese: næring, spisning og mad er midler til kommunikation 4. Tese: personlige og kollektive varetagelser af spise.. Har forandret sig 5. Tese: moderne fødevarer legemliggør ønsker og projektioner fra hverdagen 6. Tese: armod i velstanden gør syg 7. Tese: Facit: manglende dannelse mindsker livskvaliteten og forkorter livet Krav til undervisning: Aktualitet Indholdsaspekter – alle sider af maden Kompetencer Fagovergribende behandling (tværdisciplinær)

2. Food literacy as part of food well-being conceptual or declarative knowledge, procedural knowledge ability or opportunity and motivation to apply or use that knowledge(ibid. p.7)

3. ‘Food literacy’ som kulturel ‘literacy’ Culturel literacy el.køkken literacy indeholder følgende komponenter: Måltider, måltidstilberedning, madfærdigheder og -kundskaber, ernæringskundskab, involvering I mad og madlavning. ‘Konklusionen er, at ‘food literacy is so important to understanding not only our food, but our culture. Understanding culture, then, demands knowing about ourselves and all our culture’s intricate, messy, cultural, political, yet tasty, elements. ‘ (Snyder, no. 13)

4. ‘Food literacy’ gennem praktiske kurser, eksempelvis ved dyrkning, indkøb, madlavning og servering Growing and cooking food is necessary so ‘they form personal opinions about food and learn that, even at their age, they can create dishes they enjoy eating’ (Novak ,8, p.393) and they ‘are becoming part of the food supply chain for the school lunch program. They gain an appreciation of the hard work and effort by farmers and the safety concerns of all people that handle the food from the farm to their school’ (Novak, 8, p.393) Food literacy is defined as ‘supporting people all over Europe with organizing their everyday nutrition in a self-determined, responsible and enjoyable way’ (Schnögel, p.7). And as ‘a contribution towards the sustainable, democratic development of European citizenship’ (p. 7) Nutrition literacy is ‘The capacity of an individual to obtain, interpret and understand basic health information and services, along with the competence to use such information and services in ways that enhance health. Health-literate citizens are critical thinkers, problem solvers, and self-directed learners’ (Evers, 5, p. ix)

5. ‘Food literacy’ som health literacy* 1) Food literacy se som funktionel, interaktiv og kritisk (Smith, 2009, no. 11 and Vidgen & Gallegos, 2011, no. 16)   2) ‘Food literacy ses som et dannelsesmål, der indebærer en tilføjelse af den komponent til vores ideal om en dnnet educated person’ (Smith s.57), 3) ‘En ‘food literate’ student ville kunne forstå, at der er det, som Vaines (1999) kalder “Mange former for kundskaber”. Det betyder at de kommer fra ‘livsverdenen (verdenen af levede erfaringer), fra videnskaberne (de analytiske/empiriske, hermeneutiske og kritisk) og fra det narrative’ (Smith, p.57). 4) De lærende er ‘medskabere’ (Smith fra Pollan) 5) Food literacy er hvis den tages alvorligt som om ‘den almindelige opgave I hverdagslivet såsom det at sørge for mad bliver meningsfuldt og helligt’ (Smith, p.59) * kan ses i tekster af Nutbeam, Kischbutch, St.leger

6. a. Food literacy understood by professionals, participants and public Professionals in the food area: ‘A critical component to include in a skill-based healthful eating program. Food is mainly as an individual’s ability to read, understand, and act upon labels on fresh, canned, frozen, processed and takeout food.’ (Fordyce- Voorham p. 119) Public Views on food literacy: Three main themes came out: Informal food literacy learning, formal food food literacy in general and formal literacy in home economics classes. A great part of the respondents (36%) found that food literacy should be informal learning and be a responsibility of the parents whereas 18% found it was necessary to learn formal in school within home economics, and 23% asked for more compulsory teaching. (Pendergast, Garvis & Kanasa)

6 B Food literacy in food ed. courses Kimura’s Critique ‘Idealiazation of “a family meal” where families sit together to eat dinner, “food from scratch” made at home could exabcerbate the conservative cultural mood that nostalgically constructs an ideal past which revolves around the “traditional” (and implicitly heterocexual and upper-middle class) family completed by its male breadwinner-female homemaker icon’ (p.466) food literacy is seen as a narrow concept, which is ‘embedded in the power configuration of society’ (p.466) Kimuras visions food education to hold a broader societal perspective and wishes ‘the food literacy framework contrasted with a more structural understanding of food-related behaviors and practices as functions of cultural and social influence, one’s class position, gender stereotypes, social infrastructure, and the macrosturcture of food and agricultural systems’ (p.480).

7. Food literacy as health intervention Food literacy defined as ‘ the ability to make healthy food choices by having the skills and knowledge necessary to buy, grow, and cook food with implications for improving health’ (p.2). ’ Objective was to provide education and to increase skills and awareness of agriculture, healthy eating, food preparation, and food purchasing skills.’ (p.2)’ Courses as hand-on food literacy education that highlighted general nutrition, food safety, selection, preparation, and cooking skills’(p.2) Evaluation – pre and post baseline measures (Thomas & Irwin, 2011, no. 12)

Competencies regarding food literacy/ ‘Bildung’ (Benn, 2013) Aims Examples To know   Understanding of coherence (knowing) Prudency and ability to make decisions e.g. To know coherence between intakes and health To do Everyday life competencies (capable and cope-able) Practical and technical competencies e.g. grow, lifeworld concerning foodracy llowing.choose and cook to handle everyday life problems To sense and express Aesthetic impression and expression Explore, experience , and express with all senses e.g. food through cooking and tasting To want Responsibility and willingness (participation and action) Citizenship and democracy e.g. to participate in solving general food problems in society To be Caring Ethical considerations concerning oneself, others and environment e.g. choices reflecting care Competencies regarding food literacy/ ‘Bildung’ (Benn, 2013)

Aspects Broad understandings Narrow understandings Aims Empowerment, self-decision, co-decision and critical understanding concerning food, meals and well-being Food literacy as plain literacy; understanding nutrition informations, recipes and labels Healthy choices, proper nutrition and/or cooking competencies. Gendered – female education Content Food from production to eating. All aspects of nutrition, foods, meals, diets in a critical view concerning both the individual, the group and society Exemplary, student oriented themes. Food seen as single issues aspects: Cooking, growing, nutrition, diet, … Systematic courses external/teacher decided   Competen-cies Knowing, doing, experiencing, exploring, being.  Cultural skills in a broad sense Reading skills/Academic skills  Growing, consuming, cooking skills in a narrow sense Setting From micro to macro Mainly micro

Forslag til grundstruktur i almendannelsen/ernærings-maddannelsen Spisning og emotionel udvikling, krop, identitet og selvopfattelse Spisevaner, kulturelle og sociale indflydelser, ernæringsviden, spisestile, spisning i social fællesskab Ernæring og personlig sundhed, ernæringsanbefalinger, retningslinier og nye koncepter Avls-vækstprocesser, forarbejdning og fordeling af næring – fødevarekvalitet og global handel Levnedsmidler, mærker, forbruger og konsum – markedsføring og indkøb Konservering og lagring af næring – fødevarefordærv, hygiejne, bestemmelser Kultur og teknik ved fødevaretilberedning – æstetisk-kulinarisk omgang med fødevarer, (inter) kulturelle, historiske, sociale, religiøse træk Heindl (2003): Studienbuch Ernährungsbildung, s.88-89 Selvdannelse – food bildung Social og kullturel forståelse Nutrition/health literacy Food literacy Food literacy and bildung

Lewin (1951): Field Theory in Social Sciences

’Gatekeeper’ rollen Valg og fravalg ved et utal af ’gates’ Hvem vælger for hvem? Hvad vælges? Hvorfor? Hvordan tilberedes? Serveres? Hvordan spises? Hvorfor? Hvor? Hvem? Hvilken betydning for maddannelsen?

”egocentrisk forbruger” ”Kost for andre” Præget af overvejelser om: ”Mad for mig” Præget af præferencer for: Fødevarer og retter smag sted/miljø tid følelser ”egocentrisk forbruger” ”Kost for andre” Præget af overvejelser om: Fødevarer og næringsstoffer Sundhed og sygdom økonomi moral forbud ”eco-centrerede producent” Mad for mig og kost for andre (Benn 2009 s.206)

’Food Literacy’ er forbundet til viden og erfaringer fra Livsverdenen – en verden af levede erfaringer Videnskaben - analyse, empiri, fortolkning – kritisk forståelse Narrative historier (Smith inspireret af Vaines, 2009)

Centrale aspekter i forhold til ernærings-/maddannelsen* Aktualitet Indholdsaspekter – alle sider af maden Kompetencer Fagovergribende behandling (tværdisciplinær) * Ines Heindl (2003): Studienbuch Ernährungsbildung, s.89 Skolen – institutionen som bidragende til maddannelsen gennem Kultur, tradition Overlevelse, samliv og omsorg Oplevelse, udfoldelse, udvikling og udfordring.

Elementer i ’mad-dannelsen’ at vide at kunne at ville at være/blive at sanse mål sammenhængsforståelse (kyndig) hverdagslivskompetence (kapabel) omsorgsfuld (med- og indlevende) ansvarlighed og deltagelse (villig) sansemæssige oplevelser og indtryk og udtryk (madmod)

Traditionel  Ny Mål - sund ernæringsadfærd - sandt eller usandt (uafhængigt af situation) - normativt (behov, kalkulerbare) - samfundsmæssigt værdiorienteret fremmedgjort beslutning - bevidst og selvbesluttet kosthandling - gunstigt/ugunstigt (situationsafhængigt) - emancipatorisk (frigørende) (behov og ønsker) -subjektiv værdiorienteret selvbestemt, egenansvarlighed   Didaktik - - systematisk undervisningsforløb - videnskabeligt orienteret (fag/stof-struktureret) - undervisning i kundskaber (ernæringsviden: næringsstoffer,kJ, dagskoster) - gode råd, ofte ikke anvendelige i hverdagslivet - eksemplarisk læring og undervisning - elevorienteret - handlingsorienteret - videnskaber tjener som informationsgiver (hjælper til orientering og beslutning) - konkret brugbar, lære at handle, relateret til hverdagslivet Ernährungserziehung, Selbst-Bewusstsein und Eigenverantwortlichkeit – Forderungen und Überforderungen (Methfessel, 1996, i Benn’s oversættelse)

Hvilke temaer og udviklingsarbejder kunne være relevante? Food Literacy – Food Bildung, yderligere teoretisk belysning og udvikling af begreberne også set i forhold til handlekompetence Børns ’maddannelse’ i institutionelle rammer gennem aktiv deltagelse Praktisk klogskab – det praktiske i en dannelsestænkning Betydningen af det sansemæssige og æstetiske i sundhedsprojekter Udvikling af eksemplariske madprojekter Udvikling af nye ´laboratorier´ for udfoldelse og afprøvning – køkkenværksteder

Litteratur* * se artikel og lærebogskapitel Algotson, Stina og Hagman, Ulla (2011): Mat för alla sinnen. Sensorisk träning enligt SAPERE-metoden. Livsmedelsverket, Uppsala Benn, Jette (2012): Mad og dannelse = maddannelse? Folkeskolen, Ernæring og sundhed Benn; Jette (2009): Mad, kost, ernæring – er det et fedt? I: Carlsson, Monica, Simovska, Venka og Carlsson, Monica, red: Sundhedspædagogik og sundhedsfremme. Teori, forskning og praksis. Aarhus Universitetsforlag, Aarhus: 193-210 Benn, Jette (2005): Praktisk klogskab – hverdagslivsområdet som dannelsesfelt. I:Kragelund, Minna og Otto, Lene, red: Materialitet og dannelse. DPU’s forlag, København:91-112 Benn, Jette (2007) : Hjemkundskab, didaktik og dannelse. I: Jacobsen, Jens Chr. og Steffensen, Bo, red: Læreruddannelsens didaktik 2. Klim, Aarhus: 25-46 Benn, Jette og Haugbøl, Bente (2002): Hjemkundskab i ord og handling. Elevens bog og lærerens bog. Alinea, København Benn, Jette og Haugbøl, Bente (2003): Hjemkundskab i tanke, ord og handling. Elevens bog og lærerens bog. Alinea, København Brønnum Carlsen, Helle (2011): Mad og æstetik. Hans Reitzels Forlag Caraher, Martin, Dixon, Paul, Lang, Tim og Roy Carr-Hill: The state of cooking in England: the relationship of cooking skills to food choice. I British Food Journal; 101,8: 590-609 Heindl, Ines (2003): Studienbuch Ernährungsbildung Illum, Bent(2005): Processens dialog – læring i praksis. I:Kragelund, Minna og Otto, Lene, red: Materialitet og dannelse. DPU’s forlag, København:113-134 Lewin, Kurt (1951): Field Theory in Social Practice. Harper & Row, N.Y. Klafki, Wolfgang(2005): Dannelsesteori og didaktik- nye studier . Klim, Aarhus2. udgave Mennell, Stephen, Murcott, Anne og van Otterloo, Anneke H. (1992): The Sociology of food. Eating, diet and culture. Sage, London Nielsen, Frede V. (): Almen musikdidaktik Smith, Mary Gale (2009): Food or nutrition literacy? What concepts should guide Home Economics education? I: International Journal of Home Economics; vol 2, no 1: 48-63 Warde, Alan (1997): Consumption, food and taste. Culinary antinomies and commodity culture. London: Sage Publications. Vileisis, Ann (2008): Kitchen literacy: how we lost knowledge of where food comes from and why we need to get it back. Washington, Island Press/Shearwater Books